Læsetid 9 min.

En læge glemte at skrive notat – det kan føre til et mere bureaukratisk sundhedssystem

For nylig blev en yngre læge dømt ved landsretten for grov eller gentagen forsømmelighed i forbindelse med behandlingen af en patient. Sagen kan ifølge Lægeforeningen betyde et mere ressourcekrævende og bureaukratisk sundhedssystem og rejser diskussionen om, hvorvidt det øger patientsikkerheden at retsforfølge læger
Flere tusinde læger har på de social medier reageret på dom mod kollega, som ved landsretten er blevet dømt for grov eller gentagen forsømmelighed i forbindelse med behandlingen af en patient.

Flere tusinde læger har på de social medier reageret på dom mod kollega, som ved landsretten er blevet dømt for grov eller gentagen forsømmelighed i forbindelse med behandlingen af en patient.

Ditte Valente
10. oktober 2017

For fire år siden begik en yngre læge en fejl i behandlingen af en patient, der døde under indlæggelse.

For nylig blev hun dømt ved landsretten, og nu er der kommet røre i lægestanden. Tusinder af læger samler sig på sociale medier, hvor de med hashtagget ’det kunne have været mig’ deler historier om et presset sundhedsvæsen og erklærer deres støtte til den dømte kollega.

Den yngre, kvindelig læge blev dømt ved Østre Landsret efter autorisationsloven paragraf 75 for »grov eller gentagen forsømmelighed eller skødesløshed«.

Hun blev dømt for ikke skriftligt at notere bestilling af en blodsukkermåling til patienten, og for ikke at følge op på, om blodsukkeret var blevet målt. Landsretsdommeren understregede ved domsafsigelse, at der ikke var grundlag for at fastslå, at der var en sammenhæng mellem de fejl, lægen havde begået, og patientens død.

Hvis retstilstanden er, som landsretten har udlagt den, er lægerne ifølge formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, »et helt andet sted, end vi troede, vi var«.

Lægeforeningen mener, at dommen er ude af proportioner i forhold til fejlens karakter og opfordrer derfor til, at den ankes til Højesteret. Hvis læger i fremtiden skal rette ind efter dommen, kan det nemlig betyde et mere ressourcekrævende og bureaukratisk sundhedssystem i fremtiden, lyder advarslen:

»Naturligvis skal der dokumenteres i sundhedsvæsenet. Men den her dom, som jeg læser den, vil blandt andet betyde, at den enkelte læge skal følge op på alle sine ordinationer og dokumentere behandlingen af patienterne i en så detaljeret grad, at det ikke giver mening. Det er ekstremt tidskrævende og praktisk talt ikke muligt,« siger Andreas Rudkjøbing.

Bliver sagen ført ved Højesteret og landsrettens dom stadfæstet, opfordrer Lægeforeningen til forhandlinger: 

»Så skal vi have en samtale med vores arbejdsgivere og Danske Regioner for at finde ud af, hvordan vi udlægger den situation, vi så står i nu.«

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), byder drøftelser i kølvandet på dommen velkommen. 

»Hvis der er en dom, der spiller afgørende ind i den virkelighed, der er på afdelingerne, så er vi nødt til at reagere,« siger han og hæfter sig ved, at Lægeforeningen frygter, at dommen vil betyde et mere bureaukratisk sundhedsvæsen:

»Alt går mod afbureaukratisering, og al fokus er på at bruge mere tid på patienterne, så hvis man tolker dommen på en måde, der går ind og pålægger ekstra bureaukrati, så er det en sag, der må bliver rejst hos vores sundhedsminister og finansminister,« siger Bent Hansen (S).

Ikke kritisk syg

Sagen går helt tilbage til den 5. august 2013, hvor en patient med diabetes blev bragt ind på akutafdelingen på Svendborg Sygehus, der hører under Odense Universitetshospital. Han var kendt i systemet for at have periodevise mavesmerter og var ved at blive udredt. Han blev indlagt samme aften, selv om sygeplejersken noterede, at han var »triageret grøn«, som betyder, at han ikke var kritisk syg.

Lægen, der tog imod patienten, skrev ikke i journalen, at han på grund af sin diabetes skulle have målt blodsukker fem gange dagligt, som er standardprocedure for diabetespatienter. I stedet gav hun ifølge sin forklaring til landsretten mundtligt beskeden videre til sygeplejersken.

Men den besked kan sygeplejersken ikke huske, og hun læste heller ikke journalen, hvori der stod, at han havde diabetes. Den yngre læge sikrede sig ikke på anden vis, »at hendes mundtlige instruks blev fulgt«, lyder det i dommen afsagt i Østre Landsret ifølge Ugeskrift for Læger.

Der blev derfor ikke målt blodsukker på patienten den nat. Patienten blev sat til at faste (ingen på afdelingen har efterfølgende kunnet huske, hvem der fik ham til at faste, som det fremgår af vidneudsagn fra Østre Landsret ifølge Ugeskrift for Læger).

Fasten kombineret med, at han som diabetiker fik insulin, resulterede i, at hans blodsukker faldt. Sygeplejerskerne fandt ham i koma næste morgen, formodentlig på grund af hans alt for lave blodsukker. Lidt under en måned senere døde han.

Politiet blev sat til at undersøge det uventede dødsfald og valgte at sigte forvagten – den yngre læge – og bagvagten – den mere erfarne læge.

Ondt i maven

I foråret læste den 38-årige læge Lotte Møller Smedegaard om sagen og fik ondt i maven.

»Da jeg læste historien, tænkte jeg, at det på alle måder var en tragisk sag, både for patienten, hans familie og for lægen. Da jeg så, hvad hun var sigtet for, tænkte jeg, at det lige så godt kunne have været mig. Jeg tænkte, at det kunne have været os alle,« siger Lotte Møller Smedegaard, der dengang arbejdede som reservelæge på Rigshospitalet. I dag er hun reservelæge på Børne- og Ungdomsafdelingen på Nordsjællands Hospital.

»Når man er i en akutafdeling, og det gælder også i en børnemodtagelse, så foregår tingene sideløbende. Det er som et tandhjul, hvor alt skal falde i hak, og hvor vi på tværs af faggrupper hjælper hinanden med, at det lykkes. Vi har gang i mange patienter samtidig, og som læger giver vi mange mundtlige ordinationer i løbet af en vagt. Dem skal man selvfølgelig huske at skrive ned, men alle kommer til at glemme det en gang imellem, og så stoler man på, at sygeplejerskerne husker dem,« siger hun.

Lotte Møller Smedegaard skrev i en lukket facebookgruppe for læger, om der var nogle, der ville være med til at give den sigtede læge en buket blomster. Efter kort tid havde hun hundredvis af henvendelser i sin indbakke fra læger, der ville støtte op om sagen.

Under en uge senere måtte hun lukke indsamlingen, fordi der allerede var kommet 37.000 kr. ind i donationer. I dag er indsamlingen blevet til en støttegruppe på Facebook med over 4.200 læger og medicinstuderende.

»Ideen med indsamlingen var slet ikke at samle så mange penge ind, men et spørgsmål om at vise hende, at vi var mange, der tænkte, at vi var i samme båd. Men der var bare så mange, der gav 20, 50 eller 100 kr. i støtte til hende, og derfor endte den på et så højt beløb efter få dage,« siger hun i dag.

Ændrer rutiner

I byretten gik både forvagten og bagvagten fri. Men Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrede anklagemyndigheden til at anke sagen til landsretten. Her endte den yngre læge med at blive dømt.

Lotte Møller Smedegaard mener, at dommen vil have konsekvenser for den måde, hun vil komme til at arbejde på i fremtiden.

»For mig betyder det, at jeg bliver langsommere, og jeg tør ikke at lave de helt korte journalnotater, fordi jeg tænker, at det kan være, det bliver misforstået, og så er det mig, der hænger på den.«

»Det, jeg lærte på studiet, var, at journalnotaterne var et arbejdsredskab til kommunikation mellem kolleger. Men det er ikke et arbejdsredskab længere. Det er til for at holde sin ryg fri,« siger hun.

Nu har Lotte Møller Smedegaard oprettet en underskriftsindsamling for at samle fornyet støtte til den dømte og for at gøre opmærksom på vigtigheden af, at sagen bliver ført ved højesteret. Den har i skrivende stund fået 6.409 underskrifter, hovedsageligt fra læger og medicinstuderende over hele landet. 

»Som læge er det fuldstændig uundgåeligt at lave fejl. Vi gør vores bedste for, at det ikke sker. Men det her er en mindre fejl, og at man kan blive dømt for det, er meget skræmmende,« siger Lotte Møller Smedegaard.

– Hvis flere læger er mere omhyggelige med at få skrevet journalnotaterne, er det så ikke til gavn for patientsikkerheden?

»På ingen måde. Vi er nødt til at lære af vores fejl inden for systemet, men hvis vi skal hives i retten hver gang, vi ikke får journalført noget, der er fuldstændig standardprocedure for en sygeplejerske, så kan der komme rigtig mange retssager. Det redder ikke patienten – heller ikke i det konkrete tilfælde – eller forebygger fejl i fremtiden,« mener Lotte Møller Smedegaard.

Individualiserer systemsvigt

Lægeforeningsformanden Andreas Rudkjøbing ser »en stigende tendens til at individualisere systemsvigt«.

»Det her er i virkeligheden på linje med en utilsigtet hændelse med meget alvorlige konsekvenser. Men når sagen fører til en retssag i et forsøg på at placere skylden, så misser man al den læring, der ligger i at foretage en såkaldt kerneårsagsanalyse, hvor man afdækker, hvordan man kan have en arbejdsplads, hvor denne her slags fejl sker, ikke bliver opdaget og ender med at gå ud over patienten.«

Men den pågældende læge skrev ikke sin bestilling af en blodsukkermåling ned i journalen …?

»Jeg mener, at man bør kunne give ordinationer mundtligt, i tillid til at de bliver udført af sundhedspersonalet. Det er derfor, at det er så vigtigt, at der er klare instrukser for, hvem der skal gøre hvad,« siger Anders Rudkjøbing.

»Grunden til, at vi tager det op, er, at vi vil teste, om det her virkelig er retstilstanden i Danmark; at man som enkeltlæge kan blive dømt så hårdt for den type forseelse, når sagen samtidig giver indtryk af en række systemfejl,« siger han.

Lægeforeningen bakkes op af Yngre Læger. Formand Camilla Rathcke mener, at man højst burde kalde fejlen »journalføringssjusk«. Ifølge Yngre læger hjælper det ikke på patienternes sikkerhed, at denne type fejl bliver retsforfulgt:

»Det er ikke til patienternes glæde. Man skal i højere grad have fokus på systemfejl frem for individfejl. Dermed ikke sagt, at læger, som begår alvorlige fejl, ikke skal retsforfølges,« siger hun.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed oplever også, at der bliver større fokus på enkeltpersoners fejl frem for systemfejl i sundhedsvæsenet.

»Vi ser flere forslag om, at man skal registrere folk, de steder det går galt,« siger direktør, Inge Kristensen. Dansk Selskab for Patientsikkerhed mener ikke, at høj patientsikkerhed opnås ved at fokusere på enkeltpersoners fejl. Det handler derimod om at »udrydde ’skyldkultur’ og fremme tillid og læring,« siger Inge Kristensen. 

»Hvis man begynder at have stadig mere fokus på enkeltpersoner, så ser vi, at der er tvivlstilfælde, hvor sundhedspersonalet ikke tør indrapportere det. Og så lærer man ikke noget af det,« siger Inge Kristensen.

Lægens ansvar

Det var Styrelsen for Patientsikkerhed, der opfordrede til, at den pågældende sag blev anket til landsretten. Styrelsen vil ikke kommentere på den konkrete sag, men siger generelt om lægernes ansvar i denne type sager:

»Lægerne skal forstå, at de har et ansvar, når de ser en patient. Det er deres ansvar, når de vælger at gøre noget eller ikke at gøre noget. Overvejelser og beslutning fulgt af den videre plan skal noteres,« siger sektionschef, Karsten Bech.

Han mener desuden, at skriftlig dokumentation af en udrednings- og observationsplan, som var mangelfuld i den konkrete sag, er afgørende for patienternes sikkerhed:

»Der er notatpligt, så enhver sundhedsperson har en præcis klarhed om, hvad der skal ske med patienten. Når der er uklarheder om, hvilke opgaver der skal varetages og af hvem, så er det, at man ser tilfælde, hvor det går galt.«

Michael Dall, der er direktør for Odense Universitetshospital, hvor fejlen skete, understreger, at sagen viser, hvor vigtig journalføring er af hensyn til patientsikkerheden. Men han mener ikke, at sagen udvider behovet for dokumentation. 

Hospitalsledelsen har efter episoden indført det som en fast procedure at måle blodsukkeret på patienter, ligesom de har fremskyndet en proces for at sikre, at retningslinjer for diabetespatienter er opdateret.

»Endelig har vi i lyset af den store debat om dommens konsekvenser bedt vores afdelingsledere have en særlig opmærksomhed på, om der er opstået en usikkerhed om ansvarsfordelingen, som der er behov for at drøfte på afdelingsniveau,« siger Michael Dall.

– Hvad tænker I som ledelse, at dommen vil have af konsekvenser for lægers retssikkerhed og arbejdsforhold i fremtiden?

»Vi har oplevet, at det har skabt en vis usikkerhed for specielt den yngste gruppe af læger i hospitalet. Det har vi forsøgt at adressere ved at afdelingsledelserne har taget dialogen,« siger han og afslutter:

»Vi er som hospitalsledelse rigtig kede af, hvis denne på alle måder ulykkelige sag betyder, at specielt vores yngste læger bliver utrygge. Vi kan også konstatere, at dommen har skabt stor debat i store dele af det danske sundhedsvæsen. Derfor ser vi frem til at høre, hvad der kommer ud af de drøftelser mellem Danske Regioner og Lægeforeningen, som Bent Hansen har lagt op til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
    Vibeke Rasmussen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Michael Friis
    Michael Friis
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
Flemming Berger, Vibeke Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Michael Friis, David Zennaro og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Leo Nygaard

Dark Rader - NPM-styret slår til - igen.
De bilder sig ind at fejl kan undgås, hvis bare de indfører flere regler.
Deres tankegang gennemsyrer alt - og politikerne følger parolen.
Mere af samme centralistiske skuffe.

Colin Bradley, Flemming Berger, Nille Torsen, Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Maria Jensen, David Zennaro og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Bjerrehuus
Torben Bjerrehuus

Det centrale i denne ulykkelige sag er at lægens mundtlige ordination til sygeplejersken ikke efterleves, patienten skades og ansvaret skal efterfølgende placeres. Dette har medført mangfoldige juridiske standard formuleringer, der som fraser sættes ind i journalerne.
Journalen er blevet til et stykke jura, istedet for et arbejdsredskab for lægen og patienten
Bøjer man nakken bliver man slave. Men jeg forstår de læger der ikke orket at kæmpe imod.

Colin Bradley, Jørgen Dahlgaard, Dina Raabjerg, Konservativ, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Frank Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Torben Bjerrehus,
Præcis - og det er jo "ord mod ord" i sådan en situation, lægen siger, hun har videregivet ordinationen og sygeplejersken erindrer ikke dette.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Er det overhovedet muligt at øge det allerede ressourcekrævende og bureaukratisk system i sundhedsvæsenet?
Glemmer man totalt de mange "uforudsete hændelser" - Man kan ikke tvinge mennesker til perfekte resultater, tværtimod drejer det sig om vis tillid og give tid og resurser til ordentligt arbejde, ikke via tvungne resultat orienterede "spareplaner"!

Brugerbillede for Niki Dan Berthelsen
Niki Dan Berthelsen

Hvis man nu giver dem et IT system som virker - så kunne det måske frigøre nogle ressourcer? I ved egentlige effektiviseringer, ikke besparelse-effektiviseringer.

Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Niki Dan Berthelsen,
It-systemet kan jo ikke gætte, at lægen ønsker at ordinere måling af blodsukker X antal gange - det er hun pinedød nødt til at skrive i journalen og oprette en ordination på.
Der er ingen tvivl om, at sundhedsplatformen er træls for lægerne, fordi mange af sekretærerne samtidig blev besparet væk, en fatal fejl. Men for mange af os andre, som "arbejder på gulvet" er det et ok system, som frigiver tid fra computeren, som istedet kan anvendes hos patienten.

Brugerbillede for Mikkel Kristensen
Mikkel Kristensen

Nogen husker måske programmet “anbragt i helvede“ nogen husker måske også Tønder og Brønderslev sagerne... her kan vi ikke straffe kommuner og sagsbehandlere nok - med rette - men hver gang disse sager kommer til syne sammen med tissebleer, lægefejl og dårlig pleje så kommer altså mere og mere kontrolhysteri — og jeg kan ikke den gyldne formel... men IT og privatisering har intet hjulpet

Brugerbillede for Viggo Okholm

Som jeg læser beskrivelsen her, så var patienten ved bevidsthed og i øvrigt vidende om at han skulle opereres. Han vidste han havde diabetes og burde vel egentlig ha spurgt ind til det, hvis han var almindelig velfungerende. En trist historie og alle har et medansvar inkl. patienter ved bevidsthed og vel også pårørende. En trist historie uden vindere, men hvorfor skal der altid findes en syndebuk? Hvem hjælper det?

Colin Bradley, Dina Raabjerg, Konservativ, Flemming Berger, Nille Torsen, Vibeke Rasmussen, Henrik Leffers, lars søgaard-jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorkil Søe

På tegnestuen diskuterede vi hvad der ville ske hvis - - - - -
Nu afdøde ingeniør J.A. Pontoppidan brød ind og sagde:
”Med mindre det kan bevises at I gjorde det med vilje, så er det mit ansvar at jeg ikke ansatte en kvalificeret mand.
Og jeg har en ansvarsforsikring.”

Jørgen Dahlgaard, Pia Colère Lenau, Nille Torsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niki Dan Berthelsen
Niki Dan Berthelsen

Henriette Bøhner, hvad skal der så til for at tingene glider og man som ansat i sundhedsvæsenet får overskud til at have et overblik i hverdagen?

Det er mit indtryk at alle læger og sygeplejersker jeg har mødt har for lidt tid til at gøre deres arbejde grundigt? Det koster vel indimellem menneskeliv?

Anne Eriksen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bjerre
Benjamin Bjerre

Tankeeksperiment:
En læge har lige tilset en patient og givet mudtlige instrukser til sygeplejersken. Lægen er på vej til sit kontor for at skrive journal, da alarmen går; en anden patient er lige fået hjertestop. Hvad skal lægen gøre?

A) Øjeblikkeligt løbe til stuen med hjertestoppatienten, for at redde dennes liv?
B) Fortsætte til kontoret, skrive de nødvendige journalnoter og derefter tilse hjertestoppatienten?

Det er den slags beslutninger læger er nødt til at tage og nu har de rettens ord for at de skal vælge B. Jeg er ikke sikker på, at det giver det bedste sundhedssystem.

Colin Bradley, Jørgen Dahlgaard, Dina Raabjerg, Konservativ, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Maria Jensen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Leo Nygaard og Anne Eriksen,

Ork, jamen jeg bøjer mig - hvad ved jeg efter 25 år i sundhedssektoren, hvoraf de sidste 15 har været i hospitalssektoren: vi har så travlt, så travlt, så travlt. Og det er NPMs skyld DET HELE!
Vi har alle dage haft travlt i sundhedssektoren. Og vi har alle dage skullet DOKUMENTERE ( bevisliggøre på latin, om i vil) vores arbejde og vore refleksioner over samme.
Og jeg vil altså hævde, at patientsikkerheden er blevet væsentlig bedre de senere år, hvor mange opgaver med observation er blevet systematiseret og mange data ligger samlet i et digitalt dokumentationssystem. Feks skulle jeg for 10 år siden bruge ca 45 min af hver nattevagt på manuelt at sortere blodprøvesvar på 24 patienter, blodprøvesvar som ikke altid blev set i weekender, hvor bemandingen er lav. Det havde nogle gange rigtig slemme konsekvenser for patienterne, skal jeg hilse at sige! Til gengæld skal jeg i dag bruge den tid på at måle vitale værdier på patienterne. Og det er godt, for vi opsporer langt flere patienter med sepsis end tidligere.
Det er rigtigt, at de evindelige sparerunder og effektiviseringskrav er anstrengende, men det er ikke ren ynk det hele.
Og læger skulle altså før som nu lægge en behandlingsplan for den enkelte patient og dokumentere den i journalen. Det nye er vel, at det i retssystemet har fået konsekvenser for en læge, at dette - uvist af hvilken grund - er gjort mangelfuldt og at den mundtlige kommunikation er glippet. Og det kan man sagtens diskutere, om det burde have været gjort anderledes.

Dina Raabjerg, Konservativ, Pia Colère Lenau, Mikkel Kristensen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Henriette Bøhne
Inden for 20-30 år har meget forandret sig - på godt og ondt. Behandlingerne, medicinen og kulturen er ikke det samme - selv politik kan ikke rigtig sammenlignes.
Det er altså ikke dårligere, men på andre vilkår.
Kan vi ikke være enige om, at hensynet til mennesket må komme først, patient som behandler, og derfor skal ændringer og nye strategier først og fremmest indrettes derefter og dermed planlægges - af nogen med disse kompetencer? :)

Vibeke Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Ja, Henriette Bøhne - som erfaren del af systemet, kan du vel kunne skille skidt fra kanel - at dokumentere overflødigt opad for andre, fra at tilrettelægge sit arbejde lokalt med faglig fornuft.
Som Thorkil Søe siger 22.30.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Fra artiklen :
"Lægen, der tog imod patienten, skrev ikke i journalen, at han på grund af sin diabetes skulle have målt blodsukker fem gange dagligt, som er STANDARDPROCEDURE for diabetespatienter. Istedet gav hun ifølge sin forklaring til landsretten mundtligt beskeden videre til sygeplejersken.
Men den besked kan sygeplejersken ikke huske, og hun LÆSTE HELLER IKKE JOURNALEN, hvori der stod, at han havde diabetes ".
Med andre ord, sygeplejersken kan a) ikke huske lægens mundtlige påbud b) sygeplejersken fulgte ikke standardproceduren og vigtigst, c) sygeplejersken læste slet ikke i journalen.
Ingen kan heller erindre, hvem der satte patienten til at faste, så hans blodsukker faldt alarmerende.
Der er altså en hel serie af fejl, der som dominobrikker falder i retning af fatal fejlbehandling.
Udelukkende at laste en yngre læge herfor er derfor et blame-game, der søger at tilsløre de faktiske tilstande på vore hospitaler. Og her spiller NPM-administration plus fx produktivitetskrav en afgørende rolle.
Ved at udpege syndebukke og individualisere fejlbehæftede behandlinger, kan de egentlig ansvarlige, politikere og systemryttere, holde ryggen fri. Sundhedspersonale har i lang tid råbt op om personalemangel, uduelige IT-systemer, produktgørelse af patienter, overformynderi og tidsrøvende bureaukrati. Men det er åbenbart nemmere at placere fejlforløb hos en enkelt sundhedsfaglig person, end at gøre op med de kolde kalkuler for besparelser der i virkeligheden dræner personalet til tærsklen for psykiske sammenbrud.
Selvfølgelig har der også været cases, hvor læger har opført sig fuldstændig uansvarligt og gude-lignende, men denne sag er efter min ringe mening ikke en af dem. Dertil er der alt for mange svipsere, der kan tilkendes andet personale eller den almindelige arbejdsprocedure.

Colin Bradley, Niels Wedderkopp, Flemming Berger, Nille Torsen, Vibeke Rasmussen, Henrik Leffers, Michael Friis, Anne Eriksen og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for niels astrup

Måske burde læger og sygeplejersker bare gå hjem et par uger - og så opfordre de syge til at bede om hjælp hos DJØF i Gothersgade. De ved åbenbart alt - alt - meget bedre end fagpersonerne.

Colin Bradley, Flemming Berger og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Mon ikke de fleste er ret ligeglade med hvem der gør hvad bare det bliver gjort. At journaler IKKE bliver læst er en oplevelse de fleste har været ude for længe før npm. Man skal selv åbne munden og rette eventuelle fejlinformationer eller halvkvædede udsagn. Dette burde egentlig siges til patienten som det første. Hun ved som regel og med god grund ofte mere om sit sygdomsforløb end den tilfældige læge/sygeplejerske man mødet. Måske skulle patienten, hvis man ellers er nogenlunde åndsfrisk, selv have et ansvar. Det friholder dog ikke læger der som i meningitissagerne handlede fuldkommen hjælpeløst og uansvarligt. Her var det himmelråbende inkompetance og ikke npm der slog de unge mænd ihjel.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Sagerne om de tre teenagedrenge, der døde af smitsom meningitis, har også ført til, at Styrelsen for Patientsikkerhed har sat fire sundhedspersoner under skærpet tilsyn.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Får en leder på en afdeling mistanke om en forbrydelse, skal det meldes til politiet.
Fejl er ikke en forbrydelse. Tilfældige sammentræf er ikke forbrydelser.
Fagligt dårligt arbejde er ikke en forbrydelse, men en grund til faglig vurdering med efterfølgende konsekvenser i ansættelsen.
Om den givne sag var det ene eller det andet, kan vi ikke bedømme som udenforstående, men subjektiv set lyder det, som om sagen aldrig skulle have været anmeldt og i retten.
Følgen er yderlige forringelse af arbejdsmiljøet og øget stress for ansatte.
Det er det lægerne advarer imod.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Nille Torsen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Det er meget præcist udtrykt Leo. Det må være fagfæller der af gør om en given handling er forsætlig eller en "utilsigtet hændelse" og hvad sanktionen så skal være. Ud fra artiklen så vil jeg mene at det er en "utilsigtet hændelse", hverken læger eller sygeplejersker er ufejlbarlige og med det tempo der arbejdes i sundhedsvæsenet, så vil der ske fejl. Men det betyder ikke at der er begået en strafbar handling.

Anne Eriksen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Friis

Det helt store problem ved disse sager er at alle taber.
Personalet bliver bange for at lave fejl og flygter fra jobbet og der bliver vanskeligere at rekruttere (se andre artikler er om ikke-dansk talende personale)
Effektiviteten falder, da flere kontroller skal laves - med gode hensigt
Patienterne og deres pårørende bliver utrygge.
Samfundet omkostninger stiger.
Alene denne sagsbehandling koster masser af ressourcer.
I konklusion lad os kæmpe for at få arbejdsglæden tilbage på vores sygehuse. Dette kan opnås ved at stille færre krav og have realistiske forventninger.
Alt skal skrives ned lyder umiddelbart positivt og ja generelle tjek kan fange alvorlige sygdom men tiden tages fra andre opgaver. Hvad med at have en ambition om at kun 50 procent af arbejdstiden må bruges på administration for personer med "varme hænder"? Hvad hvad at have en ambition for at mindst 75 procent af personalet er "varme hænder"?

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Ja, "Grov eller gentagne forsømmelighed" står der i overskriften, men i artiklen tales der om èn patient.
Dette er rettens bedømmelse - ikke fagfolkenes. Der er intet i artiklen om sagens gang - anklageskrift, vidner, lignende sager oa.
Det ændrer ikke min opfattelse og syn på kommende tiltag.
Lægeforeningen er nød til at fortsætte til højesteret, hvis sundhedsministeren ikke kommer på banen, som Bent Hansen mener.

Mikkel Kristensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar