Læsetid 8 min.

Kommende russisk sprogofficer: ’Vi er små brikker i et storpolitisk spil’

Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med
Behovet for sprogofficerer i russisk er stigende. Her er vi på skydebane i Jægerspris med russisk sprogofficer Simone Gundtoft Simonsen.

Behovet for sprogofficerer i russisk er stigende. Her er vi på skydebane i Jægerspris med russisk sprogofficer Simone Gundtoft Simonsen.

Sille Veilmark

21. oktober 2017

Umiddelbart ligner Jægersprislejren en braklagt mark. Men plader med gule cirkler, som stikker op af muldvarpeskudslignede forhøjninger, og adspredte brag efterfulgt af den sødlige lugt af krudt afslører, at det er en skydebane.

Seks camouflageklædte skytter står på række. Lader. Skyder. De gule cirkler, som er op til 380 meter væk fra skydelinjen, forsvinder, hvis de rammes.

»Det der med at træffe er godt nok ikke min stærkeste side,« erkender en. »Godt at vores vigtigste kompetence er sproget,« supplerer en anden.

Skytterne er kommende sprogofficerer i russisk, der for et par dage har forladt grammatik, glosekort og diktater for at tage i felten. Det er et meget godt billede på den smeltedigel af færdigheder, som uddannelsen kræver. Sprogofficerer i russisk skal være i stand til at fungere som tolke og kulturvejledere i russisktalende områder, herunder krigszoner. Derfor skal kadetterne både opnå militære færdigheder og flydende sprogkundskaber i løbet af de to år, som uddannelsen varer.

»Piger! Er der nogen, der har en ekstra hårelastik?”, vil 26-årige Simone Gundtoft Simonsen vide. Hun samler sit hår i en fletning under sikkerhedshjelmen.

»Pigeproblemer i militæret,« nikker en kvindelig medkadet indforstået og giver hende en elastik. Sprogofficeruddannelsen var kun for mænd indtil 1977. I dag er kønsfordelingen nærmest lige.

Simone Gundtoft Simonsen er én af de i alt otte, som næste sommer bliver færdige som russiske sprogofficerer. Forsvaret optog ingen sprogofficerer i russisk fra 2007 til 2012, men siden har der, med ét års undtagelse, været fast årligt optag.

Det hænger, ikke overraskende, sammen med begivenheder som den russiske annektering af Krim, krigen i Østukraine og præsident Vladimir Putins militære oprustning, der har understreget, at truslen fra Øst ikke afvikler sig selv lige foreløbigt. Det fortæller oberstløjtnant Jens Hjort fra Værnsfælles Forsvarskommando, der er myndigheden, som dimensionerer optaget på sprogofficeruddannelserne. I øjeblikket udbydes de også i dari, der tales i Afghanistan, og i arabisk.

»Siden den russiske invasion af Georgien i 2008 har vi oplevet en stødt stigende konfrontatorisk politisk linje fra Moskva. Men da vi skruede op for antallet af russiske sprogofficerer, anede vi ikke, om det kun ville være for et par år. Det viste sig så ikke at være tilfældet,« siger Jens Hjort.

Hans pointe blev understreget af forsvarsforliget, som regeringen præsenterede sit udspil til i sidste uge.

»Vi troede jo alle, at freden endelig var kommet, da muren faldt og Sovjet brød sammen. Men vi blev vækket i 2014 med Krim. Det, vi ikke troede, vi skulle se igen – nemlig krig på europæisk jord – er blevet en realitet. Vi oplever meget aggressiv aktivitet fra russisk side,« lød forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens (V) analyse.

Russisk boble

Sammen med tre måneders indledende militærtræning på Hærens Sergentskole i Varde er dagene på skydebanen et sjældent afbræk fra sprogofficerernes studieliv, der under det meste af uddannelsen foregår på Svanemølle Kaserne i København. Her hører syv timers daglig sprogundervisning og mindst lige så meget hjemmearbejde til kadetternes hverdag. Det er nødvendigt, når man i gennemsnit skal lære 80 nye gloser om dagen.

Væggene i russiskholdets lille klasselokale er tilklistrede med russiske landekort, sovjetiske filmplakater og et holdbillede med krydser over to kadetters ansigter; de er droppet ud. Vindueskarme og skriveborde er fyldt med røde russisk-dansk ordbøger, farverige mapper med noter og bægre med neskaffe.

Sprogundervisningen er både terperi af gloser og grammatik, men også teater, sange og rollespil, fortæller sproglærer Claus Mathiesen, som kalder russisk »sammenligneligt med latin, men med lige så mange grammatiske undtagelser som tysk.«

Simone Gundtoft Simonsen og hendes medstuderende har lige afsluttet den ugentlige ’stopprøve’, som tester dem i pensum fra den forgangne uge. Prøven falder normalt fredag, men er fremrykket et par dage på grund af skydeøvelsen. På deres computerskærme kører scener fra en sovjetisk sæbeopera, som de skal transskribere. Lyttefærdighederne er allervigtigst, når man skal fungere som tolk.

26-årige Simone Gundtoft Simonsen (i midten) færdiggjorde en kandidat i statskundskab, inden hun søgte ind som sprogofficer.

Sille Veilmark

En uniformsklædt underviser introducerer de kommende eksaminer, hvor kadetterne skal testes sprogligt i alt, hvad de har lært det sidste år. Han snakker hurtigt. Skiftevis på russisk og dansk. De studerende ler nervøst, da han gennemgår de faglige krav. På dette tidspunkt i uddannelsen forventes de kommende sprogofficerer at beherske russisk relativt flydende. Den resterende tid skal især bruges på at lære militær terminologi på både russisk, dansk og engelsk samt at forberede sig på mulige udsendelser.

»Vi snakker mere russisk end dansk, indimellem også i undervisningspauserne. Jeg har også oplevet at drømme og tænke på russisk. Det er som at træde ind i en boble, hvor resten af ens liv sættes på pause,« fortæller Simone Gundtoft Simonsen.

Kadetterne har også fået russiske navne. Simone Gundtoft Simonsens er Sonja. Det bruges mere end hendes rigtige navn og står på døren ind til hendes lille værelse, der ligger side om side med de andre kadetters på en fællesgang på kasernens område. De fleste kommende sprogofficerer bor på kasernen, hvor de går i uniform og forventes at bære sort baret, når de er udendørs. Ud over logi modtager kadetterne omkring 21.000 kr. om måneden i løn.

Forholdet til Rusland

Sprogofficerskolen har uddannet sprogofficerer til Forsvaret siden 1957. I løbet af de 60 år har Danmarks og Vestens forhold til Rusland ændret karakter fra at være iskoldt under Den Kolde Krig til optøning i årtierne efter Murens Fald og Sovjetunionens opløsning til igen at være anspændt. Det har løbende påvirket de russiske sprogofficerres opgaver, fortæller Jens Hjort fra Værnsfælles Forsvarskommando.

»Under Den Kolde Krig var sprogofficererne eksempelvis uddannet til taktiske afhøringssituationer af russiske soldater i tilfælde af, at krigen var brudt ud. Men efter Den Kolde Krigs afslutning har de hjulpet med at formidle et samarbejde med russerne, både politisk og maritimt i Østersøen. Det har dog ændret sig de seneste år. Nu uddanner vi primært russiske sprogofficerer for at kunne dække et ikkesamarbejde med russerne og i stedet et samarbejde med Ukraine,« siger han.

Danske sprogofficerer deltager i øjeblikket i en canadisk stabiliseringsmission i det vestlige Ukraine med det formål at styrke det ukrainske militær og deres ambition om i 2020 at kunne samarbejde med NATO. En mission som, Jens Hjort erkender, »næppe er populær set fra Moskva«. Selv om det ukrainske militær forstår og taler russisk, ønsker de af politiske årsager at kommunikere på ukrainsk, fortæller Jens Hjort. Derfor omskoles danske sprogofficerer fra russisk til ukrainsk, hvilket tager et par måneder.

Derudover indgår sprogofficererne blandt andet i de våbeninspektioner og Open Skies-overflyvninger, som russerne foretager for at inspirere danske militærfaciliteter, ligesom de deltager i tilsvarende danske aktiviteter i Rusland.

Formålet er ifølge Jens Hjort at skabe transparens og opbygge tillid landene imellem. Polen, Norge og de baltiske lande, der alle ligger geografisk tæt på Rusland, har de senere år oplevet en stigning i sådanne russiske aktiviteter, men det har endnu ikke været tilfældet i Danmark.

Ifølge vicecenterleder på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen er de lingvistiske prioriteringer på sprogofficeruddannelsen »lidt en vejrhane i forhold til, hvor de sikkerhedspolitiske vinde blæser hen.« 

»Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, så spiller Rusland og de russiske militærkapaciteter en større rolle for europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik, end de har gjort tidligere. Og jeg tror ikke, at konfrontationen mellem Rusland og Vesten bliver mindre de kommende år. Derfor giver det god mening, at Forsvaret uddanner nogle, der taler russisk og har en militær basis.«

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Hans Mouritzen er enig i, at det er relevant at uddanne russiskkyndige til militæret. Men han er kritisk over for, at Forsvaret tidligere holdt pause i uddannelsen af russiske sprogofficerer i en seks-årig periode. 

»Hvis man nedmonterer eksempelvis en uddannelse i forsvaret, så er det klart, at hvis der opstår en ny og uventet situation i omverdenen, så tager det lang tid at genopbygge uddannelsen. Så man burde ikke nedlægge et fag som russisk, bare fordi det i en periode ikke forekommer så relevant,« siger han, men anerkender, at økonomiske hensyn kan spille ind i beslutningen.   

Udsendelser

Diskussionen om truslen fra Øst er noget de kommende russiske sprogofficerer interesser sig meget for, fortæller Simone Gundtoft Simonsen, der, inden hun startede på Svanemølle Kaserne, tog en kandidat i statskundskab.

»I vores kulturfag studerer vi blandt andet, hvordan Rusland har ageret indtil nu og diskuterer mulige fremtidige scenarier. Det fylder en del. Især fordi det kan få betydning for de missioner, Danmark fremover engagerer sig i, og som vi kan blive en del af. Som sprogofficer bliver jeg jo i et eller andet omfang en lille brik i et storpolitisk spil.«

Når kadetterne afslutter sprogofficeruddannelsen, tegner de en fireårig kontrakt med Forsvaret som reserveofficerer. I den periode kan de blive udsendt i op til ti måneder. Simone Gundtoft Simonsen vil gerne udsendes, så snart hun er færdiguddannet, »mens sproget er friskt i erindringen«. Gerne til missionen i Ukraine.

Flertallet af sprogofficererne tager kun én udsendelse, fortæller Frank Bechmann Mathiassen, som er chef for Forsvarsakademiets Institut for Sprog og Kultur, hvor sprogofficererne uddannes. Efterfølgende videreuddanner de sig typisk eller søger job i det civile.

»Men det er da klart, at når vi bruger to års uddannelse og ressourcer på sprogofficererne, så vil vi gerne have, at de lader sig udsende to, tre eller endda endnu flere gange. De opnår masser af erfaring efter første udsendelse, som de kan bruge fremover. Rent kontraktligt kan vi dog kun stille krav om én udsendelse.«

Selv om der findes søsterskoler i Sverige og Norge og andre lande, er den danske sprogofficeruddannelse ret unik internationalt set. Forsvaret oplever stigende efterspørgsel efter sprogofficerer til træningsmissioner som den i Ukraine, fortæller institutleder Frank Bechmann Mathiassen.

»Når andre nationaliteter møder vores sprogofficerer i internationale missioner, imponeres de af den samlede pakke af kompetencer. De danske sprogofficerer kan ikke bare tolke, men også fortolke og virke som kulturrådgivere. Derudover er de ikke syltet ind i nogle interessekonflikter, som lokale tolke risikerer at være, og de har vigtige basale militærkundskaber med sig.«

Tilbage på skydebanen i Jægerspris er dagens skyderier færdige. Ingen af dem, Simone Gundtoft Simonsen skød side om side med, fik nok træffere til det eftertragtede ’Feltskyttemærke’, som man kun kan forsøge at tage én gang årligt. Selv var hun kun to træffere fra mærket. 

Kadetterne samler de brugte patroner op og sikkerhedsgennemgår deres våben og feltudstyr, inden de fordeler sig i de varevogne, der skal køre dem tilbage til Svanemølle Kaserne. Det hele foregår målrettet med militær disciplin. Samtalen undervejs er på russisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Sohn

De kommende sprogofficerer i russisk skal nok klare sig fint i fremtiden. Tidligere eksempler er blandt andre DF's Marie Krarup og Berlingskes Anna Libak.