Læsetid: 6 min.

’Vi ser mennesket først.’ Antvorskov Skole har erklæret krig mod diagnoser

På Antvorskov Skole i Slagelse forsøger man at undgå diagnoser til eleverne, og skolen ekskluderer færre elever end mange andre af kommunens skoler. Det handler om menneskesyn og om at satse på, hvad der skal til for at få børn til at lykkes i stedet for at komme af med dem
På Antvorskov Skole i Slagelse insisterer man på, at der er mange pædagogiske værktøjer, der skal bruges både før og efter en evt. diagnose. Sammenlignet med de andre skoler i kommunen, er de blandt dem, der sender færrest elever af sted til specialpædagogiske tilbud uden for folkeskolen. Ingen af børnene på billederne til denne reportage har diagnoser.

På Antvorskov Skole i Slagelse insisterer man på, at der er mange pædagogiske værktøjer, der skal bruges både før og efter en evt. diagnose. Sammenlignet med de andre skoler i kommunen, er de blandt dem, der sender færrest elever af sted til specialpædagogiske tilbud uden for folkeskolen. Ingen af børnene på billederne til denne reportage har diagnoser.

Sigrid Nygaard

12. oktober 2017

»Må jeg sidde her et øjeblik?« Dorthe Laursen sætter sig på kanten af kuglestolen, hvor en dreng holder pause efter et hektisk spisefrikvarter. Hun er AKT-pædagog (adfærd, kontakt, trivsel) på Antvorskov Skole, hvor hun bl.a. hjælper elever i skiftet fra frikvarter til time.

Drengen sidder i stolen, der er lavet af stof og fyldt med store kugler, som kan mærkes gennem kanvassen. Han sidder der for at »mærke sig selv«, og imens taler han med Dorthe Laursen om, at det var lidt svært i frikvarteret, fordi hans hold tabte i fodboldkampen.

»Men ved du hvad? Det gode er, at du ikke har været helt oppe i det røde felt, fordi I tabte. Det er rigtigt godt. Du kan godt give dig selv sådan en tommelfinger her,« siger hun og vender sin egen opad.

Det, Dorthe Laursen laver, når hun arbejder med den syvårige i stolen, er at forsøge at undgå, at drengen fortsætter konflikten i klasserummet. Og det arbejde er en del af et større fokus for at undgå at give eleverne diagnoser som f.eks. ADHD.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Annika Hermansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Pia Colère Lenau
Viggo Okholm, Annika Hermansen, Eva Schwanenflügel og Pia Colère Lenau anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pia Colère Lenau

Et eller andet sted synes jeg ikke disse AKT pædagoger og lærere skal bebrejde sig selv noget som helst som Britta Thomsen gør. De gør et fantastisk arbejde-og læsningen af denne artikel er uhyre opmuntrende . De er eksemplarisk for folkeskolens arbejde for og med alle eleverne. Det er sådan nogle mennesker som er ved at vende denne dybt nedtrykkende kurv med diagnose børn som er til ingens gavn som det er i dag med negativ ladet individualisering og udhængning af eleverne . Så mange som muligt af børnene som kan undgå både diagnose og medicinering ved sådan et forebyggende tiltag som Antvorskov Skole bruger gi'r bedre rustede unge og voksne og glæde hele vejen rundt.

Viggo Okholm, Jan August og Sara Nina Herborg anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det sjove er, at mens man i teksten kan læse, at der er ansat to inklusionspædagoger, og at der er en AKT-person, som tydeligvis er frigjort fra undervisningsopgaver af hele klasser, så fokuseres der i forklaringen på "indstilling".
Skoen er indrettet med rum, hvor man kan være lidt alene - og andre muligheder for at trække sig fra fællesskabet - helt uden diagnose eller recept. Det er muligvis en nogle ting, der kan være med til at forklare, at det går godt.
Men "indstilling" er gratis - ressourcer i form af voksne og lokaler koster penge.

Thora:
Ikke helt forstået altså din definition omkring penge og hvad der er gratis.
At have hjertet og empatien parret med menneskesyn og indsigt kan være gratis set i de store budget sammenhæng, og sandsynligvis vil det på sigt endda give mere glæde og harmoni uden ekstra penge. Men det må til enhver tid være barnets liv der er centralt.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jeg synes egentlig, ikke det er så svært. Man har været ude på Antvorskov Skole, hvor man har sat ressourcer af til at tage hånd om de børn, der virker som om de trænger til det.
Her har man lavet nogle lokalemæssige rammer, der giver børn mulighed for at trække sig, når de ikke kan klare mere tummel - og man har ansat voksne, så der er personer uden undervisningsforpligtelser, der kan tage sig af børnene akut, når de har brug for det - i stedet for at satse på et system med præcise bevillinger.
Det koster penge at have en person, en erfaren lærer eller pædagog, til at være tilstede uden undervisnngsopgaver.
Det havde man også, da jeg var ung lærer - en eller anden akutfunktion, som børn eller voksne kunne få hjælp af, lige når det var nødvendigt.
Det er sparet væk de fleste steder - fordi målstyring og "udgiftsoptimering" betyder, at man altid vil have en præcis strategi for indsatsen og en nøje opmåling af ressourcernes brug - man vil hellere mangle ressourcer, når der er brug for dem, end at tåle, at en medarbejder beskæftiger sig med et barn, der måske kunne have klaret sig uden.
Hvad lokalerne angår, er det en af de mest knappe ressourcer for øjeblikket - for i mange år har man nedlagt skoler, og slået daginstitutioner sammen med skoler, og lagt specialfunktioner ud på skoler, fordi der endelig ikke måtte være ubenyttede rum. Nu stiger børnetallet, samtidig med at timetallet er drastigt øget - og der har skullet skaffes plads til lærernes forberedelse på skolen, for de er jo pligtige at blive der i hele arbejdstiden.
Det har medført, at der mange steder knap er et sted af skabsstørrelse, hvor en udadreagerende elev kan få lov at finde ro - der er alt for mange børn på alt for lidt plads.
Antvorskov Skole har så haft held til at sætte ind på disse to parametre - men når avisen beskriver det, tales der om "indstilling". Og man henfører denne "indstilling" til skolen og lærerne - i stedet for til de bevilgende myndigheder.
For at finde lokaler, og at have voksne i reserve - det koster penge. I det mindste vil det kræve, at der overføres penge fra styringslaget til der, hvor børnene er. Men indstilling - det er gratis.
Problemet er bare, at der er sparet så meget på folkeskolen, at en time pr. barn er så billig, at "indstilling" ikke længere kan gøre det.