Læsetid 8 min.

VK-regeringen sænkede den kriminelle lavalder til 14 år. Det fik ikke de unge til at begå mindre kriminalitet. Tværtimod

14-årige, som blev straffet, da den kriminelle lavalder var sænket til 14 år, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet og klarede sig dårligere i skolen, end før lavalderen blev sænket. Det viser ny undersøgelse. Dansk Folkeparti ønsker lavalderen sænket til 12 år som led i ny ungdomskriminalitetspakke
Når helt unge bliver straffet, tager de ofte identiteten som kriminel på sig. De opsøger kriminelle fællesskaber, for nu har de fået at vide, at det er der, de hører til. De bliver hevet væk fra skolen og møder måske andre unge, der har samme problemer, siger Tea Torbenfeldt Bengtsson, seniorforsker ved VIVE.

Når helt unge bliver straffet, tager de ofte identiteten som kriminel på sig. De opsøger kriminelle fællesskaber, for nu har de fået at vide, at det er der, de hører til. De bliver hevet væk fra skolen og møder måske andre unge, der har samme problemer, siger Tea Torbenfeldt Bengtsson, seniorforsker ved VIVE.

Peter Hove Olesen

19. oktober 2017

I 2010 sænkede den daværende VK-regering den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år med støtte fra Dansk Folkeparti. Et af regeringens bærende argumenter var, at det ville virke forebyggende:

»Jeg er sikker på, at en nedsættelse af den kriminelle lavalder vil have en præventiv effekt. Det vil få nogle unge og børn til at tænke sig om en ekstra gang og lade være med at gå ud i kriminelle handlinger,« sagde Venstres daværende retsordfører, Kim Andersen, under folketingsdebatten om lovens vedtagelse.

Men sådan gik det ikke. Det konkluderer en række forskere fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og Aarhus School of Business and Social Sciences (BSS) i en ny undersøgelse fra Trygfondens Børneforskningscenter.

Forskerne finder ingen dokumentation for, at sænkelsen af den kriminelle lavalder havde en afskrækkende effekt på de 14-årige. Tværtimod var de 14-årige, der blev påvirket af den sænkede lavalder, mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet end 14-årige, som begik kriminialitet før sænkelsen af den kriminelle lavalder (lavalderen blev hævet til 15 år i 2012). Det var også mindre sandsynligt, at de 14-årige, som blev påvirket af sænkelsen, blev indskrevet i 9. klasse. Desuden fik de berørte 14-årige lavere karakterer ved afgangseksamen i 9. klasse, viser undersøgelsen.

Konklusionen er klar, siger professor Anna Piil Damm fra Institut for Økonomi på Aarhus BSS, der er en af forskerne bag undersøgelsen:

»Det ser på baggrund af vores resultater ud til, at et system med mindre indblanding fra de retlige myndigheder er at foretrække, hvis man vil mindske kriminaliteten blandt børn og unge – og sikre dem en skolegang,« siger hun.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, mener på den baggrund, at VK må anerkende, at en sænkelse af den kriminelle lavalder ikke har en præventiv effekt.

»De har et ansvar for at indrømme, at det var uklogt og ikke var en god metode til at få ungdomskriminaliteten til at falde, som den daværende regering ellers påstod. Og ikke mindst har de et ansvar for ikke at begå den samme fejl igen. Det ville være en dumhed af dimensioner.« 

Trine Bramsen henviser til den ungdomskriminalitetspakke, regeringen har på vej, og som ventes at lægge op til at etablere et ungdomskriminalitetsnævn for børn ned til 12 år. 

Om undersøgelsen

  • Undersøgelsen bygger på registeroplysninger om de otte årgange, der er født mellem 1993-1999. Der er tale om i alt 512.360 personer, i forbindelse med hvilke forskerne har analyseret politiets registreringer af mistanker og sigtelser.
  • I 2011 var der ifølge tal fra Dansk Statistik 1.091 fældende afgørelser, som var givet til i alt 982 personer, hvor personen på gerningstidspunk- tet var 14 år. 71 procent af afgørelserne gav en bødestraf, 18 procent resulterede i en betinget dom og to procent resulterede i en ubetinget dom, herunder ungdomssanktion. Forskerne har via datamateriale fra både politiet og Dansk Statistik sammenlignet de 14-åriges kriminalitet før og efter sænkelsen af den kriminelle lavalder og har i tallene taget højde for det generelle fald i ungdomskriminalitet.
  • Undersøgelsen af tilbagefald – den såkaldte recidiveffekt – er i undersøgelsen begrænset til de 676 14-årige, som overtrådte straffeloven og var 14 år i hele reformperioden.
  • Langt hovedparten af de 14-årige straffelovsovertrædere i denne gruppe begik ejendomsforbrydelser som butikstyveri, andet tyveri eller hærværk, og kun en mindre gruppe begik alvorlig kriminalitet. 18 procent af gruppen begik voldskriminalitet.
  • Beskrivelsen ’kriminel lavalder’ blev ifølge forskerne nævnt mere end 300 gange i de nationale aviser i 2010, og de anser det blandt andet derfor for sandsynligt, at de unge har været klar over, at ændringen omhandlede dem. De ville altså – havde reformen virket efter hensigten – kunne være blevet afskrækket fra at begå kriminalitet.

Dansk Folkeparti ønsker, at man i forbindelse med pakken sænker den kriminelle lavalder til 12 år. Og retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) afviser, at det var en fejl at sænke den kriminelle lavalder, selvom det altså ikke havde en præventiv effekt.

»Det var en god beslutning. Nogle af de her sager var altså ikke bare smårapserier, det var jo faktisk rimelig hård kriminalitet,« siger Peter Kofod Poulsen, der også betoner hensynet til retsfølelsen:

»Der skal være en form for sanktion, og hensigten er jo også, at der skal være retfærdighed og en form for retsfølelse, der skal tages hånd om. Men det ville da være bedre med det system, vi foreslår nu.« 

Tilbagefald

Da VK-regering sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år i 2010, trodsede den anbefalingen fra et flertal i den såkaldte Ungdomskommission, regeringen selv havde nedsat. Sænkelsen af den kriminelle lavalder gjaldt kun til 2012, hvor SRSF-regeringen som en af sine første handlinger hævede den kriminelle lavalder til 15 år, sådan som den i øvrigt havde været siden den første danske børnelov fra 1905.

I undersøgelsen af lovændringen har forskerne sammenlignet 14-åriges kriminalitet før og efter sænkelsen af den kriminelle lavalder. De har blandt andet set på tilbagefald – også kaldet recidiveffekten – hos de 676 unge, som begik en overtrædelse af straffeloven og var 14 år i hele den periode, hvor lavalderen var 14 år.

»Tilbagefaldet til kriminalitet inden for 18 måneder steg med 10 procent blandt de straffelovsovertrædere, som fik behandlet deres sag i systemet allerede som 14-årige,« hedder det i rapportens konklusion.

De fleste unge begik ejendomsforbrydelser som butikstyveri, andet tyveri eller hærværk, og kun en mindre gruppe begik alvorlig kriminalitet. 18 procent af gruppen begik voldskriminalitet.

Professor Anna Piil Damm forklarer, at forskerne i undersøgelsen har sammenlignet med kontrolgrupper af 14-årige før reformen, og at de har taget højde for de unges kriminalitetshistorie, alder på gerningstidspunktet og forældreforhold.

»Vi sammenligner kun dem, der ligner hinanden til forveksling. Og selv om vi kun kan følge dem ud fra data til 9. klasse, ved vi allerede fra forskning, at en manglende eller dårligere 9.-klasseseksamen reducerer sandsynligheden for en ungdomsuddannelse. Så vi formoder, det har haft længerevarende konsekvenser for de her unge.«

Unge tænker ikke rationelt

Som forklaring på, at sænkelsen af den kriminelle lavalder øgede tilbagefaldet til kriminalitet, peger forskergruppen på, at de unge i mødet med et voksent retssystem er blevet ’stemplet’ og i en tidlig alder er blevet set på som ’dårligt selskab’. Forskerne er nu i færd med at se nærmere på årsagerne til det øgede tilbagefald.

Tea Torbenfeldt Bengtsson, der er seniorforsker ved VIVE, hvor hun forsker i ungdomskriminalitet og sikrede institutioner, siger :

»Det kan skyldes flere mekanismer, og ofte er kriminalitet blot ét ud af mange problemer. Man bliver stemplet som kriminel, og ofte tager helt unge i højere grad den identitet på sig. De opsøger de her fællesskaber, for nu har de jo fået at vide, at det er der, de hører til. De bliver hevet væk fra skolen og møder måske andre unge, der har samme problemer. Alt i alt er det for de fleste en enormt stressende og usikker oplevelse at komme ind i retssystemet,« siger hun.

– Hvorfor har det så ikke afskrækket de unge fra at begå kriminalitet?

»Man har den her forestilling om, at de unge tænker rationelt, når de begår kriminalitet, men det bygger på nogle forkerte præmisser om, hvordan unge handler. Ofte begår de kriminalitet spontant og i grupper, hvor den kulturelle kontekst, venskabsgrupperne og ungdomslivet er det afgørende frem for en klar bevidsthed om konsekvenserne. Og så tror de i øvrigt aldrig, at de selv bliver taget, så det med straffen i sig selv afskrækker generelt ikke,« siger Tea Torbenfeldt Bengtsson.

Kortsigtet

Retsordfører Trine Bramsen (S), mener, at undersøgelsen bør give stof til eftertanke hos de partier, der på ny ønsker at sænke den kriminelle lavalder.

»Det her viser jo med al tydelighed, at det ikke virker at sænke den kriminelle lavalder. Det sætter det her to streger under, når undersøgelsen viser, at de unge begår kriminalitet igen, og at det går ud over deres uddannelse.«

Samme melding lyder fra SF, hvor retsordfører Karsten Hønge kalder VK-regeringens beslutning for »dummere, end politiet tillader«.

Ved Folketingets åbning adresserede statsministeren ikke direkte den kriminelle lavalder. Men han udtalte, at »børn er børn. Og vi vil ikke sætte børn i fængsel«. Den sætning fik hurtigt flere medier og iagttagere til at konkludere, at der altså ikke bliver tale om en sænkelse af den kriminelle lavalder. Men ifølge DF og Enhedslisten er der dog ingen grund til at tro, at statsministerens udtalelser på nogen måde er en garanti.
Læs også

»Forhåbentlig kan det endegyldigt slå en pæl igennem ønsket hos de partier, der stadig vil sænke den kriminelle lavalder. DF vil det, og regeringen flirter med det, men det her viser, at det blot er en kortsigtet måde at høste stemmer på ved at gøre sig hård og barsk, selv om det ikke virker.«

I sin tale ved Folketingets åbning tidligere i oktober løftede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sløret for regeringens planer om at indføre såkaldte ungdomskriminalitetsnævn med en dommer i spidsen for børn ned til 12 år. Om regeringen på linje med Dansk Folkeparti også går ind for en sænkelse af den kriminelle lavalder er usikkert:

»Det mangler vi fortsat svar på, om de vil gøre,« siger Trine Bramsen.

Behov for nytænkning

Ønsket om en ungdomskriminalitetspakke blev præsenteret i et beslutningsforslag og en kronik, som V, K, DF og LA skrev i 2014, da partierne var i opposition. Her foreslog de et domstolssystem samt en sænkelse af den kriminelle lavalder til 12 år.

Det er fortsat uklart, om en sænkelse af den kriminelle lavalderen vil indgå i den kommende pakke, men Dansk Folkeparti agter at holde regeringspartierne fast på deres løfte fra dengang.

Den nye undersøgelse får ikke Dansk Folkeparti at ændre holdning.

»Jeg tror på, at man både skal have et særligt domstolssystem for unge, og at den kriminelle lavalder skal være så tilstrækkelig lav, at man kan fange folk, første gang det går galt. I dag spilder vi utrolig meget tid på at vente på, at folk bliver 15 år.«

Dansk Folkeparti mener, at hele indsatsen mod ungdomskriminalitet bør nytænkes, så sænkelsen af lavalderen ikke kommer til at stå alene, som den gjorde i 2010.

»Det handler jo ikke bare om at sætte den kriminelle lavalder ned, men netop om at lave et system, hvor man ikke har de unge i det voksne system, men et ungdomsspecialiseret system. Jeg synes faktisk, de har fortjent et egentlig juridisk system, der skal tage hånd om dem, i stedet for kun et socialt system med store kommunale forskelle.«

Peter Kofod Poulsen kan ikke pege på forskning eller andre lande, hvor Dansk Folkeparti kan finde belæg for, at deres forslag vil virke. Men ifølge ham kan det kun blive bedre, at hele området får sit eget system.

»Vi taler jo både om at sænke den kriminelle lavalder og om at indrette et system med en service til de unge ned til 12 år, hvor der både er mulighed for strenge sanktioner, men også mulighed for at gå den blødere vej. Så man både kan tage hånd om dem, der en enkelt gang er kommet til at træde ved siden af, og dem, som er kommet ud i kriminalitet meget tidligt. Jeg synes i virkeligheden, det er en klar forbedring.«

Information har forgæves forsøgt at få retsordførere fra Venstre og Konservative til at kommentere undersøgelsen. Heller ikke justitsminister Søren Pape Poulsen har reageret på Informations henvendelser, men har tidligere meddelt, at han som udgangspunkt ikke vil udtale sig, før den kommende ungdomskriminalitetspakke bliver offentliggjort.

Kontakt os

Blev du påvirket af sænkelsen af den kriminelle lavalder til 14 år? Så hører vi meget gerne fra dig. Kontakt tint@information.dk eller ring til +4540526112.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis nu bare vores politikere for en sjælden gangs skyld gad lytte til fagkundskaben, i stedet for deres såkaldte mavefornemmelse og såkaldte retsfølelse.
Og så lytte til hvad, der rent faktisk virker.

Carsten Wienholtz, Frede Jørgensen, Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Frederik Groth Nordstrøm, Mads Berg, Anders Sørensen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

‘Magtpolitik’.
Det vigtige, at gøre sig klart, at det had og den frygt, der i det danske politiske etablissements symbolpolitik anspore til, er følt af modtagerne af den politiske propaganda.

De regeringsbærende partiers føre fremmedhad og hetz politik på ‘alternative fakta', med andre ord på løgn og politisk propaganda, alene funderet på en frygt, had og hetz kultur, der prædiker at danskheden kulturelle og etniske identitet er truet.

Når den politiske had og hetz radikalisering så kombineres med en politisk katastrofal mislykket økonomiskmodel og der af udspringende ikke håndterbare klimaforandringer og kommende folkevandringer, så har man en giftig politisk cocktail.

“Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning"
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...

Magten bevares således ved undertrykkelse af de svage i samfundet, forringelse af sikkerhedsnettet under borgerne, der betyder omtrent alle borgere i dag, er normalt kun en ulykke, maksimalt to ulykker i livet fra rigtig fattigdom.

Hvis man gør mennesker fattige og sultne nok, når der er ikke råd til tandlæge eller den læge ordineret medicin og tvinger dem syge, fattige og fejlernærede i arbejde, så enten knækker mennesker, bliver kriminelle eller man indordner sig, der er ikke overskud til at gøre modstand eller kræve bedre løn og arbejdsforhold, det er måden at at få de mennesker, der ikke knækker eller bliver kriminelle, til at tage to fuldtidsjob et job der betaler huslejen og et der næsten betaler tre måltider om dagen.

Husk på hvem der var beskæftigelsesminister før Troels Lund Poulsen (V) , Jørn Neergaard Larsen (V):

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.

White supremacy:
"By "white supremacy" I do not mean to allude only to the self-conscious racism of white supremacist hate groups. I refer instead to a political, economic and cultural system in which whites overwhelmingly control power and material resources, conscious and unconscious ideas of white superiority and entitlement are widespread, and relations of white dominance and non-white subordination are daily reenacted across a broad array of institutions and social settings."
Legal scholar Frances Lee Ansley

Carsten Wienholtz, Jan Weber Fritsbøger, Frede Jørgensen, Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Roselille Pedersen, Povl Jensen, Jan Troelsen, Mads Berg, Niels Nielsen, Bjarne Andersen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Der bør vel tilføjes at da man sænkede lavalderen til 14, så fjernede man ikke de forudgående indsatser fra SSP, pædagoger osv.
det vil sige at man sænkede den kriminelle lavalder fordi der var visse, ikke alle, børn som var så forhærdede kriminelle at de skulle kunne straffes tilsvarende hårdere. Vel at mærke efter alle indsatser naturligvis havde fejlet.

Børge Neiiendam, David Zennaro og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Der er så vidt, jeg kan vurdere, ikke nogen nedre grænse for, hvad Dansk Folkeparti ikke vil gøre for at ramme børn af indvandrere. Der er ingen som helst grund til at bilde os selv ind, dette kontraproduktive forslag har noget andet formål. Og så må fagkundskaben nok engang vige for følelserne hos Dansk Folkeparti. Også i dette tilfælde: Had.

Carsten Wienholtz, Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Hans Larsen og Christian Lucas anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det har aldrig handlet om virkeligheden, retsstaten eller empiri. Det handler om ideologi og følelser. Bare spørg omvandrende skandale, Peter Skaarup.

Johnny Werngreen

Straf er en af de mest gennemforskede indsatser. Psykologer, sociologer, antropologer og kriminologer har i næsten 100 år vendt næsten hver en sten, og det fremgår entydigt, at straf ikke virker efter hensigten, men det gør forebyggelse, uddannelse og behandling, Alligevel skal vi så igen og igen høre politikere sige, at kriminalitet skal bekæmpes med hårdere straffe. Det er lige så ubegavet som at ville tvinge kol-ramte rygere til at ryge noget mere.

Mikael Velschow-Rasmussen, Carsten Wienholtz, Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, David Zennaro, Allan Stampe Kristiansen, Roselille Pedersen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Johnny Werngreen, det du skriver er vel en sandhed med modifikationer i den forstand at straffen vel afgør om den ønskede effekt opnås.
Hvis vi tager pengene ud af ligningen, så kan rent lavpraktisk sige at hvis en har myrdet en anden person, og morderen så kommer i fængsel resten af sit liv. Så har man helt sikker frataget morderen muligheden for at begå ny kriminalitet.
de forskellige -loger du henviser til begrunder deres påstande i antagelsen om at der også skal være resocialisering af straffede, og det er jo indsatser man allerede har i det nuværende retssystem. Virker de - det gør de vel kun i den udstrækning at den som skal resocialiseres lader sig resocialisere. Du kan trække hesten til truget men ikke tvinge den....
Udover de forskellige teoretikeres antagelser, så er der også et vigtigt element af retsfølelse for ofrene og de efterladte. I øjeblikket mener jeg at man alt for ofte viser større hensyn til de kriminelle end ofrene og de efterladte. Det er jeg ikke ene om, og det er helt sikker derfor diskussionen igen kører for folde drøn.
Der er et element af hævn i et straffesystem, og hvis man ikke ønsker hævnen, så skal man fjerne straffesystemet. Alternativet vil da blive lynchmobs.
Fra statens side forsøger man at balancere det hel så man undgår mest mulig selvtægt.

Børge Neiiendam, Christian Larsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvorfor overhovedet have en kriminel lavalder, når mange babyer alligevel bliver født til kriminalitet? Det gælder om at sætte dem ud af spillet så hurtigt som muligt og hvis lavalderen kommer i vejen, så afskaf den og giv de mindreårige formastelige tre chancer, med mindre der er tale om grov kriminalitet og uanset alder, derefter tager det offentlige over, med en personlig og målrettet indsats, som kun i helt særligt håbløse tilfælde godt kan være ren opbevaring. I reglen bør man selvfølgelig satse på resocialisering med intensiv pædagogisk påvirkning uden om den sociale arv.

Frede Jørgensen

De rigtige, rigtige forhærdede kriminelle i Danmark - er Regeringen.

Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg synes, regeringen skulle gå hele vejen og genindføre pryglestraffen. Men selvfølgelig kun til børn og unge.

Jeg tror, undersøgelsen taler sandt. Det hjælper ikke på kriminaliteten at sænke lavalderen.
Når jeg så alligevel kan se en vis idé i at inddrage det juridiske system, så skyldes det at jeg er meget følsom overfor sammenblanding af den udøvende og den dømmende magt. Og det er netop, hvad der nemt kommer til at ske, når den unge skal "rettes af" gennem sociale foranstaltninger alene. Det kan nemlig meget nemt forekomme, at de sociale myndigheder anvender så indgribende sanktioner, at den unges retssikkerhed bliver truet, uden der er mulighed for at indbringe dem for en domstol.

Eva Schwanenflügel

DF er fuldstændig ligeglade med undersøgelser. For dem handler alt om følelser, især 'retfærdighedsfølelser'. Og når mange i tråden nævner, at DF med deres forslag til sænkelse af den kriminelle lavalder til 12 år primært søger at ramme indvandrere, efterkommere og flygtninge, betyder det i samme moment, at de udmærket er klar over, at de også rammer etniske danskere.
Det gjorde de også ved familiesammenføringsreglerne, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen.
Så deres primære mål er 'de fremmede'. De fattige og socialt udstødte er bare 'collateral damage'.
Og når man aldrig opnår mere end 7-8 års skolegang, køber man paradoksalt nok DFs argumenter 'for good or bad'. Dvs man stempler sig selv med skyld og skam, og oprør mod systemet bliver gentagen kriminalitet.
DF ville også gerne genindføre revselsesretten, det er der vi er! Hævn, had og frygt skal splitte befolkningen, så DF kan ride ind fra højre og redde os fra os selv, må man forstå.
Løsningen på alt er mere politi, strengere straffe - nu også til børn, grænsebomme og udmeldelse af Menneskerettighederne. På trods af deres modstand mod det engelske sprog, ønsker de amerikanske tilstande når det kommer til retssystemet. Det USA, der hovedsageligt burer sin sorte befolkning inde i fængsler og smider nøglerne væk, skal vi også indføre herhjemme, nu bare med brune indsatte.

Carsten Wienholtz, Jan Weber Fritsbøger, Frede Jørgensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Uendelige undersøgelser og mange eksperter (ikke alle forståes !) siger at straf ikke hjælper, og de vil fortsætte med disse påstande.

Borgernes retsfølelse skal partout negligeres !

Samfundets straf kaldes bevidst manipulerende for hævn !

Al kriminalitet skal have konsekvens for den kriminelle, 12-år eller 90-år. Ofret/ofrene skal i fokus.

Unge kriminelle kan sjældent overskue deres kriminelle handlinger, selvom de kan virke utroligt hårdkogte og provokerende, og kriminaliteten skal mødes med en sanktion og ikke bare med en hyggesamtale omkring et bord med slik, chips og sodavand. Samfundet er nødt til at ofre seriøse ressourcer for at hjælpe og forebygge unges kriminelle adfærd. Et samfund der ikke gør det, be'r selv om at problemerne eskalerer.

MEN OFRENE SKAL I FOKUS, SELVOM DET ER UINTERESSANT I BESTEMTE FORSKER- OG PÆDAGOGKREDSE.

J R, nu er det jo ikke meningen at det skal stå alene. Tiltaget er ment som en konsekvens hvis alle andre initiativer har vist sig ufrugtbare. Det er ikke fordi der ikke gøres noget, desværre er der en gruppe ( ca 18 % ud af de som jf. artiklen forblev kriminelle, som begår grov kriminalitet) som ikke kan nås.
I aalborg hvor jeg kommer fra var der den berømte sag med Rasmus Popenda som gennemtærskede en mand i så alvorlig grad at politiet troede at han var blevet skudt i hovedet. han døde naturligvis, og knægten var vel omkring de 15 år. Er du mere voksen som 15 årig end som 14 eller 12 årig? Skal vi hæve grænsen til 18?
Der er et behov for at have en retsfølelse, og vi kan se at børn involverer sig i bander og bruges af bander fordi de er under den kriminelle lavalder. de hører ikke efter pædagogerne - det ved du jo godt.
Hvis de dybt forhærdede kriminelle bliver ved med at begå alvorlig kriminalitet, skal vi så bare gentage den løftede pegefinger sammen med pædagogerne uagtet om de retter sig eller ej?
De sunde Levakovic afkom blev for alvor kendte da de voldtog 2 piger på strøget - de var også under 15 år dengang.
Du antager at børn i den alder ikke ved hvad de gør... det tror jeg ikke helt på. når du er helt derude, så er du eddermame godt klar over hvad du laver, og det skal have større konsekvenser end en lejrtur til Midtsverige.

Philip B. Johnsen

VK-regeringen sænkede den kriminelle lavalder til 14 år. Det fik ikke de unge til at begå mindre kriminalitet. Tværtimod!

Men hvad handler politiken så om?
Læste lige nu en kommentar på Berlingske, fra torsdag “Boegerlig H. Af Cordua og Steno” om generel hetz af indvandre med for lidt danskhed, kommentaren står helt øverst som den første.

“Jeg vil jo gerne personligt undgå jernbanevognene gegen Ost.
På den anden side skal problemet inddæmmes.”

Det er lige så sikkert, som amen i kirken, at de borgerlige ikke vil nøjes med, at smide børnene i fængsel. Hvad tror befolkningen at det ender med?

Årsag og konsekvens.
Folketinget kender naturligvis til klimaudviklingen i Afrika og Mellemøsten, hvor det i store dele af denne verdensdel, i årevis har regnet for meget, regnet for lidt og ikke regnet som det plejer med årstiderne, et mere ustadigt og ustabilt klima er forlængst blevet det nye normale, med mellemliggende lange, lige så uforudsigelige tørkeperioder.
Folketinget kender naturligvis til alt dette samt, at problemerne er endt i uro, vold og krig om resurserne.

Det er årsagen til de stærkeste flygter, det er en flugt, der kun accelerere i en stigende kurve opad i takt med udviklingen i de menneskeskabte klimaforandringer forstærkes, hvis der ikke skabes tryghed for der findes løsninger, der sikre en fremtid for borgerne kan overleve, finde de nødvendige resurser til en tilværelse i deres hjemlande, vil de der kan, konstant prøve nye veje til EU for at overleve.

Men de borgerlige partier opfordre ikke til løsning af årsagerne til folkevandring, de borgerlige partier opfordre til vold, nu med fængsling af børn, men DF tager det næste ekstremt voldelige skridt dagen efter, men hvor ender det?

“Jeg vil jo gerne personligt undgå jernbanevognene gegen Ost.
På den anden side skal problemet inddæmmes.”

Hvad har klimaudvikling med den kriminelle lavalder at gøre Philip B. Johnsen? Jeg kan ikke se koblingen mellem klima og kriminalitet herhjemme, med mindre du naturligvis mener at de indvandrere og deres efterkommere som kommer hertil fra disse regioner, er overrepræsenteret i grove kriminelle sager? Så må der jo også være en direkte sammenhæng mellem indtaget af Humus og kriminalitet?

Philip B. Johnsen, komisk at det er ny forskning. det har alle vidst siden politik blev opfundet. men det ændrer ikke ved at du malplaceret hiver en klimakanin ind i den her tråd.
Folk som spiser humus er kriminelle...