Læsetid: 5 min.

Talrige overstregninger lægger røgslør over sagen om de adskilte unge asylpar

I 38 konkrete afgørelser om Udlændingestyrelsens adskillelse af unge asylpar er der så massive overstregninger, at det er svært at danne sig et overblik over forløbet i kølvandet på, at Inger Støjberg med en instruks lagde op til en ulovlig praksis i foråret 2016
I sagen om adskillelse af unge asylpar – som følge af Inger Støjbergs instruks – er mange detaljer blevet overstreget i aktindsigt. Heriblandt mange datoer, så det ikke er muligt at lave en tidslinje over sagen. Det afføder nu kritik.

I sagen om adskillelse af unge asylpar – som følge af Inger Støjbergs instruks – er mange detaljer blevet overstreget i aktindsigt. Heriblandt mange datoer, så det ikke er muligt at lave en tidslinje over sagen. Det afføder nu kritik.

Jens Dresling

1. november 2017

Overstregninger, overstregninger, overstregninger …

Hvis oppositionen i Folketinget havde håbet, at Inger Støjbergs svar på spørgsmål 1.034 fra Udvalget for Udlændinge og Integration havde kastet mere lys over sagen om adskillelse af unge asylpar tilbage i forårsmånederne i 2016, må de tro om igen. For selv om svaret var vedlagt et bilag på 111 sider, blev spørgerne ikke meget klogere.

Inger Støjberg var blevet bedt om at oversende »samtlige afgørelser om adskillelse af mindreårige asylansøgere fra deres ægtefælle eller samlever«, som Udlændingestyrelsen havde truffet i ugerne og månederne efter den instruks, som blev udsendt som en pressemeddelelse den 10. februar 2016.

Det var den instruks som, efter at ministeren egenhændigt havde fjernet nogle forbehold, lagde op til at adskille samtlige unge asylpar, der var indkvarteret sammen. Hensigten med spørgsmålet var at skabe et overblik over adskillelserne, som så kunne sammenholdes med den politiske udvikling i sagen – ikke mindst i de første afgørende uger.

Det lukkede samråd var indkaldt af Alternativets Josephine Fock efter medieomtale af selvmordsforsøg blandt nogle af de unge asylpar, der var blevet adskilt som følge af Inger Støjbergs instruks den 10. februar 2016.
Læs også

Selv om spørgerne selv angav, at afgørelserne kunne sendes i anonymiseret form, så havde de ikke forestillet sig så mange overstregninger i de 38 afgørelser i bilaget.

»Det er fair nok, at vi ikke får at vide, hvem det er. Men datoerne skal vi da have,« siger Josephine Fock (Alt.)

– Hvad havde I forventet at kunne se, hvis der ikke var så mange overstregninger?

»Vi ville finde ud af, hvornår der var truffet afgørelse om, at de unge par skulle adskilles, og hvor mange der havde sagde ja til det, og hvor mange der sagde nej,« siger hun.

Mattias Tesfaye (S) oplyser, at formålet med spørgsmålet var at lave en tidslinje for udviklingen i sagen:

»Vi ville gerne have tegnet en tidslinje fra den 10. februar 2016, hvor ulovlighederne begynder, og så indtil administrationen langsomt bliver lovlig. Men det er ikke let at lave sådan en tidslinje, når alle datoer er streget over,« siger han.

Dokumentation. De røde cirkler viser, hvor datoer er overstreget.

Aktindsigt havde givet mere

Det er ikke bare brevdatoen for hver enkelt af de 38 afgørelser, der er overstreget. Det samme er datoen, hvis styrelsen undervejs har vurderet, at et par fortsat skulle være adskilt, og datoerne for, hvornår de enkelte par har været indkaldt til indkvarteringssamtaler eller såkaldte informations- og motivationssamtaler med Udlændingestyrelsen.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) forklarer, at oppositionen ønskede at se afgørelserne, »fordi alt for meget i denne her sag er mørkelagt. Det er voldsomt svært at finde hoved og hale i, hvad der er foregået«.

Hun mener, det er tydeligt, at nogen ønsker at hemmeligholde kronologien i sagen: »Det lugter langt væk af mørkelægning, at de har slettet datoerne.«

Ifølge Holger K. Nielsen (SF) går det ikke, »at ministeren ikke vil informere tilstrækkeligt om de afgørelser. Vi er nødt til at kræve, at vi får de datoer, så vi kan få et mere klart overblik«.

Læs også

Det er en politisk afgørelse, hvilke oplysninger en minister kommer med i et svar til Folketinget. Men ifølge forsker i offentlighed og tidligere medlem af Offentlighedskommissionen Oluf Jørgensen ville det være i strid med offentlighedsloven, hvis datoerne for afgørelserne og for konkrete sagsskridt som f.eks. samtaler var overstregede. Så hvis politikerne havde søgt aktindsigt i afgørelserne i stedet for at spørge Inger Støjberg, havde de haft ret til at se f.eks. datoerne for afgørelserne, vurderer han.

»Reglen i offentlighedsloven er, at der ikke må udleveres oplysninger, der kan identificere enkeltpersoner. Det er det afgørende, og derfor skal man selvfølgelig skjule id-numre, navne, bopæl samt referater af, hvad de pågældende har sagt. Men man må ikke skjule datoerne for afgørelser,« siger Oluf Jørgensen og henviser til offentlighedslovens paragraf 34 om delvis aktindsigt.

»Det er klart, at de datoer har interesse for den parlamentariske kontrol og offentlighedens kontrol,« tilføjer han.

’Praktisk forvaltningsvirksomhed’

Selv om det kommer som en overraskelse for oppositionen, så er der ikke blandt de 38 afgørelser noget skriftligt spor af Udlændingestyrelsens beslutning om i første omgang at adskille parrene.

»Det kommer bag på mig, at den indledende beslutning om adskillelse ikke er skriftlig. Det virker ret vanvittigt, at myndighederne griber ind i borgeres liv med så omfattende et indgreb, uden at nogen har skrevet noget ned,« siger Mattias Tesfaye.

Frem til slutningen af april 2016, hvor ombudsmanden kort tid forinden var gået ind i sagen, anså styrelsen ifølge sin senere forklaring adskillelsen af parrene for at være såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed, som ikke behøvede at blive begrundet.

Konkret oplyser styrelsen over for Information, at den via et bookingsystem gjorde operatørerne af asylcentrene opmærksomme på, hvilke par der skulle adskilles hvornår, og hvortil de skulle flyttes. Der indgik ikke en høring eller samtale med parrene forud for beslutningen. Derudover har styrelsen gjort opmærksom på, at den også har haft »en løbende dialog med indkvarteringsoperatørerne om sagerne« og »i relevant omfang« også afholdt samtaler med parrene inden adskillelsen.

Også Josephine Fock er overrasket over den manglende skriftlighed ved den allerførste beslutning om adskillelse:

»Det er så belastende beslutninger, man træffer om adskillelse, at det er i strid med forvaltningsloven, at man kan gøre det, uden at afgørelsen ligger på skrift,« siger hun.

De tidligste af de 38 afgørelser er seks enslydende såkaldte flyttepåbud. Tre par havde ikke efterkommet ordren om at flytte, og derfor havde de fået en skriftlig afgørelse: »Vi beder politiet flytte dig, hvis du ikke flytter straks,« skrev Forsørgelseskontoret i Udlændingestyrelsen og tilføjede, at der ikke længere ville blive serveret mad eller udbetalt lommepenge.

Vi kender datoen for afgørelsen for et enkelt par, fordi det var deres sag, der efter klage fra en advokat fik ombudsmanden til midt i marts 2016 at gå ind i sagen. Datoen for flyttepåbuddet til dette par var den 3. marts 2016.

Det fremgår af parrets sag, at den mandlige del af parret på et møde med socialkoordinatoren fra det asylcenter, hvor de var indkvarteret inden adskillelsen, havde spurgt til, hvad det var for en lov, der bestemte det. Han »ønsker at se den, da han ikke har hørt eller set noget om denne lov«, skrev socialkoordinatoren og fortsatte: »UT oplyser ham om, at vi pt. ikke har fået tilsendt nogen bekendtgørelse eller lovtekst og derfor ikke kan henvise til noget.«

Påbuddene indeholder også en begrundelse, som i alle seks afgørelser er helt uden undtagelse: Som følge af Inger Støjbergs meddelelse den 10. februar »kan mindreårige asylansøgere ikke længere indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever. Dette gælder også, selv om parret har fællesbørn«.

I et svar op til sagens femte åbne samråd her i oktober har Udlændingestyrelsen erkendt, at påbuddet burde have nævnt muligheden for at gøre undtagelser.

De øvrige 32 afgørelser er alle fra juni 2016 eller senere, efter at Udlændingestyrelsen havde besluttet at genoptage sagsbehandlingen af de første adskilte par. Det drejer sig om 16 afgørelser, som er genoptagelsessager, hvor styrelsen har genoptaget behandlingen af otte adskilte par og besluttet at indkvartere parrene samlet igen. Desuden er der fire afgørelser, hvor to par får lov til fortsat at være indkvarteret sammen, og endelig er der 12 afgørelser, hvor seks par fortsat skal være indkvarteret separat.

Vedrørende omfanget af overstregninger henviser Udlændingestyrelsen til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Ministeriets presseafdeling oplyser, at overstregningerne er foretaget af Udlændingestyrelsen, og at hverken ministeren eller ministeriet har yderligere kommentarer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Katrine Damm
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steen Sohn
  • jørgen djørup
  • Dorte Sørensen
  • Oluf Husted
Stig Bøg, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steen Sohn, jørgen djørup, Dorte Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det er dog utroligt - nu kan ministeriet og udlændingestyrelsen give hinanden skylden for overstregningerne af dato osv.
Hvad med at give udvalget et nyt sæt med KUN overstregninger af navne og andet helt personligt data.

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Joy Nitav, Karsten Lundsby og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Mørklægningsloven virker perfekt!

Dino Karadzic, Katrine Damm, morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Troede vi boede i en retsstat, men Støjberg fra V har med sin adfærd oplyst om andet. Ulovlige afgørelser er åbenbart okay, i Venstre, der streges blot over, og så har man DF mandaterne i ryggen, så er alt tilladt. Utroligt.

Arne Albatros Olsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Vibeke Hansen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Så må Ombudsmanden ind for at undersøge de originale papirer mht. politisk motiveret mørkelægning. Den Sorte Regering lægger hele demokratiet ind i et tykt røgslør.

Christiansborg er efterhånden ét sorte hul hvor der ikke slipper meget lys ud af. Hvordan skulle U-Løkke kunne finde rundt i mørket uden sin førerhund DF?

Katrine Damm, Helle Walther, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, John Andersen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Efterhånden kan man kun få det indtryk, at samfundet er til for politikernes skyld - og absolut ikke omvendt.

Men dem, der ikke kan undgå politikerlede, skal vide, at der faktisk findes velafprøvede og realistiske alternativer. Og et af alternativerne er nu kommet så langt, at de vil hjælpe nye alternativer på vej. Se herunder:
https://www.tamera.org/de/

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Dino Karadzig. Debatten her handler faktisk om “mørklægning” af oplysninger tilfolkestyret, og dermed demokratiet. Ligesom profilerne har kommenteret på.
Det ER ikke noget problem, om vi accepterer børnebrude. Det GØR vi ikke, og vi har lovgivning om det. Til gengæld er det et gevaldigt problem, at ministeren har brugt tvangsadskillelse af børn/unge fra en kultur, hvor ægteskabsalderen er lavere end i Danmark. Hun antager dermed, at en del af deres kulturelle og religiøse ballast erklæres ulovlig, selvom de blot søger om beskyttelse fra krig og nød. Hvorfor må disse sager ikke ses efter i sømmene? Er det mon fordi, de faktisk er lige så hjemmelavede, som hendes børnehaver, der ikke måtte servere svinekød, det tror jeg. Alene det, at vi som seere har fulgt “unge mødre” og lige så unge fædre på TV, der bor sammen som familier med deres børn, og lidt hjælp fra kommunen, gennem snart mange år. Mange under myndighedsalderen. Dem har Støjberg åbenbart ikke den store frygt for bliver undertrygt eller går glip af noget.

Inger Støjberg ministeransvarlighed og danskernes holdning til barnebrude med eller uden muslimsk baggrund har intet at gøre med hinanden. Det er to vidt forskellige debatter.

Per Fabricius, Flemming Berger, Katrine Damm, Trond Meiring, Helle Walther, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Lars Bo Jensen og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fra artiklen :
"Så hvis politikerne havde søgt aktindsigt i afgørelserne istedet for at spørge Inger Støjberg, havde de haft ret til at se f.eks. datoerne for afgørelserne, vurderer han". (Oluf Jørgensen, forsker i offentlighed og tidligere medlem af Offentlighedskommissionen).

Sikken en omgang pindehuggeri.. Men så må politikerne jo søge aktindsigt i afgørelserne, som her foreslået? Og kan aviserne ikke gøre det samme?
Man skulle tro, det var militære hemmeligheder det handlede om, og ikke ulovlig forvaltning.
At ministerie og styrelse oveni købet skubber ansvaret for mørklægningen/overstregningerne over på hinanden, undrer mig ikke, ingen har lyst til at stå til ansvar. Især fordi ministeren aktivt forsøger at skubbe hele ansvaret over på embedsværket.
Men som mange her i tråden siger, utroligt at det er kommet så vidt i Danmark, at vi har en regering, der med et støttepartis velsignelse omfavner ulovlivligheder udfra mavefornemmelser, og benytter enhver lejlighed til at chikanere flygtninge,og i det hele taget anerledes tænkende.
DF har som målsætning at få skrevet Danmark helt ud af Menneskerettighederne, en konvention vi selv var med til at skrive og oprette. Den lige vej mod diktatur og undertrykkelse. For menneskerettigheder gælder også os selv, hvert enkelt individ i landet.
Hvad Socialdemokratiet laver med dem som bonkammerater, er mig en gåde..!

Flemming Berger, Vibeke Hansen, Katrine Damm, Trond Meiring, Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er også voldsomt bekymrende, at mange køber udlægningen om 'barnebrude, når vi i mange år, som beskrevet af Vibeke Hansen, har kunnet følge "De Unge Mødre" i medgang og modgang på TV.
Såkaldte barnebrude er åbenbart kun et problem, hvis de kommer fra andre kulturer. Og dem behøver man ikke spørge om adskillelse, jævnført Støjberg.

Helle Walther, Vibeke Hansen, Katrine Damm og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Ordet barnebrude er Inger Støjbergs retorik, slør dækning, for at håndtere sagen forkert. Læs ulovligt. Barnebrude betyder under 15, og ingen af de kvinder, der er kommet hertil som ægtepar er under 15 og gift med ældre mand. De er 17 år og ældre. Ville IS kalde prinsesse Anne Marie for barnebrud, da hun som 16 årig forlovede sig med Kong Konstantin, og giftede sig med ham som 18 årig.
Og det er svarbrevet der er mere sort end hvidt, der er problemet. ikke IS`s fejlord i en prækær sag.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Dorte Sørensen, Katrine Damm og Trond Meiring anbefalede denne kommentar