Siden august er 51-årige Søren Rasmussen fra Silkeborg blevet ansat som swahili-tolk i tre tolkebureauer.
»Jeg kan sige goddag, godmorgen og bestille to kolde øl. Det er dét,« siger han.
Det ene tolkebureau er Tolkdanmark, som står for tolkningen på sundhedsområdet i tre af landets fem regioner: Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland.
Desuden er han blevet ansat af Tolkecentret & TRAW Service, som før har haft en aftale med Region Nordjylland og A2D Tolkeservice, som har en midlertidig aftale med Region Syddanmark.
Han er hverken blevet sprogtestet eller bedt om at dokumentere sine påståede sprogkundskaber.
»Det er katastrofalt og udstiller, hvor absurd det her område er. Den ydelse, tolkebureauerne sælger, er ikke hæftet op på en faglighed. Det er simpelthen en vare, man sætter på hylden uden at kvalitetssikre den. Det er uetisk,« siger Tina Paulsen, lektor fra Aarhus Universitet, der tidligere har udgivet en rapport om retstolkens rolle og i en årrække har forsket i tolkning.
Ingen kvalitetssikring
Søren Rasmussen søgte om at blive tolk hos bureauerne, fordi han vil udstille, hvor nemt det er at blive ansat som tolk i Danmark. Både Tolkdanmark og Tolkecentret & TRAW Service har tilbudt Søren Rasmussen opgaver, som han dog har valgt at afvise.
»Alt andet ville være uetisk,« siger han.
Hans kone Rehema Frederiksen er tolk og flydende på swahili, og som det fremgår af dagens Information, har de flere gange oplevet, hvordan dårlig tolkning har haft alvorlige konsekvenser for folk. Rehema Frederiksen har også oplevet, at hun typisk ikke er blevet sprogtestet, når hun har søgt job.
Søren Rasmussen har henvendt sig til Information, efter at avisen har skrevet om tolkeområdet. Han har fortalt om sin første ansættelse hos Tolkdanmark, hvorefter avisen bad ham søge hos de to andre bureauer.
Tidligere har Information skrevet om en undersøgelse fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, der viste, at 41 procent af dansk-arabisk tolke var inkompetente. Blandt andet blev det beskrevet, hvordan en positiv HIV-test blev oversat til en glædelig, ’positiv’ nyhed, hvorefter patienten troede, at han var rask.
Professor og overlæge på klinikken Morten Sodemann mener, at historien om Søren Rasmussen bekræfter undersøgelsens resultater.
»Der er rigtig mange tolke, som er ude af stand til at tolke. Jeg kan ikke forstå, at man patient- og retssikkerhedsmæssigt kan acceptere det her.«
Han understreger, at fejl i tolkningen i sundhedsvæsnet kan få katastrofale konsekvenser. Dog påpeger han, at ét er at blive ansat; noget andet er at blive benyttet som tolk: »Lægerne vil nok hurtigt opfange, hvis en tolk ikke taler sproget.«
Regionerne bruger ganske mange penge på tolkning på sundhedsområdet. De seneste tal viser, at tolkningen kostede 122 millioner kroner i 2015.
Carina Graversen fra Translatørforeningens tolkeudvalg har tidligere udtalt skarp kritik af forholdene på tolkeområdet. Hun mener, at der er tale om en generel problemstilling, som ikke kun gør sig gældende i forhold til swahili.
I foreningen er hun selv og hendes kollegaer gang på gang stødt på eksempler, hvor tolke ikke har haft de sproglige kompetencer til at kunne »tolke forsvarligt«. Carina Graversen mener, at den manglende kontrol med tolkenes kompetencer kombineret med lønnen er en af årsagerne til problemet.
»En tolk arbejder typisk få timer om dagen og får ikke kompensation for eksempelvis transporttid. På grund af den dårlige løn er det svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Derfor ansætter mange bureauer folk fra gaden,« siger hun og tilføjer, at ’tolk’ ikke er en beskyttet titel i Danmark, ligesom der heller ikke findes hverken en tolkeuddannelse eller en certificeringsordning. Det betyder, at man kan blive tolk, så længe man bare har en ren straffeattest.
Alle de steder, Søren Rasmussen er blevet ansat, er det sket med freelancekontrakter, hvilket er standarden inden for tolkeerhvervet.
Det vilde vesten
I 2016 lavede regionerne for første gang et fællesudbud på tolkeområdet. Region Nordjylland og Region Syddanmark har begge opsagt deres aftaler og endnu ikke indgået nye.
Som nævnt er Søren Rasmussen også blevet ansat i A2D Tolkeservice og Tolkecentret & TRAW Service. Ifølge Tolkecentret & TRAW Services hjemmeside yder de service til »offentlige myndigheder, sundhedssektoren, retlige instanser, advokatfirmaer og erhvervslivet«. Her fremgår det også, at bureauet har tilknyttet 2.118 freelancetolke, som mestrer 93 forskellige sprog. A2D Tolkeservice oplyser, at de har over 900 freelancetolke tilknyttet.
Tina Paulsen fra Aarhus Universitet forklarer, at tolkebureauerne ofte hævder at lave sprogtest, men at det er hendes vurdering, at flere af dem ikke gør det.
»Nu tjener de i stedet penge på et system, som er dumt nok til at acceptere det,« siger hun.
De tre tolkebureauer siger, at der er sket en fejl, men ingen af dem har ønsket at stille op til interview. Philip Aller, som er kvalitets- og udviklingschef i Tolkdanmark, skriver i et svar til Information:
»Baseret på den viden vi igennem Informations oplysninger har opnået har vi d.d. besluttet at indstille fremtidige ansættelsessamtaler indtil vi har gennemgået Tolkdanmarks ansættelsesprocedurer igen.«
Halfdan Eika er tovholder for tolkeydelser i Region Midtjylland og var med til at udforme kontrakten med Tolkdanmark. Han kalder den konkrete sag for uacceptabel, men mener samtidig, at det er svært at gøre noget på et område, hvor der hverken er en tolkeuddannelse eller en certificeringsordning.
»Tolkebranchen er på mange måder det vilde vesten. Der er ingen standarder, vi kan forholde os til,« siger han.
Det er beskæmmende og undergraver tilliden til de tolke, der gør et godt stykke arbejde. Ud med bureauerne og ind med et register af testede selvstændige tolke ligesom man har det ved rigspolitiet. Et register der er tilknyttet et elektronisk bestillingssystem, hvor brugere kan lægge opgaver ud eller bestille en specifik tolk, hvis det er påkrævet og hvor kvitteringer og fakturaer kan sendes direkte imellem tolk og bruger. Her kunne man også undgå at tolke dobbeltbooker, hvilket nogle gange er et problem i branchen. Hvis bureauerne er ude af spillet kan tolkene også få hele lønnen selv og desuden slippe for at skifte bureau hver gang udbuddet i de kommuner og regioner, hvor de arbejder er faldet i kløerene på et nyt bureau. Om tolkene er uddannede i deres sprog eller ej måske mindre vigtigt, da man jo ikke kan uddanne inden for alle sprog, der tolkes i. Dog kunne et kursus i tolketeknik og etik måske være en god ide ligesom kendskab til danske forhold er essentielt.
Desværre blæser vindene nok i en anden retning, da der nok ikke er politisk velvilje til at forbedre branchen.
Jeg forstår slet ikke, at det offentlige, - her regionerne, ikke selv ansætter og får uddannet de nødvendige tolke.
For dette er simpelt hen en del af samfundets infrastruktur, som politikerne i al deres manglende visdom totalt ignorerer.
@Gert Romme - Samfundet kan da ikke uddanne i samtlige verdenssprog. Det vil være endnu en millionudgift til tvivlsomme uddannelser!
Det var jo præcis det Fogh ville have. Det VIlde Vesten. Ikke så meget ekspert pjat og empiri. Bare smør ærmerne op, et stålsat blik og så ellers ud over stepperne lige meget hvem eller hvad man kører over på vejen.
Og kig aldrig tilbage.
PS: kan disse afsløringer ikke bevirke at asylansøgerne ,der har fået afslag, kan få deres sag taget op igen så deres sag ikke er afgjort pga. dårlig tolkning.
Jeg går ud fra, at afsløringer også udstiller kontraktbrud hos de hyrede virksomheder?
Som i, tilbagebetaling af de penge det offentlige har betalt for en ikke leveret ydelse, tak.
Dorte Sørensen, lige præcis asylansøgere er rimeligt godt stillet på tolkeområdet, da Udlændingestyrelsen kun bruger politiets godkendte tolke. Det er kun de dygtigste tolke, der får adgang til at tolke ved asylsamtaler og man har som asylansøger lov til at afvise en tolk, man ikke forstår. Indtil videre har bureauerne intet at gøre med dette område. Om der også findes brådne kar her ved jeg selvfølgelig ikke 100% sikkert.
Højst besynderligt og helt uforståeligt at sundhedssystemet stiller ressourcer til rådighed i form og lægefaglig ekspertise osv. og ikke sikrer blot et minimum af sikkerhed for, en fornuftig dialog med patienten.
@ Bjarne: sikkerheden for at tolken kan sit arbejde ligger ikke hos sundhedssystemet - den ligger hos tolkebureauerne og kun dér. Det er dem, som tilbyder en service.
Man kan lave officiel eksamen (sprog, faglige termer, tavshedspligt, etik), som de der ønsker at være tolke, så kan betale for at komme op til.
Der er ifølge translatørforeningen 12 sprog, hvor tolkning er meget efterspurgt. Så der er altså overhovedet ikke tale om at samfundet skal uddanne tolke til alle verdenssprog. Og en 'tvivlsom uddannelse' er der heller ikke tale om, såfremt at den netop certificeres. Sproglige misforståelser kan også være dyre for samfundet, for slet ikke at tale om frygtelige konsekvenser for den enkelte.
Eva S, selvom der er mest brug for 12 bestemte sprog betyder det ikke at der ikke er tolke, der arbejder inden for alle de andre sprog. Jeg ved det, for jeg er selv tolk.
Det kan godt være atman skal uddanne inden for disse 12 sprog, men der vil stadig være brug for andre tolke.
Der har i årtier været problemer med tolkning, også før Fogh. Tolke som ikke kan sproget, tolke som snyder, tolke som medvirker til snyd og bedrag. Listen er lang og det vil aldrig ændre sig. Hvorfor? Fordi vi bruger tolke.
Rigtig tolkning er så vigtig, ellers er det jo at spilde alles tid og bilde nogle ofte sårbare mennesker/patienter ind, at de får de rette informationer. Tolkning er derudover mere end een ting i forhold til dårlige eller middelmådige tolke. Det er IKKE tolkens opgave at fortolke i hverken den ene eller den anden retning, det ses såmænd også, men jo sjældent noget, der opdages lige med det samme. I nogle tilfælde måske aldrig Og selvfølgelig skal der være en eller anden form for eksamen, prøve eller lign. Jeg ville da nødig havne i en situation i et land, hvor jeg ikke taler sproget, og der sker noget alvorligt, hvor det er vigtigt, at vi ved, hvad hinanden taler om, og der så kommer en, der skulle være en hjælp, og så rent faktisk er det modsatte
Marie Jensen, selvfølgelig har du ret i, at der skal tolkes på flere end 12 sprog. Jeg forsøgte egentlig bare at imødegå et argument i tråden fra Kim Houmøller, som skriver : "Samfundet kan da ikke uddanne i samtlige verdenssprog. Det ville være endnu en million udgift til tvivlsomme uddannelser".
Men kan godt se, jeg strammede min udtalelse for meget :-)
@Peter Frost
Du skriver : "Der har i årevis været problemer med tolkning, også før Fogh. Tolke som ikke kan sproget, tolke som snyder, tolke som medvirker til snyd og bedrag. Listen er lang, og det vil aldrig ændre sig".
Så spørger du retorisk "Hvorfor? ", og besvarer selv spørgsmålet med ikke-argumentet : "Fordi vi bruger tolke".
Det svarer til at påstå, at grunden til, at der er brodne kar i sundhedsvæsenet er at vi bruger læger.
Eva Schwanenflügel, mit argument er at ligemeget hvad du gør så vil der altid findes tolke som ikke er dygtige nok til at klare deres opgave. Vi kan lave nok så mange regler og uddannelser, der vil altid være problemer i tolkning og med tolke.
man kan vende den på hovedet - hvor mange ord skal du kunne på et givent sprog for at være kvalificeret tolk - 3000 ord 30000 ord eller hvad med de lokale dialekter som skiller sig meget ud i forskellige lande.
Det er svært at skaffe tolke som er fejlfrie.