Læsetid: 3 min.

’Set med virksomhedsbriller er det faktisk en god aftale for Danmark’

Ifølge professor Per Nikolaj Bukh er det en misforståelse, at Danmark skulle være den store taber i den aftale, der blev indgået med Sverige om PostNord – tværtimod. Gårsdagens kvartalsregnskab er imidlertid stadig en gyser for den danske postforretning, der i de seneste tre måneder har øget årets underskud med 241 millioner
Svenske medier har i den forgangne uge udråbt aftalen, der sikrer PostNord i Danmark 1,7 milliarder kroner, som en sejr for svenske interesser. Men det er faktisk heller ikke så tosset for de danske, mener professor i økonomistyring.

Svenske medier har i den forgangne uge udråbt aftalen, der sikrer PostNord i Danmark 1,7 milliarder kroner, som en sejr for svenske interesser. Men det er faktisk heller ikke så tosset for de danske, mener professor i økonomistyring.

Stine Tidsvilde

28. oktober 2017

Danmark er sluppet heldigere ud af forhandlinger med Sverige om en redningsplan for PostNord end først antaget.

For en uges tid siden indgik Danmark og Sverige en fælles aftale om PostNord og ikke mindst redningen af den danske del af det fælles selskab.

Svenske medier udråbte aftalen, der sikrer PostNord i Danmark 1,7 milliarder kroner, som en sejr for svenske interesser.

I Danmark kulminerede nederlagsretorikken i Dagbladet Børsen, hvor postordfører for DF, Henrik Brodersen, sammenlignede aftalen med Roskildefreden i 1658, hvor Danmark afstod Skåne, Halland og Blekinge til broderfolket.

Selv om det netop aflagte regnskab med et underskud for den danske del af postkoncernen i tredje kvartal på 241 millioner kroner bidrager til undergangsstemningen og viser, at styrtblødningen fortsætter, ser professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh ikke helt så sort på postens fremtid.

Her er han på linje med koncernchef Håkon Ericsson, som hæfter sig ved, at en ny svensk postlov og milliardindskud fra ejerne mindsker usikkerheden om fremtiden.

Aftalen betyder, at den danske stat skal skyde 1,4 milliarder kroner i det danske selskab. Resten af beløbet op til 1,7 milliarder deles ejerne om i forholdet 60 til 40. Langt den største del af beløbet skal bruges til at skille sig af med tjenestemænd. Alt i alt skal der bruges 3,8 milliarder kroner til at igangsætte en transformationsplan.

Resten af beløbet skal enten komme fra ejerne, driften eller ved hjælp af andre finansielle redskaber. Her gælder fordelingsnøglen svarende til, at svenskerne ejer 60 procent af selskabet og Danmark 40 procent også.

God aftale for Danmark

»Set med virksomhedsbriller er det faktisk en god aftale for Danmark,« siger Per Nikolaj Bukh og uddyber:

»Var der ikke sket noget, kunne den danske del af posten være gået konkurs. Det ville dog ikke være realistisk, og så ville den danske stat skulle drive selskabet videre. Under alle omstændigheder ville vi så have stået helt alene med forpligtelser i forhold til tjenestemænd på op imod 5,4 milliarder danske kroner.«

Professoren hæfter sig også ved, at Sverige hidtil ikke har oplevet nær det samme fald i brevmængderne som Danmark, der er milevidt foran, når det gælder digitalisering af post.

Der er netop blevet oprettet en digitaliseringsstyrelse i Sverige. Og når den svenske postdigitalisering for alvor tager fart, kan det meget nemt blive endnu mere bekosteligt, da svenskerne ikke alene har langt større brevmængder, men også heftige omkostninger på grund af landets størrelse og udstrækning.

Læs også

Og her er det værd at hæfte sig ved de sidste tre linjer i det faktaark, Finansministeriet udsendte om aftalen:

»I tilfælde af, at faldende brevmængder i Sverige fører til, at varetagelsen af den svenske befordringspligt bliver tabsgivende, forpligter den svenske stat sig til at kompensere for dette.«

PostNords danske topchef, Peter Kjær, har også svært ved at genkende det danske nederlag, der er blevet skildret i pressen på begge sider af sundet.

»Jeg synes, det er en fin aftale. Det som i første omgang kan virke som en svensk sejr, er faktisk en rimelig afbalanceret aftale. Kristian Jensen og hans tropper har gjort et godt stykke arbejde. Selvfølgelig skal de til lommerne lige nu og her. Men alternativet var meget værre,« siger Peter Kjær, som foreløbigt skal vænne sig til at se på røde tal i regnskabet indtil 2020.

Flere år med underskud

Når Per Nikolaj Bukh lader blikket glide hen over regnskabet for tredje kvartal og dermed årets første ni måneder, er der heller ikke meget nyt at se.

»Det store underskud vil sandsynligvis fortsætte i et par år mere,« vurderer han.

Peter Kjær har foreløbigt arbejdet på at afbureaukratisere og gennemføre en ny produktionsmodel. En af de helt store poster har været at skære dybt i ledelseslaget, som lagde beslag på 20 procent af virksomhedens omkostninger.

»Da jeg startede, var der over 1.200 mand. Nu er der 690, og vi skal endnu længere ned. Den anden del er den nye produktionsmodel, hvor pakker og breve bliver integreret. Den skulle så være færdig i begyndelsen af 2019,« fortæller Kjær, der forventer, at regnskabet går i nul i begyndelsen af 2020.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Christiansen

Et drifts-underskud på 241 millioner burde ikke være noget problem, eftersom Post Nord har solgt alle de Danske posthuse og ejendomme og opnået en indtægt på 1,9 milliard.
Problemet opstår fordi Svenskerne har brugt denne indtægt på at bygge postterminaler i Sverige -og nu, hvor de har ribbet den danske del for alt af værdi, vil de gerne "slippe af med" den, fordi den gir underskud.......
I gamle dage kaldtes den slags for selskabstømning, -og det var faktisk strafbart!

Nej, nu må det altså stoppe. Post DK's underskud var 241 mio i tredje kvartal i dette år. Det har det været i alle kvartaler i de sidste fem år. Det underskud kan salget af gamle nedslidte posthuse på ingen måde dække. I Danmark investerer PostNord massivt i nye pakketerminaler i f.eks. Køge og Herning og det betaler den svenske del af selskabet også for.
De 1,9 mia skal bruges til at fyre danske medarbejdere, som er sikret tre års løn ved fyring, en overenskomst som ingen svenske medarbejdere kommer i nærheden.
Den danske del af PostNord har 50% indflydelse i selskabet, bestyrelsesformanden er dansker.
Herudover skal vi lige huske, at den danske stat tjener mellem 1 og 2 mia på digitaliseringen hvert år.

Torben K L Jensen

Hvor svært det kan være at privatisere statslig kritisk infrastruktur kan ses i salget af Royal Mail i Storbritannien. En katastrofe.

Hvorfor kan man ikke tænke længere end sin egen næse. Vi har brug for post alle sammen, men ikke på den måde den har fungeret de sidste par år. Der er næsten ingen posthuse tilbage, så derfor kan det heller ikke undre at mængden er faldet endnu mere. Breve er blevet til pakker, men breve er der stadigt brug for. Man kunne vel starte med at lade mange af lederne og direktørerne gå og så ansætte rigtige postbude. Overføre breve elektronisk og lave en bedre og mere automatisk distribution af pakker. Måske endda ved at bruge deløkonomi.

Johnny Winther Ronnenberg

Postvæsenet er allerede hårdt presset af UPS samt små og større fragtmænd der har allieret sig med mindre supermarkeder hvortil pakker bliver leveret til afhentning oven i købet til en lavere pris end hvad postvæsenet tager.

I Slagelse er der ikke et rigtigt postkontor, der er en pakke ind og udlevering i kvickly og det er det, men der er flere andre supermarker og købmænd der modtager og udlevere pakker for fragtmændene så postvæsenet har "overflødiggjort" sig selv ved ikke at være der hvor kunderne er. Der er heller ikke ret mange postkasser i byen, så det er blevet besværligere at sende et brev og også meget dyrt.

Så servicen er blevet markant ringere og prisen er højere end hos konkurrenterne, det kan altså ikke hænge sammen økonomisk længere. Spørgsmålet er så hvad skal man gøre ved det?