Læsetid 2 min.

Landbrug & Fødevarer: Dansk landbrug kan ikke hænge sammen uden østeuropæere

Hver tredje ansat i dansk landbrug er i dag udlænding – primært fra Østeuropa. Landbrug & Fødevarer mener, det ville være en ’decideret katastrofe’, hvis ikke østeuropæerne var der. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen betegner østeuropæerne som ’en forudsætning for vækst og velstand’. Men østeuropæerne bliver underbetalt, advarer forsker og fagforbund
Der arbejder omtrent 4.600 rumænere i dansk landbrug.

Der arbejder omtrent 4.600 rumænere i dansk landbrug.

Sille Veilmark
7. oktober 2017

Uden østeuropæiske arbejdere kunne Danmark ikke eksportere bacon og koteletter til Tyskland og Kina. Så klar er beskeden fra direktør i Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup.

»Fødevaresektoren står for 25 procent af al dansk eksport, og det havde ikke på nogen som helst måde været muligt uden østeuropæisk arbejdskraft,« siger Karen Hækkerup.

»De spiller en afgørende rolle for landbruget. ’Produktionsdanmark’ ville slet ikke hænge sammen uden østeuropæere.«

Hver tredje ansat i dansk landbrug er i dag fra udlandet – i alt 15.000 personer – og stort set alle er fra Østeuropa. Det viser de seneste tal fra jobindsats.dk. Ingen andre steder på det danske arbejdsmarked er andelen af udenlandske ansatte så høj.

Men mange østeuropæere arbejder ikke på overenskomstmæssige vilkår, siger arbejdsmarkedsforsker på FAOS ved Københavns Universitet, Jonas Felbo-Kolding. 

»Der er områder i landbruget, hvor lønningerne ligger klart under mindstesatserne i overenskomsten,« siger han.

Rumænske Ramona Leonte arbejder på svinebruget Vestergaard uden for landsbyen Tim, der ligger 15 kilometer nord for Ringkøbing. Hun er ansvarlig for at inseminere søerne.
Læs også

I 2013 sendte Jonas Felbo-Kolding og kollegaen Søren Kaj Andersen spørgeskemaer til en lang række danske landmænd og spurgte, hvor meget de betalte deres østeuropæiske ansatte.

Næsten halvdelen svarede, at de generelt betalte østeuropæere en lavere timeløn end overenskomsten foreskriver – de lavede altså social dumping.

Ti procent af landmændene betalte under 85 kroner i timen. Og så omfattede undersøgelsen endda ikke østeuropæere, der arbejdede som vikarer – en konstruktion der ofte bruges til at presse løn- og arbejdsvilkår i byggebranchen – så det reelle omfang af social dumping i landbruget kan være langt større.

Stinkende fattige

Fagforbundet 3F er dybt bekymret over udviklingen. Danske landmænd ansætter så mange østeuropæere, fordi de finder sig i lavere løn og dårligere arbejdsvilkår, mener forhandlingschef i 3F’s landbrugsafdeling, Morten Fischer Nielsen.

»Rumænerne er så stinkende fattige, og de har så høj en arbejdsløshed, at de accepterer næsten hvad som helst,« siger han.

EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed betyder, at EU-borgere frit kan få job overalt i Unionen. I dag arbejder 4.600 rumænere i dansk landbrug.

»Vi hører jævnligt om folk, der arbejder for 60 kroner i timen, og så skal de tilmed arbejde hele tiden,« siger Morten Fischer Nielsen fra 3F.

Sidste år kaldte daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) det »uholdbart«, at så mange ufaglærte job i Danmark gik til østeuropæere. Og Kristian Thulesen Dahl (DF) har kaldt det et problem, at »alle de jobtyper, som udsatte danskere i virkeligheden kunne besætte, bliver besat af østeuropæere«.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er glad for de mange østeuropæere – »det er ganske enkelt en forudsætning for vækst og velstand«, som hans skriver i en kommentar til Information. Men han er også bekymret.

»Det er bemærkelsesværdigt, at der er godt 38.000 jobparate i kontanthjælpssystemet, når der er mangel på hænder inden for områder, hvor der er mange ufaglærte som for eksempel rengøring og service,« skriver Troels Lund Poulsen.

»Ikke mindst når man også kan se, at knap halvdelen af østeuropæerne med arbejde i Danmark, og det drejer sig især om polakker, rumænere og litauere, netop har manuelle job.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Kim Strøh
    Kim Strøh
David Zennaro og Kim Strøh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Carsten  Svendsen
Carsten Svendsen

Det minder mig om problemerne med at få plukket bomuld en gang i Sydstaterne...

P.G. Olsen, Holger Madsen, David Zennaro, Niels-Simon Larsen, Mona Blenstrup, Kim Strøh, Nille Torsen, Torben K L Jensen, Elise Berg, Allan Stampe Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Jens Kofoed, Søren Jacobsen, Anne Eriksen, Benny Larsen, Søren Bro, Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel, Peter Knap, Jes Balle Hansen , Bjarne Bisgaard Jensen, Henriette Bøhne, Nanna Wulff M., Frede Jørgensen og Ryan Klitholm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Anker Sørensen
Poul Anker Sørensen

Ja, og få høstet sukker i de danske plantager på de Vestindiske øer.
Men da tjente landet jo også styrtende med penge !

Holger Madsen, David Zennaro, Niels-Simon Larsen, Mona Blenstrup, Kim Strøh, Nille Torsen, Torben K L Jensen, Søren Jacobsen, Søren Bro, Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel, Nanna Wulff M., Frede Jørgensen og Ryan Klitholm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det sande billede af det danske landbrug - lækre flæskestege til billig penge!
40 millioner dyr med en sikker skæbne og en god fortjeneste, bare de altså kan få penicillin og tages fra tidligt?
Hvad synes man, det ligner? - dyremishandling - og lækkert kød, ikke sandt?

Det må for enhver pris opretholdes, ikke? - vil danskerne kun købe flæskestege, men ikke arbejde for det? - er der muligvis noget sygt over hele set-uppet?

Holger Madsen, Mona Blenstrup, Kim Strøh, Nille Torsen, Ryan Klitholm, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel, Roselille Pedersen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ryan Klitholm

Dansk landbrug lever i en parallel verden. Trods bunkevis af brugte kroner på lobbyisme, mytedannelse og korrupte alliancer med såkaldt uafhængige forskere hjælper det ikke en døjt. Det står i gylle til halsen og bliver stille og roligt overhalet af virkeligheden.

Olav Bo Hessellund, Flemming Berger, Mona Blenstrup, Kim Strøh, Elise Berg, Søren Jacobsen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Trond Meiring, Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Damm

Der er noget, som jeg aldrig har forstået, hvorfor kan nogle arbejdspladser have mennesker ansat til under overenskomstmæsig løn? Der må være et hul i lovgivningen.

Flemming Berger, Kim Strøh, Elise Berg, Søren Jacobsen, Ryan Klitholm, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Nanna Wulff M. og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frede Jørgensen
Frede Jørgensen

Jeg går !ige ud og kaster op - har lige læst noget om Karen Hækkerup og Troels Lund Poulsen.

Ryan Klitholm, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.
Nanna Wulff M.

Må jeg foreslå, at Martin Henriksen tager en tørn?

Han vil jo så gerne have alle de migranter ud af landet, og så kan han endelig gøre lidt gavn.

David Joelsen, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Ivan Breinholt Leth, Ryan Klitholm, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Damm

For nu muligvis at være lidt ondskabsfuld , så har landbruget modtaget nærmest ufattelige store beløb i støtte rigtig mange år. Så hvad piber i for ?
Når det så lige er sagt, så ser det ud som om, at det er de store konventionelle , der virkelig kan hive de tilskud .
Er det en god vej at gå?

Mona Blenstrup, Kim Strøh, Søren Jacobsen, Ryan Klitholm, Anne Eriksen, Børge Neiiendam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Dansk produktionslandbrug er en synkefærdig supertanker ude af kurs. Men så længe Venstre sidder på statskassen, er de sikre på at isbjergene smelter!

David Joelsen, Kim Strøh, Søren Jacobsen, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Hjelm

Der er ingen endnu der har pointeret, at man reelt har erstattet landbefolkningen med desperate rumænere, som ikke er og ikke vil blive en del af lokalsamfundet, og dermed har tvunget mindst 15000 (og sikkert meget mere, når man medtager de obskure vikar-systemer) etniske danskere bort.

Er der noget at sige til, at folk er ved at eksplodere i den uddøende provins?

Mona Blenstrup, Malan Helge, Nille Torsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Søren Jacobsen, Anne Eriksen, Trond Meiring og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

Det er er slaveri, og kald en spade for en spade. Det gule Palæ ved Amalienborg er symbolet på den tids slaveri. I dag bliver folk milliardærer ved tøjproduktion i fjerne lande til usle løn og arbejdsvilkår. Tænk på Bestseller, der har en profit så høj, at de er Skotlands største jordbesidder. At Dansk Landbrug har slaver er jo ikke noget nyt. Godsejerne har jo alle dage udnyttet den fattige danske landbobefolkning. Landbrugets argumenter svarer præcis til sukkerrørs producenterne i Vestindien, der heller ikke kunne tjene nok uden slaver.

Denne udplyndring af fattige mennesker er en livsstil hos partiet Venstre, der alle dage har taget de riges parti. Lad falde hvad ikke kan stå!

P.G. Olsen, Olav Bo Hessellund, Holger Madsen, Mona Blenstrup, Kim Strøh, Malan Helge, Eva Schwanenflügel, Søren Jacobsen, Anne Eriksen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Det er EU-sanktioneret slaveri, men så længe antibiotika flæskestegen er billig så går det fint

Mona Blenstrup, Kim Strøh, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Dansk landbrug har svært ved at klare sig økonomisk udelukkende fordi de lod sig forfører af bankerne til at gældsætte sig uforsvarlig. Landbrugets samlede gæld er i dag ca. 365.000.000.000 kr.. Alene renteudgiften nærmer sig 20.000.000.000 kr.. Den virkelighed prøver reklamebureauet Landbrug & Fødevare nu at føre over på billig øst europæisk arbejdskraft, samt nødvendigheden for at skrue op for kemikalie forbruget. Og prisen for dansk landbrugs dumheder, ja dem skal du betale.

Det blå svindler hold opfatter den danske befolkning som en flok idioter, som kan manipuleres som det passer dem.

Kim Strøh, Elise Berg, Niels Borre nb@nbmotor.dk, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Katrine Damm, der findes ingen mindsteløn i Danmark. Intet forhindre dig i at arbejde for 1 kr. i timen hvis du vil. Og overenskomster er i princippet frivillige aftaler mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Ikke så sært Venstre er i mod en lovbefalet mindste løn i Danmark, som de misvisende kalder for skadelig for den danske model.

Henning Kjær, Malan Helge, Katrine Damm, Anne Eriksen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Landbrug & Fødevare forsøger at tale slaveri op som en nødvendighed på linie med reklamebureauer som Bæredygtig landbrug og Cepos. Alt sammen en del af det manipulerende svindler hold hvis formål det er at fremvise sort som hvidt.

P.G. Olsen, Mona Blenstrup, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling
Peter Sterling

Er der nogen som ikke tror på at en storindustri som lever af naturen, ikke ved hvad der sker med klimaet på denne planet? De stærke lobbyorganisationer i landbruget bør sammenlignes med RNA - våben lobby organisationen i USA som har tvunget politikerne til at acceptere de mange skyderier. Tingene er på den måde de er i øjeblikket, på grund af at nogen drager fordel af dem.

Klimaforandringerne forudsætter en miljø-og socioøkonomiske omstilling som respekterer planetens cirkulære økonomi; vi har en 66 % chance for at klare den nødvendige omlægning ved år 2030, for at klare Parisaftalen - men kun hvis vi implementerede alle de foreslag som i øjeblikket er kendte. Denne omlægning - ved år 2030 - er blot delmål henimod 2050, for at opnå en holdbar udvikling for miljøet.

Global Carbon Law kræver at vi skal halvere CO2 udslippet hvert årti. Vi har tre årtier til bla. at reducere CO2 udslippet, stoppe med at ødelægge regnskovene og biodiversiteten - vi får vores mad fra kun 12 planter and 5 dyrearter - samt til at forhindre et kollaps af fiskebestanden. EAT Stockholm Forum 2017, som det svenske UR Samtiden har sendt fra. https://www.youtube.com/watch?v=bRpfOJqi-Io

Vi må spise langt mindre kød, i Danmark spiser vi kun 10 % af hvad vi producerer, eksporten af kød medfører udslip af CO2 ved transport. Der er opgjorde 800 millioner underernærede, men op mod 2 milliarder sulter ved "Hidden hunger" og 150 millioner børn er i børnearbejde.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Forargelsen er stor.
Men hvor er den danske arbejdskraft for landbruget - sundhedsvæsenet - og andre grene i samfundet, der skulle udføre arbejdet istedet ?
Realiteterne er, at landet ikke kan klare sine aktiviteter selv og må tilkalde I-landshjælp udefra - vi er på støtten ! Hvorfor kan vi ikke selv ? Fordi det overadministrerede "velfærdssamfund" stjæler alt for megen arbejdskraft til at administrere det enorme regelsæt, som kunne afskaffes. Så kunne akademikere og andet godtfolk sendes ud i marken og staldene - som i formand Mao`s tid.
(De kunne arbejde uden overenskomst - ligesom folkeskolelærerne :-))
Og østeuropæerne er glade. Hvorfor ikke glæde sig over det. Også en slags U-landshjælp.
Tænk før I taler !

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

I øvrigt køber jeg langt hen af vejen økologiske vare godt hjulpet på vej af COOP. Ved at øge dit madbudget med 3% kan du undgå op til 75% af giftstoffer tilsat af landbruget - En sund og aktiv metode til at få skovlen under Landbrug & Fødevare, samt Bæredygtig Landbrug. Alle kan være med og det er langt billigere end du tror ;-)

David Joelsen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Malan Helge, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rune Hjelm og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nille Torsen

Måske skulle Danmark alvorligt overveje at indføre en RETSBESTEMT mindsteløn som det kendes fra mange andre lande. De kollektive overenskomster synes at være kommet til kort når et helt erhverv er i stand til at udnytte situationen.

P.G. Olsen, Leo Nygaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nille Torsen

Jeg blev iøvrigt så glad da jeg læste en "spiseseddel" fra BT: "Løkke varsler stort opgør med parallelsamfund". Jeg tænkte at nu er det slut med landbrugets sociale dumping. Jeg blev meget skuffet da jeg læste videre og det fremgik at det kun var parallelsamfund i byerne som skulle bekæmpes.

Trond Meiring, Mona Blenstrup, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Gennemsnitslønnen i Kina var sidste år på knap 25 kroner i fremstillingsindustrien. Skrev Berlingske Tidende i februar. I Indien er den under 5 kr. Den ipad, computer eller smartphone man har benyttet til at skrive sit harmdirrende indlæg om østeuropæerne i landbruget er fremstillet af mennesker hvis arbejdsforhold er under al menneskelig værdighed. Mon ikke de økologiske landmænd har østeuropæere til at arbejde for sig ? for hvordan vil de ellers være i stand til at levere fx friskplukkede jordbær. Det har formentlig ikke været deltagerne her på tråden der har haft overskud til at gå bøjede fra kl 4.30 om morgenen i juni og juli måneder.

Brugerbillede for Peter Nielsen

Luk øjeblikkeligt muligheden for at desperate østeuropæere, med deres ofte manglende tænder, revnede brilleglas og hullede sko og tøj, kan komme og arbejde sig halvt ihjel for meget lav løn og dermed tvinge danskere, som har behov for arbejde, også smadre deres helbred for at kunne konkurrere med disse desperate østarbejdere, som i øvrigt ofte også bor under, efter dansk standard, temmelig ringe boligforhold. Ved at importere østeuropæere importerer vi ikke blot billig arbejdskraft - men fattigdom! Disse desperate arbejdere, som er villige til at gå stærkt på kompromis med deres helbred i håbet om et lidt bedre liv på et eller andet fremtidigt tidspunkt, underminerer totalt den vaklende velfærd på vores arbejdsmarked ved at acceptere noget nær slavelignende forhold. Jeg kender det, jeg har set det, og det er ødelæggende for Danmarl. Ud med dem! Nu! Og lad os så se at få genopbygget vores arbejdsmarked, lad os få ordentlige ansættelses-, løn- og arbejdsforhold tilbage her i landet! Men politikerne vil jo dette her, det har været planlagt, så vi må begynde med at udskifte folketingspolitikerne.

P.G. Olsen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Trond Meiring, problemet er ikke specielt lønniveauet, men mere arbejdstempoet. Hvad hjælper det at få 120 kroner i timen, hvis man er tvunget til at arbejde så hårdt, at man kun kan arbejde 3 dage om ugen? Så har man vel en 7-8000 kroner tilbage efter skat om måneden! Dette her er vigtigt: ansættelses-, arbejds- og lønforhold hænger uløseligt sammen, og alle tre forhold skal være i orden for at skabe et velfungerende arbejdsmarked.

Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Nille Torsen - En mellemløsning er, at fælles mindsteløn efter overenskomst ophøjes til lov. Så er det kriminelt at underbetale alle - både udlændinge og danskere.
Det betyder også, at "det kan betale sig at arbejde" for de mindstlønnede - også afhængig af de fremtidige skatteforhold.
Priserne vil stige, men det må vi forbrugere her i landet være klar til for at vise solidaritet.
Hvordan det vil påvirke eksporten, har jeg ikke noget bud på.

Søren Jacobsen, Nille Torsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup
Mona Blenstrup

Det irriterer mig voldsomt at man konstant anvender forkerte tal, når man skal forklare den overordentlige men dog forkerte betydning, som fødevaresektoren, fødevareklyngen har for den danske eksport. Dels er alt muligt andet end madvarer proppet ind i denne klynge, og dels importerer man en masse billigt foderstof til at opretholde den alt for store svineproduktion. Hvis man skruede ned for denne produktion, ville importudgifterne, de lave lønninger til overflødige fattigdomsarbejdere og den voldsomme miljøbelastning give langt bedre resultater. tænk hvis man var lidt visionær omkring den danske produktion af landbrugsvarer. I stedet for at klynge sig til traditionen om at vedblive at øge væksten.

Henning Kjær, Lise Lotte Rahbek, Rune Hjelm, Søren Jacobsen, Trond Meiring, Jens Erik Overvad Jensen, Kim Houmøller, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Det er altså fagforeningerne der er modstandere af en lovmæssig mindsteløn. I Norge der gør man det, at når overenskomsterne er hjemme, så ophæver man de fastsatte mindstelønninger til lov og det er strafbart at bryde dem. Fagforeningerne burde tilslutte sig det princip, så ville de spare rigtigt mange kræfter på at forsøge at organiserer udenlandsk arbejdskraft og kunne nøjes med at sikre, at loven blev overholdt.

Karsten Aaen, Leo Nygaard, Søren Jacobsen, Trond Meiring, Anne Eriksen, Nille Torsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Så lad os få den katastrofe, de truer med.

Mona Blenstrup, Olav Bo Hessellund, Holger Madsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Fødevareklyngen, brutofaktoreksport, nettoeksport og jeg skal komme efter dig. Landbrugserhvervet indtjente efter organisation Landbrug og Fødevarer små 50 milliarder på handel med udlandet. Det er stadig mange penge, så hvorfor mangler de enkelte landmænd økonomiske midler til en mere miljøansvarlig produktion, og hvorfor er der ikke økonomi til ordentlige løn og arbejdsforhold? Hvem tjener pengene?

Hjemmemarkedet.
Landbruget siger ofte, at deres økonomiske problemer skyldes, at forbrugerne ikke vil betale. Hvis vi antog, at fødevarepriserne steg 5 % og momsen sænkes med 5 % på fødevarer, er der så nogen der ved, hvor den ekstra indtjening vil havne?
Jeg er vist ved at blive misantrop, for jeg har meget svært ved at tro på, at de svageste, landbrugsarbejderne vil få noget.

Jeg forestille mig en pæn portion vil havne i konkurrence fremmende foranstaltning, dvs priskrig mellem fødevarekæder for at opnå markedsandele. En rimelig andel vil ende på direktionsgangene i erhverv og organisationer tilknyttet til landbruget, så kommer nødvendige effektiviseringer i selve landbruget, og til sidst en portion til lobbyarbejde for større tilskud, da hele overstående proces har været dyr og forværret de enkelte landmænds situation.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Det er de store producenter, der tjener pengene - også dem, der får fordelene af miljøovertrædelser i form af kompensation for forbudte pesticider og penicillin.
Vores samfund er nu så ulige, at de små må undgælde for indtjeningen til erhverv og lignende. Politikerne er længere lydhøre for at løse problemer på en moralsk og etisk baggrund, men kan kun true og lovgive med straf og indskrænkninger.
Nu skal børn lære at programmere i de første klasser, for vi mangler jo...hovedløst!

Mona Blenstrup, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Uligheden i Danmark er på linje med lande som Zimbabwe, hvis man måler på formue. Den er værre end i Storbritannien og USA, tro det eller ej. Grunden til at vi fremstår som et af de mest lige lande i verden, er at vi udelukkende måler på indkomst.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Tilbage til emnet.
10.33 talte jeg om ubalancen. Det fører til valgmulighederne :
- Skal dansk landbrug neddrosles til det danskerne selv kan klare med egen arbejdskraft ?
- Skal mindstelønnen ophøjes til lov og brud gøres kriminelt ?
- Skal de indførte østeuropæere arbejde udenfor overenskomsten ?
- Skal folketinget lukke øjnene i berøringsangst ?

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Det burde ikke være en overraskelse, når danske landbrugsprodukter tilsyneladende er konkurrencedygtige i forhold til lande, som er kendte for lave lønninger, selvom når produkterne skal transporteres til andre kontinenter.

Beskæftigelsesministerens bekymring kan ikke bruges til ret meget. En væsentlig grund til, ufaglærte jobs varetages af østeuropæere i stedet for danske kontanthjælpsmodtagere kunne være, at østeuropæere ikke forventes at bo hjemme i perioder, hvor de arbejder i fx. Danmark, og har uddannelse og erfaring, som danske kontanthjælpsmodtagere ikke har. Danske kontanthjælpsmodtagere skal overveje, om de er i stand til at møde til arbejdstids begyndelse, komme hjem efter arbejdstids ophør og få passet evt. børn. De skal formentlig også stå til rådighed for fuldtidsjobs, hvis de finder deltidsjobs. Det tænker Folketingets partier sjovt nok ikke på. For dem handler alt om penge.

Mona Blenstrup, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

I øvrigt. Først i 2014 blev der givet adgang til at øst europæisk EU arbejdskraft lovligt kunne arbejde i Danmark. Det er kun 3 år siden. Fandtes dansk landbrug ikke før dengang? Eller kunne de godt klare sig uden billig øst europæisk slave arbejdskraft?

Mona Blenstrup, Nille Torsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Overskriften kunne være genbrug fra tiden, da skibsværfterne måtte lukke, senere igen da tekstilindustrien ikke kunne forrentes i Danmark og i forskellig udstrækning i forskellige dele af et erhvervsliv, der flittigt bruger muligheden for at outscource. Og med de samlede erfaringer fra andre erhverv er der vel kun at sige: hvis dansk landbrug ikke kan sikre ordnede løn og arbejdsforhold til ansatte og en rimelig forrentning til indehaverne, så luk det ned.

Brugerbillede for Jens Winther

@Peter Knap, ja, lad os lukke hele lortet ned, ikke? Så kan vi allesammen få udbetalt "borgerløn" i stedet for. Det skal nok blive fede tider - lige ind til vi må lukke for import fordi valutakassen er tom!

Brugerbillede for Karsten Aaen

I tillægget Moderne Tider kan man læse at arbejderne hos en bestemt landmand får cirka 21.000 kr. (før skat og før betaling af husleje til landmanden). Det er så cirka 7-8 gange mere end de kan tjene hjemme i Rumænien; ligesom tyrkerne, der kom for 50 år siden for at tage det mest beskidte industri-arbejde drømte - og drømmer? - de her rumænske landbrugsarbejdere om at vende hjem til det gamle mand, og bygge et hus i deres landsby for de penge, de har tjent her i landet. Og ligesom tyrkerne kommer det aldrig til at ske - og ligesom tyrkerne kommer de til at blive meget fattige, når de bliver gamle, da de kun får delpension, når de bliver 68 eller 70 år, og går på pension. Og ligesom tyrkerne bliver de her i landet, da deres koner og børn aldeles ikke vil tilbage til Rumænien - nu.

Jeg har, som indvandrelærer nok undervist en hel del af de rumænere, de polakker og de ukrainere, der er i landet, og som arbejder på landbrugsbedrifter her i landet, på svinefarme - fælles for dem alle er alt det her: Stort set alle var - og er - medlemmer af 3F, stort set alle bor i DK, enten i lejelejligheder eller, som nævnt i artiklen i Moderne Tider, i huse i de små landsbysamfund, hvor de sætter husene i stand, og netop sørger for at holde liv i de små landsbysamfund her i DK.

Anne Eriksen, Lars F. Jensen, Leo Nygaard, Jens Winther, Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Jens Winther. Der er forskel på at lukke lortet ned og og afskære dårlige rentabel og stærkt forurenende produktion.
Det glæder mig i øvrigt meget, at der stadig er mange socialt ansvarlige landmænd, lige som der er mange ansvarlige håndværker firmaer. Derfor skal vi i fællesskab finde de brodne kar, for de afslører ikke sig selv.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Winther

@Peter Knap, ikke-rentable landbrug går konkurs - det går helt af sig selv, det behøver du ikke skrive indlæg her for at sikre dig.! Og at danske landbrug skulle være "stærkt forurenende produktion", hvor man engagerer underbetalte udlændinge til at arbejde under urimelige forhold, er vås!

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Jeg har, som indvandrelærer nok undervist en hel del af de rumænere, de polakker og de ukrainere, der er i landet, og som arbejder på landbrugsbedrifter her i landet, på svinefarme - fælles for dem alle er alt det her: Stort set alle var - og er - medlemmer af 3F, stort set alle bor i DK, enten i lejelejligheder eller, som nævnt i artiklen i Moderne Tider, i huse i de små landsbysamfund, hvor de sætter husene i stand, og netop sørger for at holde liv i de små landsbysamfund her i DK.

Jamen er det ikke godt ?

Brugerbillede for Peter Knap

Jens Winther. Igen, der er en ikke uvæsentlig forskel på ikke rentabel og dårlig rentabel.
Jeg har tillid til, at udtalelser fra forskere er rimelig dækkende, "ikke fake-news". Så når de udtaler sig om arbejdsforholdene i landbruget, hvad de gør i artiklen, er der for mig ikke grund til at tvivle på deres udtalelser.
Industrilandbruget er en meget forurenende affære. Det er igen bygget på udtalelser fra forsker på området. Jeg kan fx ikke se og smage, om der er nitrat eller giftrester i mit drikkevand. Men jeg ved der er, for pålidelig forskning viser det.

Brugerbillede for Jens Winther

@Peter Knap, tag lige en tur i helikopteren!

Hvor tror du, at rumænere, polakker, ukrainere tjener mest og har de bedste arbejdsforhold: på det dansk eller på et lokalt landbrug? Tror du, at rumænske, polske eller ukrainske landbrug drives efter mere bæredygtige og mijøvenlige principper end danske? Er deres fødevarekvalitet og -sikkerhed bedre end vores?

Hvem ville egentlig få det bedre, hvis vi braklagde dansk landbrug? Ville det bleve en bedre verden ved det?

Du kan roligt drikke vandet fra din vandhane, der er hverken nitrat eller giftrester i det! Der er ingen forskning, der viser nitrat eller gift i vandet i din vandhane.

Brugerbillede for Peter Knap

Jens Winther. Fra artikel i Jyske Vestkysten 25 aug 2017. Du kan selv finde den hvis du gider. Jeg gider ikke denne diskussion længere, så dette er mit sidste indlæg.
"Flere vandværker har fundet sprøjtegift i vandet, men mængderne er ikke sundhedsskadelige, oplyser styrelse."

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Der er også fundet mikroplast i vandet fra vores vandhaner, udover rester fra sprøjtegifte. Flere og flere vandboringer må lukke.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Hvorfor snakker I om gift og miljø, når det drejer sig om arbejdskraften ?
Det er væsentligt, at kigge på Danmarks forhold, som jeg indleder med d.07, 10.33.
Skal landet være en meget større arbejdsplads end befolkningen selv giver grundlag for.
Prøv at tænke en prognose i den udvikling - ift til det lokale miljø, produktion, trafik, velfærdsfunktioner, institutioner...... - ja hele landets egenart som nation.

Brugerbillede for Mona Blenstrup
Mona Blenstrup

et kig ind i de store svinestalde/fabrikker vil afsløre, at østeuropæisk arbejdskraft nok er mødestabil (hvad skulle de ellers lave) og arbejder mange timer om ugen. Men der foregår bestemt ikke altid ordentlig behandling af dyrene. og ejeren viser sig sjældent, så de har frit spil. Måske derfor der er så stor dødelighed blandt fabriks grise både store og små

Brugerbillede for Peter Knap

Leo Nygaard. Der er jeg nok skyldig. Jeg antydede på et tidspunkt, at arbejdskraft nok er et af de mindste problemer, samfundet har med dansk industrilandbrug.
En tur på mindernes sti. Som landbrugsrlev i 1971 i en kostald med 80 malkekøer, det krævede 3 mand at passe den gang, arbejdede sammen med fodermester og en medhjælper. En stabil medhjælper var nærmest håbløs at opdrive. Lønnen var rimelig, men som en af dem sagde, det var ikke værd at knokle for den løn, når arbejdstid, forhold og løn var betydelig bedre som skrællemand.
Det problem er stadig aktuelt. Vi havde nylig en ung smed, der hakkede noget beton op i vores køkken og grave et hul med skovl i et tempo, der var enhver ordentlig karl værdig. Men ingen landmand vil kunne betale den timeløn, han udskrev på regningen. Dansk landbrug indtjene ikke nok til de lønninger, en stabil og dygtig dansk arbejdskraft forventer.

Mona Blenstrup, Leo Nygaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Peter Knap - En meget god beskrivelse af situationen.
Men så spørger jeg, hvorfor varerne ikke, som i enhver anden produktion, må koste det, det koster at producere - med danske mindsteløn eller mere, med danske hænder. Endda med statstilskud !
Når det ikke er tilfældet, er det ikke underligt at bønderne søger andre veje.
Når nu danskeren ikke kan, og polakken kan - endda til lavere løn.
Sådan er vores velfærdssamfund, parret med EU-forhold, desværre blevet.
Dette er ikke ros til vores vælgerleflende, magtbegærlige politikere.

Sider