Støjberg havde forkerte oplysninger med til lukket samråd

En aktindsigt fra Inger Støjbergs (V) Udlændinge- og integrationsministerium viser, at ministeren tilbage i juni 2016 til et lukket samråd medbragte et talepapir, der indeholdt forkerte oplysninger.

Talepapiret var udarbejdet af embedsmændene i hendes ministerium.

Det lukkede samråd var indkaldt af Alternativets Josephine Fock efter medieomtale af selvmordsforsøg blandt nogle af de unge asylpar, der var blevet adskilt som følge af Inger Støjbergs instruks den 10. februar 2016. Det var den instruks, som blev udsendt som en pressemeddelelse efter, at ministeren egenhændigt havde fjernet nogle forbehold, og som lagde op til at adskille samtlige unge asylpar, der var indkvarteret sammen.

I dag husker Alternativets udlændingeordfører Josephine Fock ikke, om Inger Støjberg på det lukkede samråd den 23. juni 2016 sagde det, der stod i hendes talepapir om, at Udlændingestyrelsen forinden adskillelsen af asylparrene først havde indhentet oplysninger fra operatørerne.

På tidspunktet for samrådet var Ombudsmanden allerede gået ind i sagen, og efterfølgende havde Udlændingestyrelsen den 28. april 2016 besluttet sig for at genoptage behandlingen af de sager, hvor parrene allerede var blevet adskilt.

På den baggrund var det i juni 2016 magtpåliggende for ministeren at understrege, at Udlændingestyrelsen skulle administrere »indkvarteringsordningen« i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det betød, at hvis styrelsen efter »en konkret og individuel vurdering« af hver enkelt par fandt, at en adskillelse ville stride mod f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN’s Børnekonvention, skulle parret indkvarteres sammen.

»De elementer, der bl.a. kan indgå i vurderingen, er parternes alder, herunder hvor stor aldersforskellen er, om parret har børn sammen, om der foreligger et element af tvang, og om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. i visse tilfælde sygdom,« hed det talepapiret, som var udarbejdet til samrådet.

Så kom den forkerte oplysning:

Der stod også, at ministeren »for en god ordens skyld« kunne »bemærke, at Udlændingestyrelsen i første omgang forinden adskillelsen havde indhentet oplysninger om parterne fra indkvarteringsoperatørerne«.

Det afgørende ord i denne forbindelse er ’forinden’. Det var nemlig ikke korrekt. Kendsgerningen er, at en række unge par blev adskilt, inden styrelsen fik indhentet de nævnte oplysninger.

Det har Inger Støjberg endda selv meddelt Folketinget præcis ét år senere.

Er otte dage ’umiddelbart efter’?

Indtrykket af, at der forud for adskillelsen af de unge par skulle være indhentet de nødvendige oplysninger hos indkvarteringsoperatørerne, er også det, ministeren efterlader i et skriftligt svar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg den 9. oktober 2017.

Her skriver ministeren, at »Udlændingestyrelsen umiddelbart efter udsendelsen« (Informations fremhævelse) af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 havde indhentet »oplysninger om bl.a. fællesbørn, graviditet, familiemedlemmer i Danmark og operatørernes vurdering af eventuelle behov for foranstaltninger« som skulle bruges til »en vurdering af omstændighederne i de enkelte sager«.

Det er et spørgsmål om fortolkning, hvornår noget er ’umiddelbart’ efter. Men kendsgerningen er, at Udlændingestyrelsen først den 18. februar – otte dage efter ministerens instruks – udbad sig de detaljerede oplysninger. Som nævnt var de første par allerede blevet adskilt på dette tidspunkt.

Det bekræfter en af operatørerne over for Information. De første par blev adskilt den 16. februar 2016, seks dage efter ministerens instruks. Det havde operatøren fået besked om fra Udlændingestyrelsen om den 12. februar.

Det fremgår af svaret fra den 9. oktober 2017, at det er de samme oplysninger, som Inger Støjberg havde med på sit talepapir til det lukkede samråd i juni 2016: Operatørerne var blevet bedt om at oplyse, »om familien var velfungerende, om der var bekymring for parternes eller eventuelle børns trivsel, hvordan man vurderede at familien ville fungere efter en adskillelse, og om der i øvrigt var forhold, som styrelsen burde være opmærksom på«.

Da ministeren læste op

Da Inger Støjberg den 23. juni 2017 var indkaldt til et åbent samråd – det fjerde i samme sag – skete noget usædvanligt, som ikke fik meget opmærksomhed. Ministeren skulle redegøre for, hvad der var sket i Udlændingestyrelsen efter modtagelsen af hendes instruks.

»Jeg har selvfølgelig bedt Udlændingestyrelsen om et bidrag til besvarelsen af det spørgsmål, og mit svar bliver derfor også lidt specielt, fordi jeg gerne vil læse styrelsens bidrag op i sin fulde ordlyd. Det, synes jeg, er det rigtigste at gøre i den her sag,« sagde ministeren.

Ministeren har selv forklaret, hvor optaget hun var af at få pressemeddelelsen ført hurtigt ud i livet:

»Det var således afgørende for mig, at der straks blev fulgt op på min pressemeddelelse, og at der blev lagt en så restriktiv linje som muligt,« skrev hun f.eks. i et svar op til sagens femte samråd for snart to uger siden.

Tilbage på samrådet den 23. juni 2017 var det første gang, at ministeren direkte citerede fra embedsmændene i Udlændingestyrelsen, når hun skulle svare på samrådsspørgsmålene.

Det kan konstateres, at Udlændingestyrelsens forklaring ikke var den samme som der stod i ministerens talepapir et år tidligere:

»De første par blev adskilt den 16. februar 2016, dvs. seks dage efter Udlændinge- og Integrationsministeriets pressemeddelelse af 10. februar 2016,« læste ministeren op og fortsatte:

»Den 18. februar 2016 anmodede Udlændingestyrelsen operatørerne om følgende oplysninger: Der blev bl.a. indhentet oplysninger om eventuelle fælles børn, graviditet, familiemedlemmer, som også opholdt sig i Danmark, operatørernes vurdering af eventuelle behov for foranstaltninger m.v. Par med fælles børn blev samtidig bedt om at tage stilling til, hvilken forælder der skulle indkvarteres sammen med fællesbørnene,« fortsatte ministeren.

Ifølge Udlændingestyrelsen skulle oplysningerne bl.a. indgå »i vurderingen af, om der skulle ske adskillelse«.

Information har tidligere fået aktindsigt i den mail, som styrelsen den 18. februar 2016 sendte til operatørerne. Og som det også fremgår af Ombudsmandens senere redegørelse om sagen, lægger indholdet ikke umiddelbart op til, at der skal gøres undtagelser:

»Som bekendt har ministeren besluttet, at par, hvor den ene part er under 18 år, ikke længere kan være indkvarteret sammen/på samme center,« skrev styrelsen og fortsatte:

»Vi har brug for yderligere oplysninger fra jer om de konkrete par, før vi kan vurdere, hvordan vi mest hensigtsmæssigt skiller parrene med/uden børn ad.«

I et medfølgende skema på godt en side skulle operatørerne f.eks. svare på, om den kvindelige og mandlige part ville kunne få støtte fra andre, »når parret flytter fra hinanden?«

Før styrelsen fik de udfyldte skemaer retur, var de eneste oplysninger, styrelsen havde om de unge par, resultatet af den rundspørge, styrelsen i januar havde gennemført. Her havde operatørerne skullet oplyse, om de havde mindreårige asylpar indkvarteret sammen, og hvad deres alder var. Det var de oplysninger, der fik Inger Støjberg til at udsende instruksen den 10. februar.

Udlændingestyrelsen har under hele forløbet fastholdt, at de har foretaget en individuel vurdering af hver enkelt sag. Men det har været uden detaljerede oplysninger om de første beslutninger om adskillelse. Dem modtog Udlændingestyrelsen først den 22. februar.

Før sommerferien måtte Inger Støjberg erkende, at det havde været ulovligt, at de unge par ikke var blevet partshørt inden adskillelsen, hvilket ikke var sket for alle de par, der var blevet adskilt, før sagerne i slutningen af april 2016 blev genoptaget. 

Forklaring hænger i ’tynd tråd’

Selv om Josephine Fock altså ikke erindrer, om Inger Støjberg på samrådet sagde noget om, at Udlændingestyrelsen forinden adskillelsen først havde indhentet oplysninger, så står det i ministerens talepapir, således som Informations aktindsigt viser. For Josephine Fock bekræfter det, »at ministeren endnu en gang har givet forkerte oplysninger til Folketinget, hvad der er helt uacceptabelt«, som hun udtrykker det.

Johannes Schmidt-Nielsen (EL) mener, at ministerens forklaring om, at alle sagerne blev individuelt vurderet, »hænger jo i en nærmest usynlig tråd efterhånden«.

»Det nærmer sig det latterlige at påstå, at man har vurderet sagerne individuelt inden adskillelse, når man ikke engang har indhentet oplysninger om, hvem de unge mennesker var,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

»Det er efterhånden ikke til at finde rundt i, hvad der er op og ned. For Inger Støjberg bliver ved med at ændre i sine mange historier. Vi trænger til, at hele sandheden lægges frem.«

For Holger K. Nielsen (SF) gemmer der sig to »skandaler« her: Dels har Folketinget fået upræcise og forkerte oplysninger fra ministeren, dels har Udlændingestyrelsen adskilt de første par uden at have den nødvendige viden til at gøre det.

Også Mattias Tesfaye (S) har bidt mærke i, at de første unge par blev adskilt, inden myndighederne havde indhentet de nødvendige oplysninger om hvert enkelt par.

»Det eneste, myndighederne vidste, var parrenes alder. For mig at se understøtter det, at Udlændingestyrelsen har taget det gravalvorligt, da Inger Støjberg udsendte sin pressemeddelelse og forlangte, at der straks blev reageret på det.«

Mattias Tesfaye har beskæftiget sig med politik i over 20 år, og alligevel er han blevet overrasket over, hvor meget magt en minister reelt har.

»En minister kan sige, at sådan skal det være, og så bliver det sådan. Ministeren kan igangsætte noget, som masser af mennesker må vide er ulovligt. Derfor er det vigtigt at forfølge den sag, for vi har brug for et folkestyre, hvor det ikke bare kan passere uden konsekvenser, at man misbruger den magt.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg eller Udlændinge- og Integrationsministeriet.