Læsetid: 8 min.

’Vi kommer dæleme til at få betaling for vores mandater. Vi sidder ikke kun i rundkreds’

Alternativet truer den traditionelle magtbalance på Københavns Rådhus efter det kommende kommunalvalg. Men hvem er partiets spidskandidat – den 42-årige Niko Grünfeld? Hvad vil spidskandidaten? Og hvilken betaling er det, at Niko Grünfeld kræver for sine mandater?
42-årige Niko Grünfeld er spidskandidat for Alternativet i København.

42-årige Niko Grünfeld er spidskandidat for Alternativet i København.

Sigrid Nygaard

4. oktober 2017

På cykelturen ud til borgermødet i Nørrebrohallen fortæller Alternativets spidskandidat, Niko Grünfeld, at han er stiller for Robert Nielsen, eller Dovne Robert, ved det kommende kommunalvalg i København.

Dovne Robert kom ganske vist dårlig fra start, da han først tog fejl af valgdatoen (det er den 21. og ikke 22. november). Men hvorfor ikke? Man kan jo ikke være stiller for sig selv, selv om Alternativet også har måttet finde de nødvendige 150 stillere, fordi det er første gang, partiet stiller op ved kommunalvalget. Så en dag, Dovne Robert stod på Nørrebros Runddel og indsamlede underskrifter til sin stillerliste, skrev Niko Grünfeld under.

Den spinkle, lyshårede 42-årige Niko Grünfeld er da også en anderledes spidskandidat. Efter at have stillet sin cykel foran Nørrebrohallen er det i hvert fald ikke noget med at gå rundt, trykke hænder og præsentere sig selv og partiet.

»Jeg er nok sådan lidt mere afdæmpet,« forklarer Grünfeld, inden han går ind til mødet, som er indkaldt af borgergruppen Medborgerne.

»Det er ligesom, hvis du kommer ind i en butik, hvor man heller ikke altid vil have noget proppet ned i halsen.«

I stedet går han hen og taler med Enhedslistens spidskandidat og medlem af Borgerrepræsentationen Ninna Hedeager Olsen. Kort efter tjekker de deres smartphones.

De inviterede otte politikere fra hver sit parti (kun Dansk Folkeparti stiller ikke med nogen) har fået siddepladser på forreste række i hallen, lige nede foran scenen og talerstolen.

»Den store svære kunst bliver at tie stille,« bemærker Venstres kandidat, Bjarke Kværnø, med henvisning til, at politikerne først til sidst får ordet, fordi de er kommet for at lytte til borgerne på mødet.

»Og når man så endelig får ordet, har man kun 30 sekunder til at svare,« svarer Niko Grünfeld.

Truer traditionel magtbalance

Der står stadig Niko Grünfeld på kontordøren, da han dagen efter har fundet plads i kalenderen til et interview i Alternativets lokaler på Christiansborg. Indtil den 15. september var Niko Grünfeld nemlig redaktør på Altivisten og politisk udviklingskonsulent i Alternativets Landssekretariat, inden spidskandidaten gik fra for at føre valgkamp – eller valgkampagne som han insisterer på at kalde det.

Selv om Grünfeld er ukendt i den brede offentlighed, truer han den traditionelle magtbalance i Borgerrepræsentation. Ikke mindst i den røde blok. Alternativet har valgt ikke at gå i valgforbund med andre partier for at stå så frit som muligt. Den erklærede ambition er en borgmesterpost i hovedstaden. Og Alternativet er klar til at pege på Ninna Hedeager Olsen – og ikke Frank Jensen – som overborgmester, hvis Enhedslisten bliver større end Socialdemokratiet, og/eller det vil sikre partiet større indflydelse.

Foreløbig viser meningsmålingerne dødt løb mellem Enhedslisten og Socialdemokratiet, som har siddet på magten i Københavns Kommune, siden Jens Jensen i 1903 blev finansborgmester og dermed den første socialdemokratiske borgmester i landet. Alternativets fremgang kan føre til, at folkesocialisterne for første gang siden 1982 må flytte ud af borgmesterkontoret.

»Vi går da benhårdt efter at få maksimal indflydelse og magt på Rådhuset,« forsikrer Niko Grünfeld. »Vi kommer dæleme til at få betaling for vores mandater, og om det så bliver bestyrelses-, udvalgs- eller borgmesterposter må vi se efter den 21. november. Vi sidder ikke kun i rundkreds.«

Indfries ambitionen om en borgmesterpost bliver Niko Grünfeld i givet fald den første alternativist med magt, som han har agt (eller i hvert fald mere magt end partiet har på Christiansborg). Og ikke blot det. Han lover – truer! – med at omdanne hovedstaden til et lokalpolitisk »laboratorium« for Alternativets landspolitik.

Løkkes bord

Den berømte dråbe var Lars Løkke Rasmussen (V) som punchdrunk under klimakonferencen COP15 i 2009 foran verdens ledere og klimaeksperter proklamerede: »I am banging this table.«

Det var nu ikke det, at den danske statsminister – diplomatisk oversat – erklærede sin kærlighed til mødebordet i Bella Center. Men frustrationen over statsministeren og de andre stats- og regeringslederes manglende handleevne fik Niko Grünfeld til at føle, han ikke længere bare kunne nøjes med være tilskuer til dansk politik. Der måtte ske noget.

Han var ellers vokset op i en ikkepolitisk familie i Sønderborg og kom først i kontakt med Alternativets senere stifter, Uffe Elbæk, efter som 20-årig at være flyttet til Aarhus for at læse på Handelshøjskolen. En HD i organisation og ledelse førte til en kontrakt med fodboldklubben AGF, hvor Niko Grünfeld mødte det daværende radikale medlem af byrådet og rektor for Kaospiloterne, der som en række andre lokale kendisser også opretholdt titlen som såkaldt AGF-ambassadør. Grünfeld skiftede til Kaospiloterne, og selv om han ikke var medlem af De Radikale eller andre partier for den sags skyld, skulle det fremover blive Uffe Elbæk, der fik hans stemme.

I 2012 var Niko Grünfeld med til at starte Uffe Elbæks tværpolitiske platform ’Under Radaren’ og året efter Alternativet, hvor han blev kasserer, medlem af hovedbestyrelsen og folketingskandidat i Østjyllands Storkreds.

Bittersød sejr

Ved folketingsvalget i 2015 fik Niko Grünfeld tredjeflest stemmer af Alternativets folketingskandidater, kun overgået af Uffe Elbæk og Josephine Fock. Men da sidstnævnte også var opstillet i Østjyllands Storkreds, og partiet, trods de ni mandater, kun fik ét af slagsen i storkredsen, var valget, med Grünfelds ord, en bittersød oplevelse. Alternativet kom i Folketinget, og han selv havde fået et godt valg – men altså ikke godt nok.

Selv om han ikke havde været med til stifte Alternativet i håbet om en politisk karriere, hvilket de færreste også ville have troet muligt i begyndelsen, havde folketingsvalget givet lyst til at forsøge igen. Han havde jo været så tæt på!

På det tidspunkt var han flyttet til København og havde startet firmaet What is pink?, der tilbyder mindfulness, coaching, facilitering og uddannelse.

På firmaets hjemmeside citeres Irene Andersen, it-chef i Brøndby Kommune for dette signalement af kandidaten: »Niko Grünfeld møder sine samarbejdsparter i øjenhøjde, er en troværdig og professionel person, som på fremragende vis formår at skabe intensitet og ro i et trygt miljø, hvor han gennemfører grænseoverskridende samtaler og øvelser.«

Niko Grünfeld havde ikke lyst til fortsat at rejse frem og tilbage mellem København (han bor i dag i Valby, med Marie og børnene Oswald, Elvis og Buster) og kredsen i Aarhus. Og da han også gerne ville engagere sig i sit eget lokalområde, måtte det blive hovedstaden: Enten ved det kommende folketingsvalg i en ny kreds eller ved kommunalvalget – og så endte det med sidstnævnte.

Københavnermålene

»Selvfølgelig er det her en plan for de næste 10-15 år og en retning, vi gerne vil gå i,« siger Niko Grünfeld og bladrer i Alternativets politiske program til kommunalvalget, som han har fundet frem.

»Men der er også mange konkrete forslag, som vi kan gennemføre i morgen, hvis vi vil. Nogle gange er det, som om vi kun kan få snuden ned i, hvordan det her fortov skal se ud. Vi kommer med et globalt udsyn, som selvfølgelig skal omsættes lokalt.«

Hundredvis af københavnere har været inviteret ind i Alternativets såkaldte politiske laboratorier, hvor de har delt deres tanker og ideer til, hvordan byen bliver mere bæredygtig. Programmet har da også overskriften »17 københavnermål for en bæredygtig udvikling« og byder ind på, hvordan FN’s såkaldte verdensmål, eller mål for bæredygtig udvikling, kan blive til virkelighed i hovedstaden.

Hvor det første verdensmål taler om at afskaffe fattigdom inden 2030, så taler det første københavnermål blandt andet om, at der skal indføres en kommunal fattigdomsgrænse samt eksperimenteres med »individuelle budgetter« og kontanthjælp uden modkrav.

Og hvor det andet verdensmål taler om at stoppe sult, så taler det andet københavnermål om, at kommunen kun skal købe økologiske råvarer, at de offentlige køkkener og kantiner mindst én dag om ugen skal lave vegetarmad samt »arbejde for en plantebaseret basiskost«.

Udsigten til, at Alternativet og Enhedslisten får flertal sammen efter kommunalvalget, har da også allerede fået Radio24syv’s Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm til at forudse en fremtid, hvor københavnerne bliver tvunget til at smugle deres svinekoteletter forbi betjentene ved byens betalingsring (som begge partier også går ind for).

Der er dog grænser for, hvad – og hvor meget – en kommune kan beslutte. Ifølge Niko Grünfeld er det nok kun to tredjedele af forslagene i Alternativets program, som ikke kræver Christiansborgs accept.

»Men i stedet for at lave storskalaprojekter kan kommunen sætte flere og mindre projekter i gang for at se, hvordan de fungerer. Så det politiske system bliver en frontrunner på innovation og kreativitet i stedet for hele tiden at være et par år efter, hvad der sker uden for,« siger Nikolaj Grünfeld.

Rejs jer op og bliv anerkendt

Efter to timer får Niko Grünfeld endelig ordet i Nørrebrohallen, hvor Medborgerne har stillet stole frem til 200, men det dobbelte antal er mødt frem.

Der er pyntet op med røde, hvide og blå balloner, og til tider har mødet mindet om et vækkelsesmøde med musik og sang. Talere har fortalt om, hvordan de selv har gjort noget – eller prøvet at gøre en forskel – i lokalsamfundet. Og forskellige grupper – boligforeninger, skoler og uddannelsesinstitutioner, fagforeninger med flere – er en efter en gået på scenen og herfra, under klapsalver, opfordret deres tilstedeværende medlemmer til at rejse sig op og blive »anerkendt«.

Alternativets københavnermål 16 – eller »en by med en ny politisk kultur« – handler netop om at inddrage byens borgere mere i politikken. Ved det seneste kommunalvalg i 2013 stemte blot 61,2 procent af københavnerne, og Alternativet har en række forslag, som ikke blot skal få flere til at møde op på valgdagen, men også mellem kommunalvalgene.

»I har hørt stemmerne,« bliver der sagt fra talerstolen på scenen til de otte politikere på forreste række. »Der er blevet talt, men er vi blevet hørt?«

Politikerne bliver kaldt op på scenen og frem i rækkefølge efter deres partibogstaver. Efter tur får de taletid – to gange 30 sekunder hver – til at besvare to spørgsmål: »Hvad har gjort mest indtryk på dig i aften?«, og »vil du samarbejde med os om vores tre mærkesager, hvis du bliver valgt?« De tre mærkesager er børnene, de unge og trygge gader. Måske ikke overraskende lover Niko Grünfeld, at det vil han.

»Ja, og det vil hele Alternativet, fordi det lokale demokrati skal have en beslutningskraft. Vi skal ikke bare blive inspireret af jeres forslag. Vi skal faktisk også give jer beslutningskompetence. Står det til os, så får vi flere borgerdrevne forslag og flere muligheder for at lave lokalt demokrati, hvor man har et reelt mandat, så det ikke kun er politikerne inde på Rådhuset, som træffer beslutningerne. Vi skal have uddelegeret magten.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det kunne være i den grad opløftende, hvis de rød/grønne rendte med flertallet!
Men Lars Løkke har lige varslet, at han overvejer at sætte bestemte kommuner - mange mener, han især hentyder til København - under administration. Så gad vide, om flertallet i fremtiden ville kunne gennemføre den politik de gerne vil?

Dorte Sørensen

Ja det er jo også en måde at få styret i København, når Søren Pind ikke kunne slå Ritt - han troede nok at han skulle kæmpe mod Karen Hækkerup - men her tog han fejl, da socialdemokraterne i København fandt hende for dårlig til posten, som overborgmester.

Søren Rønhede

Held og lykke med, at Niko Grünfeld kan lægge hindringer i vejen for salg og forbrug af de klamme, uspiselige svinekoteletter fra antibiotikaopdrættede, mishandlede svin.

Det er ikke rigtigt, at Niko Grünfeld var tæt på at blive valgt i Østjylland; det var naivt at tro, at der kunne falde to mandater.

Med sin gode adgang til toppen, kunne Niko Grünfeld som ingenting ha fået sig en storkreds med god mandatchance.

Hvem blandt Alternativets udvalgte er forøvrigt IKKE kaospiloter, som tilbyder "mindfulness, coaching, facilitering .. ".

Frontrunner på innovation og kreativitet = Foregangsmand på fornyelse og skaberevne ?

Alternativet vil have maksimal indflydelse. Men de vil ikke i valgforbund. Det kan koste dem en borgmesterpost og det grønne flertal.