Læsetid: 6 min.

Østre Landsret vurderer, om 50 år gamle overgreb på Godhavnsdrengene er juridisk forældede

Østre Landsret skal vurdere, om Godhavnsdrengenes krav om en symbolsk erstatning for overgreb under deres anbringelse på børnehjemmet i Nordsjælland er forældet. Sagen kommer for samtidig med, at justitsminister Søren Pape Poulsen har fremsat et lovforslag, der skal ophæve forældelsen for overgreb mod børn
Drengehjemmet i Godhavn i 1956.

Drengehjemmet i Godhavn i 1956.

Erik Petersen

17. oktober 2017

Systematiske overgreb, lussinger, tæv med trækæp og måske medicinske forsøg på mindreårige drenge.

I dag skal en domstol endnu en gang vurdere, om Poul Erik Rasmussen kan få en symbolsk erstatning fra den danske stat som anerkendelse af, at han var udsat for overgreb og misbrug, da han som teenager var anbragt på børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland i årene 1962-65.

Forholdene på Godhavn har tidligere været intenst behandlet i medierne og ligger også til grund for den prisbelønnede spillefilm Der kommer en dag fra 2016.

Den primære påstand fra Poul Erik Rasmussens advokat Bjørn Elmquist er, at staten skal betale 10.001 kroner for den behandling, hans klient var udsat for, mens han var anbragt.

Retssagen kommer for i Østre Landsret knap to uger efter, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har fremsat et lovforslag i Folketinget, der for fremtiden vil afskaffe forældelse af sager om overgreb og misbrug mod børn.

Tilbage i foråret 2015 blev Godhavn-sagen behandlet i Københavns Byret, fordi Poul Erik Rasmussen havde stævnet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. I byretten fortalte han, der som voksen bl.a. har arbejdet som havnearbejder, om de overgreb, han som barn havde været udsat for.

»Det er rigtigt, at han 12 gange stak af fra Godhavn sammen med andre drenge (…) De fik altid tæsk, når de kom tilbage (…) Sagsøger blev under opholdet på Godhavn slået gentagne gange af forstander Bek. Han blev jævnligt slået med knytnæver i maven og med knoerne i tindingen af overlærer Dam-Madsen,« hed det om den i dag 68-årige tidligere børnehjemsdreng i byretsdommen.

Store drenge på børnehjemmet Godhavn i 1960’erne. Torsdag får en dansk film om dem premiere. I Sverige var det en tv-dokumentar, der for 10 år siden, indledte forsoningsprocessen.
Læs også

Samme overlærer havde en af gangene, hvor Poul Erik Rasmussen var stukket af, efterfølgende befalet, at drengen skulle tage alt sit tøj af, hvorefter overlæreren ifølge Poul Erik Rasmussens forklaring hev ham hårdt i penis, samtidig med at han stak noget op i endetarmen på ham. Det havde ført til, at Poul Erik Rasmussen i flere dage havde blod i urinen.

Det fremgik videre af byretsdommen, at Poul Erik Rasmussen var blevet slået med knytnæve, nøgler og trækæppe, hvilket havde medført flækket læbe, flækket øjenbryn og en »blodtud«.

En anden Godhavnsdreng, Arne Roel Jørgensen, forklarede i byretten, at han også havde været udsat for vold fra lærernes side, fordi han var såkaldt sengevæder.

Mener sig udsat for forsøg

Da Poul Erik Rasmussen for mere end ti år siden fik aktindsigt i sin egen sag, kunne han ikke se, at de jævnlige tæsk overhovedet var nævnt i papirerne. Nogen særlige »gule piller«, som han ifølge sin forklaring i byretten havde været tvunget til at spise morgen og aften, og som »gjorde ham dårlig«, var heller ikke nævnt.

Først da den såkaldte Godhavnsrapport med udførlige beskrivelser af anbringelser og overgreb på 18 danske børnehjem udkom i 2011, kom der mere klarhed om de gule piller. Forfatterne til rapporten havde nemlig genfundet Godhavns daværende chefpsykiater Ib Ostenfelds gamle arkiv, der viste, at der muligvis var blevet foretaget regulære kemiske forsøg på børnehjemsdrengene med bl.a. LSD, Valium og det antipsykotiske lægemiddel Truxal.

Ifølge Poul Erik Rasmussen og hans advokat Bjørn Elmquist var det altså først i 2011, hvor Godhavnsrapporten udkom, at Poul Erik Rasmussen havde haft et sådant overblik over omfanget af de overgreb, han og andre Godhavnsdrenge havde været udsat for, at han kunne stævne staten. Det gjorde han i maj 2014 efter adskillige forudgående tilbud om, at en mundtlig undskyldning var blevet afvist af skiftende socialministre.

Karensminde i Valby var en institution for åndssvage. Ny forskning kaster yderligere lys over Danmarks håndtering af udviklingshæmmede og psykisk syge – og det er ikke et kønt syn.
Læs også

Når sagen nu kommer i Østre landsret, er forklaringen, at byretten med en dom i april 2015 mente, at Poul Erik Rasmussens krav for længst var blevet forældet. Helt på linje med Kammeradvokaten afviste byretten at realitetsbehandle Poul Erik Rasmussens anbringender, fordi sagen ifølge retten havde været forældet siden januar 1970, nemlig fem år efter han havde forladt børnehjemmet i 1965.

Fristen på forældelse efter fem år var fastsat i en lov tilbage fra 1908, og byretsdommeren mente ikke, at forældelsen kunne suspenderes med henvisning til, at Poul Erik Rasmussen tilbage i 1970 ikke havde haft kendskab til sit krav om erstatning for overgrebene. Han var jo blevet personlig myndig på dette tidspunkt, som byretten noterede. Med andre ord mente byretsdommer Elisabeth Larsen, at Poul Erik Rasmussen, inden han fyldte 20-21 år, skulle have overskuet konsekvenserne af den voldsomme behandling, han havde været udsat for få år tidligere, og have anlagt erstatningssag dengang.

Reelt afskåret fra retsprøvelse

I landsretten i dag vil Bjørn Elmquist ud over den symbolske erstatning argumentere for, at byrettens tidligere afgørelse om afvisning på grund af forældelse skal ændres, og at erstatningssagen henvises til realitetsbehandling.

I den forbindelse peger Bjørn Elmquist på, at Poul Erik Rasmussen i 1970 ikke havde haft ret til aktindsigt i sin sag, da loven dengang kun gjaldt for afgørelsessager.

Derfor havde han på dette tidspunkt ikke andet end sine personlige erindringer om, hvad der var sket i de år, han var anbragt. Ifølge Bjørn Elmquist betyder det, at Poul Erik Rasmussen i realiteten har været afskåret fra at gå rettens vej og få sagen behandlet.

NN var anbragt på børnehjemmet Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk i 1970'erne. Socialrådgiveren på stedet var pædofil og forgreb sig i en årrække på flere drenge. 'Han havde en evne til at suge de drenge til sig, der aldrig havde haft en far, og som savnede tryghed. Han kunne udnytte de allersvageste, der havde det ekstra dårligt,' fortæller NN til Information.
Læs også

Ligeledes henviser Bjørn Elmquist til, at Slagelse Kommune i juni 2017 af netop Østre Landsret blev dømt til at betale 100.000 kroner i erstatning til tre søstre, som havde været anbragt i familiepleje. Her var søstrene blevet udsat for krænkelser igennem deres barndom, men kommunen havde ikke udøvet tilstrækkeligt tilsyn og heller ikke levet op til sin handlepligt under børnenes anbringelse. I denne dom mente landsretten ikke, at de danske forældelsesregler kunne bringes i anvendelse, fordi dette måtte anses for at være en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Advokat Karsten Hagel-Sørensen fra Kammeradvokaten vil ikke forud for dagens retsmøde sige andet, end at hans påstand vil være stadfæstelse af byretsdommen, og det betyder, at Kammeradvokaten igen vil gøre gældende, at der er indtrådt forældelse.

Søren Papes lovforslag

Ifølge bemærkningerne til lovforslag L 31, som bliver førstebehandlet i Folketinget om præcis en uge, er der normalt gode grunde til forældelsesfrister i lovgivningen. Men for overgreb mod børn gør der sig særlige hensyn gældende:

»Dette skyldes bl.a., at en eventuel erstatningssag mod myndighederne ikke opstår, før overgrebene kommer for en dag, hvilket ofte først vil ske, når barnet er blevet voksent, da barnet typisk først på dette tidspunkt vil være i stand til at reflektere over overgrebene og over myndighedernes ansvar i forbindelse hermed.«

I sin skriftlige fremsættelse har Søren Pape Poulsen forklaret baggrunden for, at regeringen nu fremsætter lovforslaget, som ikke bare omfatter seksuelle overgreb, men alle former for overgreb:

»Sker det utilgivelige, at børn udsættes for svigt, har vi som samfund en helt særlig forpligtelse. Overgreb mod børn er en grusom forbrydelse, der sætter dybe spor i barnets fremtidige liv. Vi har derfor en forpligtelse til at sikre, at ofrene for disse forfærdelige forbrydelser oplever en større grad af retfærdighed i deres møde med retssystemet.«

Som nævnt skal lovforslaget ifølge justitsministeren kun gælde for fremtidige sager, og derfor vil lovforslaget, som forventes vedtaget af alle partier, ikke kunne få betydning for Poul Erik Rasmussens sag.

Inden fremsættelsen har Søren Pape Poulsens lovforslag været i høring, og flere høringssvar har ellers problematiseret, at lovforslaget ikke også skal gælde for tidligere krænkelser og overgreb. Men det afviser ministeriet, fremgår det af dets kommentarer til høringssvarene:

»Justitsministeriet bemærker, at en ophævelse af forældelsesfristerne med tilbagevirkende kraft – som foreslået af høringsparterne – vil betyde, at endog meget gamle krav vil kunne indbringes for domstolene.«

Da sagerne som hidtil skal afgøres ved domstolene, forudser ministeriet en række vanskeligheder, hvis lovforslaget udstrækkes til også at gælde ældre sager.

»Det kan således være vanskeligt at finde nulevende vidner, sagsmaterialet kan være begrænset eller ufuldstændigt, eller den offentlige myndighed ikke længere eksistere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Nanna Wulff M.
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Oluf Husted
  • Pia Colère Lenau
David Zennaro, Nanna Wulff M., Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Oluf Husted og Pia Colère Lenau anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke give disse "drenge" en undskyldning ??
Rapport og undersøgelser har jo vist, at de er blevet mishandlet af det offentlige system.
Hvad mister det offentlige Danmark ved at give denne undskyldning???
I stedet kunne disse mænd forhåbentlig få fred og en god fornemmelse i deres sind - VIL DET IKKE VÆRE EN GOD TING både for "drengene" og for Danmark?????

Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Torben Bruhn Andersen, Kjeld Jensen, Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Et overgreb mod børn burde aldrig blive forældet. Det har kostet disse drenge hårdt både fysisk og psykisk, og hvad koster det deansvarlige myndigheder? Som i pinlige sager altid undskylder, at det var deres forgænger der burde tage ansvaret for drengenes fortræd, men de nu siddende myndigheder har jo overtaget ansvaret for fortrædelighederne. Hvor vattet kan nuværende myndigheder tillade sig at være. Hundehoveder, skidespræller osv. Som Egon ville have sagt, og jeg med. Katho

Estermarie Mandelquist, Torben Bruhn Andersen, Lars Steffensen, Kjeld Jensen, Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg håber eddermame de vinder i Østre Landsret, ellers er der da ingen retfærdighed til..
Og ja, de 'drenge' burde for længst have fået en kæmpestor undskyldning, som du skriver, Dorte!

Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, Torben Bruhn Andersen, Lars Steffensen, Kjeld Jensen, Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Der er foregået systematisk tortur af børn, og desværre ikke kun på Godhavn.
At der igen og igen dukker viden op om psykiatriens/lægers medvirken til overgreb undrer mig ikke.

Et børnehjem i det idylliske Hornbæk, tæt på Louisiana lå en meget stor patriciervilla, hvor jeg som ganske ung var ansat som køkkenmedhjælp.
Små børn måtte ikke få stillet deres tørst efter kl. 17. da de så tissede i sengen.
Når jeg gik ind for at trøste de små på ml. 1-3 år, blev jeg sat på plads af de 2 søstre, som bestyrede det modbydelige sted.
Større børn fik frataget deres breve. Der måtte ikke tales under måltiderne , og der herskede en stemning af undertrykkelse og angst.
På daværende tidspunkt har jeg været ca. 17 år. Efter ca 1 uge løb jeg derfra en eftermiddag.
Jeg følte mig magtesløs, og var meget ked af det. Da min mor vidste, at Bodil Koch var bestyrelsesformand for stedet mente hun, at det var håbløst at klage.

Jeg har forgæves forsøgt, at finde viden om stedet. Det er som om det er slettet fra landkortet.
Hvis der er nogen, der ved noget, så skriv endelig.
En sag mod børn må aldrig forældes, og hvorfor skal myndighederne have fuldkommen dokumentation, når de selv fritages.
Myndigheder har det med at lade beviser forsvinde, hvis det overhovedet er nedskrevet.
Forældelsesfrister, bør være med tilbagevirkende kraft, så længe der er en eneste overlevende tilbage.
Og , så lær at sige undskyld! og smid ordet, beklage på lossepladsen. Dermed tager ingen ansvar, men tørrer i virkeligheden ansvaret over på den krænkende part.

Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, John Damm Sørensen, Torben Bruhn Andersen, Lars Steffensen, Katrine Damm, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Jeg kom til, at skrive, Hornbæk. Mener naturligvis Humlebæk.

Torben Bruhn Andersen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Juridisk forældede?

Det er ikke andet end en krænkende undskyldning fra politisk side.

Jeg var et børnehjemsbarn så jeg ved et og andet.

Hvad ved de i Folketinget?

Lars Steffensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Min mor truede mig med at komme på børnehjem når jeg var altfor irriterende. Men hun havde nok ingen anelse om hvor frygteligt det føltes at blive udsat i den grad. Børnehjem var en trussel, ikke en hjælp.