Læsetid: 5 min.

Visioner viger for vækst i regeringens strategi for deleøkonomi

22 tiltag skal gøre deleøkonomien til drivkraft for produktivitet og konkurrence, siger regeringen. Kritiker mener, de oprindelige visioner er ved at gå tabt, og frygter en ny klasse af arbejdstagere med få rettigheder
For at stimulere den private boligudlejning – f.eks. gennem Airbnb – vil regeringen forhøje bundfradraget for udlejning til 36.000 kr., forudsat at man bruger en digital platform, der indberetter indtægterne til skattevæsenet.

For at stimulere den private boligudlejning – f.eks. gennem Airbnb – vil regeringen forhøje bundfradraget for udlejning til 36.000 kr., forudsat at man bruger en digital platform, der indberetter indtægterne til skattevæsenet.

David Leth Williams

10. oktober 2017

Nu omfavner regeringen deleøkonomien.

Fra engang at være visionære idealisters drømmeredskab til at omgå kapitalens magt indgår deleøkonomien nu i den borgerlige regerings værktøjskasse til at styrke konkurrenceøkonomien.

’Strategi for vækst gennem deleøkonomi’ hedder det oplæg på 60 sider til en deleøkonomisk strategi, som tre ministre offentliggjorde mandag.

Mens repræsentanter for erhvervslivet glæder sig over udspillet, mener rådgiver og analytiker om digital økonomi, Christian Ingemann, at regeringen gør sig medansvarlig for, at det oprindelige, mere idealistiske sigte med deleøkonomien fortoner sig til fordel for en ’platformsøkonomi’, der er helt traditionelt markedsorienteret.

»Det er en økonomi, der langt hen ad vejen drives via kæmpe kapitalinvesteringer, der har en interesse i at sætte sig igennem som monopoler, og som bl.a. risikerer at undergrave arbejdstageres vilkår og rettigheder,« siger han.

Vækstpotentialet

»Der ligger et enormt vækstpotentiale i deleøkonomien, og derfor vil vi med strategien sikre, at deleøkonomien vokser i Danmark,« sagde erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), da han sammen med skatteminister Karsten Lauritzen (V) og transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) lagde udspillet frem.

Strategien omfatter i alt 22 initiativer, som med regeringens ord »skal bidrage til at skabe mere tillid i deleøkonomien, sikre korrekt skattebetaling, understøtte at deleøkonomien bidrager til nye jobmuligheder og sikre, at Danmark også i fremtiden kan følge med udviklingen på området«.

Som regeringen ser det, rummer deleøkonomien store potentialer for Danmark.

»De økonomiske gevinster af deleøkonomien kommer hovedsageligt gennem en bedre udnyttelse af ressourcerne i økonomien,« hedder det.

»Ved at udnytte den ledige kapacitet kan det bidrage til at øge væksten i den danske økonomi. Desuden kan de deleøkonomiske tjenester øge konkurrencen på de markeder, de træder ind på, og herigennem bidrage til lavere priser og øge produktiviteten yderligere til gavn for virksomheder og borgere.«

Deleøkonomien baserer sig på digitale platforme – apps og hjemmesider – der effektivt og med lave omkostninger formidler kontakt mellem på den ene side udbydere af tjenester og varer og på den anden side potentielle brugere. Deleøkonomien kan være pengeløs og baseret på, at man bytter ting og tjenester eller blot deler ud af sit overskud, eller den kan bygge på salg og leje for penge.

Eksempler på den pengebaserede deleøkonomi er udbud af arbejdskraft til kontoropgaver, rengøring, håndværkerydelser m.m., formidling af transport som samkørselstjenesten GoMore og den herhjemme nedlukkede taxikørselstjeneste Uber samt boligudlejning via tjenester som Airbnb.

Beskatning i fokus

I regeringens oplæg er fokus på den pengebaserede deleøkonomi, især udlejning af boliger, biler og både samt delebil- og kørselstjenester.

Rigtigt forvaltet giver deleøkonomien mulighed for via øget produktivitet og konkurrence at få Danmarks BNP til at vokse, anfører regeringen.

Den ny strategi skal fremme dette ved bl.a. at skabe større tillid til forretningsmodellerne og sikre beskatning af deleøkonomien.

I dag er der både uklarhed om, hvilke regler der skal følges af brugere og udbydere, og hvilken beskyttelse af forbrugere der gælder. Her vil regeringen etablere en enhed i Erhvervsstyrelsen med en egen webportal: deleøkonomien.dk, hvor virksomhederne kan søge svar om gældende regler. Tilsvarende skal der iværksættes »en bred vejledningsindsats« over for både brugere og udbydere.

Nok så centralt er spørgsmålet om de nye aktørers skatteforhold.

»Det skatteretlige udgangspunkt er, at enhver indtægt – uanset om der er tale om kontanter eller naturalier – er skattepligtig for modtageren,« præciserer den ny strategi.

For også i praksis at sikre indberetningen af deleøkonomiske indtægter til skattevæsenet vil regeringen »udvikle en digital indberetningsløsning«, som man kan bruge til at indsende sine skatteoplysninger. Frivillige aftaler skal sikre, at en sådan indberetningsløsning bliver brugt.

For at stimulere den private boligudlejning vil regeringen samtidig forhøje bundfradraget for udlejning til 36.000 kr., forudsat at man bruger en digital platform, der indberetter indtægterne til skattevæsenet.

Udvanding

Strategien modtages meget positivt af brancheorganisationen Dansk Erhverv, der taler om »en rigtig fornuftig kurs« og bl.a. påskønner, at man vil tage skridt til »en effektiv skattemæssig kontrol«.

Mere kritisk er digital rådgiver Christian Ingemann, der p.t. arbejder på et research- og bogprojekt om emnet, kaldet People work.

»Regeringen åbner for en bred definition af, hvad deleøkonomi er. Hidtil har deleøkonomi været forstået som systemer og forretningsmodeller, der giver adgang til overskudskapacitet eller uudnyttet kapacitet. Den diskussion viskes ud, når man begynder at tale om deleøkonomi som blot en almindelig, om end digital, platform for handel. Jeg har svært ved at se, om regeringen overhovedet skelner mellem deleøkonomi og platformsøkonomi.«

Christian Ingemann påpeger, at tankerne for syv-ti år siden var præget af idealistiske forestillinger om deleøkonomi som et alternativ til markedskapitalismen med større solidaritet og mere bæredygtighed.

»Men det holdt ikke særlig længe, og i dag foregår mainstream-deleøkonomien i høj grad efter almindelige markedsprincipper og domineret af de store platforme. Tankerne om en grøn og fællesskabsdrevet økonomi er i nogen grad blevet et appendiks. Et nice to have, men ikke det, der driver udviklingen, og som man har fokus på.«

Prekariatet

En af platformsøkonomiens problematiske sider er det, den kan gøre ved arbejdsmarkedet.

»Man kan af selve regeringsrapporten se, at man udmærket er klar over faresignalerne for arbejdstagere. Men blandt strategiens konkrete tiltag er der ikke rigtig noget, der adresserer det i form af tiltag, der skal bremse de negative effekter. Man taler om dialog, vejledning og undersøgelser, men foreslår ingen konkrete tiltag.«

På dette punkt deles bekymringen af fagforbundene 3F og HK, der i pressemeddelelser påpeger det svage fokus på rettighederne for deleøkonomiens nye arbejdere.

»Der er et stort gabende hul, dér hvor der burde være en strategi for, hvordan vi sikrer ordnede forhold for de mennesker, der arbejder på eller for en digital platform,« siger HK-formand Kim Simonsen.

I strategien hedder det, at man vil gøre det nemmere for ledige at være aktive i deleøkonomien ved at iværksætte »drøftelse af deleøkonomiens betydning for arbejdsmarkedet i Disruptionrådet« samt give »vejledning til a-kasser og jobcentre om deleøkonomi og ydelsesregler mv«.

»Jeg så gerne konkrete regler og love for, hvordan de arbejdsformidlende platforme agerer. F.eks. om at man skal stille en forsikringsydelse til rådighed for dem, der bliver platformsarbejdere og bruger platformene. Det kunne skubbe udviklingen i retning af bedre vilkår for arbejdstagerne. Men regeringen lægger i høj grad op til selvregulering,« siger Christian Ingemann.

»Der er ting, der peger i retning af, at deleøkonomien skaber en udsat arbejderklasse præget af deltidsjob og korttidsansættelser som del af den større bevægelse i økonomien og arbejdsmarkedet, der af nogle betegnes som prekariatet, og som vel at mærke ikke bare omfatter uuddannet arbejdskraft, men også folk med mellem- og lange uddannelser. Der er ikke meget i regeringens strategi, der modvirker, at dette bevæger sig mod et prekariat.«

– Er der noget at gøre ved denne udvanding af de oprindelige visioner for deleøkonomien?

»Vil man fremme de oprindelige ideer, så må vi foretage en mere snæver afgræsning af deleøkonomien. For mig giver det mening at tale om tjenester baseret på bedre ressourceudnyttelse, dvs. som giver adgang til ressourcer og kapaciteter, der er underudnyttede,« siger han med henvisning til, når bilister f.eks. lader andre køre med på et ledigt sæde via tjenester som GoMore. »Opgives det som kriterie, og kommer det bare til at dreje som om handel, der foregår via digitale platforme, har vi ingen deleøkonomi tilbage.«

Christian Ingemann påpeger, at vi endnu ikke ved, hvor dette ender, og at dele- og platformsøkonomien endnu har et ret begrænset omfang. Ifølge regeringsstrategien står de deleøkonomiske platforme for et forbrug i Danmark på 425-625 millioner kroner, opgjort i 2015.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Per Klüver
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Ejvind Larsen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke kræve at digitale platforme – apps og hjemmesider - skal ligge i A-kasserne eller i jobcenter og ikke hos i et stort amerikansk selskab. Ligeledes så bliver fortjenesten ved at formidle arbejdsopgaver og skatteindberetning i Danmark og ryger ikke til udlandet eller i skattely. Samtidig kunne de kræve at overenskomstaftalte løn og arbejdsforhold blev efterlevet.

Christian Lucas

KAn oderne politikere finde ud af at tænke langsigtet? Fortår de overhovedet de teknologier og diigitale kontrolsystemer de er med til at sætte på plads? Kan de slet ikke se det enorme potentiale for misbrug og dystopi?

Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

»Nu omfavner regeringen deleøkonomien« - ja, men de skal slippe taget, omgående!
Det er lige til et angstanfald, når de 3 "lyspærer" taler om vækstpotentialet.

Eva Schwanenflügel

Skal A-kasserne og Jobcentrene nu også til at misbruge de ledige som prekariatsslaver?
Og hvad sker der med boligområdet, hvor det i forvejen er fordelagtigt at opkøbe lejligheder med Airbnb udlejning for øje?

Dorte Sørensen

Eva i mine øjne er det da bedre end det skal være et amerikansk firma der skal tjene på den udvikling

Hvis det bliver A-kasserne og måske også de faglige organisationer så kan de håndhæve de aftalte løn og arbejdsforhold - det er da alt andet lige bedre end underbetaling og ingen pensions og anden optjenings ret .
Mht. leje af bolig så har regeringen allerede bestemt sig for 90 dag og ikke som tidligere 30 dags årlig udlejning. Så det ser noget tungt ud.

Eva Schwanenflügel

Ja Dorte, det ville da være ideelt, hvis A-kasserne virkelig tog løn-og arbejdsvilkår alvorligt, men det gør de ikke i forvejen :-(
Ser desværre heller ikke for mig, at kommunerne kan 'beslaglægge' en App, der er på private hænder.
Men regeringen elsker jo udlicitering. Senest salget af NETS, som er et monopolforetagende af livsvigtig og afgørende betydning for den enkelte borger til en amerikansk kapitalfond, hvor der ikke er nogen forpligtelse til at opbevare borgernes data på en sikker måde, (dvs de kan videresælges til andre private interessenter, fx forsikringsselskaber), og kan hæve gebyrer for service og ydelser som de måtte lyste.
Det burde være fuldstændig forbudt at sælge ud af Danmarks infrastruktur, vores arbejdspladser og boligmarkedet.

Dorte Sørensen

Ret skal være ret 3F har nu gjort et stort arbejde for løndumpning .
Jeg håber, at de faglige organisationer er ved at vågne op.

Bjarne Bisgaard Jensen

Når man tænker på hvordan SKAT er blevet massakreret gennem de senere år, er der vel ingen der tror på, at disse forslag handler om, at få folk til at betale skat. Det handler om at få det til at se pænt og ordentligt ud, presse boligmarkedet yderligere med stigende priser til følge så kapitaliseringsskruen kan holdes i gang.