Baggrund
Læsetid: 3 min.

Mænd får 1.800 kroner mere ud af skattelettelserne end kvinder

En mand får i gennemsnit 5.200 kroner ud af regeringens foreslåede skattelettelser, mens en kvinde må tage til takke med 3.400 kroner, viser en opgørelse fra skatteminister Karsten Lauritzen (V). Han mener dog ikke, at det giver ’mening’ at gøre lettelserne op på den måde, men det mener oppositionen. De kalder det ’skæv’ ligestillingspolitik
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA), finansminister Kristian Jensen (V) samt skatteminister Karsten Lauritzen (V) kan smile hele vejen til banken.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA), finansminister Kristian Jensen (V) samt skatteminister Karsten Lauritzen (V) kan smile hele vejen til banken.

Jacob Ehrbahn

Indland
23. oktober 2017

Da regeringen i august præsenterede sin skattereform smilede fire mænd, finansminister Kristian Jensen (V), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA) samt skatteminister Karsten Lauritzen (V) om kap ved præsentationen i Rentekammersalen, i Finansministeriet. Hvilke måske ikke var så mærkeligt.

Mændene har i hvert fald mest at glæde sig over. De får nemlig mere ud af de foreslåede skattelettelser end kvinderne, viser en ny opgørelse fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Folketingets skatteudvalg.

Ud af reformforslagets tilbageværende 21 milliarder kroner, der skal deles ud i skattelettelser (efter at VLAK-regeringen allerede har lavet en aftale med Dansk Folkeparti om at sænke bilernes registreringsafgift), går 60 procent nemlig til mænd og kun 40 procent til kvinder. En mand får i gennemsnit 5.200 kroner ud af regeringens skattelettelser, mens en kvinde må tage til takke med 3.400 kroner.

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er ikke overrasket over, at mænd får mest ud af skattereformen.

»Det skyldes, at det hovedsagelig er mænd, som betaler topskat. De får derfor mest ud af skattelettelserne, fordi den foreslåede fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget i realiteten er en topskattelettelse,« siger Lars Andersen.

Regeringen har nok opgivet at lette topskatten, i og med at hverken procentsatsen foreslås sænket eller grænsen for, hvornår man skal betale topskat, foreslås hævet. Men til gengæld foreslår regeringen at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget frem mod 2023, således at marginalskatten reduceres.

Det betyder, at alle med en arbejdsindkomst over 351.200 kroner får en lempelse i skattebetalingen, og det skal ifølge regeringen øge tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats.

I en analyse har AE-Rådet tidligere påpeget, at hvis topskatten helt blev fjernet, ville mænd få en gevinst på 12 milliarder kroner, mens tre milliarder ville gå til kvinder.

Øger uligheden

Søren Heisel, forbundssekretær og politisk ansvarlig for ligestilling i 3F, kritiserer regeringen for at lukke øjnene for konsekvenserne for ligestillingen af ikke bare skatteforslaget, men også andre politiske forslag. 72 procent af dem, der rammes af kontanthjælpsloftet er således kvinder. De mister i gennemsnit 1.650 kroner om måneden, mens de få mænd, der rammes, mister 950.

»Det dokumenterer, at det er hujende skæv ligestillingspolitik – igen, igen,« siger Søren Heisel. »Mændene vil få en halv gang mere i skattelettelse end kvinderne, og det var det samme med kontanthjælpsloftet. Den økonomiske ulighed mellem mænd og kvinder i samfundet skyldes selvfølgelig mange ting. Men vi kan konstatere, at regeringen ikke skænker ligestillingen en tanke, når den tilrettelægger sine økonomiske udspil. De udbygger blot uligheden yderligere.«

Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, mener, at skattereformens ligestillingsmæssige konsekvenser kun kan forsvares, hvis reformen tjener et andet og større formål. Men det mener Jesper Petersen ikke er tilfældet. Tværtimod.

»Skattereformen forringer velfærdssamfundet og øger uligheden på en række områder. Hvis regeringen gerne vil sænke skatten på arbejde, uden at øge den økonomiske ulighed mellem kønnene, kan den lægge vægten et andet sted i stedet for at lave en skjult topskattelettelse. Så bør regeringen målrette skattelettelserne almindelige lønmodtagere,« siger den socialdemokratiske skatteordfører.

SF’s skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen, er også kritisk over for de ligestillingsmæssige konsekvenser af udspillet.

»Regeringens skattelettelser rammer ikke kun socialt skævt, men tydeligvis også skævt i forhold til kvinder. I forvejen rammes kvinder økonomisk, når det handler om f.eks. barsel og pension. Regeringens asociale skattelettelser øger kun den forskel mellem kønnene.«

Bredeste skuldre

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) understreger, at skatte- og afgiftslovgivningen er baseret på objektive, målbare kriterier som indkomst og bopæl og i sit »udgangspunkt« er kønsneutral. Derfor mener han ikke, at den »forskellige fordeling mellem mænd og kvinder« kan tilskrives skattesystemet eller regeringens foreslåede skattelettelser.

»Et af grundprincipperne i den danske skattelovgivning er det grundlæggende skatteøkonomiske princip om horisontal lighed, der tilsiger, at personer med samme indkomst betaler samme skat,« skriver skatteministeren til skatteudvalget, som har spurgt til opgørelsen. »Derfor giver det efter min opfattelse ikke mening at opdele skattelettelsen på køn, som der spørges til«.

Lars Andersen fra AE Rådet mener til gengæld, at det giver god mening:

»Selvfølgelig giver det mening at gøre skattelettelserne op på køn. Ellers skulle det jo heller ikke give mening at se på, hvordan det forholder for sig med andre samfundsgrupper som unge og gamle. Det er da rigtigt, at skatteprocenten er ens for mænd og kvinder. Men skattesystemets indretning har selvfølgelig en betydning. Et progressivt skattesystem favoriserer kvinderne, og jo mindre progressivt det er, desto mere favoriserer det mændene. Det handler om, hvordan vi kradser de penge ind, som vi skal bruge til at drive velfærdssamfundet: Skal de bredeste skuldre bære mest?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Jacobsen

Selvfølgelig. Det blå samfund er et 100% mandsdomineret samfund. Rigtige mænd stemmer blåt.

Eva Schwanenflügel, Torben Arendal og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Ja, indtrykket er nærmest som om de er ved at dø af grin over et eller andet, hver gang der er billeder på. Jeg har på fornemmelsen af, at der er borgene, det gælder?

Morten Larsen, Eva Schwanenflügel, Mikkel Kristensen, Henrik Harder Hvas og Eskil Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Alt ved regeringen (og de fleste af deres med-politikere) er skævt.
Ligestilling skæv, fordelingspolitik skæv, retfærdighed skæv, retssikkerhed skæv miljø ubalanceret, klimapolitik visionsløs.
Hvorfor i alverden vil andre end de, som selv tror de kan profitere af uligheden, stemme på hovedparten af de eksisterende partier?
Lider den halve verden af stockholmsyndrom eller er der virkelig så mange dumme mennesker til..

Flemming Berger, Morten Larsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Mikkel Kristensen, Anne Eriksen, Egon Stich, Henrik Harder Hvas, Estermarie Mandelquist, Henriette Bøhne, Pernille Bévort, Heidi Larsen og Margit Tang anbefalede denne kommentar

Lad os få fuld ligestilling: alle personer skal betale samme skat! Det betyder også, at alle får præcis samme fordel, når/hvis skatten sættes ned - og samme belastning når/hvis skatten hæves. Det er enkelt, og det er ligestilling!

ja de fire relativt unge hanløver ser utryghedsskabende glade/grinende ud.

Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Det er da indlysende, at den som tjener mere end grænsen for hvornår beskæftigelsesfradraget aftrappes får mere ud af en forhøjelse af denne grænse end en, som ikke har et reduceret fradrag. Til gengæld betalte han så også som udgangspunkt mere i skat, og vil fortsat betale mere i skat også efter ændringen. Det har intet med ligestilling at gøre.

Jens Winther, Mette Poulsen, Teis Iversen, Jørgen M. Mollerup og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det er rørende at læse resultatet, når repræsentanter for den velbjergede middelklasse sådan mødes i en artikel og taler om 'ulighed'...

Vorherre til hest!

Flemming Berger, Egon Stich, Carsten Munk, Jens Falkenberg og Marianne Bjerg anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Ja, lad os få fuld ligestilling og giv stemmeret til børn.

Søren Jacobsen

Hvor mange af "heltene" på billedet og deres kompaner har egenlig aftjent deres værnepligt. For slet ikke at tale om at være udsendt til Irak og Afghanistan???

@Søren Jacobsen, hvor mange kvinder har?

Søren Kristensen

800 kr. Det kan man ikke engang få et par ordentlige vinterstøvler for og 95 % af dem der rammes af værnepligten er mænd.

Tænk, om man offentliggjorde løn og skatteforhold for samtlige borgere?
Da ville sandheden ligge lysende klart for alle.

Jørgen M. Mollerup

Der er flere kvinder end mænd, der arbejder på deltid. Der er flere kvinder end mænd, der er offentligt ansatte. Disse forhold, er en del af forklaringen på forskellen i gns. indkomst.

Niels K. Nielsen

Mænd arbejder mest, tjener mest og betaler mest til Velfærdsstaten.
De største skatteyderes betalinger påvirkes mest, hvis skattesatser ændres.

Mænds andel af samfundsregningen glemmes i øvrigt ofte i ligestillingsdebatten.
Apropos: 2/3 af skilsmisser ønskes af kvinder, som efterfølgende fortsat kan lade sig forsørge mere eller mindre af deres ex. mænd - nu via Staten.

Niels K. Nielsen

Egon Stich
23. oktober, 2017 - 10:06

Det er en god gammel idé; transparens, fakta og ansvarlighed.

Men den kan næppe gennemføres, fordi der er et morads af skatter, afgifter, tilskud og og og - så stort, at det er umuligt at gøre det op.

Dertil kommer, at velfærdstilhængere og store dele af det politiske system ikke ønske transparens eller fokus på den slags - lidt ligesom indvandrerdebatten, som også blev hold under låg i mange år.

Grundloven beskytter godt nok borgeren mod Staten på mange måder, men den beskytter ikke borgenen mod skatteplyndring.
Det er alene et moralsk anliggende, hvor meget Staten må tage fra andre - og dermed kan man med sin stemmeseddel stemme sig til andre folks penge, hvilket er en fejl. Og der er desværre politikere nok, der vil tage andre folks penge for at kunne købe stemmer i de stimer af vælgere, som er til salg for populisme, øgede offentlige udgifter/ordninger og fortsat yderligere gældsætning af børn og børnebørn.

Staten har 1.100 mia. i årlige udgifter - og de skal jo komme et sted fra - så tilbage til arbejdet :-)

Henrik holm hansen

SKÆVSTILLING må være det nye ord eller det nok næremere en politiker sport som nogen går til. Jeg mener fortsat af det burde være bundfradraget som skulle have været i spil for mindske uligheden.

Eva Schwanenflügel

Det er ikke lykkedes at få et enkelt pip til artiklen fra ligestillingsminister Karen Ellemann?
Nå nej, hun er nok ikke interesseret, da hun jo afskaffede fattigdomsgrænsen og var med til at indføre kontanthjælpsloftet. Desuden skal hun jo rode med kvotekongerne, efter Lobby Larsen blev fyret som Fiskeriminister.. Staklen har nok at se til ! :-/

jens peter hansen

Jeg er mand skulle jeg mene og jeg får 3.400 k. mindre end kvinder ved den nye reform. Jeg er pensionist og derfor er der ingen skattenedsættelse.. Så det.