Læsetid: 3 min.

Ungdomsuddannelserne kan få frihedsgrader til gengæld for besparelser

Undervisningsminister Merete Riisager forstår godt frustrationen på ungdomsuddannelserne. Hun vil give skolerne større frihedsgrader, som kan gøre dem bedre i stand til at skære ned, uden at det går ud over undervisningen
16. oktober 2017

Antallet af undervisere på ungdomsuddannelserne falder kraftigt på grund af de sidste par års nedskæringer som følge af omprioriteringsbidraget. Både gymnasier og erhvervsuddannelser frygter, at de årlige to procents nedskæringer frem til 2021 vil gå ud over kvaliteten i undervisningen og de svageste elever.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) forstår godt frustrationen, men mener dog, at især erhvervsskolernes økonomiske problemer skyldes mangel på elever og ikke omprioriteringsbidraget.

Derfor skal strømmen vendes, så flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Indtil det sker, står erhvervsuddannelserne over for nedskæringer. Samtidig betyder erhvervsskolereformen, at skolerne skal tilbyde flere timers undervisning, bedre værksteder, øgede valgmuligheder og flere højniveaufag.

»Jeg forstår godt frustrationen, men det er ikke mig, der skal være organisationskonsulent og sige præcis, hvordan man skal bruge ressourcerne. Uanset om der kommer flere eller færre ressourcer, så skal jeg selvfølgelig forholde mig til den virkelighed, der er ude på skolerne, men jeg kan ikke og skal ikke sige, hvordan skolerne skal gøre det,« siger Merete Riisager, der dog arbejder på at give erhvervsuddannelserne større frihedsgrader.

Uddannelsesalliancen protesterer mod nedskæringer på Nytorv i Københavns Indre By.
Læs også

»Det er noget af det, man konkret kan bruge, når man skal udbyde uddannelser af høj kvalitet. Vores ungdomsuddannelser – og her taler jeg om hele paletten, men især erhvervsuddannelserne – har været udsat for en meget tæt regulering over en årrække. Det gør det sværere at prioritere lokalt, derfor kommer jeg til at arbejde med øgede frihedsgrader,« siger Merete Riisager.

Ministeren mener, at frihedsgraderne f.eks. kunne indebære forsøg med, hvordan skolerne »nemmere kan tilrettelægge undervisningen« eller »enkelte justeringer« af krav i erhvervsskolereformen.

Hvad er kerneopgaven?

Gymnasierne har allerede med den seneste reform fået forenklet deres uddannelser, mener Merete Riisager. At der de seneste år er blevet færre lærere, uden at elevtallet er faldet, mener hun ikke behøver gå ud over uddannelsernes kvalitet.

»Hvis gymnasielærerne lægger lidt flere timer i klasselokalet, så er det ikke sikkert, at eleverne kommer til at mærke så meget til det. Det handler om, hvordan man bruger de ressourcer, der er,« siger Merete Riisager, der mener, at der ligger et stort ansvar hos rektorer og bestyrelser på de gymnasiale uddannelser for at tage vare på den gode undervisning.

»De må se på, hvad gymnasierne har af aktiviteter, som ikke direkte handler om undervisning af høj kvaltiet, så man ikke skærer i kerneopgaven. Og det er ikke, fordi jeg siger, det er nogen nem opgave, det er en meget vanskelig opgave,« siger Merete Riisager.

Blandt gymnasielærerne er meldingen også, at det, der bliver skåret ned på, er aktiviteter, som ikke direkte er undervisning, f.eks. vejledning og feedback. De nedskæringer går ud over de svageste elever. Spørgsmålet er, om ministeren mener, at det også er en kerneopgave på gymnasierne.

»Jeg vil da ikke foreslå, at man starter med at skære ned i tilbuddene til de svageste elever. Men jeg kan ikke sige i detaljen, hvordan gymnasierne skal tage de her valg. Men hvis jeg var gymnasierektor, ville jeg kigge på de døde ting og projekterne. Det har jeg selv gjort, selvom det primært har været i private virksomheder,« siger Merete Riisager.

At ungdomsuddannelser uden for de større byer er særligt udsatte, mener ministeren i nogen grad opvejes af, at der omfordeles penge fra by til land også mellem ungdomsuddannelserne. Desuden understøtter ministeriet, at udsatte uddannelser går sammen og hjælpe hinanden i campusdannelser.

»Men det er selvfølgelig en udvikling, vi skal følge tæt,« siger undervisningsministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Og frihedsgraden bliver, at du nu tager en uddannelse frem for før, hvor du fik en uddannelse. På de videregående uddannelser giver det måske mening. Men på ungdomsuddannelserne er det helt galimatias. Men sådan er det med den "moderne" frihed. Ingen tager ansvar.

Ja den er gammel: I skal spare, I finder selv ud af hvordan, og bagefter kommer vi og slår jer oven i hovedet over faldende kvalitet/effektivitet.

Ole Andersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Jamen det er da en glimrende logik, både fagforeninger og erhvervslivet er enige om at over de næste ti - femten år vil vi mangle op mod 70.000 faglærte og så beskærer man og nedlægger uddannelserne til samme. Er der en behjertet sjæl der kan forklare en stakkels programmør, hvordan det hænger sammen, for jeg kan sgu ikke skrive en algoritme der producerer de nødvendige faglærte ud fra den logik ;-)

Ole Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar