Læsetid: 4 min.

Kun hvert fjerde overgrebsoffer ønsker sin gerningsmand fængslet

Ny dansk forskning viser, at størstedelen af ofre for seksuelle overgreb ikke oplevede selve overgrebet som kriminelt, da det skete. Det kan være en forklaring på, hvorfor så få voldtægter bliver anmeldt, og hvorfor ofrene sjældent ønsker deres gerningsmand bag tremmer
6. oktober 2017

Kun en tredjedel af dem, der har været udsat for tvungen sex eller forsøg på voldtægt angiver, at de oplevede overgrebet som kriminelt i selve situationen.

Det viser en ny undersøgelse, som er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd og foretaget af Marie Bruvik Heinskou, som er lektor i sociologi på Aalborg Universitet.

Henrik Dam, som er formand for Det Kriminalpræventive Råd, kalder fundet »opsigtsvækkende« og »vigtigt«, fordi det kan være én af forklaringerne på, hvorfor mørketallet i seksualforbrydelser er så højt.

Ifølge undersøgelsen, som er baseret på 3.091 spørgeskemaer indsamlet af Kantar Gallup, er 88 procent af de seksuelle overgreb, som rapporten ’Seksuelle krænkelser i Danmark’ bygger på, aldrig blevet anmeldt.

»Det høje mørketal hænger formentligt sammen med, at størstedelen af ofrene først senere i livet anskuer det, de har været udsat for, som et seksuelt overgreb,« siger Marie Bruvik Heinskou, som står bag rapporten.

Få ønsker fængselsstraf

Figuren nedenfor fra rapporten ’Seksuelle krænkelser i Danmark’ viser, hvilken straf overgrebsofre ønsker, deres gerningsmand skal have. En markant andel er ikke er sikre på, at de ønsker gerningspersonen straffet på de måder, som straffesystemet påbyder.

At ofrene ikke oplever voldtægten eller forsøget på voldtægt som kriminelt i selve situationen eller i tiden umiddelbart efter, skyldes ifølge Marie Bruvik Heinskou, at offer og gerningsmand i langt de fleste tilfælde har en relation til hinanden.

Men tallet er formentligt også påvirket af, at ofrene i et livsperspektiv bliver spurgt til, hvilke overgreb de har været udsat for. Og her påpeger seniorkonsulent i Justitsministeriets forskningskontor, Britta Kyvsgaard, at opfattelsen af, hvad befolkningen anser som værende kriminelt, kan ændre sig over tid.

»Så det, der ikke oplevedes som et kriminelt overgreb i 1960’erne, kan af ofret godt blive opfattet som sådant i dag,« siger hun.

Medansvar

At så stor en andel af ofre ikke oplever overgrebet som kriminelt i selve situationen, men først senere, er ifølge Marie Bruvik Heinskou desuden et udtryk for, at ofrene føler, at de selv var medansvarlige for det, der skete.

»Den situation, som leder op til det typiske tilfælde af voldtægt, er en kompleks affære, hvor ofret kan starte med at føle lyst, men ende med at føle sine grænser overtrådt,« siger Marie Bruvik Heinskou.

På en måde ville det have været nemmere, hvis Ida Rud var blevet overfaldet og voldtaget, føler hun i dag. Fordi det var en ven, gik hun i lang tid med tvivlen om, hvad hun måtte kalde overgrebet.
Læs også

»De situationer, hvor grænsen ikke var tydelig på forhånd, men først opleves som overskredet efterfølgende, efterlader meget ofte ofret med følelser som skyld og tvivl. Var det mon egentlig et overgreb, jeg var udsat for? Kæmpede jeg nok imod? Og fik jeg selv sagt tydeligt nok fra?«

Hun påpeger desuden, at man som offer står svagt, hvis man først flere dage efter et overgreb oplever overgrebet som kriminelt og ønsker at anmelde det.

»På det tidspunkt kan eventuelle DNA-beviser være væk, og politiet vil formentligt forholde sig kritisk til, hvorfor man først anmelder overgrebet nu, samt stille spørgsmål til, om man sagde tydeligt fra eller gjorde fysisk modstand.«

Svært med straf

Politisk har der gennem de seneste år været et stort og bredt ønske om at få flere voldtægter anmeldt og seksualforbrydere straffet hårdere. Mange ordførere har efterlyst hårdere straffe, og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har også flere gange i år udtalt, at han ønsker længere fængselstraffe til seksualforbrydere.

Men spørger man ofrene selv, hvordan de ønsker at straffe deres gerningsmand peger kun 25 procent på fængsel. 17 procent peger på et behandlingsforløb, og 7 procent svarer, at de ønsker at møde til konfliktråd. Ifølge rapporten ’Seksuelle krænkelser i Danmark’ svarer den største andel – 32 procent – at de ikke ved, hvorvidt de ønsker gerningsmanden straffet via nogle af de sanktioner, retssystemet tilbyder.

Kathrine Storgaard Carlsen blev seksuelt overgrebet i sin kærestes seng under en fest. Hun har siden været i retten – og mødet med systemet har været en positiv overraskelse.
Læs også

»Det viser, at det er rigtigt svært for ofret at pege på straf, når den person, der skal straffes, er én, man kender,« siger Henrik Dam. »Samtidig fortæller det, at der sidder en masse ofre derude, som ikke rigtigt føler, at straffesystemet tilbyder det, de føler, der skal til, for at de kan føle genoprejsning. Straf er ikke et vidundermiddel. Det kan ikke kurere ofrets smerte. Derimod bør man gøre meget mere for at forebygge overgreb, så ofrene aldrig skal føle den smerte, der følger med et overgreb,« siger han.

Marie Bruvik Heinskou mener, at overgrebsofre bør tages alvorligt, når undersøgelsens resultat er så tydeligt.

»Det er ikke hårdere straffe og flere anmeldelser, ofrene vil have. Ofrene ønsker noget andet, og de er ikke engang klar over, hvad det er. Måske vi på det her felt kunne satse på forebyggelse og præventivt arbejde frem for straf og overveje, om der findes andre og bedre måder at give et offer genoprejsning på end ved at trække det gennem retssystemet.«

Justitsminister Søren Pape Poulsen har ikke ønsket at kommentere på undersøgelsens fund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Jeg tror, mange ofre ønsker at gerningsmanden skal forstå, at han begik et overgreb, indrømme det og undskylde. Men det er vores kultur den er gal med. Piger bliver stadig opdraget til at være søde, venlige, forstående og til at det er det ydre, man skal gå op i. Mens drenge skal være udadvendte, have gå-på-mod og være seje. Meget firkantet, sålænge allerede babyer er lyserøde og blå alt efter køn, kommer vi det ikke tillivs.