Læsetid: 3 min.

Kammeradvokat: Ikke bevis for ulovligt statsligt tilsyn med Godhavn

Vi er ikke i nærheden af at have dokumenteret, at statens tilsyn med børnehjemmet Godhavn tilbage i 1960’erne var ulovligt og dermed ansvarspådragende, sagde statens advokat tirsdag i sin procedure i Godhavnssagen
Tirsdag fik den tidligere børnehjemsdreng Poul Erik Rasmussen sin sag prøvet ved Østre Landsret i København.

Tirsdag fik den tidligere børnehjemsdreng Poul Erik Rasmussen sin sag prøvet ved Østre Landsret i København.

Finn Frandsen

18. oktober 2017

Uanset om vi alle kan være enige om, at den behandling, som Poul Erik Rasmussen var udsat for, da han i 1962-65 var anbragt på det nordsjællandske børnehjem Godhavn, var skrækkelig og ulovlig, så er det ikke dét, som denne sag drejer sig om.

Sådan lød kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensens første argument, da han tirsdag procederede i Østre Landsret i den såkaldte Godhavnssag.

Sagen handler, som Information tidligere har beskrevet, om hvorvidt staten skal udbetale en symbolsk godtgørelse på 10.001 kroner til den nu 67-årige tidligere børnehjemsdreng for de regelmæssige overgreb og tæv, han var udsat for på Godhavn, eller om sagen for længst er forældet.

Ifølge kammeradvokaten ville et eventuelt straffeansvar for staten kræve et nærstudium af, hvordan staten dengang havde levet op til sin tilsynsforpligtelse. Og et sådant forelå ikke.

»Måske havde tilsynet været ineffektivt. Men havde det også været ulovligt?« spurgte Karsten Hagel-Sørensen og kom selv med sit svar: »Der er intet grundlag for, at staten skal betale 10.001 kroner på grundlag af ulovligt eller utilstrækkeligt tilsyn.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Houmøller
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Nanna Wulff M.
  • David Zennaro
  • Dorte Sørensen
  • Oluf Husted
Kim Houmøller, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Nanna Wulff M., David Zennaro, Dorte Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi må håbe Østre Landsret finder kammeradvokatens argumenter for billige, - ja faktisk underlødige.

Misbruget har været til stede og erkendt, så hvorfor ikke give den forbandede undskyldning, og udbetale disse sølle penge i erstatning.

Når misbrugsforholdene er erkendte, så er der vel rigtig meget der taler for et utilstrækkeligt tilsyn fra statens side, - hvis ikke lige det passede i statens krav, - en let tilgængelig tanke med de forsøg der blev udført på stedet med drengene som forsøgskaniner.

Eskil Nielsen, Torben K L Jensen, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Da jeg hørte om Karsten Hagel-Sørensens opførsel, røg der kun en tanke gennem hovedet:

JEG – SAVNER – CARL MADSEN.

Fandeme.

Hans Larsen, Torben K L Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

Hvis myndigheder skal skal udøve magt endsige bruge sin magt fysisk eller verbalt ser jeg et mønster så har de travlt.........skal man derimod indrømme fejl eller vedgå sig ansvar er det modstræbende og med et ocean af undskylninger og bortforklaringer men så er det befriende at færdes og samtale med mennesker som ved at alle kan fejle men alle kan komme videre hvis den eller de der fejler er voksne nok til at stå ved deres fejl

Alex Stubbe Hansen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Kammeradvokaten er enig i, at de straffemetoder der blev anvendt på Godhavn under forstander Beks regimente fra 1950 til 1975 var ulovlige.
Et svigtende, særdeles mangelfuldt, statsligt tilsyn, gør det muligt at disse ulovligheder kan finde sted. Altså har staten ansvar for ulovlighederne.
Et ulovligt tilsyn, som kammeradvokaten taler om, ved jeg ikke hvad er. Er der nogen der ved det?

Kim Houmøller og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Ib ostenfeld, psykiater var recept ansvarlig for de psykofarmaka som blev ordineret.

I artiklen kan man ikke læse om medicinen er ordineret på anden hånd, altså ud fra hvad forstander eller anden ansat sagde eller om Ostenfeldt selv havde talt med og observeret de drenge.
Ikke desto mindre har jeg lagt mærke til, at truxal blev ordineret pga. sengevæderi.
Allerede dengang vidste man, at problemet kunne være af fysisk art, og dermed ikke skulle behandles med medicin.
Min far som var født i 1913 var sengevæder, jeg var, min bror, min datter, og 2 børnebørn.
Der er et hormon, som hos nogle ca. 10 % ikke er fuldt udviklet før ca. 7,8.9 års alderen og hos nogen først ved puberteten.
Vedr. tortur. Jeg kender ikke definitionen på hvad tortur er.
Jeg har oplevet bosniske flygtninge i røde kors slå deres børn så de røg hen ad gulvet. Det var deres kultur sagde røde kors. Jeg var lamslået.
Der er mange steder i verden hvor det at slå børn er helt normalt i børneopdragelsen.
Men det er jo ikke vores syn eller er det?
Vi bliver jo nødt til at afgøre ud fra vores kultur og bl.a derfor skal de børn have en uforbeholden undskyldning.
Alt andet er skamfuldt.

Kære Annemette Jørgensen, angående en definition på tortur:
FN's torturkonvention har en klar definition af tortur bestående af 4 elementer:

1. Tortur er en bevidst handling

2. Det er enhver handling hvor en person påføres stærk smerte eller lidelse, uanset om den er fysisk eller psykisk

3. Torturen gennemføres med et bestemt formål. F.eks. at skaffe oplysninger, intimidere eller at straffe

4. Den gennemføres af en offentlig myndighed