Læsetid: 6 min.

Soldaterne, der bevogter synagogen, er rigtig gode til at tale med børnene

Bevæbnede soldater bevogter synagogen i Krystalgade i København frem til marts. Information tog til det jødiske samfunds nytårskur med Dan Uzans far
Dan Uzans far Sergeot Uzan ankommer til synagogen i Krystalgade, hvor bevæbnede soldater i denne uge har afløst politiet. For første gang i 86 år er militæret på gaden for at løse en en opgave, der er politiets. Det begyndte som et forslag fra Dansk Folkeparti i 2016. Sammen med et flertal i Folketinget ønskede Peter Kofoed (DF) at sende bevæbnede soldater på gaden, så de kan assistere politiet med bevogtning af terrormål.

Dan Uzans far Sergeot Uzan ankommer til synagogen i Krystalgade, hvor bevæbnede soldater i denne uge har afløst politiet. For første gang i 86 år er militæret på gaden for at løse en en opgave, der er politiets. Det begyndte som et forslag fra Dansk Folkeparti i 2016. Sammen med et flertal i Folketinget ønskede Peter Kofoed (DF) at sende bevæbnede soldater på gaden, så de kan assistere politiet med bevogtning af terrormål.

Sille Veilmark

5. oktober 2017

Han går til stationen. Sergeot Uzan, 73 år, bærer sort jakkesæt, hvid skjorte og slips.

Det tager 14 minutter. 14 minutter fra Friheden Station til Nørreport, hvorfra han vil gå ad Købmagergade ned til synagogen og de bevæbnede soldater i Krystalgade, hvor hans søn blev myrdet.

Militæret er i gaden for at løse en opgave, der er politiets. Det er første gang i 86 år. Det begyndte som et forslag fra Dansk Folkeparti i 2016. Sammen med et flertal i Folketinget ønskede Peter Kofoed (DF) at sende bevæbnede soldater på gaden, hvor de skal assistere politiet med bevogtning af terrormål som synagogen.

Zenia Stampe (R) skrev dengang på Facebook: »En mand med et våben er ikke bare en mand med et våben. Politiet er uddannet til at beskytte civile i fredstid. Soldater er uddannet til at nedkæmpe fjender i krigszoner.«

Det fik en rasende formand for De Konservative, Søren Pape, til at kalde Stampes synspunkt for »respektløst« over for de danske soldater.

Søren Pind (V) lagde et foto af kampklædte soldater fra Belgien op på Twitter og skrev: »Vil et sådant gadebillede virkelig gøre Danmark tryggere? Det tvivler jeg på – men vi undersøger alt.«

Nu står de her.

Sergeot Uzan ser soldaterne. Han hilser. Han kan slet ikke lade være. Men han giver sig ikke tilkende som faren til Dan Uzan, der blev skudt og dræbt 15. februar 2015, mens han passede på en bat mitzvah-fest. De unge mænd fra Livgarden hilser tilbage uden nogen chance for at vide, hvem de har hilst på.

Diskussionen om de bevæbnede soldater optager ikke Sergeot. Dan er ikke mere, Sergeot har gjort det sin opgave at sørge for, at sønnens værdier lever videre.

Sergeot Uzan er født i Tunesien i 1944. Efter Anden Verdenskrig rejste han og familien til Israel. Han har været i krig for hjemlandet Israel to gange: I Seksdageskrigen i 1967 og i Yum Kippur-krigen i 1973, året inden han flyttede til Danmark, hvor han bl.a. har arbejdet som frisør. Han har også studeret i Paris.

»Jeg kan ikke blande mig i den politiske proces, men jeg kan tilbyde Dans værdier. Det er mit bidrag til demokratiet. Vi skal tænke fremad for menneskeheden og for demokratiet. Vi skal bringe os hen til en fremtid, hvor vi ikke har brug for soldaterne. Vi skal være modige, vi skal alle være ansvarlige, vi skal være samlet, så forstærker man demokratiet.«

Nytårskuren

Sergeot Uzan fortsætter ind i synagogen præcis klokken 17, hvor det jødiske samfunds nytårskur begynder. En tradition startet for at ære og mindes hans søn.

Justitsminister Søren Pape Poulsen repræsenterer regeringen til nytårskuren. Han har selvfølgelig været med til at træffe beslutningen om at indsætte soldater for at aflaste politiet ved synagogen. Lørdag formiddag på jødernes vigtigste helligdag Yom Kippur tøffede han ned til synagogen for at se implementeringen af beslutningen med egne øjne.

»Selvfølgelig er det noget andet at se soldater i gaden. Man skal lige vænne sig til, at man ser nogen i en anden farve tøj …«

Han tilføjer: »Men det her kan fungere.«

Der er bandekrig, og de nye politikadetter er endnu ikke uddannet. Han advarer imod at sige, at regeringen sætter soldater ind.

»Vi sætter ikke soldater ind. Vi beder nogle dygtige mennesker hjælpe i en situation, hvor alle skriger på politiressourcer. Jeg kan ikke ryste betjente ned fra et eller andet træ. Der er bare brug for dem.«

Så er der den principielle diskussion.

»Vil vi have soldater i gaden? Jeg er nok ikke den rette at spørge i en lang principiel diskussion. Jeg er praktiker. Jeg er pragmatiker. Jeg har været byrådspolitiker for længe, tror jeg. Vi skal finde en løsning, der virker. Og den her løsning virker.«

Han står skulder ved skulder med Sergeot Uzan, mens Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i sin tale siger: »At være en del af det jødiske samfund er ikke at melde sig ind i de bekvemmeliges klub. Det koster. Truslen mod det jødiske folk består, også her i Danmark. Her kan I regne med Socialdemokratiets støtte og opbakning såvel politisk som konkret.«

Sergeot Uzan glæder sig under arrangementet: »Det beviser og beriger demokratiet. Det er vidunderligt at fornemme. Regeringen og oppositionen er indstillet på at gøre noget. Det er i sig selv godt. Hvad der kommer ud af det, er en helt anden historie.«

Reaktionen udeblev

Politiforbundets formand Claus Oxfeldt har kaldt det »udansk« med militær i gaderne til at løse civile opgaver i fredstid. Han er lige kommet hjem fra Spanien og har lige set soldaterne for første gang.

»Jeg synes, det ser fint ud. Det er fantastisk dygtige soldater, vi har i Danmark, og når befolkningen tager det så roligt, som den gør, tager jeg det også roligt. Jeg troede egentlig, der ville komme en reaktion. Men det gjorde der så ikke.«

Han lægger vægt på, at det er en midlertidig løsning.

»Jeg kan selvfølgelig være lidt bekymret for, hvad der sker, hvis der sker noget alvorligt. Når man handler, handler man pr. instinkt, og der er vi flasket op med forskellige uddannelser i Forsvaret og politiet. Det kan forhåbentlig spille sammen. Men det er der ingen 100 procent sikkerhed for. Det her er forhåbentlig en midlertidig løsning. Når vi er oppe i niveau med nye politikadetter og så videre, kan det stoppe.«

Dan Rosenberg Asmussen fra det jødiske samfund udtrykker i sin tale taknemmelighed over, at staten opretholder det høje sikkerhedsniveau. I interviews har han ellers givet udtryk for, at soldater i gadebilledet er »et mere voldsomt udtryk«.

»Måske er vores lille bekymring ubegrundet. Der har været masser af folk i synagogen fredag og lørdag. Jeg har set, at soldaterne fra livgarden er rigtig gode til at tale med børnene, og alle dem, de skal passe på, faktisk føler sig trygge.«

Hjemme

Klokken ca. 20.30 vender Dan Uzans far hjem til deres gule parcelhus i Hvidovre. Han købte det i 1976 og fik Dan året efter.

I bryggerset står stabler af sten i glas. Der er flere i garagen. Det er jødisk skik at lægge en sten på et gravsted for at vise sin respekt. Sergeot Uzan har tusindvis fra synagogen og Dans gravsted. Fra bryggerset gennem køkkenet med orange kakler fører en lang gang beklædt med palisander til Dans værelse, som står tomt.

For første gang i 86 år er militæret på gaden for at løse en en opgave, der er politiets. Det begyndte som et forslag fra Dansk Folkeparti i 2016. Sammen med et flertal i Folketinget ønskede Peter Kofoed (DF) at sende bevæbnede soldater på gaden, så de kan assistere politiet med bevogtning af terrormål.

Sille Veilmark

»På grund af, at jeg har mistet min søn, vil jeg ikke have, at alt det her bliver forgæves. Jeg vil have, at vi ændrer på den fare, vi lever med, og den måde vi lever sammen på med usikkerhed og splittelse. Vi bliver nødt til at gå en helt anden vej for at løse problemerne med flygtninge og terrorisme,« siger han:

»Vi skal tænke nyt. Vi skal tænke positivt. Vi skal tænke bæredygtigt.«

Han mener, at vi skal glemme alle aftalerne omkring flygtninge fra de seneste 50 år. I stedet bør vi lave nye aftaler og nye mål i et fællesskab, hvor også flygtninge kan se en fremtid for sig, og hvor vi med loven beskytter demokratiet mod angreb fra terrorister.

»Vi har brug for politikere, som kan give os alle en ny tillid til systemet. Fællesskabet må vise sin vilje til at skabe en ny bæredygtig fremtid – et fællesskab, som ikke kun kan være demokratierne, men også i samarbejde med flygtninge – så deres fremtid kan bære frugt for dem og for os. Vi skal hjælpe dem med at komme tilbage til deres eget land. Flygtningene skal også selv tage ansvar for de demokratiske værdier i deres land, hvis de ønsker det. Den proces kan man ikke starte, hvis man kun tænker på magt og egne interesser.«

Deadline

Sergeot spiser ingenting efter nytårskuren. Han har ikke lyst.

»Jeg har mistet min søn. Det påvirker min lyst til alt andet.«

Han sætter sig i sin stol og ser Deadline. Det handler om demokratiets krise. Om Victor Orban og Donald Trump.

»Jeg har et håb om, at Dans værdier kan blive hos os og har en fremtid. Men vi er ikke kommet langt. Vi har brug for at løse problemet i fællesskab for den demokratiske verden, som er truet. Ekstremismen er gift for demokratiet og menneskeligheden.«

Læs også

Men hvordan gør man det? Det er Sergeot Uzans frustration.

»Hvordan får vi værdierne, hvordan får vi demokratiet, til at vokse? Lad os fokusere på demokratiet. Det er demokratiet, der har brug for støtte og forstærkning for, at vi kan sikre vores fremtid som mennesker.«

Først efter midnat går han i seng. Han klæder sig af. Slukker lyset. Lukker øjnene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Torben Lindegaard
  • Oluf Husted
Niels Duus Nielsen, Torben Lindegaard og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Søren Pape er simpelthen for langt ude. At skrive at "Soldater er uddannet til at nedkæmpe fjender i krigszoner" er da ikke respektløst, men sandheden.

Søren Pind har derimod en pointe. En af grundene til at dansk - og europæisk - politi har et forholdsvis godt omdømme i befolkningen skyldes netop at aspiranterne bliver målrettet uddannede i deeskalering af konflikter. Jeg tvivler på, at soldater modtager de samme sensitivitetskurser som politibetjente, når kuglerne flyver om ørerne på een er det nok ikke lige det rette tidspunkt at indlede en dialog.

I øvrigt tror jeg ikke, at det nytter noget at have bevæbnede soldater stående ved synagogen, det eneste, der vil ske ved en evt. fremtidig terroraktion er, at det vil være et par soldater, der bliver dræbt, og ikke en civil. Tværtimod vil jeg give Søren Pind ret i, at det snarere øger truslen mod civilbefolkningen at have svært bevæbnede soldater stående midt i et menneskemylder.

Og skulle en terrorist få den tanke, at det er for farligt at tage kampen op mod soldaterne, skal han m/k jo bare gå et par hundrede meter op ad Nørregade og i stedet skyde løs på Nørreport Station, hvor der ikke står nogen soldater.

Det er ren symbolpolitik, der intet nytter. Hvad blev der egentlig af de patruljerende betjente som var synlige i gadebilledet? Hvis det er tryghed, man ønsker, skulle man ansætte nogle flere panserbasser, som turisterne kan spørge om vej. De er selvfølgelig ikke meget bevendt, hvis en mand med en maskinpistol går amok på Strøget, men det er der jo ikke rigtig noget der er.

Og skulle det endelig komme til skudveksling tror jeg at politiet er mindst lige så gode til at skyde med skarpt som soldaterne.

jens peter hansen

Sidst der blev skudt ved synagogen var de to betjente hverken i stand til at skyde,stoppe eller forhindre morderen i at knalde Uzan ned. Så lige på det punkt er politiet vist ikke i topform.

Niels Duus Nielsen

Tror du soldaterne ville klare opgaven bedre? Jeg tvivler. I en sådan situation handler det jo om, hvem der skyder først, og jeg går ud fra både soldater og politibetjente har forholdsordre om ikke at gøre. Det er jo Danmark, ikke USA.

Vi er nogle der har reageret på soldaternes tilstedeværelse i bybilledet.
Jeg har reageret fordi jeg ikke ønsker et land, hvor der er synligt militær i gaderne, og for mit vedkommende også i min baggård. Jeg har bedt om at soldaterne ikke går kampklædt med maskinpistoler i vores gård, hvor vi færdes og vores børn leger. Det er meget ubehageligt og utrygt.
Vi har haft civile betjente til at patruljere de sidste par år, og det har været ok. Politiet har en venlig og imødekommende tilgang til os beboere. Det har soldaterne ikke!
Så vidt jeg har forstået har Det Jødiske Samfund bedt om, at der ikke bliver sat soldater ind i bevogtningen af Carolineskolen, og det er blevet efterkommet, så det fortsat er politiet der står for bevogtningen der. Det samme ønske har jeg for vores kvarter omkring Ole Suhrsgade/Rørholmsgade.

jens peter hansen

Jeg reagerede kun på politiets påståede skydefærdighed. Selvfølgelig skal vi ikke have soldater på gaden.

Danske soldater er dygtige til netop at deeskalere situationer. Deres renommé i forhold til at løse konflikter uden at anvende vold / våben er verdenskendt.
Vi har ingen grund til at frygte at de ikke kan magte opgaven tværtimod, vil denne erfaring blot bidrage til yderligere styrkelse af deres evner udi konflikthåndtering.
Desuden er de stadig underlagt politimyndigheden.
Man bør efter min mening tage godt imod disse soldater - der er ikke grund til andet.

Soldaterne kan såmænd være mindst lige så gode som politiet til bevogtning. Som jeg husker det, tabte den ene af de to politimænd, der var ved synagogen, magasinet ud af sit våben, da han og kollegaen blev beskudt. Man skulle tro, at han var hjemmeværnsmand i fritiden..

Og uanset om det er politi eller soldater, der skal forestille at bevogte stedet, så et tanken sgu nok ikke, at de skal indlede en let overtalende rundbordsdiskussion med en evt. skydende terrorist for at "deskalere situationen".

Det tåbelige er hele denne "bevogtningsidé". Efter at der var gået et par uger efter skyderiet, bestod politiets "bevogtning" at synagogen i at parkere et par tomme politibiler i Krystalgade, og så ellers forsvinde fra stedet. Det tåbelige er, at politikere og politi tror, at befolkningen er totalt naive. Vi ved sgu da godt, at om man så udkommanderede halvdelen af befolkningen til at passe på den anden halvdel, så ville en åndsformørket terrorist stadig kunne finde ud af at skyde mere eller mindre tilfældige og uskyldige mennesker.

Det skaber absolut ingen tryghed, at politiet og nu militæret fiser planløst rundt med skarpladte maskinpistoler på gader og veje de første par uger efter et terrorangreb, hvor terroristen for længst har begået selvmord! Og man bevogter altid de steder, hvor der er sket et eller andet. Terrorister er nok åndsformørkede, men de er ikke dummere, end at de kan finde et andet sted, hvor de uhindret kan skyde løs, mens politiet enten bevogter tidligere åsteder eller afspadserer overarbejde.

Det giver heller ingen positiv oplevelse at se en politibil planløst trille igennem gågader - det illustrerer blot magtdistance og tidsfordriv. At se politifolk til fods eller på cykel (og uden fingeren på aftrækkeren på maskinpistolen!) på Strøget, ville skabe en langt større oplevet involvering og nærhed.

Det er sgu da i øvrigt absurd, at der skal 5-6 politifolk til at passe på Livgarden, når de går fra Rosenborg og til Amalienborg og tilbage igen. Hvis ikke garderne kan passe på sig selv, kan det da kun bekræfte, at deres tilstedeværelse på Amalienborg mest af alt er en gimmik til fornøjelse for turisterne.

Johnny Winther Ronnenberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar