Læsetid 8 min.

Tor Nørretranders: Samfundet minder mig om en deprimeret person

Det kan føles, som om verden er ved at gå i opløsning i disse år. Men faktisk står vi over for en ny oplysningstid, siger den bogaktuelle forfatter Tor Nørretranders
Glem pessimismen på grund klimaforandring, frygten for atomkrig og flygtningekrise. Historisk set er det optimisterne, der sejrer, lyder det fra bogaktuelle Tor Nørretranders.

Glem pessimismen på grund klimaforandring, frygten for atomkrig og flygtningekrise. Historisk set er det optimisterne, der sejrer, lyder det fra bogaktuelle Tor Nørretranders.

Ulrik Hasemann

30. oktober 2017

Klimaforandringer og flygtningekrise. Fake news og postfaktualitet. Højrepopulismens fremmarch i Europa, truslen fra Nordkoreas atomvåben og amerikanernes valg af Trump.

Det kan føles, som om vi lever i en opløsningstid, hvor alt går ad helvede til. Men faktisk står vi på kanten til en ny oplysningstid.

Det mener forfatter Tor Nørretranders. I sin nye bog, der udkommer i dag, argumenterer han for, at vi skal Se frem – som bogen hedder – i stedet for at blive lammet af apati, sådan som han oplever, at vi gør.

»Samfundet minder mig om en deprimeret person,« siger Tor Nørretranders.

»Virkelig mange af os har en tendens til at være mere modløse og hænge mere med næbbet, end vi havde behøvet.«

Godt nok er der noget om opløsningssnakken, understreger Tor Nørretranders – selv om der er »mere godt, der pibler frem, end vi normalt tænker på«, som han formulerer det.

Men opgivenhed nytter ikke noget. Og svaret på problemerne har efter hans opfattelse været kendt i mere end 200 år i form af oplysningstidens idealer.

Forfatter Tor Nørretranders.

Ulrik Hasemann

»Agendaen med bogen er i virkeligheden en rebootning af det borgerlige samfund.« 

»Det er blevet klart for en masse mennesker, at alt det, vi tog for givet, er truet nu. Og derfor må vi mobilisere os for oplysningstidens begreber.«

Brugte batterier

Opskriften på, hvordan vi får rebootet samfundet, finder Nørretranders i det kategoriske imperativ, grundstenen i den tyske oplysningstænker Immanuel Kants moralfilosofi:

Opfør dig sådan, at grundlaget for dine beslutninger også kan danne grundlag for en almengyldig lovgivning. Eller med andre ord: Du skal handle, som du mener, alle andre burde handle i din situation. Tor Nørretranders forklarer det med batterier som eksempel:

»Hvis man tænker utilitaristisk, forsvinder det nemt i sådan noget med, at det ikke gør nogen forskel i det store billede, hvad jeg gør med mine brugte batterier. Så forsvinder man selv og bliver ubetydelig og et offer,« siger han.

»I stedet skal man tænke, at det, jeg nu gør med mine batterier, skal kunne være rettesnor for, hvad alle andre gør med deres batterier. Så føler man en mærkelig lille varme eller glød inden i.«

Det gælder ikke bare for brugte batterier. Det er den forskel i mindset, der »afgør, om samfundet integrerer eller disintegrerer«.

»Vi skal ikke hænge med hovedet over Trump og klimakrisen. For så bliver vi apatiske, så får Trump initiativet, og så sker der ikke noget med klimakampen. Og så går det hele faktisk under i en eller anden forstand. Men hvis vi ser frem og kæmper videre for vores børns og børnebørns verden, er der større chance for, at vi får løst problemerne. Vi skal se på, hvordan vi kan gøre verden bedre. Og det har Kant en opskrift på,« siger han.

Atomvåbenfri børnehave

Så vi skal prøve at handle, som vi mener, at alle andre burde handle i vores situation. Men hvordan får det væltet Trump? Hvordan får det løst klimaproblemerne?

»Spørgsmålet er ikke, hvordan din næste handling i sig selv kan vælte Trump. For det kan den ikke. Der skal mange små ting til.«

For eksempel, siger Tor Nørretranders, var der i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 80’erne mange, der udråbte deres lokale børnehaver som atomvåbenfri zone i protest mod våbenkapløbet mellem USA og Sovjet.

»Det kan jo virke en kende absurd og naivt,« siger han.

»Men pointen var, at når tilpas mange gjorde sådan nogle ting, skabte det en eller anden form for stemning i samfundet, som skabte en eller anden form for erkendelse af, at man blev nødt til at gøre noget – også hos politikere og militære generaler.«

Tor Nørretranders: 'Se Frem'.

Men Kant sagde det for mere end 200 år siden, og der står jo noget lignende i biblen. Så hvad nytter det, at du siger det her i 2017?

»Der er jo nogle erkendelser, som er næsten irreversible – som at Saturn har en ring, eller at jorden er rund. Der skal godt nok meget Trump til for at ændre vores erkendelse af det. Men så er der andre erkendelser, som har en algoritmisk karakter, og som så at sige skal gentages og genopføres i hver eneste handling, vi foretager os.«

»Det er ikke nok, at det står på et stykke papir. Det skal leves for, at det virker. Og lige nu lever vi i en tid, hvor der er en tilbøjelighed til at glemme den kraft, der ligger i at turde tænke på sig selv som en, der handler på den måde, alle andre også burde handle på.«

Like-kultur

Og hvor er det, du ser, at vi har glemt det?

»Det er en læsning af stemningen. Kant siger, at vi skal tænke selvstændigt og tænke på andre. Men folk tænker jo ikke ret selvstændigt. På sociale medier handler enormt meget af det, der foregår, om at like noget, andre tænker, eller refererer andre for at tænke. Den selvstændige tanke glider i baggrunden til fordel for en like-kultur. Det gælder også de elektroniske massemedier med alt deres ’klik og like’. Og hvis man ser på, hvad folk skriver på Facebook og Instagram, er meget af det ekstremt selvoptaget. Så når vi tænker, tænker vi meget lidt på andre.«

Men tror du ikke, at dem, du er politisk uenig med, handler sådan, som de mener, alle andre burde gøre? Dem, der stemmer på Trump for eksempel?

»Jeg ved ikke, hvor meget de tænker på Kant og det kategoriske imperativ. Men jo. De føler, at de slår i bordet, og at det er det bedste for os allesammen i det lange løb. På mange måder er det sundt. På den måde at demokrati er en fantastisk mekanisme til at forløse en folkelig vrede og frustration uden brug af vold. Og det er jo meget tankevækkende med Brexit og Trump, som begge var meget tæt på fifty-fifty-afgørelser. Havde vi overhovedet taget de andre alvorligt, hvis de havde tabt? Nej, så havde vi nok bare sagt ’pyh, nu er det overstået, lad os komme videre’. Nu tvinger de os to til at snakke om nogle ting, som vi ellers ikke ville have snakket om. Set i et samfundsperspektiv er der noget helende i, at det sker.«

Wikipedia viser vejen

Du går så vidt som til at sige, at en ny oplysningstid er på vej. Hvad giver dig troen på det?

»Den indflydelsesstruktur, som internettet giver mulighed for. Den måde at organisere samfund på, som er meget mere peer-to-peer, meget mere menneske-til-menneske, end den top-down-måde vi har været vant til at indrette samfund på.«

Eksempelvis blev den oprindelige oplysningstid i høj grad sat i gang af encyklopædiprojektet, siger Tor Nørretranders. Ideen var at samle den tilgængelige viden og dele den med så mange som muligt. Og her ser han en umiddelbar parallel til nutidens internetleksikon Wikipedia og i en vis udstrækning også Google.

»Det sker så samtidig med, at alle mennesker ser kattevideoer på Facebook. Så det er ikke, fordi det er modsætningsløst. Men det var det jo bestemt heller ikke i oplysningstiden i 1700-tallet,« siger Tor Nørretranders.

»Der er noget af det, der sker nu, noget af den tagen-sagen-i-egen-hånd og skabe nye måder at håndtere problemer på i landsbysamfund og i byernes dyrken grøntsager og så videre, som signalerer, at der er ved at ske en forandring i, hvor meget man venter på magthaverne.«

Du har så en tro på, at det bedste argument vil vinde. Men vi ser jo Trump blive valgt. Når internettet ikke har kunnet forhindre det, hvorfor skulle det så kunne bekæmpe det?

»Internettet er en infrastruktur. En mulighed. Ikke andet. Det gode sker ikke, hvis folk ikke gør det.«

»De sociale medier giver en fantastisk mulighed for, at alle kan udtrykke, hvad de vil, og det er jo vidunderligt. Men det er også det, der er problemet. Alle kan udtrykke alt, og så ender det i støj, hvis vi ikke kan finde ud af at navigere i det. Og så er der nogle som Trump, der viser sig som snedige mestre i at udnytte den her infrastruktur i en retning, som jeg ikke bryder mig om. Det skal vi som kultur og civilisation finde nogle måder navigere i.«

Ulrik Hasemann

Vi er her endnu

Det baserer sig jo på antagelsen om, at folk kan navigere i informationsstrømmen – eller i hvert fald lære det. At det bedste argument i sidste ende vil vinde. Og at folk vil lade sig overbevise af fakta. Ved du, at mennesket er skruet sådan sammen?

»Ja, det ved jeg. Og hvor jeg ved det fra? Fra at vi sidder her og snakker sammen. Historisk set har der altid været nogen, der har været meget optimistiske og troede, at det hele nok skulle gå, og så nogle, der var meget pessimistiske og sagde, at nu er verdens undergang lige om hjørnet. Optimisterne har altid ret i det lange løb.«

For eksempel, siger Tor Nørretranders, kulminerede næsten alle de store kriser i moderne tid i 1961, da han var seks år gammel. Atomvåbenkapløbet, befolkningstilvæksten, hungersnøden og miljøproblemerne. I 1999, da hans søn var seks år gammel, havde situationen ændret sig »radikalt«. Faren for en atomvåbenkrig virkede til at være drevet over, befolkningseksplosionen var begyndt at flade ud, og der blev sat ind over for forurenings- og ressourceproblemerne.

»Så der er et eller andet i menneskeheden, der gør, at når vi bliver konfronteret med et problem, så forholder vi os til det,« siger han.

»Vi er lidt langsommere, end vi troede, til at løse klimaproblemerne, og der er stadigvæk atomvåben. Men i det lange løb har optimisterne altid vundet. Vi er her endnu. Det viser, at den sunde fornuft har domineret. Det betyder ikke, at vi skal læne os tilbage og sige, at tingene nok løser sig af sig selv. For den eneste grund til, at vi overlevede, er, at folk har været bekymrede og opsatte på at gøre noget.«

Rettelse: I faktaboksen til artiklen, fremgik det fejlagtigt, at Tor Nørretranders nye bog 'Se frem' udgives af Gyldendal. Det er forlaget People's Press, der udgiver bogen. Information beklager fejlen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jens Peder Nielsen
    Jens Peder Nielsen
  • Brugerbillede for Toke Kåre Wagener
    Toke Kåre Wagener
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Hans Martens
    Hans Martens
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Pia Colère Lenau
    Pia Colère Lenau
  • Brugerbillede for Lars Peter Simonsen
    Lars Peter Simonsen
Jens Peder Nielsen, Toke Kåre Wagener, Torben K L Jensen, Hans Martens, Eva Schwanenflügel, Pia Colère Lenau og Lars Peter Simonsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Frede Jørgensen
Frede Jørgensen

Tor og Kant er ok- men regeringen skal væk, pronto!

Morten Nielsen, Britta B. Hansen, Vibeke Hansen, lars søgaard-jensen, Peter Nielsen, Torben K L Jensen, Torben Skov, Lone G. Anderberg, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Pia Colère Lenau, Lars Peter Simonsen, Trond Meiring og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Peter Simonsen
Lars Peter Simonsen

" et lærd undervisningsregime"? Jamen så lad os da for guds skyld vælge sådan et. Hvem vil I
anbefale?

Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Jens Thaarup Nyberg, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Colère Lenau
Pia Colère Lenau

Jeg holder med Tor- en uforbederlig optimist. Og dæleme selvfølgelig har han ret.

Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Frede Jørgensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Pessimisten - "Nu kan det sgu da ikke blive meget værre"

Optimisten - "Ork jo"

God dag der ude

Toke Kåre Wagener, Morten Nielsen, Henriette Bøhne, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Peter Nielsen, Jens Kofoed, Tue Romanow, olivier goulin, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Jens Thaarup Nyberg, Morten Balling, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Bjerg, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Jan Troelsen, Frede Jørgensen, Hans Aagaard, lars søgaard-jensen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Hvis jeg nu skal tænke selvstændige tanker om fremtiden, synes jeg mest af alt, den minder mig om et langsomt trafikuheld. Men må hellere prøve at mobilisere resterne af de udtjente batterier..
I det mindste er der altid interessante tænkere her på avisen! Og i dette selskab, med en god kop kaffe ved hånden, ser det måske lidt lysere ud. God morgen, derude :-)

Morten Nielsen, Jørn Andersen, Vibeke Hansen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Morten Balling, Kim Øverup, Bjarne Bisgaard Jensen, Mikkel Kristensen, Leo Nygaard, Anne Eriksen, Frede Jørgensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Toft Madsen
Lars Toft Madsen

Take me back, take me back, take that thing right out of here (Cream). Tak til Tor, der kom nu meget godt ud af os fra Det Fri i Bagsværd!!! Handling gi´r forvandling, start med dig selv.

Morten Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Op med humøret - nu kan Danmark de næste 40 år sende strøm til Storbritannien fra alle vores grønne vindmøller!
Vi skal da bare søge oplysninger på nettet, ikke? - og den kunstige intelligens...

Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Ja ledningen vil koste 11 mia kr. og beregningerne er ikke offentligt tilgængelige (kilde P1-morgen).
Venstre o.a. klagede meget da Togfonden ville få EL-nettet gjort færdig på hovedstrækningerne for tognettet. Men ville det ikke ha' været bedre at bruge grønstrøm til vore tognet og EL-biler end at lave forsyningsledninger til andre lande. I dag er "vi" mere et transitland mht. vores samarbejde på El-forsyningen.

lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

»I stedet skal man tænke, at det, jeg nu gør med mine batterier, skal kunne være rettesnor for, hvad alle andre gør med deres batterier. Så føler man en mærkelig lille varme eller glød inden i.«
Hmm ...

Grethe Preisler, Claus Høeg, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes snarere, at samfundet ligner en person på speed. Der købes biler og huse og aktier som aldrig før, eller rettere nogle gør. For uligheden er stor. Faktisk er uligheden verdens største problem i dag, Hvordan Tor Nørretranders håndterer det i sin bog, ved jeg ikke.

Uligheden var også stor i 1700-tallet, hvor oplysningstiden fulgtes ad med de borgerlige revolutioner, der indførte demokratiet og en betydelig udligning af stands- og indkomstforskelle.

Hvis Tor Nørretranders kan få en nye oplysningstid til at fremme endnu en udlignings-proces, så tager jeg hatten af. Men at bladre i Wikipedia og sige "Se frem" er næppe tilstrækkeligt. Det ville være som at bruge den fra 1001's nat: "Sesam, sesam,
luk dig op"!

Nej, det vi har brug for, er en regulering af kapitalen, jf. Thomas Piketty, s. 479 ff.
En ny oplysningstid burde behandle spørgsmålene
1) hvordan får vi reguleret kapitalen demokratisk, og fordelt velstanden mere ligeligt..
2) hvordan får vi styr på klodens temperaturstigning
3) hvordan får vi i øvrigt gjort verden mindre spændingsfyldt og krigerisk

Anne Schøtt, Toke Kåre Wagener, Britta B. Hansen, Ejvind Larsen, Curt Sørensen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Peter Nielsen, Tue Romanow, Katrine Damm, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Jens Thaarup Nyberg, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling
Peter Sterling

"Se Fremad" hvis du har sociale skyklapper på, glem klimaforandringerne, tag dig ikke af flygtningekrisen, kun optimisme sælger bøger. Forfattere og selvhjælpsguruer, siger at hvis vi graver dybt nok i os selv og fokuserer på lykke, finder vi vores indre styrke, så vil vi få alt hvad vi ønsker og drømmer om - om få år.

Vi står over for en ny oplysningstid, hvor højtuddannede meningsdannere og lobbyfirmaer konstruerer den offentlige mening udfra propagandaindustriens seneste forskning indenfor massepsykologi, de gratis medier flytter stemmer ved kommunevalget. Demokratiet er efterhånden kun for middelklassen, nu gælder princippet: "En million en stemme".

Historisk set er det optimisterne, der sejrer, kun de modløse, fattige og deprimerede hænger med næbbet. Dem der har en tilværelse som er præget af nedskæringer, umenneskelig social kontrol, har halen hængende ind imellem benene i ydmygende stilling, og hundrede tusinde har ingen indtægter overhovedet. Her gælder det om at være lydige og underdanige i et land, som de ikke længere ønsker at leve i. Hvordan er det lille land blevet så lille at man ikke længere har råd til de handikappede, de syge og uarbejdsdygtige?

Udgifterne til ledelse og administration er eksploderet, socialvæsenets direktører tjener millioner på at fjerne pengene i bunden af samfundet. Vi ser den overdrevne luksus til politikerne, og har den rigeste regering som kan købes for penge, og som nægter at løse de sociale og økonomiske problemer, men som i stedet for skaber lidelse for socialt udsatte borgere.

Livsstilsjournalisterne bombarderer vores samfund med illusioner og myter med det vage og uspecifikke løfte om at det bliver bedre i morgen, de lover en lysere fremtid, men det viser sig snart at det er en fremtid med ydmyg kontrol og underdanighed. Der er skabt en forbrugerkultur med virksomhederne i fokus og medmennesket som er lammet af apati.

Kunstnere ansatte i reklamebureauer bruger deres talent på at fremstille illusioner om rigdom, tonsvis af reklamer for milliarder af kroner, der viser de smukke og rige der lever i komfortabel sorgløs luksus.

Henny Paudel, Anne Schøtt, Jan Pedersen, Toke Kåre Wagener, Anders Graae, Morten Nielsen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Erik Nissen, Katrine Damm, Peter Wulff, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

»Agendaen med bogen er i virkeligheden en rebootning af det borgerlige samfund.«

Altså et sted midt imellem dem, som det går rigtig godt for, og dem, som det går tiltagende rigtig skidt for. Det vil sige en reeboting af middelklassen.
Hm. Tjah. Måske kan Tor Nørretranders råbe dem op. Nogen må vel lykkes med at fange deres opmærksomhed på et tidspunkt.

Britta B. Hansen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Mon ikke folk nu på flere områder er ufattelig meget bedre informerede eller om man vil "oplyste" end under den såkaldte "oplysningstid"? Så er der jo egentlig slet ikke tale om noget fremtidigt. Spørgmålet er vel mere hvilken "oplysning"? Hvem siger en masse mere i og for sig overvejende korrekt information om alt muligt vil løse så meget i sig selv?

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

" ... den eneste grund til, at vi overlevede, er, at folk har været bekymrede og opsatte på at gøre noget."
Ja, Kant har noget at takke for.

Brugerbillede for Arne Lund

Nørretranders' bøger og skriverier har altid mindet mig om det afdøde amerikanske tidsskrift, der hed Readers Digest - på dansk: Det Bedste. Ikke holdningsmæssigt, langtfra, men i metoden.
Flittig brug af copy-paste. Her det bedste fra Buddha til Kant til Rudolf Steiner og Jørgen Steen Nielsen. Naturligvis tilsat Nørretrander's egen dialekt, men alligevel: Et - af og til - banalt sammenkog, af hvad andre har ydet. Personlig foretrækker jeg den ægte vare.
Men hva' fa'en....der er brug for lys i mørket i disse ulvetider, så bogen skal nok blive solgt i store mængder.

Morten Nielsen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Jens Thaarup Nyberg, Katrine Damm og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Damm

Indrømmer med det samme har altid syntes, at Nørretranders var lidt anstrengende.
Tangerer lidt selvhjæpslitterartur iblandet dyb filosofi og (Jubel) optimisme.
Indrømmer ligeledes har aldrig orket at læse en af hans bøger. Det lyder bare for positivt/optimistisk, når man nok snarere tilhører det mere depressive segment.
Undskyld, må se at stramme op og holde op med det der depressive pjat.
Nu er det altså Ikke alle, der magter Nørretranders (jubel)positive indfaldsvinkel. Undskyld igen. Sikkert bare mig.
Nørretranders lyder altså bare i mine ører noget letkøbt.

Peter Nielsen, Morten Nielsen, Arne Lund, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Maria Jensen, Michael Kongstad Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for emil groth

Vi har set fremad længe hvilket har resulteret i, at nu skal vi se frem.
Det skal nok blive skide godt.

Peter Nielsen, Katrine Damm, Morten Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg, Anders Dahl og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maria Jensen

Mon ikke årsagssammenhængen er den modsatte: Det er de, der har sejret, der er optimistiske. Fordi de sejrede.

Eva Bertram, Katrine Damm, Morten Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Chr. Pedersen
Knud Chr. Pedersen

En ny oplysningstid, javel, men den kunne så passende tage udgangspunkt i en analyse af, hvad der har forårsaget tingenes tilstand. Det kunne ske gennem en civilisationskritik, der tager udgangspunkt i kolonitid og imperialisme. Hvordan det er lykkedes den vestlige civilisation at smadre stort set alle kontinenter og undertvinge millioner - milliarder af mennesker sin vilje gennem udbytning, slavegørelse og udryddelse. Dette er den vestlige civilisations kulturarv til denne verden. Siden 1. verdenskrig er den vestlige civilisations fingeraftryk på klodens tilstand kommet helt ud af kontrol. Den selvsamme civilisation, det højeste civilisations stade i verdenshistorien, som er en del af den vestlige civilisations egen selvforståelse, har med sin uhæmmede blinde vækstøkonomi og tilliden til de neoliberale markedskræfter bragt kloden nærmere på et klimamæssigt kollaps ved at sætte alle advarsler om noget sådant helt overhørigt gennem lige dele fornægtelse, demokratisk ligegyldighed og egen selvtilfredsstillende grådighed. Den vestlige civilisation tillader og har tilladt markedskræfternes frie hærgen, som har udgangspunkt i den kernen af vestlige civilisation selv. Det er der, den nye oplysningstid burde have sit kritikudgangspunkt. Det er vel overflødigt at sige, at det haster, mere end nogensinde. Og det kommer ikke til at haste mindre de næste 20 til 30 år.

Henny Paudel, Katrine Damm, Morten Nielsen, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Marianne Bjerg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

En ny oplysningstid kræver et ændret optag på universiteterne og også nye studieretninger hvis det skal lykkes og en langt bedre formidling af resultaterne således at befolkningen får en forståelse af, hvad der er nødvendigt og hvad retning samfundet burde have for at blive bedre end det er nu. Men det vil politikerne aldrig tillade for det ville undergrave deres magt.

Hvis det skal lykkes så skal man også opgive ideerne om de statiske studieforløb og lade de studerende prøv nye veje af og det skal ikke handle om karakterer men om nye måder at tænke på, Man skal væk fra måle veje tankegangen og hen mod nysgerrigheden og kreativiteten. For ellers så får man ikke ny tænkning og det er det der mangler ;-)

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Nielsen

Tor Nørretranders - endnu et offer for tidens fremherskende og tyranniserende positivitets-fascisme? Eller bare en udspekuleret forfatter, der forsøger at optimere sit bogsalg? Jeg køber ikke hans tynde te.
Vh. En oplyst realist

Katrine Damm, Jens Thaarup Nyberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Chr. Pedersen
Knud Chr. Pedersen

Lige en rettelse - I min kommentar d. 1. oktober, 2017 - 09:01 fik jeg skrevet ""som har udgangspunkt i den kernen af vestlige civilisation selv"" Det skulle have været ""som har udgangspunkt i kernen af den vestlige civilisation selv""