Læsetid: 7 min.

Nord Stream 2: Gas kan forsone Rusland og Vesten

Sebastian Sass leder Nord Stream 2’s repræsentation i EU. Der forsøger han at overbevise de europæiske politikere om, at den planlagte gasrørledning fra Rusland til Tyskland, der løber gennem dansk farvand, ikke er et sikkerhedspolitisk spørgsmål. Det er ellers netop, hvad et nyt lovforslag vil gøre rørledningen til
Tyskland og Angela Merkel har stædigt fastholdt, at byggeriet af den russiske gasledning Nord Stream 2 udelukkende handler om økonomi. Kort efter Gerhard Schröder (tv) tabte valget til netop Merkel, blev han ansat som bestyrelsesformand i Nord Stream af sin gode ven Vladimir Putin, som han her inspicerer den første rørlednings startpunkt i Vyborg, Rusland, med.

Tyskland og Angela Merkel har stædigt fastholdt, at byggeriet af den russiske gasledning Nord Stream 2 udelukkende handler om økonomi. Kort efter Gerhard Schröder (tv) tabte valget til netop Merkel, blev han ansat som bestyrelsesformand i Nord Stream af sin gode ven Vladimir Putin, som han her inspicerer den første rørlednings startpunkt i Vyborg, Rusland, med.

ALEXEI NIKOLSKY

13. oktober 2017

Vi skruer tiden tilbage til 2009. Det forhenværende radikale folketingsmedlem Lone Dybkjær har bedt daværende klima- og energiminister Lykke Friis (V) undersøge, om Folketinget på nogen måde kan forhindre den planlagte anlægning af en oversøisk russisk gasrørledning, der skal trækkes gennem dansk farvand fra Rusland til Tyskland, i at blive til virkelighed.

Nogle måneder senere modtager Dybkjær ministerens svar. Danmark er nødsaget til at godkende projektet i henhold til FN’s havretskonvention artikel 79, lyder det.

Siden folketingssvaret i 2009 er der løbet meget gas gennem den russiske rørledning, der efterfølgende blev opført og døbt Nord Stream 1. Men med krigene i Ukraine og Syrien er Vestens forhold til Rusland påny iskoldt. Så da det statsejede russiske gasselskab Gazprom, der står bag Nord Stream, i foråret landede en næsten identisk ansøgning om endnu en gasledning gennem dansk farvand hos Energistyrelsen, var modtagelsen anderledes afmålt.

Det har Sebastian Sass bemærket. Han er lobbyist og leder af Nord Stream 2’s repræsentation i EU og har til opgave at overbevise EU-medlemslandene om projektets udelukkende gode intentioner.

Information mødte Sass efter en timelang borgerhøring i Rønne på Bornholm sidst i august. Til borgerhøringen var politiseringen af projektet tydelig med tilstedeværelsen af en stor delegation af polske diplomater og ngo’er, der torpederede Nord Stream 2’s repræsentanter med kritiske spørgsmål.

»I vores øjne er Nord Stream 2 selvfølgelig en økonomisk forretning. Men meget af den kritik, vi møder, er politisk motiveret. Vi kan ikke komme udenom den politiske diskussion, men for os handler det om at skabe en sund forretning i overensstemmelse med gældende lovgivning,« sagde Sass efter høringen.

DK bryder Grundloven?

Nord Stream 2-projektet er blevet symbolet på den storpolitiske krise mellem Vesten og Rusland. En krise, der i denne uge eskalerede yderligere, da Folketinget torsdag førstebehandlede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholts (V) nye lovforslag, der skal »skabe hjemmel til at kunne inddrage udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn i vurderingen af konkrete ansøgninger om etablering af visse rørledningsanlæg på søterritoriet«.

Med timingen og den meget specifikke formulering om »konkrete ansøgninger« om »visse rørledningsanlæg« hersker der ingen tvivl om, hvem lovforslaget er møntet mod.

Hvis nogen alligevel skulle være i tvivl, så binder Nord Stream 2’s danske advokater i et høringssvar til ministeren trådene sammen:

»På den baggrund ses lovudkastet åbenbart kun at have ét sigte, nemlig at gribe ind i Energistyrelsens igangværende sagsbehandling af ansøgningen om Nord Stream 2-projektet. Der er derfor tale om lovgivning rettet mod en enkelt virksomheds konkrete retsforhold,« skriver de, inden de understreger, »at lovudkastet giver anledning til betydelige juridiske betænkeligheder af både grundlovsmæssig, folkeretlig og retspolitisk art.«

Den opfattelse deles, ikke overraskende, af investorerne bag projektet, der blandt andet tæller den hollandske energigigant Shell, i Jyllands-Posten.

Investorerne mener blandt andet, at lovforslaget bryder Grundlovens princip om, at myndighedsafgørelser skal kunne prøves ved en domstol, da udenrigsministeren, hvis lovforslaget vedtages, potentielt kan afvise Energistyrelsens afgørelser.

I et andet høringssvar fra investorerne lyder det, at Danmark bryder sine handelsforpligtelser over for WTO og den internationale energichartertraktat, der sikrer ensartede energiregler på tværs af medlemslandenes grænser (heriblandt Rusland og Danmark).

I en mail til Information svarer Lars Christian Lilleholt (V) på kritikken:

»Lovforslaget har været i offentlig høring. I den forbindelse har alle interessenter kunnet kommentere på forslaget. De indkomne høringssvar er gengivet og kommenteret på i ministeriets høringsnotat til Folketinget, som jeg kan henvise til. Lovforslaget 1. behandles i Folketinget i denne uge. Derefter vil det ansvarlige fagudvalg i Folketinget kunne stille alle de spørgsmål, som det måtte ønske.«

I ministeriets høringsnotat understreges det blandt andet, at udenrigsministeren blot kan indstille sine synspunkter til styrelsen og altså ikke træffe afgørelse. Derfor kan den formelle afgørelse fortsat prøves ved domstolene. I notatet står der også, at »loven ikke i sig selv er i strid med bestemmelser i energichartertraktaten«.

Nord Stream 2

Nord Stream 2 skal bestå af to tvillingerørledninger, der løber gennem Østersøen fra Ruslands Narva-bugt nær den estiske grænse til Griefswald i det nordøstlige Tyskland.

Nord Stream 2 bliver over 1200 km lang og vil fordoble kapaciteten leveret af den nuværende Nord Stream-gasledning.

Ud over dansk farvand krydser rørledningen russisk, finsk, svensk og tysk. Samtlige lande skal derfor tillade byggeriet.

Gasledningen har en forventet levetid på 50 år og forventes at levere energi til 26 millioner hjem, hvilket svarer til energien fra 39 atomkraftværker.

Byggeriet skal stå færdigt i slutningen af 2019. Nord Stream 2 ejes 100 procent af Gazprom.

Kritik er politisk motiveret

Som Information tidligere har beskrevet, er EU’s medlemslande splittet i et øst og et vest, når det kommer til gasledningen i Østersøen. Men selv om Sebastian Sass pointerer, at større infrastrukturelle energiprojekter som Nord Stream 2 har for vane at skabe debat på tværs af lande, så er debatten mere massiv denne gang.

»Der er ingen tvivl om, at debatten om Nord Stream 2  er større, end tilfældet var med Nord Stream 1. Jeg hæfter mig ved, at meget af kritikken, vi møder, ikke skyldes de økonomiske effekter eller vores arbejde for at etablere rørledningen, men i højere grad den politiske udvikling. Forholdet mellem øst og vest internt i EU, forholdet til Rusland og situationen i Ukraine. Det er det storpolitiske klima, der kan reflekteres i Nord Stream 2. Hvis vi forestiller os, at Nord Stream 2 ikke var på dagsordenen, ville de storpolitiske spændinger stadig eksistere.«

En stor del af kritikken af projektet kommer ikke overraskende fra Ukraine og de østeuropæiske EU-medlemslande. Landene advarer Vesteuropa om faren ved at styrke russernes dominans på det europæiske gasmarked og kalder det samtidig hyklerisk, at Vesten på ene side gennemfører sanktioner mod russiske erhvervsfolk samtidig med, at Gazprom, hvor nogle af de selv samme erhvervsfolk slår deres folder, får tilladelse til at bygge Nord Stream 2.

Frygten fra øst

Landene frygter, at Rusland vil bruge gassen sikkerhedspolitisk. Måske ikke uden grund. Flere gange tidligere har Rusland tilsyneladende gjort alvor af sine trusler om at lukke for gasforsyningen til særligt Ukraine, der er transitland for en stor del af den europæiske gasimport. Senest standsede Gazprom forsyningen til landet i 2014. Men gas og sikkerhedspolitik er et levn fra fortiden, mener Sebastian Sass:

»Frygten for, at Nord Stream 2 skulle ekskludere bestemte lande fra gasforsyningen, bygger på en stor misforståelse af, hvordan selve gasmarkedet fungerer i dag. Gas som pressionsmiddel er en tanke, der måske hører halvfemserne til, da landene var dårligere forbundet med gasledninger. I dag er hele EU sammenkoblet. Det betyder, at medlemslande selv kan distribuere den gas, de vil, uanset hvor den kommer fra. Så når først gassen er inden for EU, kan den distribueres til alle.«

Frygten for, at gassen fortsat bruges politisk, begrundes blandt andet i faldet af gaseksporten gennem den rørledning, der løber gennem Ukraine. Faldet af eksport gennem Ukraine modsvares mere eller mindre med stigningen af eksporten gennem Nord Stream 1.

Men ifølge Sebastian Sass skyldes tilbagegangen udviklingen i den europæiske økonomi. Behovet for gas har ikke svaret til fremskrivningerne fra før finanskrisen. Ligesom der er kommet flere konkurrerende gasruter i Europa, forklarer han.

»Pointen er, at vi som virksomhed ønsker at transportere så meget gas som muligt så billigt som muligt til en pris, der kan konkurrere. Og der kan vi levere gassen billigere gennem en undersøisk rørledning end via en kontinental ledning som den i Ukraine. Men hvis efterspørgslen er så høj, som vi forventer, så er der med sikkerhed behov for både rørledningerne på land og oversøiske. Hovedspørgsmålet er dog, om rørledningen teknologisk set er opdateret og i stand til at tilbyde gas til en konkurrencedygtig pris. Det er vigtigt at huske på, at Ukraine tager en meget højere pris for at lade gassen strømme gennem landet, end nabolandene gør.«

En af årsagerne til, at det er billigere for Gazprom at sælge gassen gennem de oversøiske gasledninger og ikke over fastlandet, er, at firmaet ikke skal stille rørledningerne til rådighed for andre udbydere end sig selv.

Ifølge EU-lov må ingen energivirksomhed have monopol på en gasledning, men loven gælder foreløbigt kun rørledninger på land og dermed ikke Nord Stream 1 og 2.

Et hovedkritikpunkt mod Nord Stream 2 tager derfor udgangspunkt i EU’s energi og gasdirektiv fra tidligere i år. Der fastslår EU, at unionen ikke må være for afhængig af én energileverandør – men at EU bør sikre sin leverance af energi fra flest mulige lande. Sebastian Sass kalder målsætningen for logisk, men problematikken for overdrevet.

»Faktum er, at EU aldrig tidligere har befundet sig i en mere uafhængig situation. Mange af de forskellige gasvirksomheder bruger ikke hele deres kapacitet i dag, så man kan nemt shoppe rundt mellem leverandørerne. At én leverandør kan slukke for varmen i EU er virkelighedsfjernt,« siger han.

Efter borgerhøringen på Bornholm ønsker Sebastian Sass ikke at »spekulere i, hvilke motiver den danske regering kan have« i at lancere det nye lovforslag, men fastslår, at han ikke kan se, hvorfor der fra dansk side skulle herske nye argumenter i dag end ved den første rørledning.

»Selvfølgelig er den politiske situation en anden i dag. Men samarbejde er bedre end konfrontation. En afvisning vil kun betyde, at der ville eksistere en platform mindre for samarbejde. Hvis vi anskuer situationen i et større perspektiv, så minder den måske om det tidligste EU med Kul- og Stålfælleskabet. Dengang handlede det netop om at skabe et stabilt Europa gennem samarbejde om ressourcer. Og energi er altså det mest åbenlyse område at samarbejde med Rusland om,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Atomkraft- og skifergasindustrien vil sikkert ikke blive ked at et stop for den nye ledning.

Johnny Winther Ronnenberg, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar