Læsetid 8 min.

’Jeg er swahili-tolk. Men jeg kan ikke tale swahili’

I juli satte Søren Rasmussen gang i et projekt: Han ville se, om han kunne blive ansat som swahili-tolk uden at kunne sproget. Det lykkedes. Og han gjorde det, fordi han på tæt hold har oplevet, hvad fejloversættelser kan betyde for mennesker i Danmark
’Hej, jeg er swahili-tolk, men jeg kan ikke et ord swahili, og jeg vil gerne fortælle jer min historie,’ sådan skrev Søren Rasmussen til Information i august. 

’Hej, jeg er swahili-tolk, men jeg kan ikke et ord swahili, og jeg vil gerne fortælle jer min historie,’ sådan skrev Søren Rasmussen til Information i august. 

Tor Birk Trads

13. oktober 2017

Søren Rasmussen kommer gående med et par briller i panden, et par i hånden og en tyk bunke papir under armen. Han lader stakken dumpe ned på bordet foran sig.

Han tager den første bunke ud af det blå plastikchartek og fjerner en gul post-it fra forsiden. Han læser op: »Børnefaglig undersøgelse, udtalelse fra et krisecenter, speciallægeerklæring.«

Bunken af papirer handler om en ung kvinde fra Congo, som i 2012 bankede på døren til Søren Rasmussen og hans kone Rehema Frederiksens hus. I hånden havde hun et brev fra kommunen, som hun bad Rehema Frederiksen oversætte, fordi hun ikke forstod teksten – Rehema Frederiksen talte ligesom hende selv swahili.

Kort forinden havde kvinden født en datter, som var blevet tvangsfjernet ved fødslen. Det havde den unge kvinde bare ikke forstået, fordi tolken på hospitalet talte en anden dialekt.

Søren Rasmussen henvendte sig til Information, efter avisen havde skrevet om tolkeområdet. Han indledte sin mail med: ’Jeg er swahili-tolk. Men jeg kan ikke et ord swahili.’ Her er han fotograferet sammen med sin kone Rehema, som også er tolk og som til forskel fra sin mand taler glimrende swahili.
Læs også

I brevet stod der, at hun skulle til samtale om en mulig bortadoption. De efterfølgende tre måneder brugte parret »næsten al sin tid« på at være med til samtaler med kommunen, læger og psykologer som bisiddere.

Ifølge parret er den unge kvinde blevet diagnosticeret med både angst og depression ved en fejl, fordi det ’at være bange’ og ’ked af det’ var blevet oversat og forstået forkert.

Sådan har vi gjort

Ansættelsen hos Tolkdanmark skete på Søren Rasmussens eget initiativ. Derefter opfordrede Information ham til at ansøge hos A2D Tolkeservice og Tolkecentret & TRAW Service, hvor han begge steder er blevet ansat.

Vi har fået indsigt i Søren Rasmussens underskrevne kontrakter.

Bureauerne har ligeledes bekræftet Søren Rasmussens ansættelser.

Søren Rasmussen har optaget jobsamtalerne.

Alle kontrakterne er indgået som freelancekontrakter.

Ville skrive kronik

Det er historier som denne, der har gjort, at 51-årige Søren Rasmussen i august sendte Information en mail.

»Hej, jeg er swahili-tolk, men jeg kan ikke et ord swahili,« skrev han: »og jeg vil gerne fortælle jer min historie.«

Nu sidder Søren Rasmussen foran et farvestrålende maleri i stuen i hans gule murstenshus i Silkeborg. Et par meter fra ham står et par afrikanske statuetter i mørkt glinsende træ. Det hele er købt under en ferie til Tanzania, fortæller han.

Søren Rasmussen og hans kone, Rehema Frederiksen.
Læs også

»Det hele startede faktisk lige her,« siger Søren Rasmussen og slår hænderne ned i den sorte velourdug, der dækker spisebordet.

For et par måneder siden kom Rehema Frederiksen hjem en sen eftermiddag efter at have været til jobsamtale hos tolkebureauet Tolkdanmark. Hun havde siddet i et mødelokale sammen med et par unge studerende, som også var mødt op for at søge job som tolk. Ingen af dem var blevet sprogtestet, men de havde begge fået installeret bureauets app, så de kunne begynde at modtage opgaver, fortæller hun.

Da Rehema Frederiksen kom hjem, sagde hun til Søren Rasmussen, at det lige så godt kunne have været ham, der sad der og sagde, at han kunne swahili. »Jamen, så prøver vi,« svarede Søren Rasmussen.

Han fortæller, at den oprindelige plan herefter var, at han ville skrive en kronik. Han ville skrive om den lave kvalitet af tolkning, om hvorfor politikerne ikke gør noget ved det, og om hvor store omkostninger det har for borgerne.

I juli ansøgte han om en stilling som swahili-tolk i Tolkdanmark, som står for tolkningen inden for sundhedsvæsenet i tre ud af landets fem regioner.

Den 4. august blev han kaldt til samtale. I en telefonsamtale inden da blev han spurgt, om han kunne oversætte ord som »arm« og »ben«. Til det svarede han, at det kunne han godt, men han oversatte ikke noget, »og så var det det«, som han siger.

Samme dag satte han sin underskrift på en kontrakt og fik et badge med navn, billede og stillingsbetegnelsen »tolk« på. Han blev også bedt om at installere en app, hvor man i hans profiltekst kunne læse, at opgaver på »både engelsk og swahili gerne må sendes til Søren«. Inden for de første par uger modtog han en række opgaver, som han vel at mærke alle valgte at afvise.

Et politisk menneske

Søren Rasmussen taler langsomt. Hans velartikulerede tale afslører, at han de sidste 15 år har været morgenvært på Radio Silkeborg.

Det er helt grundlæggende for Søren Rasmussen at slå et slag for dem, der ikke kan selv. Han omtaler sig selv og sin kone som et par med »masser af ressourcer«. Han brugte da også en lang række af sine ungdomsår som næstformand i Ungdommens Røde Kors, han har stiftet en afdeling af et ungdomsparti, og så har han været frivillig i et hav af virksomheder og organisationer.

Interessen for tolkeområdet kommer fra hans kone Rehema Frederiksen. Hun arbejder som social- og sundhedsassistent, men har også et enkeltmands tolkebureau ved siden af, hvor Søren Rasmussen har hjulpet lidt til med regnskab og diverse praktiske opgaver.

På grund af Rehema Frederiksens arbejde, og fordi hun har et stort kendskab til det dansk-congolesiske miljø, har parrets hjem ofte fungeret som et nonprofit kontor, hvor mange har lagt vejen forbi, når de har haft svært ved at forstå det offentlige Danmark.

Læs også

Kvinden, som de hjalp i sagen om bortadoption, endte med at få sin datter hjem igen. Hun har i mellemtiden født en søn, som hun har tænkt sig at opkalde efter Søren.

»Men det, synes jeg, er lidt synd for en afrikansk dreng, så jeg har foreslået, om ikke han kan hedde det til mellemnavn i stedet,« siger Søren Rasmussen og fortæller, at han ikke selv har fået børn.

»Men jeg har et hav af børn på gule plader,« siger han og peger på de syv portrætter, der hænger rundt om i huset af børn fra tidligere ægteskaber.

Adspurgt hvor mange mennesker han tror, de har hjulpet gennem årerne, opstår der en lille pause. Han tager sig til panden og siger, at det har han slet ikke tal på. Han ved bare, »at det nogle gange kan være et uretfærdigt samfund, vi lever i«.

Enhver kan blive ansat

Søren Rasmussen går ud i køkkenet for at sætte vand over til kaffe. Det har han gjort et par gange den sidste time, så de hvide krus med hank ikke skal stå tomme hen.

Da han kommer ind igen, sætter han sig på ned og siger eftertænksomt: »Det er så vigtigt, det her.« Det er en sætning, han gentager igen og igen i løbet af samtalen.

Derfor var han også hurtig til at sige ja, da Information spurgte ham, om han havde lyst til at ansøge flere tolkebureauer. Ideen var at afsøge, om Søren Rasmussen blot havde været heldig eller uheldig en enkelt gang, eller om der var tale om en mere generel tendens.

Med til historien hører også, at Søren Rasmussen er en mand, der har tid til den slags projekter. I november 2016 stoppede han på radioen i Silkeborg. Han levede derefter af dagpenge og har siden den 1. oktober været fuldtidsplejefar for en 15-årig pige.

Søren Rasmussen søgte derfor i slutningen af august arbejde i yderligere to bureauer: A2D Tolkeservice og Tolkecentret & TRAW Service. Motivationen var den samme, som han havde givet til Tolkdanmark: At han havde boet i Tanzania, talte flydende swahili og nu gerne ville være tolk. Det hele var selvfølgelig løgn.

Tidligere i år udgav Indvandrermedicinsk Klinik en rapport, som undersøgte 147 patienter, der var blevet henvist til klinikken mellem 2015 og 2016. 95 af dem oplevede fejl i behandling eller diagnose på grund af sproglige misforståelser. (Arkivfoto)
Læs også

Han hiver et stykke papir frem, der viser den underskrevne kontrakt, som han den 30. august modtog fra Tolkecentret & TRAW Service – fem dage efter han havde sendt ansøgningen. Der havde været en kort mailudveksling mellem ham og bureauet, men han havde ikke været til ansættelsessamtale, og han var heller ikke blevet bedt om at påvise sin sproglige kunnen på swahili. I sidste uge modtog han sin første opgave, som han valgte at afvise.

Den 12. september modtog han endnu en mail, hvor der denne gang var vedhæftet en underskrevet kontrakt fra A2D Tolkeservice. På bureauets hjemmeside havde han udfyldt en standardformular, svaret på et par mails, og nu havde han modtaget en kontrakt. Uden ansættelsessamtale, uden sprogtest, uden dokumentation. Han har endnu ikke modtaget opgaver fra bureauet.

Søren Rasmussen understreger flere gange under interviewet, at han ikke har ønsket at udstille specifikke bureauer, men blot påvise »hvor nemt det er at blive ansat som tolk i Danmark«.

»Hvis jeg kan blive ansat i et bureau, kan enhver fra gaden også,« siger han.

Økonomisk gevinst?

Rehema Frederiksen kommer ind i stuen, hvor Søren Rasmussen sidder. I hælene går deres nye plejehund, som hedder Billy. Men de vil gerne have, at den skal hedde Kaka, som betyder bror på swahili. De har lige fået ham i pleje for et par uger siden, fordi Kaka de sidste tre år har levet i fangeskab på Kreta.

»Hun er lyst helt op, efter hun har fået ham. Jeg tror, de hjælper hinanden,« siger Søren Rasmussen om plejedatteren og plejehundens forhold. Udover den 15-årige pige har de også en syvårig dreng, som kommer i aflastning hos dem hver anden uge.

Rehema Frederiksen sætter sig ned ved siden af Søren Rasmussen. Selv om deres indignation over tolkeområdet er til at tage at føle på, kan det indvendes, at parret kan have en personlig interesse i at sætte fokus på lige netop dette område, fordi Rehema Frederiksen har sit eget firma. Til spørgsmålet om, hvorvidt de gør det for at få en økonomisk gevinst ud af det, svarer Søren Rasmussen:

»Det er rigtigt, at det er på grund af hendes arbejde, at jeg har fået indsigt i, hvad der foregår. Men Rehemas tolkefirma er et enmands fritidsfirma, og det bliver det ved med at være,« siger han og forklarer, at firmaet har en årlig omsætning på cirka 40.000 kroner.

»Men jeg har set, hvordan nogle udnytter systemet. Og jeg har mødt nogle skæbner, som har sat sig fast i mig. Det kan ikke nytte noget, når det går ud over andre mennesker,« siger Søren Rasmussen, før Rehema Frederiksen tager over.

»Det kan ødelægge dit liv, hvis ikke du forstår, hvad som bliver sagt. Det ville have ødelagt mit, hvis jeg var kommet alene til Danmark uden minimum at have de fornødne engelskkundskaber,« siger hun og slår ud med armene: »Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen, der gør noget ved det her.«

Søren Rasmussens telefon lyser op og laver en klingende lyd. Det gør den tit. Han holder sig opdateret på nyhedsstrømmen og er aktiv på Facebook. Her har han blandt andet diskuteret tolkning, ligesom han diskuterer alt fra kommunisme til amerikansk politik.

Han fortæller, at han flere gange er blevet kaldt ’Røde Søren’ på grund af sine kommentarer. Før i tiden var han også kendt som ’Nyheds-Søren’ efter jobbet på radioen.

»Måske jeg kommer til at hedde ’Swahili-Søren’ nu?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jesper Harder Søndergaard
    Jesper Harder Søndergaard
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Katrine Damm
    Katrine Damm
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Torben Ethelfeld
    Torben Ethelfeld
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Jesper Harder Søndergaard, ingemaje lange, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Torben Ethelfeld og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer