Læsetid: 5 min.

Læger og advokater råber op om dårlig tolkning: ’Vi kan ikke gøre vores arbejde ordentligt’

Både advokater, læger og dommere kritiserer den lave kvalitet af tolkning. Flere af dem mener, at det påvirker deres arbejde, som de ikke kan udføre ordentligt. I sidste ende går det ud over rets- og patientsikkerheden
Afsløringerne om Søren Rasmussen (billedet), der blev ansat som swahilitolk af flere tolkebureauer uden at kunne sproget, får nu læger, dommere og advokater til at råbe op. Tolke bør uddannes og certificeres for patient- og retsikkerhedens skyld, lyder det.

Afsløringerne om Søren Rasmussen (billedet), der blev ansat som swahilitolk af flere tolkebureauer uden at kunne sproget, får nu læger, dommere og advokater til at råbe op. Tolke bør uddannes og certificeres for patient- og retsikkerhedens skyld, lyder det.

Tor Birk Trads

19. oktober 2017

En læge fandt først ud af, at en patient havde indtaget ætsende væske en halv time efter, vedkommende var ankommet på akutafdelingen. En mand blev tiltalt for at smugle 100 kilo amfetamin ind i landet, selvom der reelt var tale om 100 gram. Og en positiv hivtest blev oversat som en glædelig nyhed, så patienten troede, han var rask.

Eksemplerne er mange, når det handler om, hvordan tolkning på både landets hospitaler og i de danske retssale går galt.

Formand i Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, siger, at »det faktisk ikke er muligt at gøre vores arbejde ordentligt, hvis ikke vi har kvalificeret tolkning«. Han fortæller, at en stor del af arbejdet med at finde ud af, hvad folk fejler, handler om evnen til at kommunikere.

I Den Danske Dommerforening mener formanden Mikael Sjöberg, at niveauet af tolkning »ikke altid er tilfredsstillende«. Han fortæller, at han selv har oplevet at måtte sende en tolk ud af retssalen, fordi vedkommende ikke evnede opgaven. Det betød, at sagen blev udsat. Han medgiver, at det er svært at vurdere omfanget af fejl i den type sager.

»Men det kan slet ikke afvises, at der findes sager, hvor vi ikke opdager fejlene,« siger han, men understreger, at der i rigtig mange tilfælde er gode tolke til stede i retssalen.

Torben Jensen er generalsekretær i Advokatsamfundet og kalder den dårlige kvalitet af tolkning for »meget bekymrende«.

»Et retssamfund skal måles på mange ting. En af dem er det arbejde, som udføres i en retssal. En vigtig aktør i en retssal, når en tiltalt ikke forstår dansk, er tolken. Det vil sige, at en dårlig kvalitet også svækker retssikkerheden meget betydeligt,« siger han.

I en kronik i dagens information fortæller generalsekretæren blandt andet om en sag, hvor en mand var tiltalt for drab, fordi tolken ikke havde oversat en samtale korrekt. Han endte med at blive frifundet, men havde forinden tilbragt mere end et år i isolationsfængsel.

Debatten er rejst efter en række artikler i Information i sidste uge om Søren Rasmussen, der blev ansat som swahilitolk i en række tolkebureauer på trods af, at han ikke talte sproget. Inden ansættelsen blev han hverken sprogtestet eller bedt om at dokumentere sine færdigheder.

Patient indtog ætsende væske

Tidligere på ugen fortalte Line Vikkelsø Slot, chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder, til Information, at den lave kvalitet af tolkning går ud over patient- og retssikkerheden. Selvom det reelt er lægens eller dommerens ansvar, at tolkebistanden er tilstrækkelig, er det ikke et ansvar, de har muligt for at løfte, lød det fra chefkonsulenten.

Ditte Hansen er en af de læger, der har oplevet, hvor svært det er at udføre sit arbejde, når man er usikker på, om informationen bliver kommunikeret videre til patienten.

»Jeg kan på ingen måde sikre mig, at det, jeg har sagt, er formidlet videre. Jeg har også siddet med rigtig mange gode tolke, men det er ikke de oplevelser, der sidder i en bagefter. Det er tvivlen om, hvorvidt patienten har fået af vide, hvad der foregår,« siger hun. Ditte Hansen har været læge i to år og arbejder på Rigshospitalet.

Engang oplevede Ditte Hansen, at en patient kom ind på akutafdelingen med ondt i maven. Hun blev ved med at spørge, hvad vedkommende havde indtaget, men tolken oversatte ikke præcist og blev irriteret over hendes gentagne spørgsmål.

Efter omkring en halv time fandt hun ud af, at patienten havde indtaget ætsende væske med en meget høj pH-værdi. Hvad der endte med at ske, ved Ditte Hansen ikke, fordi patienten kom videre til en anden afdeling, som akutbehandlede ham.

»Jeg har oplevet, at flere behandlinger er blevet forsinket på grund af dårlig tolkning. Andre gange har det ført til deciderede fejl,« siger hun.

Lise Dyhr arbejder også som læge og har sin egen praksis i Brøndby Strand. Hun synes, det er utrygt ikke at vide, om tolken oversætter korrekt. Flere gange har hun oplevet, at »noget virker forkert i forhold til oversættelsen«, fordi der er opstået en lang dialog mellem tolk og patient.

»Mange forløb bliver trukket i langdrag, fordi vi ikke kan kommunikere klart, eller fordi man bliver nødt til at få en ny tolk på.«

»Vi er mange, der har forsøgt at gøre opmærksom på det, men der sker ikke noget. Det gør vores arbejde svært, og ikke mindst går det ud over patienterne,« siger hun.

Formand for Patientforeningen Nicolaj Bang mener, at »risikoen for fejl bliver større, når lægen ikke kan kommunikere med patienten.« Han tilføjer, at det kan bringe patienternes helbred i fare.

I Lægeforeningen nikker man genkendende til de to lægers oplevelser. Formanden for foreningen, Andreas Rudkjøbing, har hørt flere lignende historier fra sine medlemmer. Han mener, lægerne står i en svær situation, når tolkningen ikke er af ordentlig kvalitet.

Under den højt profilerede retssag mod den kurdiske tv-station ROJ, var forsvarerne nødt til at bede om at få tolkene udskiftet to gange, da kvaliteten af deres arbejde var for lav. Det er ikke et ukendt problem i retssystemet, hvor store oversættelsesfejl nogle gange slipper igennem.
Læs også

»Ofte kan man finde på at forsøge sig på bedste vis og gennemføre konsultationen alligevel. Men det er altså ikke optimalt,« siger han.

Tidligere har Information skrevet om en undersøgelse fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, der viste, at 41 procent af dansk-arabisk-tolke var inkompetente. Professor og overlæge på klinikken, Morten Sodemann, har blandt andet fortalt om en patient, der blev testet HIV-positiv, men troede han var rask, fordi tolken oversatte det til at være en glædelig nyhed.

Uskyldige muligvis dømt

Forsvarsadvokat Henrik Stagetorn har gennem de seneste år råbt op omkring den dårlige kvalitet af tolkning. Han har flere gange oplevet at måtte sende en tolk ud af retssalen, fordi vedkommende ikke var god nok. Det betyder, at en række sager er blevet udsat.

»Det kreperlige er, at vi i bund og grund ikke kan vide, om der er folk, der har troet, at de har svaret ét, men i virkeligheden har svaret noget andet. Derfor kan vi ikke vide, om de måske er dømt med urette,« siger han.

Forsvarsadvokaten fortæller, hvordan han flere gange har oplevet, at den tiltalte forstår lidt af begge sprog og derfor har kunnet påpege, at nogle ting ikke er blevet oversat korrekt. »Det er dér, det løber en koldt ned ad ryggen,« siger han.

Den Danske Dommerforening og Lægeforeningen har tidligere deltaget i debatter sammen for at sætte fokus på problemet.

»Vi har påpeget, at der er behov for, at man finder et instrument til at sikre kvaliteten i tolkningen,« siger Andreas Rudkjøbing fra Lægeforeningen. Han peger ligesom Mikael Sjöberg fra Dommerforeningen på en tolkeuddannelse og en certificeringsordning som mulige løsninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Harder Søndergaard

TAK til brugerne af tolkeydelser for at stå frem i fællesskab og sige dét, som skal siges.

Dansk Institut for Menneskerettigheder, Dommerforeningen, Advokatsamfundet, Lægeforeningen og Patientforeningen siger efterhånden alle det samme, som tolkebranchen selv siger:
Certificering og opkvalificering skal der til!

Hvor meget længere skal vi nu vente, før politikerne bevæger sig fra sound bites til handling på området...?

Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det virker ikke, som om hverken politikere eller dommere tager disse miserable tolke-tilstande særligt seriøst.
Fra artiklen, Dommerforeningens formand Michael Sjöberg udtaler:
"(...) det kan slet ikke afvises, at der findes sager hvor vi ikke opdager fejlene",siger han, men understreger, at der i RIGTIG MANGE TILFÆLDE ER GODE TOLKE TILSTEDE I RETSSALEN. (Mine caps).
Det må være et retskrav, at der i ALLE tilfælde er gode tolke tilstede, både i retssale, på hospitaler og i andre relevante situationer.

Jesper Harder Søndergaard og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Reelt set burde der findes specialiserede uddannelser som tolke skulle have taget, før de de fik lov til at tolke for det offentlige, med en tilsvarende løn som for anden uddannet arbejdskraft. Selvfølgelig med specialer inden for det enkelte område så at man forstår fagfolks sprog nok til at kunne oversætte korrekt. Ja det vil blive dyrt og det vil tage en del år før det kører, men hvad er reelt alternativet hvis man vil have en højere kvalitet på området?

Jesper Harder Søndergaard, charlotte keck og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Så ville jeg være skråt på på røven ;-)

Men ja der bør ske noget, men initiativet skal ske på nationalt plan, for ellers ender det i fedtspilleri mellem "andre aktører" og det fører ingen steder hen. Men specialister koster kassen både at uddanne og at hyre og det vil politikerne ikke være med til, så derfor mumler de i skægget ;-)

Jesper Harder Søndergaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
charlotte keck

Ingen vil betale, hvad en dygtig tolk koster. Det er problemets kerne.
At blive en dygtig tolk og oversætter kræver en lang uddannelse, hvilket ingen rigtig vil acceptere. Hvis man fx skal tolke korrekt inden for medicin, skal man have studeret medicin. Det samme gælder inden for jura og alle andre fagområder.
Da jeg arbejdede inden for flygtningehjælpen, lønnede man tolke som kontorassistenter.
Da jeg arbejdede som oversætter, nægtede kunder at betale, hvad de gladeligt betalte en VVSer for at reparere deres vandinstallationer.
Og sådan som holdningen er til fremmedsprog i dag, hvor man nedlægger den ene sprogstudium efter det andet, og hvor vores gymnasieelever fravælger at lære sprog, er der ingen til at uddanne og certificere tolke.
Så hvad skal der gøres?

Johnny Winther Ronnenberg, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar