Baggrund
Læsetid: 4 min.

En investering, der kun giver god samvittighed

Den Økologiske Jordbrugsfond forsøger i disse måneder at rejse kapital til at opkøbe konkursramte landbrug. De opkøbte landbrug skal gøres økologiske til gavn for miljøet og for at sikre et generationsskifte fra aldrende konventionelle landmænd til yngre økologiske. Mandag aften holdt fonden orienteringsmøde, hvor potentielle investorer blev indført i projektet
Den økologiske Jordbrugsfond, stiftet af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening, vil købe konkursramte landbrug og lade yngre landmænd drive dem videre økologisk. Til missionen skal fonden rejse 30 millioner kroner fra enkeltpersoner og virksomheder. 

Den økologiske Jordbrugsfond, stiftet af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening, vil købe konkursramte landbrug og lade yngre landmænd drive dem videre økologisk. Til missionen skal fonden rejse 30 millioner kroner fra enkeltpersoner og virksomheder. 

Finn Frandsen

Indland
31. oktober 2017

Det danske landbrug står over for store udfordringer. Landbrug går konkurs på daglig basis, mange af de tilbageværende landmænd står i milliongæld, og deres gennemsnitsalder er ifølge Landbrugsavisen knap 53 år.

Et generationsskifte er nødvendigt og uundgåeligt, og det skifte skal gå i grøn og økologisk retning. Det er Den Økologiske Jordbrugsfonds mål, og i disse måneder forsøger fonden at samle investeringer, så fonden kan opkøbe konkursramte landbrug.

For at rejse investeringer afholdt fonden, der er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening, i aftes et orienteringsmøde om projektet i Informations kantine.

Fonden vil købe konkursramte landbrug og lade yngre landmænd overtage landbrugene for at drive dem videre økologisk. Dermed undgår den nye generation at skulle forgælde sig ved at købe gældsramte landbrug, samtidig med at der er en miljømæssig gevinst ved at skifte konventionelle landbrug ud med økologi.

»Det her er en ny måde at engagere sig på. Indtil nu har man kunnet købe økologiske fødevarer, men nu kan man så investere i økologi ved at købe aktier i fonden og dermed tage sit engagement et skridt højere op,« siger Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

To formål

Den Økologiske Jordbrugsfonds mission har to formål: De vil skabe flere økologiske landbrug, og de vil sikre et økologisk generationsskifte, således at de landbrug, hvor landmanden i de kommende år går på pension, ikke bliver opkøbt af storindustrien, men istedet overtaget af landmænd med økologiske værdier.

Til missionen skal fonden rejse 30 millioner kroner fra enkeltpersoner og virksomheder. Når det er sket, forventer fonden at kunne tage et realkreditlån og ende med en samlet kapital på omkring 100 millioner kroner. Investorerne skal dog ikke forvente, at deres investeringer giver et stort afkast. Målet er miljøet foran profit.

Hvis det lykkes fonden at rejse de 30 millioner kroner og få lånet i hus, vil det dog være en spæd start, fonden kan præstere. De omkring 100 millioner kroner vil kun række til at købe få landbrug.

»Det er klart, at hvis vi snakker kvægbrug, så er det nok kun fem. Men hvis vi snakker om specialiserede grøntssagsproduktioner kan vi nok købe ti,« siger Rikke Lundsgaard.

Den store vision er derfor at få afprøvet modellen og vist, at der er en alternativ måde at finansiere købet af landbrug og produktion af økologi på.

God sag

Folk kan købe aktier i fonden for minimum 25.000 kroner, og det er ikke en investering, man kan spinde guld på. Det generer dog ikke Rasmus Blædel, der er mødt op til orienteringsmødet for at lære mere om projektet, inden han muligvis selv køber aktier i fonden.

»Afkastet er ikke så vigtigt for mig. Men dels er det en god ting at støtte, og dels tror jeg ikke, at afkastet er så meget mindre, end man får i banken,« siger han.

Rasmus Blædel er ph.d. i etnologi, og han har forsket i hvilke ejerskabsformer, der er blevet mulige i landbruget efter liberaliseringen af landbrugsloven. For ham er projektet interessant, fordi det lægger op til at kunne løse det problem, der er forbundet med det kommende generationsskifte i landbruget.

»Dem, der sidder på gårdene kan ikke få lov til at sælge dem, fordi de har forgældet sig så dyrt, at kun en ejer, der vil betale mere end jorden er værd, kan få lov til at købe den af banken. Derfor sidder den nuværende generation i en skruetvinge, som måske endda er endnu værre for den kommende generation, hvis de ikke kan komme ind i landbruget,« siger Rasmus Blædel om de forgældede gårde.

De færreste unge landmænd har nemlig råd til at købe sig ind på de forgældede gårde, og det kan projektet løse ved at købe landbrugene for dem. Det vil han gerne støtte.

Selvom fonden kun kan købe et beskeden antal landbrug, kan projektet hjælpe med at sætte gang i udviklingen mod et mere økologisk landbrug. Derfor er Charlotte Brandrup mødt op til orienteringsmødet. Til daglig er hun digital redaktør på forlaget Gyldendal, økologi er en mærkesag for hende, og for at skåne miljøet er hun vegetar og køber biodynamisk mad. Og så har hun lige solgt sin anddelslejlighed med en gevinst, hun gerne vil investere i Den Økologiske Jordbrugsfonds projekt.

»Jeg vil gerne investere i noget, der miljømæssigt og politisk giver mening. Og her kan jeg være med til at fremme et bæredygtigt landbrug, istedet for bare at investere i en eller anden kapitalfond,« siger Charlotte Brandrup.

Fonden mangler dog stadig adskillige millioner, før projektet kan realiseres. Pengerejsningen begyndte den 1. september og har deadline den 30. november. På nuværende tidspunkt har fonden samlet syv millioner kroner, otte til ti hvis man tæller de endnu ubetalte erklæringer om investering med, ud af de ønskede 30 millioner kroner.

»Det skal gerne gå lidt hurtigere nu,« siger Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening og forklarer, at der er blevet downloadet 1.200 tegningsblanketter, som venter på at blive udfyldt.

Det er ventende investeringer, som fonden håber vil sende pengeindsamlingen i mål og realisere fondens plan. Og ved orienteringsmødets afslutning markerede langt størstedelen af de omkring 80 fremmødte, at de er langt i overvejelserne om at købe aktier i Den Økologiske Jordbrugsfond. 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Supergodt projekt, og en af de nødvendige veje ud af gældsfælden, hvor det er bankerne, der driver landbrug dvs stordrift, som overbelaster jord, dyr og mennesker. Det er en komplet misforståelse, landbruget har rodet sig ind i og nu for alles skyld må se at får rodet sig ud af, inden det hele sviner til i antibiotikaresistente følgesygdomme, svinepest, udpining af muldlaget m.v.

Michael Kongstad Nielsen, Børge Neiiendam, Katrine Damm, Mona Blenstrup, Ane Margrethe Bjerre, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Frede Jørgensen, Jan Weber Fritsbøger, jette tofte bøndergaard, Elisabeth Andersen, Trond Meiring, Gert Romme, Troels Brøgger, Joy Nitav og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Et nødvendigt projekt som modvægt til Bæredygtig Landbrug, som bør få al den modstand, vi kan etablere.

Børge Neiiendam, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Mona Blenstrup, Ane Margrethe Bjerre, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Frede Jørgensen, Jan Weber Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Niki Dan Berthelsen, jette tofte bøndergaard, Elisabeth Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Spændende projekt! Men det er jo kun en lille snebold. Lad os håbe, at den ruller sig stor i den løse sne, inden den smelter i debattens hede.
Naturen har brug for en lavine af nye økologiske landbrug.

Flemming Berger, jette tofte bøndergaard, Børge Neiiendam, Katrine Damm, Mona Blenstrup, Ane Margrethe Bjerre, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jette tofte bøndergaard

Kan man støtte på anden vis?
Som pensioneret underviser kan jeg ikke rejse 25.000 kr.
Der må være andre økonomiske modeller, der gør det muligt at give mindre bidrag fx Folkeaktie, som Christiania vist samlede penge ind med.
Jeg køber gerne en Folkeaktie i dansk landbrug!
Eller, jeg støtter gerne en indsamling til at rejse startkapitalen på de 25 millioner kr.

Mange bække små gør en stor å!

Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Børge Neiiendam, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Mona Blenstrup, Ane Margrethe Bjerre, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Frede Jørgensen, Randi Christiansen, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Niki Dan Berthelsen, Jens Falkenberg, Estermarie Mandelquist, Hans Martens og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Du har fuldstændig ret jette - en folkeaktie i dansk landbrug! God ide. Og det må jo begynde et sted. Jeg er så småt igang i min lokale afdeling af alternativet, og man kunne gøre det samme i sin egen lokale partigruppe. Jeg tænker også i baner af en folkebank, når nu staten tvangsindlægger borgerne til privat bankservice men ikke kan tilbyde en spekulationsfri bank.

Man kunne også være flere, der splejser til en aktie. Vi må i gang med det fredelige folkeoprør. Hvis ellers det tillades af krigsliderlige no brainers, som skal have solgt deres våben og med vold og magt have konsolideret deres verdensherredømme.

Alle, der i går aftes i flemming roses program hørte den tidligere græske finansminister fortælle om de udemokratiske forretningsgange i eu, vil vide, at et alternativ til den ene procent og co's fascistiske projekt er tvingende nødvendigt.

lars søgaard-jensen, jette tofte bøndergaard, Børge Neiiendam, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Mona Blenstrup, Ane Margrethe Bjerre, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar