Læsetid: 4 min.

Politikere ønsker certificeringsordning for tolke

Efter Informations afdækning af manglende kvalitetssikring af tolke ønsker en lang række partier uddannelse og certificering på området. De kalder det ’grotesk’, ’katastrofalt’ og ’pinligt’, at man kan blive ansat som tolk uden at kunne sproget
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at ’det er pinligt, hvis regionerne via deres sprogbureauer virkelig ansætter tolke til at tolke sprog, de ikke kan’. Det skriver ministeren i en mail til avisen efter sidste uges artikler om Søren Rasmussen, der er blevet ansat som swahilitolk flere steder, selv om han ikke taler swahili.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at ’det er pinligt, hvis regionerne via deres sprogbureauer virkelig ansætter tolke til at tolke sprog, de ikke kan’. Det skriver ministeren i en mail til avisen efter sidste uges artikler om Søren Rasmussen, der er blevet ansat som swahilitolk flere steder, selv om han ikke taler swahili.

Jens Dresling

16. oktober 2017

Sagen om Søren Rasmussen fra Silkeborg, der ikke kan tale swahili, men alligevel fik arbejde på tre tolkebureauer som swahilitolk, har fyldt meget i medierne over weekenden. To af bureauerne leverer tolke til regionerne på sundhedsområdet.

Men Søren Rasmussen skulle på ingen måde dokumentere sine sprogkundskaber, før han fik tilbudt sine første tolkeopgaver. Og fra alle sider af Folketinget er reaktionen helt klar: Det bør ikke kunne lade sig gøre.

En af dem, der har læst historien, er gruppeformanden for regeringspartiet De Konservative, Mette Abildgaard:

»Det her er et helt vildt og meget sigende, men desværre også symptomatisk eksempel på de udfordringer, vi har de steder, hvor det offentlige bruger tolkning på blandt andet rets- og sundhedsområdet. Og det kan jo have store konsekvenser.«

Søren Rasmussen og hans kone, Rehema Frederiksen.
Læs også

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er i udlandet, men skriver i en mail til Information:

»Det er pinligt, hvis regionerne via deres sprogbureauer virkelig ansætter tolke til at tolke sprog, de ikke kan.«

Også sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti er kritisk:

»Nogle står med et ansvar her, som måske ikke burde have ansvaret for at hyre tolke, som kun kan oversætte et par ord. Det er ikke godt nok.«

De politiske ordførere fra henholdsvis Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti kaldet det henholdsvist »grotesk« og »katastrofalt«, og Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, siger:

»Vi kan ikke leve med en situation, hvor selv firmaer, der har de allerstørste kunder, nemlig regionerne, skalter og valter så lemfældigt med at vurdere tolkenes kvalifikationer. Det siger sig selv. Når vi har et sundhedsvæsen, hvor vi ønsker at levere en meget høj kvalitet, skal det ikke være tolkekvalifikationer, der gør, at vi ikke kan leve op til det,« siger han.

Tid til eftersyn

Problematikken er langt fra ny. Det har blandt andet været afdækket i Information, men har også været diskuteret politisk gennem flere år, påpeger Johanne Schmidt-Nielsen, udlændingeordfører for Enhedslisten:

»Det kan ikke komme bag på nogen, for vi har i årevis forsøgt at råbe vagt i gevær. Vi har rejst det i Folketinget siden 2012.«

Også Mette Abildgaard er stødt på problemet som medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden. Hun mener, at regionerne bør stramme op og se deres samarbejdsaftaler efter i sømmene.

’Hej, jeg er swahili-tolk, men jeg kan ikke et ord swahili, og jeg vil gerne fortælle jer min historie,’ sådan skrev Søren Rasmussen til Information i august. 
Læs også

»Men jeg synes også, vi skal have en diskussion om en egentlig certificering i Danmark – vi har jo i flere år diskuteret, om vi skal have en tolkeuddannelse, som man har i en række andre lande,« siger hun.

Der findes ikke en statsgodkendt tolkeuddannelse i Danmark, og et studie fra Syddansk Universitet viste for nylig, at under seks procent af i alt 232 dansk-arabiske tolke havde en tolkeuddannelse. 40 procent af dem havde slet ikke ikke de fornødne kompetencer til at kunne tolke. 

Behov for minimumskrav

En certificeringsordning er også et ønske fra en række andre partier, herunder Dansk Folkeparti:

»Tolkene har selv nævnt flere gange, at man ønsker, at der kommer en decideret uddannelse, så man sikrer, at de er uddannet og kan oversætte,« siger Liselott Blixt.

Også Enhedslisten og SF ønsker en certificering for at sikre kvaliteten:

»Jeg mener, at der skal være nogle minimumskrav af kundskaber for at kunne kalde sig selv tolk,« siger Jacob Mark, der er børneordfører for SF.

Johanne Schmidt-Nielsen mener, at man forholdsvist enkelt kan lave en løsning her og nu, hvor tolke først skal til en prøve og bevise, at de rent faktisk kan tolke, før de kan blive sendt ud på opgaver.

Læs også

»Og så skal der være en offentlig tilgængelig liste over tolke, der har et certifikat, så man kun bestiller tolke, hvis man har dokumentation for, at de taler sproget, og at de har en tolkefaglighed. Det koster ikke mange penge,« siger ordføreren, der også peger på, at det ikke kun er et problem i sundhedsvæsnet, men i alle sammenhænge, hvor der bliver brugt tolke i det offentlige:

»Du har ingen garanti for, at den tolk, du får ud, og som sandsynligvis står på Rigspolitiets tolkeliste, kan noget som helst. Du risikerer afslag på asyl på baggrund af dårlig tolkning, fejlbehandlinger i sundhedssystemet, og at skyldige går fri, eller at uskyldige bliver dømt,« siger hun.

Magter de ikke opgaven ...

Flemming Møller Mortensen ser også gerne, at der bliver lavet en kvalitetsordning – om end han ikke vil pege på præcis i hvilken form.

»Men vi skal have en faglig drøftelse af, hvad der skal til. Og så skal vi lave en langsigtet strategi, som alle kan bakke op om, og som forbedrer kvaliteten og skaber en ordentlig patientsikkerhed,« siger Møller Mortensen, der mener, at man eksempelvis kan skele til, hvordan andre lande løser problemet.

I august i år skrev Dagbladet Information også om problemerne med tolkes manglende kvalifikationer. Dengang var et af eksemplerne en sag, hvor en patient på grund af en tolkefejl i 12 år troede, at hun var smittet med HIV, fordi tolken havde oversat ’HIV-negativ’ forkert.

I den forbindelse appellerede Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner til sundhedsministeren om at tage teten og sørge for nogle fælles standarder. Til det skriver sundhedsminister Ellen Trane Nørby i mailen til Information:

»Hvis regionerne mener, at de ikke kan magte tolkeopgaven selv og ønsker en statslig håndtering, så må Danske Regioner jo tage det op på de møder, jeg har med dem. Det er ikke noget, de har rejst over for mig indtil nu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

En løbende kvalitetesikring af tolke og oversættere er vigtig.

En autorisationsordning/certificering med regelmæssig efterkontrol kan vel finansieres 100% af tolkene og oversætterne gennem en årlig afgift så længe autorisationen/certificeringen gælder.

Autorisationen/certificeringen giver jo alt andet lige en konkurrencefordel og dermed bedre indtjeningsmuligheder i forhold til dem, der ikke kan klare en kvalitetskontrol ?