Læsetid: 4 min.

Institut for Menneskerettigheder: Dårlig tolkning truer retssikkerheden, og det er ministrenes ansvar

Der skal strammes op på tolkeområdet, mener Institut for Menneskerettigheder. Det udstiller det seneste eksempel med Søren Rasmussen, der blev ansat som tolk uden at kunne swahili. Instituttet understreger, at det er til fare for patient- og retssikkerheden. Derfor bør ministrene tage ansvar, lyder det
17. oktober 2017

»De ansvarlige politikere har valgt en situation, som muliggør, at tolke ikke skal vise, at de kan sproget eller faget.«

Sådan lyder kritikken fra Line Vikkelsø Slot, chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder oven på sagen om swahili-tolken, der blev ansat uden at kunne sproget.

Information har siden fredag udgivet en række artikler om Søren Rasmussen, der forsøgte at blive ansat som swahili-tolk uden at kunne sproget for at udstille, hvor nemt det er at blive tolk i Danmark. Han har ikke taget imod konkrete opgaver, men er blevet tilbudt dem fra flere bureauer.

Line Vikkelsø Slot mener, at den konkrete sag viser, »at man ikke har et system, der reelt sikrer, at de tolke, der bruges ude på sygehusene og i lægekonsultationer, har de fornødne kompetencer«.

»Man kender ikke omfanget af problemerne med forkert tolkning, og hvornår det er gået galt. Simpelthen fordi der ikke nødvendigvis er andre end tolken, der har overblikket over, hvornår der bliver tolket forkert,« siger hun.

På den måde kan eksempelvis et hospitalsforløb foregå på meget tilfældige vilkår, som man ifølge Line Vikkelsø Slot »aldrig ville acceptere, hvis det var en patient, som talte dansk«.

Ligesom flere kilder tidligere har understreget over for Information, ville Søren Rasmussen formentlig være blevet opdaget, hvis han havde taget imod bureauernes opgaver og reelt skulle tolke. Det har dog aldrig været hans intention.

Alligevel mener Line Vikkelsø Slot, at sagen viser noget principielt om området.

»Hvis det er en person, som kun er nogenlunde på det pågældende fremmedsprog, men taler et rimeligt dansk, vil det formentlig ikke blive opdaget.« Hun tilføjer, at problemet med den dårlige kvalitet af tolkning også er en stor udfordring på retsområdet, som Institut for Menneskerettigheder tidligere har udgivet en rapport om.

Derfor mener Line Vikkelsø Slot, at der er behov for handling fra både justits- og sundhedsministeren.

»Ministrene har et ansvar for at sikre, at de tolke, de anvender inden for deres område, har de fornødne kompetencer.«

Dommerens og lægens ansvar?

Når en ikke dansktalende patient går til lægen eller sidder i en retssal med en tolk, er det reelt lægens eller dommerens ansvar, at tolkebistanden er tilstrækkelig. Men det er et ansvar, de ikke har mulighed for at løfte, lyder det fra Line Vikkelsø Slot.

»Læger og dommere har et ansvar for, at de gennemfører en konsultation eller en retssag på et kvalificeret niveau. Men det kan de reelt ikke løfte. De tolke, sundheds- og retsvæsenet har mulighed for at rekvirere i dag, vil ofte være tolke uden dokumenterede kompetencer.«

Ifølge chefkonsulenten har regionerne valgt at indgå kontrakter med tolkebureauer på sundhedsområdet uden at sikre sig, at tolkene har de tilstrækkelige kompetencer.

»Det er måske i mangel af bedre. Men det hænger sammen med, at man ikke fra sundheds- eller justitsministeriets side har valgt at sige, at vi er nødt til at have tolke i Danmark med tilstrækkelige kompetencer. Man har valgt ikke at have en tolkeuddannelse på det her område. Så kan du ikke nødvendigvis gå ud og finde de gode tolke, når du har brug for dem. For så er de der ikke.«

Derfor mener hun, at man bør indrette systemet på en anden måde og oprette en tolkeuddannelse rettet mod de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog. Ligesom man bør sikre sig, at rets- og sundhedsvæsenet er forpligtet til at anvende de tolke, som bliver uddannet.

16 år eller fire måneders fængsel

Da Line Vikkelsø Slot arbejdede på rapporten om tolkning i retsvæsnet i 2015, stødte hun på mange eksempler fra advokater og dommere, der beskrev større og mindre fejl i tolkningen.

Et eksempel kom fra en advokat, som havde en klient, der var anklaget for at smugle 100 kilo amfetamin ind i landet. Det viste sig at bygge på en tolkningsfejl, da der reelt var tale om 100 gram. Det blev dog opdaget undervejs. Advokaten kunne ikke angive den præcise forskel på dommen, men anslog, at det ville være omkring 16 år kontra fire måneder i fængsel.

»I retten kan det betyde, at man kan afvikle en retssag uden at vide, hvad der foregår. Det giver dommeren et ganske usikkert grundlag for at dømme korrekt,« siger hun.

Politiet har som de eneste et tolkeregister med 3.000 tolke tilknyttet. Dog er det hele 80 procent af dem, som ikke har en uddannelse eller dokumenterede kompetencer. Alligevel har registret længe fungeret som en rettesnor i branchen. For et par uger siden besluttede justitsminister Søren Pape Poulsen dog, at registret fra 2019 ikke længere skal bruges, da tolkeopgaven på retsområdet skal sendes i udbud, ligesom tolkeopgaven på sundhedsområdet er i dag.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har i en mail til Information tidligere slået fast, at ansvaret for kvaliteten af tolkningen ligger hos regionerne. I mandagens avis lød det:

»Hvis regionerne mener, at de ikke kan magte tolkeopgaven selv og ønsker en statslig håndtering, så må Danske Regioner jo tage det op på de møder, jeg har med dem. Det er ikke noget, de har rejst over for mig indtil nu.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nanna Wulff M.
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Nanna Wulff M., Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer