Læsetid 4 min.

Platformsøkonomi: Kun få tjener penge, og de tjener ikke meget

Kun få tjener penge i platformsøkonomien, og der er klare forskelle på, hvem der tjener på hvad. Der er en overrepræsentation af lavindkomstgrupper, som sælger deres arbejdskraft via platforme, og der er en overrepræsentation af velhavende blandt dem, der tjener penge på udlejninger. Det viser den hidtil største undersøgelse af fænomenet i Danmark
6. oktober 2017

Det er blevet udlagt som en trussel mod vores arbejdsmarkedsmodel. Det er blevet set som en disruption, der vil ændre vores måde at organisere vores ressourcer og leve vores arbejdsliv.

Men hvis platformsøkonomien er en trussel i Danmark, er den indtil videre ret lille, viser den foreløbigt største undersøgelse af fænomenet, som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) udgav i denne uge.

»Vores tal viser sort på hvidt, at det stadig er et ret begrænset fænomen på det danske arbejdsmarked. Det er begrænset, hvor mange der bruger det til at tjene penge, og det er også ret begrænset, hvad dem, der bruger det, rent faktisk tjener,« siger Anna Ilsøe, der er lektor på FAOS.

I undersøgelsen har man valgt at opdele platformene i to kategorier: Arbejdsplatforme, hvor man sælger sin arbejdskraft – i Danmark er det platforme som Happy Helper, der formidler rengøring, Upwork, der formidler kontoropgaver, eller Uber, der – inden de lukkede ned – formidlede transport.

Den anden kategori er kapitalplatforme, hvor man udlejer noget – som det sker med lejligheder på Airbnb og biler på GoMore. Undersøgelsen fra FAOS baserer sig på et spørgeskema til 18.000 danskere mellem 15 og 74 år, og resultaterne viser, at en procent af danskerne har solgt arbejdskraft via en platform, mens halvanden procent har udlejet noget igennem en kapitalplatform det seneste år.

Gomore er en internetbaseret tjeneste, hvor private kan arrangere samkørsel eller leje deres bil ud til andre private. En halv million danskere benytter sig årligt af tjenesten
Læs også

61 procent af dem, der har tjent penge på en arbejdsplatform, har tjent under 25.000 kroner før skat om året, 28 procent har svaret ’ved ikke’, mens omkring 12 procent har tjent over 25.000 kroner før skat. For gruppen, der har tjent mere end 25.000 kroner er det ikke muligt at udspecificere yderligere, hvor meget de har tjent, fordi den statistiske usikkerhed er for stor.

Ser man på kapitalplatformene, har 71 procent tjent mindre end 25.000 kroner det seneste år, mens 19 procent har tjent over 25.000 kroner.

»Det er en supplementsadfærd og noget, man tjener ved siden af en anden hovedindtægt,« siger Anna Ilsøe.

De fattige sælger arbejdskraft

Ser man på, hvilke befolkningsgrupper der er aktive på de to typer platforme, er der også flere interessante forskelle. For platformene, hvor man sælger sin arbejdskraft, er der en overrepræsentation af folk fra de to laveste indkomstdeciler, folk med anden etnisk baggrund end dansk og blandt de erhvervsaktive, der har midlertidige ansættelser.

»De tre største grupper på arbejdsplatformen er folk, der er erhvervsaktive i forvejen, arbejdsløse og studerende. Det er lidt tankevækkende, at de ledige søger herhen, og at der er en overrepræsentation af de grupper, der er på vej ind på arbejdsmarkedet eller har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet,« siger Anna Ilsøe.

Dermed er der også tegn på, at arbejdsplatformene måske kan vise sig at fungere som en trædesten til, at folk kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Omvendt forholder det sig på kapitalplatformene, hvor der er en klar overrepræsentation af folk fra de to øverste indkomstdeciler og med en meget mere jævn aldersfordeling end på arbejdsplatformene. En forklaring på det er nok, at det er de grupper, der i høj grad ejer en bolig eller en bil, de kan leje ud. Samtidig er det ofte imod reglerne for mange lejere og folk i almene boligforeninger at bruge Airbnb, mens det står frit for folk i ejerbolig.

»Blandt de grupper, der tjener penge på kapitalplatformene, ser vi en overvægt af folk med lang videregående uddannelse og af højtlønnede,« forklarer Anna Ilsøe.

Opdelingen mellem de aktive på arbejds- og kapitalplatformene er også overraskende skarp. Kun fire procent har erfaringer med at tjene penge begge steder. Enten tjener du altså penge på din arbejdskraft eller på det, du ejer.

Passer ikke ind

Det er centralt for diskussionen om platformsøkonomien, hvordan de nye måder at arbejde på passer til den normale organisering af arbejdsmarked og velfærdsstat. Ifølge FAOS-undersøgelsen er det dog først og fremmest grupperne på arbejdsplatformene, som løber ind i problemer i forhold til institutionerne.

Et begrænset antal timer på en arbejdsplatform kan eksempelvis ikke bruges til at få genoptjent retten til kontanthjælp efter 225-timersreglen, og for udenlandske studerende kan det også være et problem, at det arbejde, de udfører på platformene, ikke tæller med, når de skal optjene til at modtage dansk SU.

Noget man ifølge Dennis Forchhammer, der er direktør i rengøringsformidleren Happy Helper flere gange har oplevet med deres platformsarbejdere:

»De falder lidt imellem to stole. Vi har udenlandske studerende på platformen, og de kan ikke bruge Happy Helper til at optjene ret til SU, fordi de bliver klassificeret som selvstændige bibeskæftigede,« siger han og peger på, at institutionerne ikke har indrettet sig efter det nye arbejdsmarked endnu.

»Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man tror, arbejdsmarkedet kommer til at udvikle sig. Men hvis man tror, at der kommer mere freelanceøkonomi, så skal man også begynde at indrette institutionen, så man nemmere kan hoppe imellem freelance og fast job, uden at man mister sine forsikringer. Institutionen er meget indrettet på, at man enten er arbejdstager eller selvstændig, og det er ikke særligt fleksibelt,« siger han.

De, der er aktive på kapitalplatformene, løber umiddelbart ikke ind i den slags problemer. Her kan man f.eks. godt være på dagpenge, mens man udlejer sin lejlighed på Airbnb eller sin bil på GoMore, da den indtjening bliver betragtet som kapitalafkast og ikke arbejde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Sikke en gang vrøvl - man mister ikke sine forsikringer fordi man har selvstændig bibeskæftigelse.
Man kan blot ikke anvende "beskæftigelsen" til noget ift. dagpenge eller kontanthjælp mv.
Du kan bruge alle dine vågne timer på "beskæftigelsen" uden at tjene ret meget, om noget overhovedet efter fradrag af udgifter.

Det er kun lønnet arbejde og selvstændig hovedbeskæftigelse i væsentligt omfang - der tæller, og sådan har det været hidtil. Sådan er det stadig.
Freelance er et diffust begreb, og kan ikke bruges til at fastslå hverken arbejde eller virksomhed.
Det er nærmest en lidt fin talemåde for at undgå - at kalde sig arbejdsløs.
Problemet ift. ydelserne er, at mennesker med selvstændig bierhverv - ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt (fuldt) omfang.
Man skal ikke kunne få ydelser - for at opbygge sin virksomhed - for hvornår kører sådan en, så man ikke længere skal have retten?
En ladeport for snyd - glem det!

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

For at være freelancer skal man have et CVR nummer og man er dermed selvstændig og det er noget andet end at tage et vikarjob. Det sidste kan man forøvrigt heller ikke leve af eller optjene dagpengeret af, det er det virkelige proletariat ;-)