V: Stramme betingelser for statsborgerskab til handicappede er et valgløfte

Venstres indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen føler sig ikke ramt af den kritik, som seniorforsker og ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder i går rettede af Indfødsretsudvalget for ikke at følge handicapkonventionen.

»Nej, jeg er ikke enig med hende. Det er ikke nogen menneskeret at få dansk statsborgerskab. Men det er en menneskeret, at man ikke bliver diskrimineret på grund af sit handicap,« siger Jan E. Jørgensen.

Baggrunden for Eva Ersbølls kritik var en aktuel opgørelse fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der dokumenterede et dramatisk fald i antallet af tildelte dispensationer til ansøgere, der på grund af lægedokumenteret handicap ikke havde været i stand til at bestå prøvekravene til et dansk statsborgerskab.

Ifølge opgørelsen var andelen af tildelte dispensationer således faldet fra 97 procent i 2014 til kun fire procent i år. Sagerne drejer sig bl.a. om ansøgere med PTSD eller paranoid skizofreni, og faldet fik Eva Ersbøll til at mene, at handicapkonventionen ikke blev fulgt.

Hendes kritik bakkes op af Susanne Olsen, formand for Dansk Handicap Forbund:

»I Danmark har vi en forståelse for, at der skal tages hensyn til personer med en funktionsnedsættelse, fordi vi som borgere i almindelighed mener, at der skal foregå ligebehandling. Og det gælder selvfølgelig for alle, uanset om de er født her eller ej,« siger hun og kalder faldet i tildelte dispensationer »beskæmmende«.

Også Knud Kristensen, formand for foreningen SIND, mener, at faldet i antallet af dispensationer virker mistænkeligt:

»Så stort et fald ligner standardafgørelser, som kan være i strid med handicapkonventionen,« siger han og tilføjer:

»Det er velkendt, at personer med kognitive handicap har svært ved at følge undervisning. Men enten er handicappet så let, at det kan kompenseres med hjælpemidler, og så gælder kravet om prøve, men hvis handicappet er så svært, at det ikke kan kompenseres, så har ansøgerne krav på dispensation.«

Jan E.’s forklaring

»Der er et andet politisk flertal, og vi har indfriet et valgløfte,« lyder Jan E. Jørgensens forklaring på faldet i tildelte dispensationer.

»Da Socialdemokratiet havde regeringsmagten, skulle man stort set bare sende en dispensationsansøgning, så fik man statsborgerskab,« siger han.

Jan E. Jørgensen forklarer, at udvalget bl.a. har behandlet sager fra en række ansøgere, hvor det tydeligt fremgik, at de ikke kunne to ord dansk.

»Og det er ikke en overdrivelse. De kunne måske sige ’tak’ og ’farvel’, men vi synes, at man skal være meget varsom med at give dansk statsborgerskab til ansøgere, der overhovedet ikke kan dansk. Sprogkravet er nøglen for mig, for det er dét, der mere end noget andet binder os sammen,« siger han.

Hvis Jan E. Jørgensen skal sige ja til en dispensationsansøgning, hvor ansøgeren ikke kan dansk, kræver det noget mere:

»Der skal være et eller andet, der viser, at personen er dansker, måske skal ansøgeren være med i en forening eller have danske venner. Noget, der godtgør, at man er dansker. Ellers skal man ikke have statsborgerskab,« siger han.

En politisk afgørelse

Inger Støjberg har tidligere medgivet, at et afslag på indfødsret vil være i strid med handicapkonventionen under følgende omstændigheder: Hvis det i en konkret sag lægges til grund, at en ansøger har en langvarig funktionsnedsættelse, der forhindrer aflæggelse af sprog- og indfødsretsprøve selv med brug af hjælpemidler, eller hvis det er funktionsnedsættelsen, der er årsagen til, at ansøgeren ikke har kunnet deltage i undervisning og opfylde prøvekravene.

Det er Jan E. Jørgensen ikke uenig i. Men det er ifølge ham heller ikke det, der sker, når flertallet i Indfødsretsudvalget tager stilling til en dispensationsansøgning, selv om 96 procent her i 2017 har fået afslag.

»Man kan godt få dansk statsborgerskab, selv om man har et handicap. Vi har haft flere ansøgere med handicap, der hverken kunne læse eller skrive, men som alligevel havde lært dansk på det niveau, man nu kan, og på anden måde vist, at de indgår som en del af det danske samfund. Der er også PTSD-ramte, der består prøverne,« som han siger.

– Er du bedre end lægerne til at vurdere, om et handicap forhindrer en ansøger i at klare prøvekravene?

»Nej, det er ikke det, jeg siger. Hvis der for det første er andre med samme diagnose, der har bestået prøverne, og hvis der for det andet ikke er noget som helst i øvrigt, der viser, at en ansøger er blevet dansk på anden vis, så skal vedkommende heller ikke have dansk statsborgerskab,« siger Jan E. Jørgensen og tilføjer:

»Vi har ret til at vurdere ansøgerne, for i sidste ende er det en politisk afgørelse, hvem der skal have statsborgerskab.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken S, K eller LA.