Læsetid: 5 min.

Trods invaliderende angst og en IQ på 48 skal Kasper gennem sit andet ressourceforløb

Langt færre udviklingshæmmede får i dag tildelt førtidspension sammenlignet med før fleksjob- og førtidspensionsreformen. En af dem er Kasper Frydenlund, der trods et udviklingsniveau som en seks-otte-årig dreng og invaliderende angst skal gennem sit andet ressourceforløb
På trods af lægelige opfordringer om at tildele ham førtidspension, flere mislykkede erhvervspraktikker og svær angst påbegyndte Kasper Frydenlund, som er udviklingshæmmet, for få måneder siden et ressourceforløb, der er sat til at vare i fem år. Her ses han sammen med sin mor

På trods af lægelige opfordringer om at tildele ham førtidspension, flere mislykkede erhvervspraktikker og svær angst påbegyndte Kasper Frydenlund, som er udviklingshæmmet, for få måneder siden et ressourceforløb, der er sat til at vare i fem år. Her ses han sammen med sin mor

24. oktober 2017

Kasper Frydenlund er 21 år og udviklingshæmmet. Han har en IQ på 48 og et udviklingsniveau som en dreng på seks til otte år. Kasper Frydenlunds mentale handicap betyder, at han ikke kan klare sig selv. Derfor bor han på et bosted i Odense med andre udviklingshæmmede.

På trods af lægelige opfordringer om at tildele ham førtidspension, flere mislykkede erhvervspraktikker og svær angst påbegyndte Kasper Frydenlund for få måneder siden et ressourceforløb, der er sat til at vare i fem år.

Det er anden gang, at Kasper Frydenlund skal gennemføre et ressourceforløb. Det første tog et år og skulle hjælpe den unge mand med at tøjle sin angst. Den mission mislykkedes desværre, og psykologen konkluderede, at angsten hverken kunne kureres eller behandles yderligere.

På baggrund af ressourceforløbet bad Odense Kommune en speciallæge i almen medicin udrede Kasper Frydenlunds mentale tilstand. I konklusionen står der, at »denne 20-årige unge mand er alment meget dårligt intellektuelt fungerende – så dårligt, at han ikke vil have mulighed for at begå sig på nogen almindelig arbejdsplads«.

Lægens konklusion stemte overens med en lignende udredning fra Rigshospitalets neurologiske afdelingen et år tidligere.

»Jeg har meget svært ved at se patienten på det ordinære arbejdsmarked, (dette gælder også i et fleks- eller et skånejob),« skrev neurologen dengang.

Mislykkede praktikker

Information har med tilladelse fra Kasper Frydenlunds mor, som er hans værge, fået indsigt i hans sag. Selve Kasper Frydenlunds historie fortælles af mosteren, Jette Frydenlund, der hjælper familien med »alt det praktiske«.

»Det ryster mig, at vi er begyndt at sende børn, der ikke forstår, hvad der foregår omkring dem, i lange ressourceforløb,« siger Jette Frydenlund.

»En dag skulle vi til samtale i kommunen. Kasper spurgte mig, om han ikke nok måtte kravle langsomt fra venteværelset ind til samtalen. Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke bare gik normalt, hvortil Kasper svarede, at mødet ville vare i kortere tid, hvis han kravlede derhen. Kasper ligner en voksen mand, men han er kun en dreng, og han forstår simpelthen ikke, hvorfor han skal til alle de her møder hele tiden,« siger hun.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) medgiver, at det »er ingen hemmelighed, at vi har set eksempler på jobcentre, der har sendt borgere i ressourceforløb, selv om det har været meget svært at se, at de kunne komme tættere på arbejdsmarkedet«.
Læs også

Da Kasper Frydenlund blev færdig med 10. klasse på en specialskole i Odense, begyndte han et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb (STU) for udviklingshæmmede. Frem mod sin 19-års-fødselsdag havde Kasper Frydenlund været i tre forskellige virksomhedspraktikker. Alle tre blev afbrudt før tid.

»En af gangene bad en leder på et værksted Kasper om at hente kosten i ’det lange skab’. Bagefter – og det er typisk for Kasper – sneg han sig ud for at ringe til sin mor og spørge, hvor de lange skabe står henne.

»Når det regner, kan han finde på at ringe for at spørge sin mor, om han skal tage jakke på.«

Seks års ressourceforløb

Kasper Frydenlund afsluttede STU-forløbet uden at gennemføre en eneste af sine praktikker. Praktikkerne havde samtidig forværret hans angst, forklarer mosteren, og derfor var det netop angsten, det første etårige ressourceforløb satte fokus på.

Efter forløbet blev der som nævnt foretaget en ny mentalundersøgelse af Kasper Frydenlund. Jette Frydenlund opridser de mange udfordringer oplistet i konklusionen.

»At han forstår beskeder som en seksårig. At han bliver totalt udmattet og overstimuleret af at skulle løse for mange opgaver. At han ikke har nogen arbejdsevne overhovedet. Derudover konkluderede undersøgelsen, at han har udviklet invaliderende angst på grund af de mange praktikker,« siger hun.

Efter udredningen anmodede Kasper Frydenlund om at blive indstillet til førtidspension. Men få måneder efter stod det klart, at han skal igennem et nyt femårigt ressourceforløb.

Ved det nye ressourceforløb er den samme psykolog, der var tilknyttet Kasper i første ressourceforløb – og som havde konkluderet, at hun ikke kunne behandle hans angst – der er blevet sat til at gøre ham arbejdsparat. Hendes opgave er nu at lære Kasper Frydenlund at forstå sit handicap og sin angst. Ligesom hun skal lære ham at have en hverdag, hvor man »står tidligt op og gennemfører indkøb og så videre«, siger Jette Frydenlund.

»Og så er det bare, jeg spørger: Hvordan skal det her forløb på sigt gøre ham selvforsørgende?«

Formålet med ressourceforløbene er netop at gøre udsatte borgere uafhængige af offentlig forsørgelse.

Odense Kommune er en af de kommuner i landet, der har fortolket loven om førtidspension- og fleksjob mest lempeligt. Byen tildeler flere førtidspensioner end en gennemsnitlig dansk kommune. Og sammenligner man Odense med Københavns Kommune, er sandsynligheden for at få tildelt førtidspension efter et ressourceforløb fire gange større, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Fornøden dokumentation

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fremhævede netop gruppen af udviklingshæmmede som et eksempel på borgere, der ikke partout skal gennemgå et ressourceforløb for at opnå førtidspension, på et samråd i september.

På samrådet konkluderede ministeren, at »såfremt den fornødne dokumentation foreligger, og personen opfylder betingelserne for førtidspension, så skal der tilkendes førtidspension uden yderligere udredning«.

Men ministerens krav om »fornøden dokumentation« er en fortolkningssag i den enkelte kommune.

I afslaget på Kasper Frydenlunds ansøgning om førtidspension fra Odense Kommune er begrundelsen, at de vurderer, at det på »foreliggende dokumentationsgrundlag« ikke er dokumenteret, at Kasper Frydenlunds »funktionsevne er varigt nedsat i et omfang, der udelukker muligheden for selvforsørgelse«.

I en principafgørelse fra Ankestyrelsen – som kommunerne skal bruge som rettesnor for deres fortolkning af loven – skønnes det, at en 18-årig udviklingshæmmet, der læste dansk på tredjeklasseniveau og led af koncentrations- og hukommelsesbesvær, skulle gennem en »længerevarende afklaring« for at udvikle arbejdsevnen.

Med foreløbig et ressourceforløb gennemført og med tildelingen af et nyt er Kasper Frydenlunds sag givetvis udtryk for Ankestyrelsens præcedens om længerevarende afklaring.

Selvom Kasper Frydenlund ifølge mosteren ikke forstår, alt det der sker omkring ham, så forstår han godt én ting: at han er til besvær.

»En dag sagde Kasper til sin mor, at det hele ville være nemmere, hvis han ikke var her. Sådan en kommentar kommer jo i afmagt. Kasper føler sig til besvær uden helt at forstå hvorfor. For selv om Kasper mentalt er et barn, kan han jo sagtens mærke, at hans mor er ked af det og stresset. En otteårig forstår jo udmærket godt, når alt ikke er, som det skal være,« siger Jette Frydenlund.

Hun mener, at førtidspension er det eneste scenarie, der kan give nevøen den fornødne ro til at skabe sig et efter omstændighederne normalt liv. Familien har klaget over begrundelsen for at tildele Kasper Frydenlund endnu et ressourceforløb, da de ikke mener, at det har til formål at gøre ham selvforsørgende. De forventer en afgørelse i løbet af efteråret.

Udviklingshæmmede er forskellige

Beskæftigelsesrådmand i Odense Kommune Steen Møller (K), vil ikke kommentere enkeltsager. Men han siger, at han er stødt på flere eksempler på, at ressourceforløbene ikke har givet mening.

»Generelt synes jeg dog, at diskussionen i forhold til udviklingshæmmede af og til bliver lidt unuanceret. For udviklingshæmmede kan være meget forskellige fra hinanden. Og jeg oplever, at der er udviklingshæmmede, der er rigtig glade for at få en plads på arbejdsmarkedet efter et STU-forløb. Det at være udviklingshæmmet bør ikke i sig selv være en adgangsbillet til at få førtidspension,« siger han.

Rådmanden mener, at løsningen vil være afklare den udviklingshæmmede borger i forhold til førtidspension eller fleksjob i forlængelse af deres afsluttede STU-forløb.

»På den måde undgår vi lange ressourceforløb og sikre, at de pædagoger og undervisere, der kender borgeren bedst, træffer en afgørelse,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • lars søgaard-jensen
  • Slettet Bruger
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, lars søgaard-jensen, Slettet Bruger, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Tildelingen af førtidspension efter 'reformen' er en skændsel og dybt uværdig - for politikere og administratorer !

Johanna Haas, Søren Roepstorff, Allan Stampe Kristiansen, Aske Hennelund Nielsen, Jane Jensen, Claus Nielsen, Else Marie Arevad, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, lars søgaard-jensen, Carsten Wienholtz, Kirsten Andersen, Tue Romanow, Anne Mette Jørgensen, Alvin Jensen, Heidi Larsen, Ole Christiansen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Anne Eriksen, Ken Sass, Slettet Bruger, Anders Sørensen, Søren Andersen, Kasper Andreasen, Torben Skov, John Christensen, Susanne Laursen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvad med bare at lytte til den lægelige vurdering? Hvor svært kan det være?
Ærlig talt, kommunerne tænker i kroner, og Staten har gjort det begunstiget for dem at beholde folk på kontanthjælp eller ressourceforløb.
Kære Stat, lav det om.
En dreng som Kasper skal ikke jagtes

Johanna Haas, Allan Stampe Kristiansen, Else Marie Arevad, Per Klüver, Niels Duus Nielsen, Peter Nielsen, lars søgaard-jensen, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Anne Mette Jørgensen, Alvin Jensen, Trine Markusen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Anne Eriksen, Ken Sass, Bo Stefan Nielsen, Slettet Bruger, Anders Sørensen, Søren Andersen, Kasper Andreasen, Trond Meiring og Susanne Laursen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Håber inderligt, at Kaspers ressourcer - holder til den nedrige behandling han skal igennem.
Tanker til familien.

Allan Stampe Kristiansen, Per Klüver, lars søgaard-jensen, Kirsten Andersen, Anne Mette Jørgensen, Alvin Jensen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Anne Eriksen, Ken Sass, Slettet Bruger, Anders Sørensen, Søren Andersen, Kasper Andreasen, Torben Skov, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Skønne spildte kræfter og topmålet af idioti. Men fakta regnes ikke for noget i dette system, der hellere bruger en formue på udsigtsløse prøvninger på alt mellem himmel og jord. Hvor er jobbet? men mest af alt hvor er snusfornuftig omtanke og helt almindelig menneskelighed blevet af? Ren Kafka - systemet har altid ret til at udøve sin magt.

Johanna Haas, Allan Stampe Kristiansen, Claus Nielsen, Per Klüver, Niels Duus Nielsen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Anne Mette Jørgensen, Alvin Jensen, Ole Christiansen, Ebbe Overbye og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

I det neoliberale samfund er kærlighed, venlighed og generøsitet overfor dem, der ikke umiddelbart bidrager til den økonomiske vækst, den rene ekstremisme.

Johanna Haas, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Jens Kofoed, Anne Mette Jørgensen, Alvin Jensen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Strategien er jo simpel: Man fratager kommunerne så mange resourcer, at førtidspension bliver for stor en udgiftspost. Herefter udsteder man nogle generelle regler, som kan tolkes således at kommunerne - kriminelt og inhumant - kan nægte førtidspension til værdigt lidende. Det bliver de nød til, for at få det til at løbe rundt. Så kan minister og politikere på løgnerisk vis "undre" sig over sagerne, hvor værdig trængende ikke får førtidspension, fordi kommunerne jo bare kunne tolke reglerne anderledes. Man lytter ikke til den lægefaglige vurdering, fordi den vurdering resulterer i førtidspension og dermed udgifter.

Det er jo ikke første eksempel på en sparekampagne, som skal tørres af på kommunerne. De relevante politikere burde sidde i fængsel.

Bo Stefan Nielsen,

Vi har mange mennesker der har biddraget til enorme minusser i vækst og velstand, som alligevel forgyldes. Det er selvfølgelig beslipsede politikere såsom Corydon og Kristian Jensen, som gennem skattelettelser og privatiseringer har kostet staten milliarder. Hertil kan vi tilføje nedskæringerne i SKAT over de sidste 20 år + de - mere eller mindre - bevidste forsøg på at lade international finans undslippe SKATs retmæssige inddrivelse. Koster du staten milliarder og atter millard forgyldes du .. Snakker man derimod om en mindre førtidspension, så skal man straffes hårdt.

Det er vigtigt at vi ikke indgår på den neoliberale diskurs om venstrefløjen som = empati med de som koster samfundet flere penge end nødvendigt. Herved propagerer man idéen om venstrefløjen som økonomisk uansvarlig og indehaver af de 'bløde' værdier. Det er ukonstruktivt i mit perspektiv. Ikke mindst fordi det ikke er sandt - jeg har eksempelvis ikke mange 'bløde' værdier til overs for chefer i det offentlige eller det private. De skal straffes hele bundtet.

Allan Stampe Kristiansen, Vivi Rindom, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Anne Mette Jørgensen, Alvin Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Trine Markusen

Dette er rystende, for dette er jo slet ikke nyt.!

De som kender en med et handicap, ja næsten hvilket som helst, fysiskt, mentalt ect., de og
deres familier rammer hoved mod muren idet øjeblik " barnet " fylder de 18 år,
og hvor man før reformen og op til reformen, (ilfg. Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik.,),
fik på fire år op til reformen - 2009-2012 - ikke færre end 3383 udviklingshæmmede borgere tilkendt førtidspension.

( NB ! For blot at tage denne målgruppe,
der er mange andre ekstremt handicappede der presse igennem disse ødelæggende
og for dem mentalt også, uforståelige forløb.)

Efter reform, de fire hele år, der er gået siden reformen trådte i kraft i 2013 og til og med 2016,
er i alt 1681 udviklingshæmmede borgere blevet tilkendt førtidspension. Så hvad er der blevet af de resterende ca.1.702 personer alene med udviklingshæmning blevet af ? , ikke mindst hvad er der sket med dem og hvilket liv har de i dag ? !

Der bør, nej der må kæmpes for disse som ikke har en " egen stemme ", som ikke kan klare sig i et alm. job.
Vi må som borgere i DK begynde at tage ansvar for disse mennesker og mange andre i samme " båd der er på kanten til at kæntre ", for de drukner derude, de kan ikke klare sig, det gælder forøvrigt mange andre " savge samfundsborgere og vi har råd i vort land, dette kan ramme dig og mig, der skal ikke mere end en blodprop eller hjerneblødning til, ikke det ønskes for nogen, men vi må stå op for at velfærds sikkerhedsnettet træder i kraft og løfter denne gruppe borgere ud og at det må gå pr. automatik, efter eksperter og lægernes henvisninger, de som har forstand på dette og ikke igennem en sagsbehandler der sidder druknet i love og §, som end ikke overskuer at se mennesket, i dette tilfælde det " mentalt lille barn ", i en fuldvoksen mands krop.

Min dybeste medføelse til enhver der rammes af denne reform og alle de andre meningsløse reformer. Der er råd om vi vil.

Mvh Trine Markussen

Johanna Haas, Allan Stampe Kristiansen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Pernille Baungaard

... Det at være udviklingshæmmet bør ikke i sig selv være en adgangsbillet til at få førtidspension,« siger han (Beskæftigelsesrådmand i Odense Kommune, Steen Møller (K)).

Egentlig er hans pointe sympatisk - ordet "adgangsbillet" gør bare, at jeg ikke bliver overbevist om hans gode intentioner for de udviklingshæmmede. Man får tildelt en førtidspension, når alle muligheder for at blive selvforsørgende er udelukkede. Det er døre der lukkes - og ikke en adgangsbillet til noget som helst.

Johanna Haas, Allan Stampe Kristiansen, Kim Houmøller, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Christel Gruner-Olesen og Ken Sass anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Handicappede og udviklingshæmmedes værdi måles ikke på nytteværdien for erhvervslivet. Børnearbejde blev forbudt for årtier siden men erhvervslivet har tilsyneladende ingen hæmninger og ingen moral, deres medmenneskelige og inhumane intelligens er efterhånden på niveau med en fire årigs.

Hvor er de mekanismer i samfundet som skulle stoppe disse ulovligheder? Det er tydeligt at de ikke findes i folketinget. Politikerne er indlysende mentalt handicappede samfundsmæssigt meget dårligt intellektuelt fungerende, og slet ikke i stand til at styre sig selv. Derfor vokser De Sociale Modstandsbevægelser sig stor i disse år: http://uhdanmark.dk/

Vær med til at øge offentlighedens bevidsthed om de sociale krænkelser, og lad os få sat ord på misbruget som ligger i, at der er nogle meget destruktive tendenser i samfundet, der går ud over alle grænser for at rage til sig selv, med en grådighed og en mangel på medmenneskelighed som er ekstrem ond.

Den politiske vilje til at fjerne fattigdommen i Danmark skal styrkes på det lokale niveau; husk at stem den 21. november ved kommune- og regionsvalget. Samfundet skal forpligte sig til at reducere først og fremmest børnefattigdomen, det drejer sig om almindelig anstændighed, kulturelle værdier og politisk vilje.

Ingen har ret til at skade andre, med henvisning til at det er regeringen som laver lovgivningen, samt bagefter forsøge at vaske deres hænder. Det mest kvalmende og skræmmende ved det onde socialvæsen de har skabt er, at man ikke trækker en streg når det drejer sig om børnefattigdom. Den urimelige forhånelse, som man oplever at medier og politikere har udsat dem udenfor arbejdsmarkedet for er beskidt; det er en straf oveni straffen at være fattig.

Meningen med socialsystemet er at hjælpe mennesker i nød. Men da velfærdskrigen brød ud, skete der et totalt kollaps i moral, som medførte en uhørt mangel på medmenneskelighed. Det nyværende systemet er skabt til at fastholde mennesker i et uendeligt tomt loop, med en så lav indkomst som muligt, med det formål at skabe skattelettelser til de rige. ... og for hvad? For at undgå den politiske mobilisering af de udsatte?

Tænk hvis vi danner demokratiske foreninger som kræver samfundsforandringer, forestil jer at magteliten og erhvervsmagten skrumpede og Danmark blev et sandt demokrati, i modsætning til nu hvor vi ydmygt tillades at stemme en gang hvert fjerde år, i et såkaldt pseudodemokrati.

Vi deltager ikke i deres klapjagt på samfundet svageste, men skaber vores egne fortællinger, der indeholder begreber som etik og moral og en vision for hvad Danmark kan blive: En befolkning som ved hvad der rører sig og er i harmoni med tidsånden, som tager kulturen med, sproget, fortællingerne, kunsten, og ved hvad der gør os til mennesker. Et samfund som mærker menneskers kreative tilværelser, respekterer friheden til at vælge, og et samfund der ønsker hele landets agtelse, loyalitet, sammenhængskraft og beskyttelse af de svage.

Et demokrati som medtager den historiske hukommelse, og drømmen om de utallige samfund som kloden opbygger. Et folketing som følger moralens evolutionære funktion, og som arbejder for at maksimere samarbejdet, med følelser der er mere disponeret for samarbejde med befolkningen som helhed. En lovgivning som tager hensyn til alle og husker den overleverede visdom, der er opbygget ud af fortidens mange muligheder, idéer og fejltrin.

Johanna Haas, Allan Stampe Kristiansen, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Der er ikke noget socialvæsen mere, så snart man er over 18.
Det hedder jobcenter, som jeg uden at tøve vil kalde, centret for psykisk tortur.

Samtlige medlemmer i folketinget ,der har stemt reformen fra 2013 er alle skyldige i kynisme og de vælgere, som stemmer næste gang på samme partier er iskolde ignoranter.

Reformen før var også elendig, men i 2013 blev der for alvor råbt med skældsord mod de syge og de udsatte. Ankestyrelsen som burde være borgernes garanti mod ulovlig og nedrig sagsbehandling er desværre også alt for ofte enige med kommunerne.

Sundhedsvæsenet er også under beskydning. Lægers henvisningsmuligheder er indskrænket og sygehuslæger udskriver folk til eget hjem, trods de ikke kan klare sig selv.
Fup Diagnosen , funktionelle lidelser, som ikke er anerkendt af de internationale diagnoseregistre er blåstemplet af folketing, kommuner og Sundhedsstyrelsen.
Dette kalder man velfærd.
Jeg er 65 og husker udmærket hvad velfærd er.

Allan Stampe Kristiansen, Trond Meiring, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen, Peter Nielsen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Christel Larsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Det må være muligt at vurdere rimeligt hurtigt, om en borger har en sandsynlig mulighed for at blive selvforsørgende. Hvis ikke det er tilfældet, så skal de selvfølgelig have tildelt en Førtidspension og tilbydes et skånejob på frivillige vilkår. Det nuværende system er uværdigt overfor såvel de berørte borgere som deres pårørende. Historien her er gennemsyret af, at borgerne sidder fast i systemet til evighed og underkastes alle mulige forsøg og analyser, som var de et forsøgsdyr. Danmark er ikke så fattigt et land, at vi ikke mere har råd til at betale for Førtidspension. Jeg siger ja tak til en skatteforhøjelse, hvis pengene går til at give folk som Kasper den frihed, at de får deres førtidspension og kan leve deres liv ud fra deres forudsætninger på bedst mulige vis. Det politiske ansvar er helt klart. De partier der stemte ja til Førtidspensionsreformen bærer ansvaret for skæbner som Kaspers og hans familie. Husk denne sandhed næste gang, du skal sætte dit kryds ved Kommunalvalget.

Johanna Haas, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye, Johnny Winther Ronnenberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er uværdigt overfor borgeren og helt ude i hampen - men på den måde bliver der måske en hel del offentlige stillinger til alle "papirarbejderne" - tænk, at al fornuft er forsvundet som dug for solen ! Faktisk er det til at græde over !

Johanna Haas, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Dennis Jensen

Ja, "nasserne sidder på Børsen", som vi plejede at sige på den del af venstrefløjen, jeg havde min gang. 'Børsen' kan her uden problemer udvides til 'direktionsgangen' og vennerne på 'Borgen'.

Men du skriver også:
"Det er vigtigt at vi ikke indgår på den neoliberale diskurs om venstrefløjen som = empati med de som koster samfundet flere penge end nødvendigt. Herved propagerer man idéen om venstrefløjen som økonomisk uansvarlig og indehaver af de ’bløde’ værdier. Det er ukonstruktivt i mit perspektiv. Ikke mindst fordi det ikke er sandt - jeg har eksempelvis ikke mange ’bløde’ værdier til overs for chefer i det offentlige eller det private. De skal straffes hele bundtet."

Det er hverken mit lod eller ønske at propagere det ene eller det andet venstrefløjssyn på værdier. Men hvis det virkelig er "ukonstruktivt" for et politisk mål om et bedre samfund at blive forbundet med kærlighed, venlighed og generøsitet, så er jeg måske bare ikke venstreorienteret. Og fred med det. Men antikapitalist, det er jeg. Også selvom jeg har givet slip på den marxistiske skoling og den evige strategidiskussion. Og jeg ser ikke andre muligheder for menneskeheden og for naturen end at samles om en helt ny international massebevægelse, der går i gang med at skabe det nye samfund, hvor der tænkes i måder at rumme og ideelt indbyde alle - også de vrangvillige og det gamle systems lakajer - til at udvikle og udbrede økologi og social sikkerhed og lighed. En sådan radikalt grøn og solidarisk revolution vil kun kunne lade sig gøre i kraft af kærlighed, og masser af den. Ikke-vold og venlighed er langt mere radikalt end barske og det, vi ellers kender som retfærdige metoder.

Som det nok ses, er der ikke meget revolutionær marxist, trotte, kommunist eller andet af det velkendte i dét revolutionssyn. Måske er det ikke engang venstreorienteret i nogen forstand, vi er vant til. Men det er den mulighed, vi har, hvis vi skal klare skærerne, og jeg er tilmed overbevist om, at flertal af nulevende og ikke mindst kommende generationer vil kunne genkende det som sund fornuft og worth a shot :)

Johanna Haas, Trond Meiring, Gustav Alexander og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Ps. Ikke at det at folk vil kunne genkende det som sund fornuft nødvendigvis også betyder, at de lader sig overbevise om at omsætte det til virkelighed. Var det så enkelt, havde jeg selvfølgelig fluks startet et parti og en kadre-avis. Forandringen skal komme fra neden og gennem en holdningsændring. Hvis ikke klimaforandringernes eksistentielle trussel og de stadig mere alarmerende tegn på det, der nu er blevet kendt som arternes sjette masseudryddelse, kan lære os om alt levendes forbundethed, så melder jeg mig på pessimisternes hold. Men ikke før :)

Gustav Alexander

Bo Stefan Nielsen,

Det du lader til at argumentere for lyder som klassisk 'vestlig' marxisme, som man har kendt den gennem det 20. århundrede. Mit problem med at koge politisk filosofi ned til paroler om kærlighed og medmenneskelighed, er at det kræver mere specifikke teoretiske konstruktioner at opbygge et reelt samfund. Forlader vi os på relativt ukonkrete paroler om kærlighed og medmenneskelighed, så frygter jeg at vi samtidig afviser forandring, da vi herved ikke anerkender nogen konkret vej ud af kapitalismen.

Det er for så vidt en neo/ny-marxisme, som er vældig populær og har været det i meget lang tid. Der er ikke, i mit perspektiv, noget nyt eller særligt epokegørende ved den. Tillad mig at illustrere diagnostikken af vestlig kontra østlig marxisme i det 20. århundrede med et citat fra David Broder, fra hans- i øvrigt kritiske - anmeldelse af Losurdo's 'Il marxismo occidentale"

"With this epochal development Western Marxism, a left-wing sensibility born of the failure of revolution to spread across Europe after 1917, never came to terms. Defeats in Germany, Italy, Hungary and Austria impacted not 'socialism in one country', which continued to build up its strength, but European currents now detached from any real process of construction. The soviet experience initiated a worldwide anti-colonial revolution, while Eurocentric tendencies became marginalized. Where the Eastern Marxists too seriously the problems of building socialist states and defending them militarily, their conterparts in the West could at most appreciate revolutionary experiences in a messianic mood, supporting Eastern Revolutions at their initial moment of seizing power, then finding distasteful the decisions neccesary to protect them from internal subversion and foreign attack. Judging the real achievements of the Soviet Union by an unfair standard that lay beyond the material possiibilities of the time [...]" - Broder, NLR (New Left Review) 107, september-october 2017.

Den moderne venstrefløjsmentalitet hvor klassekamp og videnskabelig socialisme skyldes ud til fordel for teoretisk usubstantierede erklæringer om universel medmenneskelighed og kærlighed, har disassocieret sig fra de aktuelle historiske processer og finder, som jeg ser det, samtidig réel forandring utålelig, da den sjældent konformere til de komplet utopiske håb om pacifisme og indfrielsen af idealer uden ofre.

Vi kan ikke omstøde kapitalsamfundets hegemoni, hvis vi nægter at anvende den analytiske Værktøjskasse som Marx gav os. I hvert fald ikke som jeg ser det.

Liberalisterne lever i øvrigt højt på en diskurs om at monopolisere økonomisk forståelse modsat venstrefløjens antagede 'bløde hjerte', der forhindrer dem i at føre nøgtern og "gavnlig" økonomisk politik. Det er desværre en potent karakteristik, når venstrefløjen generelt hellere vil snakke personsager og individuelle stakler, end at dæmonisere samfundets groveste snyltere i toppen og skabe den nødvendige "dem-os" mentalitet, til at gøre op med de regerende klasser. Vi kommer ikke til det socialistiske samfund ved blot alle sammen at holde i hånden :)