Man tager en nøje udvalgt periode, hvor udgifterne til velfærd er historisk lave. Så medtager man udgifterne til sundhed, som har været voksende i mands minde. Derefter sammenligner man gennemsnittet af de historisk lave tal med i dag.
Og vupti. Så kan regeringens håndgangne embedsmænd i Finansministeriet hævde, at vi bruger historisk meget på velfærd. Intet hekseri her. Blot lidt behændighed.
Men lykkes det på den baggrund regeringen at virkeliggøre målsætningerne om at nedbringe de offentlige udgifters andel af den samlede danske økonomi, som skitseret i 2025-planen, vil det få den offentlige velfærd ført tilbage på niveau med begyndelsen af 1980’erne.
Det scenarie, mener professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, vil bringe Danmark på grænsen af et »velfærdspolitisk systemskifte«.
Men ifølge regeringen er det offentlige forbrug altså historisk højt. Det skriver de i deres 2025-plan. Her hedder det, at det offentlige forbrug udgør ca. 25 procent af det strukturelle BNP.
Regeringens økonomer i Finansministeriet har sammenlignet det med gennemsnittet for perioden 1990 til 2007, som lå på ca. 24,3 procent.
Sammenligner man imidlertid niveauerne over en længere periode, ses det tydeligt, at det netop er i perioden 1990-2007, at det offentlige forbrug fylder under en fjerdedel af BNP. Vi skal helt tilbage til 1980 for at komme under 25 procentsstregen, og ligeledes skal vi helt frem til i dag, før det relative offentlige forbrug atter er under gennemsnittet for hele perioden.
Det er chefanalytiker Jens Sand Kirk fra AE-Rådet, der har regnet på den offentlige sektors relative størrelse siden 1980. Han ønsker ikke at fortolke regeringens motiver for at benytte netop den valgte periode.
Historisk lidt
»Men jeg kan konstatere, at vi ved at se på talene over en længere periode kommer frem til et noget andet resultat, nemlig at det offentlige forbrug ikke – som regeringen skriver – fylder historisk meget, men tværtimod fylder historisk lidt,« siger Jens Sand Kirk og tilføjer:
»Dertil kommer, at der har været et kraftigt fald i den del af BNP, der bruges på den offentlige sektor siden 2010.«
I regeringens 2025 plan står der, at regeringen vil sigte på, »at de offentlige udgifter fylder en mindre del af den samlede økonomi«.
Dels tager regeringen udgangspunkt i, at Danmark er et af de lande i verden og for den sags skyld i OECD, der bruger flest penge på offentlig service – vel at mærke målt i forhold til BNP, og helt uden hensyntagen ti, at for eksempel sundhedsforsikringer fylder godt op i de fleste andre OECD-lande.
Men 2025-planen slår også fast, at udgifterne til offentligt forbrug er relativt høje set i et rent dansk historisk perspektiv.
»Også i et historisk perspektiv ligger udgifterne til offentligt forbrug højt. I 2016 udgjorde det offentlige forbrug en fjerdedel af den samlede økonomi svarende til ca. 16 milliarder kr. mere end det historiske gennemsnit for perioden siden 1990 og frem til 2007«, som der står i 2025-planen.
Pres fra sundhedsudgifter
Det er særligt sundhedsudgifterne, der har presset de offentlige budgetter.
»Sundhedsudgifternes andel af forbruget er faktisk steget så meget, at ser man bort fra sundhedsudgifterne, er det resterende offentlige forbrug historisk lavt i 2016 i forhold til strukturelt BNP,« forklarer Jens Sand Kirk.
Danmarks Statistik offentliggør ikke data for det offentlige forbrugs fordeling på serviceområder før 1990.
Ifølge-AE Rådets beregninger nåede det offentlige forbrugs andel af det strukturelle BNP ned på 17,4 procent i 2016, og det betyder, at udgifterne til børnepasning, ældrepleje, uddannelse, forsvar, politi mv. ikke har været lavere siden 1990 og dermed udgør et historisk lavpunkt.
Hvis man ser på 2025-planens udvalgte periode fra 1990 til i dag, er sundhedsudgifternes andel da også vokset. Udgifterne til forsvar, politi mv. er til gengæld faldet. Det samme gør sig gældende for udgifter til undervisning. Ligesom forbruget af børnepasning og ældrepleje mv. er faldet i perioden.
»Til gengæld bliver presset større,« siger Jørgen Goul Andersen.
Det offentlige forbrug falder og er ikke, som regeringen siger, historisk højt. Det viser tal fra AE-rådet. Rød streg: Offentligt forbrugt i procent af det strukturelle BNP. Sort streg: Gennemsnittet.
Professoren vurderer, at det er en yderst relevant beregning, der er foretaget i AE-Rådet. Ikke mindst, fordi skiftende Venstre-ledede regeringer har prioriteret sundhed meget højt.
»Tilbage i firserne lavede man tilsvarende nedskæringsmanøvrer. Dengang blev sundhedssektoren også ramt, og det sendte den langt tilbage. Men i dag er det svært at forestille sig, at nogen regering ville begynde at skære i sundheden. Den fylder da også stadigt mere i de offentlige budgetter,« siger Goul Andersen, der samtidig hæfter sig ved, at den danske befolkning fra nu af bliver væsentligt ældre.
Ældre hårdest ramt
»Der er allerede skåret voldsomt på de udgifter, der ikke har noget med sundhed at gøre, og dertil kommer, at stigende forsvarsudgifter vil lægge et yderligere pres på sundhed, ældre, børn og undervisning,« siger Goul Andersen og peger på, at udgifterne til praktisk hjælp fra hjemmehjælpere i ældresektoren allerede er blevet reduceret med ca. 50 procent fra 1999 til i dag.
Selv om undervisning og daginstitutioner er blevet udsat for løbende besparelser, er Goul Andersen ikke i tvivl om, at det er ældresektoren, der er hårdest ramt.
Han forudser, at det alt sammen vil være med til at skabe et voksende marked for private udbydere af velfærdsydelser, hvilket alt sammen er med til at øge uligheden – ikke alene indkomstuligheden, men i høj grad også ulighed i kvaliteten af de velfærdsydelser, forskellige dele af befolkningen kan få adgang til.
Det er også vurderingen hos Jens Sand Kirk fra AE-Rådet:
»Når man ser på fordelingen af det offentlige forbrug, har de dårligt stillede særlig stor gavn deraf. Forældre, hvis børn går i privatskole, mærker eksempelvis ikke til, at folkeskolen forværres, og de får samtidig glæde af regeringens skattelettelser. Det er det, regeringen kalder privat velfærd. Men det er altså ikke en velfærd, alle får adgang til, som vi er vant til.«
Dette understreges i hans beregninger, der blandt andet viser, at Danmark bruger ca 3,5 milliarder kroner mindre alene på undervisning i dag, end hvis forbrugsandelen var blevet fastholdt på 1990-niveau.
Små omgåelser
Tilbage står, at en gennemgang af 2025-planen efterlader læseren med et noget andet indtryk.
»Man kan stadig godt regne med, at tallene isoleret set er rigtige nok i regeringens publikationer; men det er en god idé at være meget opmærksom,« som Jørgen Goul Andersen udtrykker det.
»Det er bestemt noget, jeg har set meget af. Og jeg synes ikke, at der bliver færre af de her små omgåelser og manipulationer. Så ja, det er lidt tiltagende. Men vi har da ikke kinesiske tilstande. Tallene kan man stadig regne med.«
Jacob Jensen, der er finansordfører for Venstre, ser ikke noget problem i hverken talene eller udviklingen.
»Man kunne jo vælge at tage alle mulige perioder. Men ligegyldigt hvilken periode du vælger, er det afgørende, hvor mange midler der er. Og der kommer ikke flere midler af, at AE-Rådet vælger en anden periode.«
Jacob Jensen giver heller ikke meget for udsagnet om, at regeringens målsætning om, at det offentlige forbrug helst skal ned mod 23 procent, vil øge uligheden.
»Så længe samfundskagen bliver større, kan jeg ikke se problemet. Hvis en borger har råd til at købe en is af en vis størrelse, bliver hans is jo ikke mindre af, at hans nabo får mulighed for at købe en endnu større is,« forklarer finansordføreren.
»Så længe samfundskagen bliver større, kan jeg ikke se problemet....".!
Men når nu samfundskagen ikke vokser som under finanskrisen, hvor den faldt, eller som nu hvor den vokser meget meget lidt, så er der et problem.
Der var engang, da pengestrømmen blev kanaliseret fra gavn i samfundet til magthavernes luksus. Magthaverne var kongen og hans støtter.
I dag bliver pengestrømmen kanaliseret fra gavn i samfundet til magthaverne. Magthaverne er topfolk i de internationale koncerner og deres støtter.
Diskussionen om offentlig eller privat er rent spin, der skal lede opmærksomheden bort fra de nye magthaveres konsolidering.
"Så længe man har råd til en is".. Den lader vi lige stå et øjeblik..
Man får sgu ikke bedre undervisning eller ældrepleje, selvom man kan købe en ispind. Mage til idioti skal man desværre ikke lede så langt efter mere, det flyder som skidt fra en penicillin-gris hver gang de åbner munden i de borgerlige rækker :-(
er påfaldende hvordan man på højrefløjen manipulerer groft med beskrivelsen af virkeligheden, er faktisk imponerende at man stadig holder sig til næsten korrekte tal, for man har jo længe løjet om det der ikke er tal på, "det skal kunne betale sig at arbejde" er jo det bærende slogan for bestræbelserne for at få lavere lønninger for manden på gulvet, både nedskæringerne i overførslerne og hetzen imod / klapjagten på de ledige har jo præcis dette formål, men det siger man ikke ærligt, kun Klaus hjort kom ved et uheld til at røbe det på direkte tv, idet han sagde: " det ville jo være dejligt hvis vi kan få skabt en masse nye ultra lavtlønsjobs", smuk målsætning ikke ?
venstres finansordfører mener at alt er ok så længe man har råd til en is, og så er partiet aldeles ligeglade med at der for nogle ikke er råd til huslejen, de kan jo købe en is !!
men det er til gengæld vigtigt for venstre at de priviligerede bliver forgyldt i hoved og ræv, da hele væksten i kagens størrelse, plus provenuet af den skabte større fattigdom udelukkende går til dem som allerede har langt mere end rigeligt, kun deres grådighed er ikke fuldstændig mættet, for grådighed kan aldrig mættes da den vokser i takt med overfloden.
man vil gøre luxusbiler billigere, og begrunder omlægningen med sikkerhed, da der jo er flere airbags mm i store dyre biler, men ville det ikke være mere ærligt at sige sandheden, at de rige skal have råd til mere luksus, hvorfor er afgiften ikke sat op på suv-er de er jo notorisk mindre sikre end normale biler, især på grund af det høje tyngdepunkt, og de er også farligere for bløde trafikanter, altså er øget sikkerhed ikke målsætningen med ændringen, det er endnu en løgn.
Regeringen fortsætter sit spin, og nu med mere end velvillig støtte fra tøse-regnedrengene i Finansministeriet. De kan ikke se sig selv i spejlet om morgenen. Derfor anlægger de alle Anders Samuelsen-skæg
"Regeringen hævder, at det offentlige forbrug er historisk højt" Samtidig med antal ledige er nærmest historisk lav. Hvordan i al verden hænger det lige sammen???
Nå jo. Svindel og manipulation med landets borgere.
Hvorfor i al verden er der ingen protester mod den fordrejning af virkeligheden? Der er ganske enkelt ingen anstændighed i dette land længere. Tyveri og løgne betaler sig som aldrig før i verdens lykkeligste land.
Ikke så sær populisme og nationalisme har så gode kår som aldrig før.
Den bemærkning fra Jakob Jensen er en typisk Venstre bemærkning, arrogant og helt i ånden, bare du kan købe en is så bør du være tilfreds og være ligeglad med om andre kan få større is uden at yde mere. Typisk at dem der har nok hyler over at de måske får lidt mindre rigeligt og derfor skal de som er på systemets gulv bestemt have lidt mindre. Ikke nok med at de ikke kan få arbejde, de skal også vide de er en udgift og derfor acceptere mindre.
Magten manipulerer og misinformerer offentligheden med fake news - her til aften hørte vi fx den tidligere græske finansminister fortælle om, hvordan demokrati i eu er en skueproces uden reelt indhold, og at beslutningerne træffes i andre skjulte fora. Og nu leder jeg forgæves efter en uddybende forklaring på, at lilleholt har 'givet grønt lys' til et 11 mia dyrt elkabel fra danmark til england. Lilleholt? 11 mia? Hvor er den demokratiske proces bag den satsning? Det kan da umuligt være hans ansvar alene. Men de skatteborgere, som må lægge 11 mia på bordet til gengæld for gyldne løfter om fremtidig indtjening, bliver først informeret, når alt er afgjort.
Vær nu ikke dum Randi.
11 mia kommer via finansloven, som flertallet beslutter.
Og så lever vi et repræsentativt demokrati, hvis du har glemt det.
Ren Reagan, Partimyterne har det skræmmende godt hos Venstre. Same old playbook....tag dem nu i det, Information.
Ja, det sq også rigtigt michael, men så må enhedslisten og medierne da have sovet i timen, siden der absolut ingen offentlig debat har været om de 11 mia. Som der åbenbart er råd til, men at rehabilitere og drage passende omsorg for sine borgere og deres biotop, er der ikke midler til. Her skal den sidste kraft pines ud af natur og mennesker, indtil ... ja, hvad forestiller magten sig egentlig? Efter syndfloden af dens egne krige kun den selv tilbage?
Mine analyser viser en kolossal stigning i den offentlige sektor i perioden fra 1660 til i dag.
Det er svært at angive i procent, men siden kongen fik magten ved enevældens begyndelse, er antallet af offentligt ansatte steget!
Kongen var kongen, men politikkerne er mange. Og de mener hver i sær, og alle sammen, at de ved bedre end pøblen hvordan de skal bruge deres egne penge. De skal bare bruge en lille bitte smule mere, så bliver alt meget bedre - loves der.