Læsetid: 4 min.

Politikere: Universiteternes konsulentarbejde svækker tilliden til forskningen

Universiteterne bør holde sig fra at lave bestillingsarbejde, da det svækker tilliden til den uafhængige forskning, mener partiernes forskningsordførere. KU-dekan mener ikke, der er noget galt i, at universitetet laver konsulentarbejde
Københavns Universitet indgik sidste efterår en aftale med Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES om at undersøge vandmiljøkravenes økonomiske konsekvenser for landbruget.

Københavns Universitet indgik sidste efterår en aftale med Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES om at undersøge vandmiljøkravenes økonomiske konsekvenser for landbruget.

Finn Frandsen

3. oktober 2017

Universiteterne bør ikke lave konsulentarbejde for eksterne bidragsydere, da det sætter spørgsmål ved forskningens uafhængighed. Det mener en række af partiernes forskningsordførere på baggrund af Informations historie om Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet (KU), der sidste efterår indgik en kontrakt med Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES.

Kontrakten fik i mandagens udgave af Information kritik af eksperter for at være i strid med reglerne om forskningsfrihed og offentlig ansattes ytringsfrihed. Ifølge institutlederen, der skrev under på kontrakten mellem KU og SEGES, er der blot tale om konsulentarbejde.

Arbejdet førte i maj i år til, at KU udgav en forskningsrapport om præcist det samme, som kontrakten omhandlede: De økonomiske konsekvenser for landbruget af fremtidens vandmiljøkrav.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Knap
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Eva Schwanenflügel
Peter Knap, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det lyder til, at de kan få brug for en ny Dekan på 'Science', der selvfølgelig burde hedde 'Naturvidenskab'.
Det er imidlertid således, at vi jo var mange, der var skeptiske og bakkede op om en ret massiv kritik, da sektorforskningen blev smeltet sammen med universiteterne. Dette er, hvad man har fået ud af det: universiteternes uafhængighed er blevet undergravet, sådan som ethvert menneske med lidt omløb i hovedet kunne gennemskue, at det ville gå.
Vi er nødt til at slå bak, helt bak! Så meget bak, at vi igen får selvstyrende universiteter med en valgt ledelse og nogle faste bevillinger på rektors glatte ansigt.

Henrik Møller, Thorkil Søe, Per Klüver, Torben Skov, Mette Olaf Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Olaf Tehrani, Peter Knap, Kim Houmøller, Anne-Marie Krogsbøll, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Disse liberaliseringer - som LA åbenbart mener er utilstrækkelige - medfører i stigende grad, at vores land bliver afdemokratiseret og udstykket til private interesser.
Senest hører vi, at NETS, vores fælles adgang til Dankort, E-boks, Nem Id og Betalingsservice, nu skal sælges til en amerikansk kapitalfond, der ikke er forpligtiget til at beskytte vores private oplysninger fra andre interessenter, samt frit kan prissætte som de lyster. Det gik jo så godt med KMD, Kastrup Lufthavn, TDC og DONG, så vi fortsætter da bare deruda'..
Når Danmark ligger på en 24.plads ud af 28 lande når det gælder den frie, uafhængige forskning burde det sgu få alarmklokkerne til at ringe, men nej.. Profitten skal maksimeres for de få, og resten skal vrides som karklude til sidste, rene vanddråbe er beskidt og udrikkelig.
Nå ja, Esben, ham med Lobby til mellemnavn, vil også sælge Statens få naturcampingpladser til private. Så kan vi jo få lidt flere badelande og golfbaner. Det er lige det vi mangler, her i det mest naturudpinte land i EU!

Jens Erik Overvad Jensen, Per Klüver, Torben Skov, Thorkil Søe, Lise Lotte Rahbek, Roselille Pedersen, Kim Houmøller, Anne-Marie Krogsbøll, lars søgaard-jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad der burde ske, var selvfølgelig, at der foregik forskning, og at politikerne lovgav ud fra de resultater, der blev opnået - ikke, at politikerne lovgiver, medmindre der er forskningsmæssigt belæg for at ændre på vedtagne.

det har vel altid været sådan, at man skulle tjekke hvem, der har betalt for en undersøgelse og så tage med i betragtning at undersøgeren oftest vil være mere eller mindre biased itf resultatet, men at det ligefrem fremgår at undersøgeren skal tage hensyn til bestillerens vilkår, er vel at blive lige lovlig skamløs. Men det er jo altid godt, når noget sådant kommer frem i lyset.

Charlotte Obel, Per Klüver, Anne-Marie Krogsbøll, Thorkil Søe og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Søren Bro, når det er staten, er der jo selvfølgelig ikke andre interesser på spil end de objektive kendsgerninger - i det omfang, hvor det er muligt at komme under vejr med dem.

Mette Olaf Nielsen

Rørende enig i at universitets forskning burde være uafhængig, og konsulent arbejde for private firmaer noget helt andet. Den absurde realitet er, at mange universitets ansatte forskere i dagens Danmark ikke har penge at forske for MED MINDRE de indgår i samarbejdsprojekter med industrielle virksomheder/organisationer, simpelthen fordi adgangen til forskningsmidler er blevet så meget vanskeligere de sidste 20 år - især for områder der ikke lige er IN

Thorkil Søe, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Dorte Sørensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Steffen G. de senere år har jo med al tydelighed vist at staten støtter de, der bidrager til partikasserne, så objektiviteten er for længst byttet ud med hvad der betaler sig bedst.

Jens Erik Overvad Jensen, Steffen Gliese, Thorkil Søe, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Omlægningen med mindre midler fra staten til universiteterne og betalt samarbejde og søgte forskningspenge fra fonde og erhverveslivet var netop en ting som Helge Sander og Fogh Rasmussen indførte.
Det ser også ud til at Venstre er godt tilfreds med den udvikling. De sidste år har de da lavet lovforslag med sådanne undersøgelser udgør til fx. landbrugsorganisationerne og med deres interesser som mål for undersøgelsens resultater og endda med påbudt tavshedspligt til forskerne.

Thorkil Søe, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den hurtigste måde at undregrave videnskabligevidens som byggesten for folkestyret, er at købe sig til de ønskede resultater, man politisk ville ønske sig var sande i virkeligheden.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar