Læsetid: 8 min.

I spillet om atomaffaldets fremtid sidder Roskilde stadig med sorteper

Når regeringen nu lægger op til, at det radioaktive atomaffald skal oplagres på Risø de næste 30-50 år, bekymrer det den nærmeste grundejerforening, i Veddelev. Her er man også bekymret over udledninger i fjorden fra blandt andet mange tusind tons grønlandsk uranmalm, der ligger frit fremme
Ifølge Piet Jansen har Roskilde Kommune alt for længe lurepasset i spørgsmålet af placeringen af atomaffaldet fra Atomenergikommisionens Forsøgsanlæg Risø, der blev etableret i 1955 til at forske i en fredelig udnyttelse af atomenergi. Det efterlader i dag kommunen med sorteper, mener han.

Ifølge Piet Jansen har Roskilde Kommune alt for længe lurepasset i spørgsmålet af placeringen af atomaffaldet fra Atomenergikommisionens Forsøgsanlæg Risø, der blev etableret i 1955 til at forske i en fredelig udnyttelse af atomenergi. Det efterlader i dag kommunen med sorteper, mener han.

20. oktober 2017

Knap to kilometer stik syd for den tidligere atomforsøgsstation Risø ligger villakvarteret Veddelev som nærmeste nabo.

De fleste af de godt 600 huse er opført i 1960’erne, og ifølge Piet Jansen, formand for grundejerforeningen, var mange af beboerne dengang ansat på Risø.

»Kvarteret lå i bekvem cykelafstand fra Risø, så der har boet og bor stadig en del, især forhenværende, Risømedarbejdere herude,« siger Piet Jansen, der tidligere yndede at omtale sig selv som »den eneste civilingeniør i Veddelev, der ikke arbejder på Risø«.

Selv flyttede han til kvarteret i 1976, men det var først for få år siden, at spørgsmålet om atomaffaldets fremtid blev et anliggende for beboerne og dermed også grundejerforeningen.

Piet Jansen mener, at Risø og Dansk Dekommissionering, der som myndighed har ansvaret for oprydningen af atomaffaldet, har rimeligt godt styr på den radioaktive strålingsfare fra Risøanlægget og atomaffaldet.

»Der er ikke noget af affaldet, der kan springe i luften og sende en sky ind over vores huse. Det er ikke det, der bekymrer mig. Det er påvirkningen af vores miljø i Roskilde og ikke mindst Roskilde Fjord, der jo ligger i EU’s Natura 2000 naturbeskyttelsesområde. Så det handler ikke bare om os her i Veddelev, men om alle borgere i Roskilde,« siger han.

Piet Jansens bekymring her og nu handler om den del af affaldet, som ikke udsender særlig meget stråling, men som indeholder en række grundstoffer, der ved en åben deponering i det fri kan forgifte omgivelserne og ikke mindst det følsomme vandmiljø i den nærliggende Roskilde Fjord. Det er dels en masse uranmalm, der opbevares på den bare jord, dels store bassiner med industriaffald. Efter Piet Jansens opfattelse er det et miljøproblem, som i den politiske debat hidtil har været »under radaren«.

Regeringens nylige oplæg til politiske forhandlinger om atomaffaldets fremtid, der går på, at atomaffaldet skal forblive på Risø de kommende 30-50 år, ærgrer Piet Jansen. Men det kommer ikke bag på ham.

Han noterer sig imidlertid som noget positivt over, at regeringen nu lægger op til, at faciliteterne på Risø skal »opgraderes bygnings- og sikkerhedsmæssigt« og flyttes »op i terræn«, så atomaffaldet ikke risikerer at blive påvirket af stigende vandstand, sådan som det næsten skete under stormen Bodil i december 2013. Ifølge regeringens oplæg skal »det radioaktive affald« opbevares »sikkerhedsmæssigt forsvarligt i den forlængede opbevaringsperiode« på Risø.

Uranmalm ligger på jorden

I 2011 blev det meddelt, at myndighederne havde udpeget en håndfuld lokaliteter i Danmark, som var geologisk egnede til at huse et slutdepot, hvor affaldet fra Risø kunne anbringes. I løbet af kort tid opstod der lokale protestgrupper på Bornholm, Lolland, Nordfyn, Struer og i Skive. De mobiliserede borgmestre og lokale folketingsmedlemmer og borgergrupperne opnåede at få sat en midlertidig løsning i form af et mellemlager frem for et slutdepot på den politiske dagsorden. Borgergrupperne deltog også i et kontaktforum med myndighederne, og her kom Piet Jansen med som repræsentant for Roskilde- og Veddelevborgerne.

Allerede i den indledende fase havde eksperterne erklæret Risø for geologisk helt uegnet til et slutdepot. Ikke uventet mente de udpegede lokaliteter i Danmark, at affaldet fortsat kunne ligge på Risø, indtil den helt rigtige løsning, helst i udlandet, var fundet. Og det var her, at Piet Jansen kunne mærke, at Roskilde sad med sorteper.

Fire tusind ton malm

Ved en rundvisning på Risø bemærkede Piet Jansen blandt andet de mange tusinde ton uranmalm, som i 1980’erne var blevet importeret fra Kvanefjeld i Grønland til et forsøgsprojekt med uranudvinding på Risø. Malmbunkerne lå der stadig uoverdækkede på jorden efter 30 år ved siden af to store sedimentationsbassiner med industriaffald (såkaldt tailing) og procesaffald. Uranprojektet blev gennemført og afsluttet i begyndelsen af 1980’erne. Oprydningen er derimod aldrig blevet afsluttet, idet overskudsmalm og procesaffaldet i bassinerne stadig ligger tilbage på området.

Piet Jansen, formand for grundejerforeningen i Veddelev

»Fire tusind ton, det er da ganske pæne mængder, vi taler om. Malmstykkerne ligger ikke på nogen membran eller andet, men bare på et underlag af almindeligt grus. For mig at se er opbevaringsforholdene ikke i orden. Og det er de heller ikke for de omkring tusind ton knust malm, der er sænket ned i to store åbne tailingbassiner,« fortæller Piet Jansen.

Som ingeniør, »der havde arbejdet en del med kemi«, som han siger, skaffede Piet Jansen sig de oprindelige rapporter om uranproduktionen og læste dem med stor interesse.

I forbindelse med arbejdet i kontaktforummet med borgergrupperne kontaktede Veddelev Grundejerforening Roskilde Kommune og spurgte, om der skete udvaskning af fluoridsalte og tungmetaller fra malmbunkerne og tailingbassingerne. De gamle rapporter viste, hvad malmen indeholdt.

Men det havde kommunen aldrig undersøgt. Faktisk blev kommunen først klar over, at der var tale om oplagring af mange tusind ton malm efter grundejerforeningens henvendelse.

»Forvaltningen fører jævnligt tilsyn med aktiviteter på Risø, men ikke med malmoplaget, og der er ikke givet en særskilt tilladelse til oplaget,« hedder det i kommunens sagsfremstilling, da sagen i december 2016 blev taget op i Klima- og Miljøudvalget.

Resultatet blev en ekstern undersøgelse, der viste stærkt forhøjet indhold af blandt andet fluorid ved flere boringer skråt ind under bunkerne. Det har senere ført til, at kommunen har bedt om yderligere undersøgelser af fluorid, og der skal også måles for bly og arsen.

Fortynding med regnvand

Ifølge Piet Jansen er et andet problem med de to store åbne bassiner, hvori der bl.a. er nedsænket omkring tusind ton knust uranmalm, at der også er nedsænket en stor mængde andet forurenet affald fra Risø samt en større mængde affald fra fosforsyreprocesanlægget i Fredericia, da det blev nedlagt for 10 år siden. En del rager i dag op til overfladen.

Det falder større mængder nedbør, end der fordamper fra bassinerne, og derfor er de forsynet med overløbsdræn til to underjordiske opsamlingstanke. Her tages der prøver, inden drænvandet ledes til Risøs biologiske rensningsanlæg.

I et notat til Roskilde Kommune fra september 2016 opgør Dansk Dekommissionering udledningerne til fjorden af en række stoffer siden 1982: lidt over to ton fluorid og over 20 kilo uran er det blevet til.

Ifølge en beregning, som Dansk Dekommissionering har foretaget i oktober 2017, ville en samlet udledning på én gang af 20 kilo uran i Roskilde Fjord resultere i en maksimalkoncentration, der blot ville svare til en brøkdel af det naturlige uranindhold i havvand.

»Der er ingen sundhedsmæssige risici ved indtagelse af naturligt uran i disse mængder, og da den primære udledning er foregået for over 15 år siden, er ovenstående beregning yderst konservativ grundet udskiftning af vandet i Roskilde Fjord,« konkluderer notatet.

Alligevel er det en måde at fortynde sig ud af et forureningsproblem ved hjælp af regnvand, mener Piet Jansen, som tilføjer:

»Man må ikke løse et forureningsproblem ved at fortynde sig ud af det. Det grundprincip har man ikke overholdt.«

Ifølge Dansk Dekommissionering er opbevaringen af den knuste malm i bassinerne nødvendig for at begrænse frigørelsen af gassen radon. Men at vandbassinerne skulle være eneste mulige tekniske løsning, er Piet Jansen ikke enig i.

»Det er rigtigt, at der frigives radon. Men efter min mening er det et argument for, at bassinerne skal være ventilerede, men ikke for, at de skal være åbne og udvaskes med regnvand.«

Piet Jansen erkender, at bassinerne med den knuste malm og det andet affald kan betragtes som fortidens synder.

»Ja, og det kan vi ikke lave om på,« siger han, men tilføjer:

»Det, vi derimod kan lave om på nu, er at få tømt de bassiner og få deponeret de 1.000 ton knust malm og andet affald på forsvarlig vis. Der har ikke været gjort noget i 30 år ved hverken tailingbassinerne eller malmbunkerne. Man ville nok have håndteret det noget anderledes, hvis man havde vidst, at det skulle ligge der i så mange år.«

Piet Jansen håber derfor, at de to bassiner og den knuste malm kommer til at være en del af den kommende opkvalificering af Risø, og at regeringen vil afsætte de nødvendige midler til en forsvarlig opbevaring. Hidtil har det nemlig været uafklaret, om malmbunkerne og den knuste malm skulle regnes med som atomaffald eller ej, og om det skulle placeres sammen med det øvrige danske atomaffald.

»Min hovedpointe er, at så længe affaldet befinder sig på Risø, skal alt affaldet opbevares under forsvarlige forhold. Efterladenskaberne fra uranudvindingsforsøget, der primært udgør et miljøproblem, skal ryddes op nu. Det kan ikke udskydes,« siger Piet Jansen.

Det samme mener Roskilde Kommune. I et brev fra et enigt byråd til uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) peger kommunen også på malmbunkerne: »Malmen opbevares udendørs og bliver påvirket af vind og vejr«, og derfor finder byrådet det »naturligt«, at malmen »fjernes fra Risø sammen med det øvrige radioaktive affald.« 

Brevet er et protestbrev og blev vedtaget af alle partier i byrådet i sidste uge. Byrådet ønsker kort fortalt, at atomaffaldet skal placeres i kortere tid på Risø end de 30-50 år, som regeringen nu lægger op til. Byrådet kalder i brevet regeringens oplæg for »et dårligt fagligt funderet forslag«, fordi Risø-området i de hidtidige undersøgelser har vist sig at være enten mindre egnet eller direkte uegnet til placering af et mellemlager, som den fortsatte opbevaring på Risø reelt vil være. Som begrundelse nævner byrådet risikoen for oversvømmelse, jordskælv og seismisk aktivitet.

Roskilde sidder med Sorteper

Når Piet Jansen som repræsentant for borgere i Roskilde og Veddelev har deltaget i kontaktforummet med myndighederne, har han ikke haft helt de samme interesser som de øvrige borgergrupper.

»De andre grupper har haft travlt med at holde affaldet væk fra deres dørtærskel, så de har interesseret sig indgående og dygtigt for erfaringer fra udlandet. Ingen andre har fokuseret på de nuværende opbevaringsforhold, så derfor kan jeg sammenligne det med sorteper. Alle har vidst, at vi havde sorteper, selvom spillet er foregået i al venskabelighed. Men det er klart, at vi har haft lidt forskellige interesser.«

Som formand for grundejerforeningen taler Piet Jansen løbende med mange af husejerne.

»Jeg tror, at det har en betydning, at vi har taget fat om sagen og bearbejder alle involverede myndigheder, tillige med Dansk Dekommissionering, der er hovedansvarlig for, at der sker noget.«

Han synes ikke, at Roskilde Kommunes hidtidige håndtering af problemerne har været imponerende. »Men nu er de ved at komme op i omdrejninger,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Albinus
Eva Schwanenflügel og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig skal uranmalm og urantailings opbevares, uden at de skader miljøet.

Jeg har siden juni 2014 forgæves spurgt til planer for uranmalm og urantailings på Risø:

https://atomposten.blogspot.dk/2014/06/atomaffald-hvad-skal-man-gre-med-1130.html

https://atomposten.blogspot.dk/2016/05/hvad-skal-man-gre-med-1130-tons.html

"Ikke uventet mente de udpegede lokaliteter i Danmark, at affaldet fortsat kunne ligge på Risø, indtil den helt rigtige løsning, helst i udlandet, var fundet. Og det var her, at Piet Jansen kunne mærke, at Roskilde sad med sorteper."

Borgergrupperne skal ikke have skyld for det:

Der er mange andre der i tidens løb har hævdet, at affaldet kan blive på Risø i mange år:

https://sites.google.com/site/atomaffaldklarhed/home/affaldetpaarisoe

Hvad skal man gøre med det radioaktive affald fra Risø?”
Hertil vil jeg svare lidt kryptisk.
• Som ingeniør er det let at se at det hele ikke engang er en storm i et fingerbøl med lidt vand.
• Jeg er ikke journalist. Jeg skal ikke skrive nervepirrende om fiktive rædsler.
• Jeg er ikke politiker. Jeg behøver ikke at følge folkestemningen for at blive genvalgt.
Det er nemt at forstå at vindkraftens lobbyvirksomhed er bange.
De er bange for konkurrence fra atomkraft.
• Jeg er ikke en forurener, jeg skal ikke, sådan bare, få folk til at tale om noget andet.
• Heldigvis er jeg ikke Greenpeace.
Deres troværdighed er en myte. Se http://wp.me/p1RKWc-p2
Helt generelt vil jeg henvise til noget andet, som jeg har skrevet http://wp.me/p1RKWc-11J Der kan man se at affaldsproblemet ikke er et problem.

Dorte Sørensen

Regeringen må da straks komme op med pengene til en forsvarlig midlertidig opbevaring af de mange tusind tons grønlandsk uranmalm osv. Det kan da ikke være et problem for regeringen, når de fx. har mange mio. kr. til at flytte fiskeriministeriet og fiskeristyrelsen over til ministeriet for Nordisk samarbejde (eller hvad det hedder i dag) ligeledes har regeringen deres fantasi råderum som de vil give skattelettelser fra.
Derudover forstår jeg ikke hvorfor affaldet skal blive på Risø, når eksperter har redegjort for, at Risø området er et meget dårligt sted for opbevaringen.

Mikkel Kristensen

kære Thorkil Søe - tak for dine links, og der er temmelig sikkert en masse storpolitik, som vi ikke ser og forstår - jeg kan dog nævne både Tjernobyl og Fukushima, og det er muligt de er bygget forkert og det er muligt man skulle have gjort dit istedet for dat // men det ændre altså ikke ved, at ulykkerne er sket? alt ingen har tænkt på affald da Risø blev beslutter vidner blot om, at de politikere vi handler uden at tænke tingende færdigt - hvilket blot er blevet værre og værre // nu kan man vel dårligt synes, at de overhovedet tænker.. (på andet end sig selv)

Dorte Sørensen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tænk så hvis vi havde indført a- kraft, når man ingengang kan finde ud af lagre denne relativt lille mængde affald.
Nogen er igen begyndt at tale for indførsel af a-kraft, med den henvisning, at det skulle være renere end så meget andet energi. Affaldet er IKKE rent, og det er det ikke i hundredvis af år.

Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Kære Mikkel Kristensen
Og tak fordi du ønsker at tage det alvorligt.

Når du, som så mange andre, bringer Tjernobyl og Fukushima op i diskussionen.
Ja så vil jeg hævde at den Danske befolkning er blevet vildledt af nogle, der foregiver at være grønne.

Tjernobyl var et uansvarligt design, der aldrig har været overvejet udenfor det gamle Sovjet.
På trods af ihærdige påstande var der ingen reaktorindeslutning.
Den blev testet på en uansvarlig måde.
Selv mediernes omtale var uansvarlig.
Se mere på http://wp.me/p1RKWc-KH

Naturligvis vil vi ikke forvente en flodbølge som ved Fukushima.
Til gengæld kom forfalskede rædselsberetninger til at fylde diskussionen.
Også der, har jeg forsøgt at lave en vurdering: http://wp.me/p1RKWc-KJ
Helt overordnet kan jeg nævne at folk har levet for generationer – uden skader – udsat for radioaktiv belastning, der langt overgår det der i Japan giver anledning til tvangsevakueringer.
Måske kan det nævnes at George Monbiot, der var en af medstifterne af Greenpeace, udtalte at de små skader på kraftværket overbeviste ham om atomkraftens ufarlighed.

Michael Kongstad Nielsen

Det er på en måde meget passende. Når Roskilde lagde grund til atomeksperimenterne, må de også lægge grund til affaldet, Hvem ellers?
Når folk som Thorkil Søe siger, at det slet ikke er farligt, kan Roskilde jo bare tage det roligt.
Når ingen andre i Danmark har villet have med affaldet at gøre, eller for den sags skyld i hele verden, så må det være fordi, Torkil Søes synpunkt ikke helt slår igennem.

Søren Fosberg

Kulkraft er en teknologi hvor forurening er en integreret del af produktionen. Verdens samlede kulkraftværker udleder hvad der svarer til 50 gange så meget som de samlede udslip fra vulkaner over hele Jorden, dag ud og dag ind, 365 dage om året, år efter år efter år. En global katastrofe. Men denne menneskeskabte monstrøse vulkan bekymrer os mindre end en smule akraftaffald. Det er absurd.

Akraft forurener som nul vukaner. Forurening af atmosfæren er ikke en integreret del af teknologien men kun hvis noget går galt slippes der - ikke co2 men radioaktive stoffer - ud i miljøet. Ikke godt men heller ikke en global katastrofe.

Problemet med akraft er derfor minimalt i forhold til kulkraft. Kulkraft er fjenden og en trussel mod vor eksistens. Den evindelig snak om akraftaffald samtidig med at vi stille atmosfæren gratis til rådighed som losseplads for fossilindustriens affaldsprodukter er ren afledning fra det egentlige problem. Fossilindustrien må gnide sig i hænderne over vores dumhed.

Jeg er ikke tilhænger af akraft i forhold til vedvarende energi. Men så længe der findes kulkraft går jeg ind for at vi bevarer eksisterende akraftværker og eventuelt bygger nye for at fortrænge mere kulkraft.

Pt er der planer om at opføre et halvt hundrede nye akraftværker med samlet kapacitet på 50 GW. Samtidig er 150 værker med kapacitet på 66 GW planlagt til nedrivning. Imens tordner VE frem - kun bremset af korrupte og inkompetente politikere og hjernevaskede befolkninger. Så VE er fremtiden. Hvis det kan nås. For imens kører kulkraft industrien ufortrødent videre uden at betale for sin forurening og med enorme subsidier af forskellig art i ryggen, herunder milliard støtte fra EU.

Det handler om proportioner. Vi er nødt til at rette ommærksomheden mod den absurde brug af fossiler og lægge frygten for lidt akraftaffald til side. Vi kan dække vores behov 100% med VE, hvis vi vil, men udfordringen er at afvikle kulkraft og dens støtteordninger og det bør vi koncentrere os om. Akraft og dets affald er ingen trussel i forhold til kul.

Det vi gør nu er som at lade vores børe lege på motorvejen og insistere på at de bruger styrthjelm