Læsetid 5 min.

Langt færre udviklingshæmmede får tilkendt førtidspension

Markant færre udviklingshæmmede får i dag tilkendt førtidspension sammenlignet med tiden før ressourceforløbene. De modtager i stedet kontanthjælpslignende ydelser. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har ellers netop peget på udviklingshæmmede som en gruppe, der ikke nødvendigvis skal gennemgå ressourceforløb
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) medgiver, at det »er ingen hemmelighed, at vi har set eksempler på jobcentre, der har sendt borgere i ressourceforløb, selv om det har været meget svært at se, at de kunne komme tættere på arbejdsmarkedet«.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) medgiver, at det »er ingen hemmelighed, at vi har set eksempler på jobcentre, der har sendt borgere i ressourceforløb, selv om det har været meget svært at se, at de kunne komme tættere på arbejdsmarkedet«.

Jens Dresling
24. oktober 2017

Siden man med førtidspensions- og fleksjobreformen introducerede ressourceforløbene, der har til hensigt at udvikle udsatte borgeres arbejdsevne og bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, er antallet af førtidspensioner til udviklingshæmmede faldet drastisk.

I de fire hele år, der er gået siden reformen trådte i kraft i 2013 og til og med 2016, er i alt 1.681 udviklingshæmmede borgere blevet tilkendt førtidspension. Ser man på de fire år op til reformen – 2009-2012 – fik 3.383 udviklingshæmmede borgere tilkendt førtidspension. Det viser tal fra Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik.

I april måned undersøgte Landsforeningen LEV, der varetager udviklingshæmmede og deres pårørendes interesser, forsørgelsesgrundlaget blandt foreningens medlemmer.

LEV spurgte 456 pårørende til udviklingshæmmede, hvilket forsørgelsesgrundlag den udviklingshæmmede havde. Undersøgelsen viste, at langt flere udviklingshæmmede under 25 år i dag er på kontanthjælp eller en kontanthjælpslignende ydelse – som for eksempel ressourceforløbsydelsen – sammenlignet med udviklingshæmmede over 25 år.

På trods af lægelige opfordringer om at tildele ham førtidspension, flere mislykkede erhvervspraktikker og svær angst påbegyndte Kasper Frydenlund, som er udviklingshæmmet, for få måneder siden et ressourceforløb, der er sat til at vare i fem år. Her ses han sammen med sin mor
Læs også

Den store forskel mellem årgangene er ifølge foreningen et udtryk for, at en borger med udviklingshæmning før reformen i højere grad overgik direkte til førtidspension, når personen fyldte 18. 

Netop de unge mellem 18-25 år er i målgruppen for ressourceforløb, da de fleste ’ældre’ udviklingshæmmede allerede var afklaret i forhold til førtidspension, da reformen trådte i kraft. 

Rammer de unge

Landsformand for LEV, Anni Sørensen, kalder opbremsningen i tildeling af førtidspension »voldsom«.

»Da loven blev ændret i 2013, oplevede vi en halvering fra det ene år til det andet. Vi snakker om præcis de samme unge mennesker med samme funktionsniveau, der med årsskiftet gik fra at kunne få førtidspension til at havne på en kontanthjælpslignende ydelser,« siger hun.

Med en førtidspension modtager borgeren uanset alder mellem 15.650-18.412 kr. om måneden inden diverse tillæg. Modtager en borger under 25 år derimod udeboende kontanthjælp, er ydelsen 7.182 kr. om måneden.

Det beløb rækker ifølge Anni Sørensen ikke langt for en person med udviklingshæmning. Ifølge hende er det ikke uvant, at de botilbud, som mange med udviklingshæmning benytter sig af, koster i omegnen af 8.000 kroner om måneden.

»Helt lavpraktisk betyder det, at den udviklingshæmmede havner på et permanent dårligt forsørgelsesgrundlag, der gør, at vedkommende ikke kan flytte hjemmefra. De har simpelthen ikke råd til det botilbud, de er visiteret til, hvis de samtidig skal have mad på bordet. Hvis forsørgelsen var på plads, kunne den unge rent faktisk bruge sin energi på at dygtiggøre sig og skabe sig et liv,« siger hun.

Ministeren i samråd

I midten af september var beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd i beskæftigelsesudvalget. På samrådet skulle han blandt andet redegøre for, om kommunerne og Ankestyrelsen kan »tvinge borgere med svære handicaps i arbejdsprøvninger og ressourceforløb«, på trods af at »tidligere arbejdsprøvninger og lægelige udsagn viser, at borgeren ikke har nogen eller kun en minimal arbejdsevne«.

Som svar på spørgsmålet refererede ministeren netop til de udviklingshæmmede borgere som en gruppe, der ikke nødvendigvis ikke skal trækkes gennem årelange ressourceforløb.

»Ankestyrelsen har for eksempel i sager om unge udviklingshæmmede truffet afgørelser om, at såfremt den fornødne dokumentation foreligger, og personen opfylder betingelserne for førtidspension, så skal der tilkendes førtidspension uden yderligere udredning. Der er altså ikke nogen krav om, at syge borgere skal trækkes gennem såkaldte arbejdsprøvninger,« sagde ministeren og slog efterfølgende fast:

»I de tilfælde, hvor borgerens arbejdsevne er så ubetydelig, at borgeren hverken nu eller for fremtiden kan forsøge sig selv, er det selvfølgelig sådan, at der skal indledes en sag om førtidspension.«

Den virkelighed kan Anni Sørensen ikke genkende. Hun kalder ministerens ord på samrådet for »sympatiske«, men »lige så hule som intentionerne i lovgivningen« og uden »funktion i virkeligheden«.

I en mail til Information skriver beskæftigelsesministeren:

»Intentionen med reformen var at undgå at parkere folk på førtidspension – især unge, som aldrig fik en chance for at blive en del af arbejdsmarkedet. Siden har vi set, at omkring 29 procent er kommet videre fra ressourceforløb i enten fleksjobordningen eller i uddannelse. Den mulighed skal unge udviklingshæmmede selvfølgelig også have, og vi har da også kendskab til kommuner, der arbejder aktivt med målgruppen f.eks. via særlige uddannelsesforløb eller visiterer dem til fleksjob.«

Ingen er havnet i fleksjob

Ifølge LEV’s egen undersøgelse er ingen af de 148 svarpersoner under 25 år imidlertid havnet i et fleksjob. Lige så få personer er blevet visiteret – altså blevet erklæret egnet – til et.

»På den baggrund,« konkluderes det i rapporten, »er det iøjnefaldende, at det i de snart fem år, reformen har været gældende, ikke er lykkedes landets kommuner at skaffe én eneste i LEV’s målgruppe et fleksjob.«

Anni Sørensen mener, at de manglende fleksjob og visiteringer til fleksjob viser, at jobcentrene ikke er gearet til at håndtere de ofte komplekse udfordringer og behov, en person med udviklingshæmning har.

Landsformanden mener sågar, at de udviklingshæmmedes »chance for at blive en del af arbejdsmarkedet«, som ministeren skriver, er blevet forringet efter reformen. De færre førtidspensioner betyder nemlig, at færre unge udviklingshæmmede kan tildeles et såkaldt skånejob, hvor kommunen yder et løntilskud til virksomheden, der ansætter den udviklingshæmmede. Tilskuddet forudsætter en førtidspension.

»Efter reformen har vores målgruppe fået en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Forudsætningen for et skånejob er førtidspension, for den gør de udviklingshæmmede attraktive for arbejdsmarkedet, også selvom deres arbejdsevne er minimal. Førtidspension sikrer altså en højere grad af beskæftigelse for vores målgruppe.«

Den pointe bekræftes af undersøgelsen, der viser, at markant flere udviklingshæmmede over 25 år har en tilknytning til arbejdsmarkedet i form at et skånejob.

’Omtrent samme niveau i dag’

I mailen til Information skriver ministeren, at kommunerne er blevet gjort opmærksom på, at de skal have særligt fokus på målgruppen. Han medgiver, at det »er ingen hemmelighed, at vi har set eksempler på jobcentre, der har sendt borgere i ressourceforløb, selv om det har været meget svært at se, at de kunne komme tættere på arbejdsmarkedet«.

Ministeren skriver dog videre, at der i dag er »omtrent lige så mange udviklingshæmmede under 30 år, der bliver tilkendt en førtidspension som i 2008«.

Hvorfor ministeren fremhæver et årstal, der ligger fem år før reformen, er uvist. Færre unge udviklingshæmmede fik i 2008 tilkendt førtidspension, sammenlignet med de øvrige år inden reformen trådte i kraft. I 2008 fik 220 udviklingshæmmede i alderen 20-29 år tilkendt førtidspension. Sidste år var tallet 175. Altså en forskel på 45 personer eller 20 procent mellem de to år, hvor  forskellen var mindst.

Førtidspensions- og fleksjobreformen skal evalueres i det nye år. Beskæftigelsesministeren har tidligere fastslået, at han mener, en lovændring er nødvendig for at ændre fortolkningspraksis i kommunerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Martin Madsen
    Martin Madsen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Martin Madsen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

At udviklingshæmmede skal hæmmes yderligere, har været den forrige og nuværende regerings intention. Hvor har DF været, med deres sociale agenda?
Eller rettere, der er ingen stemmer i de udviklingshæmmede eller demente.
At flere pårørende ikke har råbt op kan forklares med at de er fuldstændig overbebyrdede med job kontra besøg.
Hvis man skal have en værgesag igang varer det 1- 1/2 år at få svar fra Statsforvaltningen.
I mellemtiden skal man selv gå i banken og Borgerservice personligt, fremvise ID, bankkontouddrag, etcetera.
Alle personlige oplysninger skrutineres til mindste detalje, det gælder fx den udviklingshæmmedes eller dementes tidligere status, som indtil en ny ledelse kom var lav kortidshukkommelse, lav fysisk funktionsevne, (blindhed, ALS, leddegigt, knogleskørhed, kol, osv.).
ALT skal dokumenteres.
Man skal bruge timer på at udfylde spørgeskemaer, som i realiteten ikke benyttes.
Hvad med de udviklingshæmmede der ikke har pårørende ? Hvad med de demente der ikke har pårørende? De må sejle i egen sø, ofte af tis i deres bleer.

bitten jensen, lars søgaard-jensen, Trine Markusen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling
Peter Sterling

Handicappede og udviklingshæmmedes værdi måles ikke på nytteværdien for erhvervslivet. Børnearbejde blev forbudt for årtier siden men erhvervslivet har tilsyneladende ingen hæmninger og ingen moral, deres medmenneskelige og inhumane intelligens er efterhånden på niveau med en fire årigs.

Hvor er de mekanismer i samfundet som skulle stoppe disse ulovligheder? Det er tydeligt at de ikke findes i folketinget. Politikerne er indlysende mentalt handicappede samfundsmæssigt meget dårligt intellektuelt fungerende, og slet ikke i stand til at styre sig selv. Derfor vokser De Sociale Modstandsbevægelser sig stor i disse år: http://uhdanmark.dk/

Vær med til at øge offentlighedens bevidsthed om de sociale krænkelser, og lad os få sat ord på misbruget som ligger i, at der er nogle meget destruktive tendenser i samfundet, der går ud over alle grænser for at rage til sig selv, med en grådighed og en mangel på medmenneskelighed som er ekstrem ond.

Den politiske vilje til at fjerne fattigdommen i Danmark skal styrkes på det lokale niveau; husk at stem den 21. november ved kommune- og regionsvalget. Samfundet skal forpligte sig til at reducere først og fremmest børnefattigdomen, det drejer sig om almindelig anstændighed, kulturelle værdier og politisk vilje.

Ingen har ret til at skade andre, med henvisning til at det er regeringen som laver lovgivningen, samt bagefter forsøge at vaske deres hænder. Det mest kvalmende og skræmmende ved det onde socialvæsen de har skabt er, at man ikke trækker en streg når det drejer sig om børnefattigdom. Den urimelige forhånelse, som man oplever at medier og politikere har udsat dem udenfor arbejdsmarkedet for er beskidt; det er en straf oveni straffen at være fattig.

Meningen med socialsystemet er at hjælpe mennesker i nød. Men da velfærdskrigen brød ud, skete der et totalt kollaps i moral, som medførte en uhørt mangel på medmenneskelighed. Det nyværende systemet er skabt til at fastholde mennesker i et uendeligt tomt loop, med en så lav indkomst som muligt, med det formål at skabe skattelettelser til de rige. ... og for hvad? For at undgå den politiske mobilisering af de udsatte?

Tænk hvis vi danner demokratiske foreninger som kræver samfundsforandringer, forestil jer at magteliten og erhvervsmagten skrumpede og Danmark blev et sandt demokrati, i modsætning til nu hvor vi ydmygt tillades at stemme en gang hvert fjerde år, i et såkaldt pseudodemokrati.

Vi deltager ikke i deres klapjagt på samfundet svageste, men skaber vores egne fortællinger, der indeholder begreber som etik og moral og en vision for hvad Danmark kan blive: En befolkning som ved hvad der rører sig og er i harmoni med tidsånden, som tager kulturen med, sproget, fortællingerne, kunsten, og ved hvad der gør os til mennesker. Et samfund som mærker menneskers kreative tilværelser, respekterer friheden til at vælge, og et samfund der ønsker hele landets agtelse, loyalitet, sammenhængskraft og beskyttelse af de svage.

Et demokrati som medtager den historiske hukommelse, og drømmen om de utallige samfund som kloden opbygger. Et folketing som følger moralens evolutionære funktion, og som arbejder for at maksimere samarbejdet, med følelser der er mere disponeret for samarbejde med befolkningen som helhed. En lovgivning som tager hensyn til alle og husker den overleverede visdom, der er opbygget ud af fortidens mange muligheder, idéer og fejltrin.

bitten jensen, Vivi Rindom, Johnny Winther Ronnenberg, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar