Læsetid 5 min.

Nekrolog: Ole Krarup var en ’uforbederlig socialist’ og indædt EU-modstander

Uden Ole Krarups format og evner var Folkebevægelsen mod EU næppe blevet repræsenteret i Europa-Parlamentet. JuniBevægelsens Jens Peter Bonde skriver nekrolog om sin gamle ven og medparlamentariker, der døde lørdag
Folkebevægelsen mod EU's mangeårige frontfigur Ole Krarup døde tirsdag d. 10. oktober 2017.

Folkebevægelsen mod EU's mangeårige frontfigur Ole Krarup døde tirsdag d. 10. oktober 2017.

Khan Tariq Mikkel

12. oktober 2017

»Hvordan kan du holde ud at være der,« spurgte mange mennesker mig, mens jeg sad i Europa-Parlamentet. Det var ikke svært. Ole Krarup var min sidemand i parlamentssalene i Bruxelles og Strasbourg, og han var en hyggelig fætter, som kommenterede stort og småt.

Jeg var nørd, mens han også var et menneske, der kunne spille kort og violin og beskæftige sig med alle politiske emner samt redningen af Christiania ved siden af professorgerningen på Retsvidenskabeligt Institut i Studiestræde i København. Der havde han også sin gerning og sit kontor, som Folkebevægelsen og JuniBevægelsens fire medlemmer af parlamentet brugte til at holde møder i.

Ole var en flittig professor og underviste og forskede i forvaltningsret, statsret, arbejdsret og samfundsjura. Han var afholdt blandt sine studerende, konstaterede jeg ofte fra hans tidligere elever.

Ole Krarup blev valgt til Europa-Parlamentet ved det tredje direkte valg i 1994. Vi talte mere sammen end med vores koner. Vi boede på det samme hotel 18 minutters gang fra Parlamentet i Strasbourg. Vi delte også flere måltider sammen end med vores koner.

Sådan er det at være folkevalgt i Bruxelles og Strasbourg.

Ole blev valgt som spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, mens jeg repræsenterede JuniBevægelsen efter splittelsen fra Folkebevægelsen efter folkeafstemningen i 1992.

I den valgperiode kom jeg meget tæt på Ole. Folkebevægelsens daværende nestor, nu afdøde Bent Brier, havde bedt om et møde før Folkebevægelsens opstilling af kandidater. Han spurgte mig til råds om Oles evner. Jeg anbefalede varmt Ole som en dygtig debattør og mulig spidskandidat.

Efter valget fløj Ole og jeg sammen på monkeyclass til Bruxelles for at mødes med en britisk-fransk mangemilliardær, Jimmy Goldsmith. Vores fælles kommende ven ankom i sit private fly for at være med til at skabe en ny gruppe i Europa-Parlamentet.

Vi mødtes i den private lufthavn Abelag, som ligger ved siden af Zaventem-lufthavnen i EU-hovedstaden. Jimmy havde et fransk parlamentsmedlem med sig, og vi skabte sammen en ny tværnational gruppe.

Jimmy var blevet valgt for en fransk liste, hvor han var spidskandidat for blandt andet den franske præsident Charles de Gaulles barnebarn med samme navn. Vores gruppe fik derfor helt naturligt navnet Nationernes Europa efter de Gaulles parole om fædrelandenes Europa.

Vi fik skabt et fælles politisk program og vedtægter og det hele på kun to timer. Jimmy blev den første formand og bestemte, men han rettede sig heldigvis altid efter vore råd. Ole og jeg havde mere erfaring i at give EU modstand.

Jimmy havde læst Maastricht-traktaten og var blevet chokeret over, at han ikke fandt noget demokrati. Det gjorde Ole og jeg heller ikke, og derfor bekæmpede vi den i fællesskab op til folkeafstemningen den 2. juni 1992. Vi vandt og åbnede øjnene for mange i hele Europa. 

Modstander fra start

Ole og jeg havde været med i EU-modstanden siden folkeafstemningen i 1972. Ole hjalp os i Folkebevægelsen med juridiske råd og paragraffer. For eksempel i 1986 da vi havde folkeafstemning om fællesakten, som de danske politikere fikst døbte 'EF-pakken'.

Vi sagde, den ikke kunne byttes. Poul Schlüter og Uffe Ellemann-Jensen garanterede både vetoret og miljøgaranti og fik vælgernes flertal bag sig, men garantierne blev snart udhulet og glemt.

Europa-Parlamentet var en god arbejdsplads. Vi lavede opposition på første klasse. Der var mange hjælpsomme personer i administrationen og udvalgene. Vi fik gode kolleger fra andre grupper. Ole var meget afholdt, både blandt medlemmer, tolke og andet personale. Han hyggede sig mellem møderne. Og så spiste vi danske modstandere og kritikere ofte mad sammen om aftenen på skiftende restauranter.

Ole var den bedste til at forstå spisekortene og vinmulighederne. Han kom fra et hjem med gode manerer, og man kunne slet ikke se på ham, at han også var en uforbederlig socialist.

Ole lærte os at holde af den gode italienske amaronevin og god mad, der ikke altid var lige politisk korrekt.

Jeg blev inviteret med til Ole Krarups festlige 60-årsfødselsdag på Retsvidenskabeligt Institut, hvor han havde været leder. Ole spillede violin og gav flot underholdning for gæsterne.

Ole blev ikke altid respekteret af sit ”gammelkommunistiske” bagland i Folkebevægelsen. De behandlede ham, særligt i begyndelsen, uden den respekt, han fortjente. Uden Oles format og evner var Folkebevægelsen næppe blevet repræsenteret i Europa-Parlamentet. Ole gik rent ind på TV. Særligt når han talte meget overbevisende om sine specialer.

Valgt for at få Danmark ud af EF

Ole boede i Helsingør med sin i dag afdøde Barbara og havde syv børn. Det ene barn boede i Amsterdam, som han ofte besøgte under Bruxelles-turene. 

Som bekendt kørte Ole en retssag mod regeringen for at have brudt Grundloven ved at vedtage Maastricht-traktaten uden en grundlovsændring. Højesteret gav ham ikke medhold, men løftede dog nogle pegefingre mod skiftende regeringer.

Ole var jo valgt for at få Danmark ud af EF, men det nævnte han aldrig i sine taler i Europa-Parlamentet. Det ville unægteligt også være et svært budskab at trænge igennem med i parlamentet.

Hvis man vil ud af EU, skal man stille op til Folketinget og få et flertal der. Det er sådan, man kommer ud, ikke gennem Europa-Parlamentet.

Kravet har heller aldrig har været stillet i Folketinget. Ikke engang af Enhedslisten.

Gennem virket i Europa-Parlamentet kan man derimod hente styrke til kampen for at komme ud, sådan som jeg også selv gjorde det i Folkebevægelsen indtil 1992, og sådan som Nigel Farage og UKIP gjorde det op til folkeafstemningen om britisk udmeldelse den 23. juni 2016.

Det var svært for Folkebevægelsen at få den fornødne opmærksomhed i medierne. Ole besluttede derfor at skifte gruppe til Venstrefløjsgruppen. Her sad han en tid sammen med Pernille Frahm fra SF, Freddy Blak fra Socialdemokratiet og Jens Okking, der var valgt for JuniBevægelsen, men som endte med at foretrække Folkebevægelsen.

I oktober 2005 kørte han nu som vanligt på cykel fra mødesalen i Strasbourg til sit hotel. Han havde glemt cykelhjelmen og blev kørt ned. Han pådrog sig et åbent kraniebrud med indre blødninger og måtte forlade Europa-Parlamentet i utide ved årsskiftet 2006/07.

Siden Oles kraniebrud har jeg næsten altid husket min cykelhjelm. Jeg tænkte på det igen, da jeg talte ved Folkebevægelsens fyrre års jubilæum, mens Ole desværre måtte melde afbud på grund af sygdom.

Jeg skal nok huske hjelmen til bisættelsen i kapellet i Helsingør lørdag den 21. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Katrine Damm
    Katrine Damm
  • Brugerbillede for Curt Sørensen
    Curt Sørensen
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Katrine Damm, Curt Sørensen, Holger Madsen, Steen Sohn, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Oluf Husted

Kære Jens Peter Bonde,

Tak for en smukt ristet RUNE over Ole Krarup.

Curt Sørensen, Svend Erik Sokkelund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

PS: Undskyld med var Ole Krarup virkelig fætter til Søren Krarup, som det blev bekendtgjort i P1's Slotsholm?

Hvis det er rigtigt så er hele familien Krarup ikke så "tossede" som jeg gik og troede.