Læsetid: 3 min.

De kortest uddannede får mere efteruddannelse, men resten må vente

De faglærte og ufaglærte fik med weekendens trepartsaftale bedre vilkår for opkvalificering og efteruddannelse, mens resten af arbejdsmarkedet må vente. Men det er kortsigtet, for efteruddannelse er helt afgørende for både højt- og lavtuddannedes fremtid på arbejdsmarkedet
For store dele af den arbejdende befolkning vil det efteruddannelsesløft, der er resultatet af weekendens trepartsaftale, formentlig ikke gøre den store forskel.

For store dele af den arbejdende befolkning vil det efteruddannelsesløft, der er resultatet af weekendens trepartsaftale, formentlig ikke gøre den store forskel.

Martin Lehmann

31. oktober 2017

Weekendens trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter vil forbedre de ufaglærte og faglærtes muligheder for at efteruddanne sig. Aftalen indebærer desuden et løft til de knap 600.000 danskere med manglende læsefærdigheder.

Dermed er et vigtigt skridt taget i forhold til at løse et graverende problem: At Danmark siden slutningen af 1990’erne har fået stadig flere dårlige læsere. Aftalen indeholder også flere penge til et løft af de almene færdigheder i it og engelsk. Færdigheder, som endnu flere erhvervsaktive danskere mangler.

De varslede nedskæringer på erhvervsuddannelserne i 2018 bliver droppet med trepartsaftalen, mens arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) går helt fri for de besparelser, som de øvrige uddannelsesinstitutioner står over for frem til 2021.

Men for store dele af den arbejdende befolkning vil efteruddannelsesløftet formentlig ikke gøre den store forskel. Bortset fra en mere overskuelig indgang til efteruddannelse og mulighed for at udvikle kortere kurser på akademi- og diplomniveau, som et udvalg skal arbejde videre med, så rummer trepartsaftalen ikke de store tiltag af betydning for folk med kortere eller længere videregående uddannelse. Aftalens øgede VEU-godtgørelse gælder kun faglærte og ufaglærte, ligesom de sløjfede besparelser på erhvervs- og AMU-uddannelser primært vil komme faglærte og ufaglærte til gode.

At droppe besparelserne på AMU- og erhvervsuddannelserne giver god mening, når der er et udbredt ønske om at opkvalificere de mest udsatte ufaglærte og få flere unge til at vælge den praktiske vej. Men der er mindst lige så gode grunde til et større fokus på efteruddannelse af resten af arbejdsmarkedet.

Alle har behov for efteruddannelse

Antallet af danskere med en videregående uddannelse, der tager efteruddannelse, har stået stille de seneste ti år, viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i sommer. Og ifølge en FTF-undersøgelse fra august mente 53 procent af de offentlige ledere, at manglende efteruddannelse af f.eks. lærere, sygeplejersker og socialrådgivere gør, at medarbejderne vil mangle kompetencer for at kunne klare fremtidens opgaver.

I ekspertudvalgets anbefalinger forud for trepartsforhandlingerne var fokus da også på en større del af arbejdsmarkedet. Eksperterne anbefalede blandt andet en fælles indgang til efter- og videreuddannelse, øget brug af realkompetencevurdering, et øget fokus på vigtigheden af efteruddannelse via en personlig efteruddannelseskonto samt et nationalt analyse- og overvågningssystem for efteruddannelsesudbuddet. Kun de første to ting er kommet med i trepartsaftalen: En fælles indgang til efteruddannelsestilbud og et øget brug af realkompetencevurdering.

Problemet er dog, at både højt- som lavtuddannede kan blive ramt af den øgede digitalisering og automatisering af arbejdsmarkedet og derfor i stigende grad har behov for løbende efteruddannelse. Som professor i arbejdsmarkedsforhold Bent Greve slog fast i forbindelse med sin nye bog om fremtidens arbejdsmarked, så er »efteruddannelse helt afgørende for, at man kan klare sig i de kommende år«.

Systembevaring

Selv om nedgangen i de ufaglærte og faglærtes brug af efteruddannelse på AMU-kurserne har været hovedformålet med den tredje runde af trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, så virker det kortsigtet, at resten af arbejdsmarkedets efteruddannelsesbehov får så lidt opmærksomhed.

Spørgsmålet er desuden, om et løft af AMU-kurserne er det rigtige sted at sætte ind. Flere penge til uddannelserne og kursisterne vil gøre AMU mere attraktivt, men problemet med kurserne er, at der er for mange og af for ringe kvalitet. Derfor anbefalede ekspertudvalget, at de ca. 3.200 AMU-kurser blev reduceret til 800.

Med trepartsaftalen er der kun planer om at sløjfe 220 kurser, hvor der ikke har været nogen kursister i flere år. Dermed kommer trepartsaftalen til at binde en stor del af efteruddannelsesmidlerne til AMU-kurser, som tiden formentlig er løbet fra.

Selvom der kommer et helt nødvendigt løft af svage læsere, engelskkundskaber samt digitale færdigheder med trepartsaftalen, så vil langt størstedelen af de 2,5 mia. kroner til efteruddannelse altså blive brugt på mere systembevarende end egentlig nytænkende tiltag for alle på arbejdsmarkedet. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

Er i sikker på de har "fået"?
Jeg er igennem mit firma i gang med et kommunikations kursus. De siger vi har kommunikations problemer på min arbejdsplads. Altså ledelsen. Så de har givet os et kursus.
Eller har de, for det er sgu mine egne skattekroner, de har taget til at betale med. Altså dem de ikke allerede har taget i løntilskud.

Efteruddannelse i sikkerhed måske ?? :P Håndværkeren på billedet har i ihvertfald glemt at spænde sig fast mens han sidder og balancere på kanten! Vildt valg af billede!

Steffen Gliese

Fuck nu det arbejdsmarked, det vil være altafgørende for samfundet, at folk løbende kan blive uddannet i ny teknologi og evt. blive omskolet til mindre belastende fag, end de måske har haft i deres ungdom.