Læsetid: 3 min.

Københavns Kommune giver flere penge til beskæftigelsesindsats efter massiv kritik

Københavns Kommune vil forbedre beskæftigelsesindsatsen over for udsatte borgere ved at afsætte knap 100 millioner kroner til at flytte opgaver rundt mellem jobcentrene. Dansk Socialrådgiverforening glæder sig over den øgede bevilling
Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev har tidligere fået kritik fra borgere, der ikke kan få tilkendt førtidspension, selv om de har svære lidelser. Her ses hun i forbindelse med en demonstration ved jobcentret på Lærkevej i København.

Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev har tidligere fået kritik fra borgere, der ikke kan få tilkendt førtidspension, selv om de har svære lidelser. Her ses hun i forbindelse med en demonstration ved jobcentret på Lærkevej i København.

Sille Veilmark

7. oktober 2017

98,3 millioner kroner vil Københavns Kommune nu bruge på at forbedre beskæftigelsesindsatsen over for udsatte borgere. En stor del af pengene, 64 millioner, kommer fra de statslige satspuljemidler, mens de resterende er fundet på kommunens budget.

Det viser et nyt notat fra kommunen.

Pengene vil blive brugt på at samle de opgaver, kommunens jobcentre varetager, så hvert center bliver specialiseret inden for et område.

For eksempel kommer et af centrene til specifikt at have fokus på de borgere, der er eller skal i ressourceforløb, før de kan få tilkendt førtidspension eller fleksjob, mens et andet kommer til at være målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som skal finde den rette virksomhed at arbejde i.

Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) siger:

»Pengene går til at forbedre indsatsen over for udsatte borgere, som isoleret set vil opleve det som en stor ændring, fordi vi kan ansætte flere medarbejdere, som så kan følge mere intensivt op på den enkelte borger. Men jeg vil heller ikke oversælge det, for den specialisering, som vi bruger pengene på, begyndte vi allerede på for fire år siden.«

Hun tilføjer, at kommunen over de senere år har brugt 80 millioner kroner på indsatsen over for udsatte borgere.

Socialrådgiverne er positive

Den økonomiske håndsrækning kommer bare nogle få uger efter, at kommunen blev kritiseret massivt af 12 socialrådgivere fra Jobcenter Lærkevej i en kronik i Information.

På Jobcenter Lærkevej arbejder de primært med de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som socialrådgiverne mener, de har alt for lidt tid til at sagsbehandle. Konkret fortalte de, at de hver har ansvaret for 180 til 220 borgere, selvom Dansk Socialrådgiverforening anbefaler 40 til 55.

Socialrådgiverne skrev også, at de kun har 25 minutter til at behandle den enkelte borgers sag. Heri ligger, at de skal forberede samtalen, sætte sig ind i borgerens situation, afholde selve samtalen og eventuelt drøfte aktivering med borgeren.

Hos Dansk Socialrådgiverforening er man glad for, at der nu bliver lyttet til den kritik, som foreningen længe har forsøgt at gøre politikerne opmærksom på.

»Det er meget positivt, at kommunen vil give flere penge. Vi mener, det vil få den effekt, at sagsbehandlerne får færre borgere at være ansvarlige for, og at ressourceforløbene bliver bedre,« siger Rasmus Balslev, der er formand for Region Øst i Dansk Socialrådgiverforening.

Han understreger, at der bør tilføres endnu flere penge for at komme de kritikpunkter til livs, som socialrådgiverne i kronikken anfører:

»For sagsbehandlerne på Lærkevej er det slet ikke nok for at komme ned på det antal borgere pr. sagsbehandler, som vi anbefaler. Men det er et skridt på vejen og en god start.«

Få penge går til borgere på ressourceforløb

Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev har tidligere fået kritik fra borgere, der ikke kan få tilkendt førtidspension, selvom de har svære lidelser.

Københavns Kommune er en af de kommuner i landet, som har tildelt færrest førtidspensioner efter endt ressourceforløb, siden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft i 2013.

Men det er langtfra alle af de 98,2 millioner, der går direkte til borgere, som er i ressourceforløb og venter på at få svar på, om de kan få tilkendt førtidspension. Kun 14,7 millioner målrettes direkte denne indsats.

Anna Mee Allerslev mener til gengæld, at pengene er godt givet ud:

»Vi bruger de her penge på at give de borgere, der allerede er i ressourceforløbene, en hurtigere afklaring på deres arbejds- og funktionsevne, så de ved, om de skal i ressourceforløb eller kan få tilkendt førtidspension.«

Hun vil ikke give noget konkret svar på, hvor meget hurtigere forløbet kommer til at blive for den enkelte borger. Og hun understreger, at kommunen stadig er underlagt en striks lovgivning:

»Lovgivningen er ikke ændret endnu, så borgerne får ikke en ny indsats, og vi kan ikke ændre på kriterierne og dermed være mere lempelige. Lovgivningen dikterer ret detaljeret, hvad vi skal gøre,« siger Anna Mee Allerslev.

Serie

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Seneste artikler

  • Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    14. november 2017
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  • Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

    10. november 2017
    Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?
  • Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

    16. oktober 2017
    Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

De 64 millioner kommer fra Statens satspulje. Satspuljen kommer fra regulering af overførselsindkomst. Det er således bla kontanthjælpsmodtagere, der betaler for deres egen tvangsmæssige sagsbehandling - eller som det også hedder i folkeviddet, hunden der fodres med sin egen hale.
Og Anna Mee Allerslev fralægger sig igen, igen ansvaret for ressourceforløbenes dræbende nedtromling af syge borgere, for som sædvanligt at skyde skylden på den stramme lovgivning.
Det navn hun er blevet døbt af anonyme plakatopsættere rundt omkring i København passer som jernhånd i fløjshandske: Anna Ansvarsløs.

Slettet Bruger, Ole Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Dennis Tomsen, Holger Madsen, Kim Houmøller, ingemaje lange, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Et job handler i bund og grund om at udføre en ydelse som andre har glæde af. Det er min påstand, at det kan næsten alle mennesker gøre, men det er klart at for at have overskud til at hjælpe andre, skal man have hjulpet sig selv først og være kommet på plads med de basale nødvendigheder. Det vil være forskelligt hvad og hvor meget den enkelte kan bidrage med, men ubrugelig er der næsten ingen der er. Meningsfuld beskæftigelsesindsats skal således i første omgang rette sig mod de basale nødvendigheder og dernæst mod at finde eller skabe et job, som den enkelte kan honorere. Hvis vi vil have alle i arbejde, skal vi stille en jobgaranti. Mao, skal vi til de, som ikke kan finde et job selv, finde for dem og det kan sagtens betyde at vi må skabe et job. Fx vil der være nogle, som gerne vil plante træer. Fint så laver vi en planteskole og sætter træer ud på de offentlige arealer, man kan aldrig få for mange træer. Men der er selvfølgelig også dem som ikke vil plante træer, men der noget der interesserer dem og som de har lyst til at bidrage med. Så må vi jo spørge dem og lave et realistisk job, som er meningsfuldt for dem.
Selv har jeg 3 job og betale lidt over 650.000 i skat om året. Jeg kan jo godt regne ud at for mine skattekroner, vil 2 man kunne arbejde fuldt tid og for deres 1 mand mere og for hans 1/2 mand mere.
Jeg vil da hellere at de 3 1/2 mand bruger deres tid på noget som de har lyst til og som skaber værdi for samfundet, end at de bare står i den en arbejdsløshedskø efter den anden og bliver trukket rundt i manegen af beskæftigelsesmedarbejdere, som selv står i tomgang og ikke udretter andet end at piske folk rundt. Det enorme spild vil jeg gerne til livs. Så lad beskæftigelsemedarbejderne have et job at give til de arbejdssøgende. Det skaber værdi og er godt for alle også konkurrencesamfundet.

Ole Christiansen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det handler ikke nødvendigvis om flere penge, hvis disse forvaltes efter de samme rigide og menneskefjendske præmisser som de eksisterende.
Det handler om at der pålægges et politisk ansvar for at ændre kursen til gavn udelukkende for de berørte borgere, og så er det i min optik andre end de radikale der skal gå ind og påtage sig opgaven.
Det er kulturen der er syg og medarbejdere og borgere der bliver gidsler i et regimente, der viser at Kafka ikke har levet forgæves.
Der er talrige eksempler på at andre kommuner har kunnet administrere på en anden måde og med et bedre udkomme. Hvorfor råder praktiserende læge og andre ellers til at fraflytte kommunen.

Ole Christiansen, Ann Thomsen, Kim Houmøller, ingemaje lange, Tue Romanow og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Fis i en hornlygte
Pengene til mere administration tages fra syge, svage og fattige borgere.
Hvad er der i øvrigt blevet af de 100 millioner Anne Mee konstant påstår, der er brugt til de syge.
Yderligere udtaler Anna Mee, at København bruger flest penge på de syge - tja, og med det dårligste resultat?
Igen er der truffet en amatørbeslutning, en lappeløsning, hvor der smides penge lige ud af vinduet.
Atter forsøger de ansvarlige med Anna Mee i spidsen at fralægge sig ansvaret for ulovlig og umenneskelig sagsbehandling.
På nær én har ingen ansvarlig ønsket at tage med mig på jobcenter som bisidder, man skulle nødig blive klogere på virkeligheden ved at se, hvordan ens beslutninger fungerer i praksis.
Så længe København tolker loven så stramt til ugunst for borgeren, og forværrer den tilstand det var meningen skulle forbedres
og så længe socialrådgivere udtaler, at borger skal være terminal for at få en førtidspension - ja, så sker der ingenting.
Der er millioner og atter millioner at spare.
Der skal:
- En grundig oprydning til og de ansvarlige for denne årevise mishandling skal stå til ansvar for deres ugerninger
- Lægekonsulenter skal fyres, de skader for det meste borgeren og har snablen dybt nede i pengekassen
- Loven skal overholdes. Det gælder såvel beskæftigelses- som forvaltnings- samt retssikkerhedsloven, hvilket har været et problem også før reformen.
Der er ingen retssikkerhed på området
- Inkompetente og uuddannede bør ikke ansættes i jobcenter
- Anden aktører og andre humbugmagere bør fyres, de skader for de meste borgeren med "deres fantastiske tilbud", som de anbefaler bliver forlænget
- screenings-teamet bør nedlægges
- beskæftigelsesforvaltningen bør træffe afgørelse om førtidspension og ikke smide aben videre til socialforvaltningen, hvis pensionsudvalg består af 1 person
- socialrådgiverne burde have retten til at følge sagen til dørs,
- og socialrådgiverne burde stå sammen med de syge, hvis interesser de burde varetage - i stedet for det modsatte
- så længe ingen står til ansvar og der nærmest hersker mafiosolignende tilstande - sker der ingenting
Det er skammeligt

Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Christiansen, Ann Thomsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvor er det dog dumt.
Ufatteligt dumt.

Anstændig omgang med andre menneskers liv handler om SÅ meget andet end penge.

Eva Schwanenflügel og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er lidt ligesom til jul, man kan altid give en pengegave hvis man ikke ved hvad man skal finde på. Men det er, som bekendt, ikke noget der giver særligt mange point - med mindre selvfølgelig det er rigtig stor pengegave. Altså som RIGTIG STOR.