Baggrund
Læsetid: 2 min.

Vi straffer børn og unge hårdere end voksne

Hård kritik fra professor af den særlige ungdomssanktion, som straffer utilpassede og voldelige børn og unge under 18 år hårdere end voksne. Enhedslisten vil gøre op med ungdomssanktionen, mens Socialdemokratiets retsordfører er villig til at se på, om systemet skal indrettet på en anden måde
Den sikrede institution Sønderbro.

Den sikrede institution Sønderbro.

Jakob Dall

Indland
16. oktober 2017

Unge på en 16-17 år idømmes en lang og streng straf på op til to år, mens en 18-årig slipper med en forholdsvis kort fængselsstraf for samme forbrydelse.

Det er bare et af problemerne med den særlige ungdomssanktion, der er et alternativ til ubetinget fængselsstraf for unge mellem 15 og 18 år, som begår alvorlig kriminalitet, mener professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet i en ny bog.

I flere sager prøver de unge ligefrem at slippe med en ubetinget fængselsstraf frem for den ungdomssanktion, som professoren kalder »vidtgående og skønsbetonede indgreb i den personlige frihed over for unge lovovertrædere, der straffes markant strengere end tariffen for voksne kriminelle«.

I 2014 blev 43 unge idømt en ungdomssanktion – 37 drenge og seks piger. En tredjedel havde anden etnisk baggrund end dansk. 21 var dømt for røveri, 11 for vold og fire for brandstiftelse. En tredjedel var under 15 år på gerningstidspunktet, men kun få var over 16 år.

’Ikke dokumenteret’

Lovgivningsmagten har ifølge professoren haft behov for at vise fasthed og handlekraft over for utilpassede unge i grupper, som med vold og trusler har skabt stor utryghed. Men ikke meget tyder på, at det har virket:

»Det har ikke været muligt at dokumentere videnskabeligt, at ungdomssanktionen kan praktiseres på en måde, der gør den bedre egnet end andre foranstaltninger til at mindske de unges tilbagefald i ny kriminalitet,« siger Jørn Vestergaard:

»Grundlæggende repræsenterer de lovbestemte rammer omkring ungesanktionen et påtrængende etisk problem, som strider mod hensynet til elementær retssikkerhed og almindelig rimelighed.«

Ungdomssanktionen blev indført i 2001, men står nu for skud op til de forhandlinger, som Folketingets partier skal i gang med om en ny ungdomskriminalitetspakke.

S: Der skal være konsekvens

Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, siger:

»Vi er enige med Jørn Vestergaard i, at vi har et problem. Ungdomssanktionen er et eksempel på, hvad der går galt, når man prøver at lægge en socialpædagogisk indsats inden for et strafferetligt system. Det tager vi med ind i forhandlingerne.«

Også retsordfører fra De Radikale, Zenia Stampe, meddeler i et skriftligt svar, at partiet tager kritikken alvorligt og er villig til at kigge nærmere på sanktionen og undersøge mulige alternativer. 

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, mener ikke nødvendigvis, at ungdomssanktionen er et problem, men hun er villig til at se på, om systemet skal indrettes anderledes, end det er i dag:

»Men der skal være konsekvens. Og jeg tror ikke, at man ved at afskaffe ungdomssanktionen kan få de unge, der begår kriminalitet, ud af en kriminel løbebane. Vi kommer ikke udenom, at der er unge, der begår kriminalitet igen og igen, som udvikler sig til alvorlige kriminelle, inden de er blevet 15 år. Så det vigtigste er at sætte tidligere ind,« siger Trine Bramsen, der ikke mener, at den kriminelle lavalder skal sænkes.

»Vi ønsker et ’reaktionsråd’, som skal træde sammen første gang, der bliver begået kriminalitet, uanset hvilken alder barnet har. Så skal ressourcepersoner lægge en plan for, hvordan barnet kommer ud af kriminalitet, så barnet mærker, at det er alvor.«

Regeringen lægger op til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet forankret i én samlet lovgivning på tværs af det sociale og strafferetlige system. Der har været talt om, at den kriminelle lavalder skulle sættes ned til 12 år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Børge Neiiendam

Det er somom Jørn Vestergaard vælger at overse, at unge lømler fra 12-års alderen deltager i grovere og grovere kriminalitet. Nogle af disse benyttes bevidst af ældre kriminelle, der så regner med selv at undgå anholdelse og straf.

Hvis et Retssamfund og Borgeres Retsfølelse skal bevares, skal der være passende sanktioner også overfor de helt unge kriminelle.

Det er formentligt rigtigt at de helt unge ikke kan gennemskue deres kriminalitet, og dét må gerne genspejles i Samfundets sanktioner. Men hyggesamtaler omkring et bord, hvor der står sodavand og slik, er ikke med til at fortælle de unge at det de gør ikke under nogen form kan accepteres. Og det uanset hvor vanskelige deres opvækstforhold har været, og det uanset hvor pressede de har været af deres ældre kriminelle omgivelser.

Omvendt så kan man med rette mene at Samfundets almindelige deroute også kan måles på omfanget af unges grove kriminalitet og manges tab af social integritet og samvittighed. Tilstande der begynder ved ligeglade forældre; børneinstitutioner og skoler der er holdningsløse fordi man har frataget de voksne dér muligheden for at medopdrage; manglende ansvarlighed hos mange virksomheder der ikke tager lærlinge og bevidst fravælger unge Borgere af anden etnisk herkomst.