Læsetid: 9 min.

Who the fuck er Jan Ejnar Jørgensen?

Venstres Jan E. Jørgensen blev kendt i den brede offentlighed, da han skrev ’WTF?!?’ – eller ’what the fuck?!?’ – på Facebook om partifællen Marcus Knuths lykønskning til tyske Alternative für Deutschland (AfD). Men ’who the fuck’ er Jan Ejnar Jørgensen?
Rigtig mange af de ting, vi diskuterer herinde på Christianborg – burkadiskussionen for eksempel – betyder jo ikke en kæft for nogen som helst i virkelighedens verden, siger Jan E. Jørgensen.

Rigtig mange af de ting, vi diskuterer herinde på Christianborg – burkadiskussionen for eksempel – betyder jo ikke en kæft for nogen som helst i virkelighedens verden, siger Jan E. Jørgensen.

Sille Veilmark

7. oktober 2017

»Jamen dog,« svarer Jan E. Jørgensen, da jeg skriver og spørger, om han vil give et interview inden Venstres landsmøde denne weekend, fordi indfødsretsordføreren er, hvad »man kan kalde en markant stemme i udlændingedebatten«.

Men at Jan E. Jørgensen er en sådan stemme afsløres alene af, at det efterfølgende timelange interview på hans kontor på Christiansborg to gange bliver afbrudt af, at journalister banker på døren og stikker hovedet ind for at høre, om han har et øjeblik (og dertil er ikke medregnet de mange mails og sms’er, som kommer undervejs).

Jan E. Jørgensen har både kritiseret det burka- eller maskeringsforbud, som Venstre folketingsgruppe fredag vedtog, og at en færdselsbøde kan koste et dansk statsborgerskab. Og han fik et folkeligt gennembrud ved forbundsdagsvalget i Tyskland.

I en sen aftentime tjekkede han Facebook på mobiltelefonen, da han stødte på et opslag, som Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, havde skrevet kort forinden.

Marcus Knuth håbede på »en mere ansvarlig indvandringspolitik« og »bedre balance i det tyske parlament« efter fremgangen for Alternative für Deutschland (AfD).

»WTF?!?« – what the fuck?!? – lød Jan E. Jørgensens offentlige reaktion på partifællens opdatering på Facebook, hvilket da også efterfølgende fik statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at understrege, at han i hvert fald ikke stod og »klappede« i hænderne, og Marcus Knuth til at erklære sig »misforstået«.

Hvis Venstre har »højt til loftet og langt til døren« – som det altid hedder – afslører indfødsretsordførerens reaktion imidlertid, at regeringspartiet i udlændingepolitikken får stadig sværere ved at finde plads i gruppeværelset til både såkaldte nationalliberale eller konservative, som Marcus Knuth og ikke mindst integrationsminister Inger Støjberg, og liberale som Jan E. Jørgensen.

Men who the fuck er Jan Ejnar Jørgensen egentlig?

’Venstre-mand af den gamle skole’

Selv om den 52-årige Jan E. Jørgensen i dag bliver kaldt »en Venstre-mand af den gamle skole« – som overskriften fornylig hed på et portræt i netmediet Altinget – er det ikke mange år siden, han var indbegrebet af partiets nye ’skole’: Det såkaldte handelshøjskole-Venstre som erstattede højskole-Venstre.

Han voksede op på Frederiksberg i en tid, hvor det stadig var et særsyn at støde ind i medlemmer af Venstre i hovedstaden og andre større danske byer. Men moderen kom oprindelig fra Vestjylland, og en dag, han i samfundsfag i 9. klasse skulle fremlægge Venstres politik efter at have læst Ib Garodkins Håndbog i dansk politik, lød det alt sammen »såre fornuftig«.

Mens Konservativ Ungdom (KU) satte medlemsrekord, meldte Jan E. Jørgensen i sig ind i Venstres Ungdom (VU) i 1983 og blev efterfølgende formand for VU København og VU Frederiksberg.

»Ska’ du ikke hjem på landet og fordre svin, din bonderøv,« lød det fra en forbipasserende, en dag han stod og uddelte flyers ved Nørreport Station.

»Det var ikke at glide med strømmen,« konstaterer han om begyndelsen på sin politiske karriere.

»Det kan jeg rolig sige. Derfor var det jo også fantastisk, da vi – med Uffe Ellemann-Jensen i spidsen – fik vores gennembrud i byerne i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 90’erne og blev moderne og ikke længere bare var et parti for landbruget.«

Folketingsmedlem for Venstre Jan E. Jørgensen.

Sille Veilmark
Jan E. Jørgensen husker stadig, hvordan han på vej ind til et vælgermøde på Zahles Gymnasium mødte Venstres daværende formand, som var på vej ud.

»Du kan godt glæde dig. Jeg har varmet op under dem,« lød det gnæggende fra Uffe Ellemann-Jensen.

Indenfor blev Jan E. Jørgensen mødt af studerende, som sad med skilte med »Uffe er gud«, og »Uffe skal være konge«, og da ordet blevet givet til Jan E. Jørgensen fra Venstre (!) – som ingen af dem jo anede, hvem var – lød der et stormende bifald.

»Jeg tænkte: Endelig efter alle disse år,« fortæller han.

Frederiksberg

Netop Frederiksberg har ellers altid har været en konservativ højborg og har endda lagt navn til den såkaldte Frederiksberg-konservatisme med sin selvforståelse af noblesse oblige – adel forpligter.

Men konservatismen tiltrak aldrig Jan E. Jørgensen, hvilket han tilskriver sin »ringe begavelse«.

»Hvis jeg var blevet konservativ, kunne jeg jo sikkert være blevet borgmester på Frederiksberg, eller hvad ved jeg. Jeg vil vove at påstå, at vi, som blev Venstre-mænd i København, alle er hardcore liberale. For hvis man var lidt i tvivl dengang, så var man jo blevet konservativ. Men alt det der med standen, familiens efternavn og den her værdikonservatisme … Jeg er med på, at jeg synes, at nogle værdier er bedre end andre. Men jeg er også med på, at andre – med andre værdier – synes, at deres er bedre end mine. Selvfølgelig skal vi have et fælles sæt spilleregler. Men så længe man overholder dem, må man godt opføre sig på en måde, som jeg ikke selv vil opføre mig.«

I stedet blev Jan Jørgensen, hvad Berlingske i et fødselsdagsportræt har kaldt en »liberal enmandshær« i byrådssalen på Frederiksberg efter første gang at være blevet valgt i 1998.

Gennem otte år med Jan E. Jørgensen som spidskandidat måtte Venstre således tage til takke et enkelt mandat i det 25 mand store byråd. Og De Konservatives katastrofevalg i 2013 udløste kun med nød og næppe og hjælp fra valgforbundets andre partier det andet mandat til Venstre og Jan E. Jørgensen.

Forvirrede kvinder

At han er fortsat i lokalpolitik efter at være blevet valgt til Folketinget i 2011, skyldes ikke bare ønsket om at gøre forskel der, hvor han selv bor. Det skyldes også ønsket om overhovedet at gøre en forskel.

»Nogle gange kan det være nogle ting, andre synes virker som detajler og småting,« siger han.

»Men om en cykelsti er 1,80 meter bred eller to meter er ikke ligegyldig, når det er den cykelsti, man selv cykler på til og fra arbejde. Det er ting, som betyder noget i folks hverdag. Rigtig mange af de ting, vi diskuterer herinde på Christianborg – burkadiskussionen for eksempel – betyder jo ikke en kæft for nogen som helst i virkelighedens verden bortset fra de 50 forvirrede kvinder, der render rundt med det. Hvorimod det betyder noget, om dine børn lærer noget i skolen eller risikerer at blive kørt ned i trafikken, fordi der ikke er en cykelsti.«

Ifølge Jan E. Jørgensen bruger ikke bare Venstre, men alle partier for meget tid på symbolpolitik. Han opfatter burkaen som kvindeundertrykkende, forstår dens symbolik for mange og er ikke ligeglad. Overhovedet ikke.

»Jeg har bare nogle værdier, liberale værdier, om, at den slags ting bekæmper man mere effektivt med debat og holdningspåvirkning end ved forbud. Jeg er ikke særlig forbudsoptimistisk. Jeg tror ikke på, at man kan forbyde sig til det perfekte samfund.«

Arven efter Brixtofte

På hylderne på Jan E. Jørgensens kontor på 3. sal, et stenkast fra Marcus Knuths kontor, står ikke alene syv bøger om og af Uffe Ellemann-Jensen. Farums tidligere borgmester, nu afdøde Peter Brixtofte, tegner sig for næstflest titler: fem. Peter Brixtofte, som fra 1985 og 16 år frem gjorde Farum til en liberal mønsterkommune – som Lars Løkke Rasmussen kaldte »Venstres kronjuvel«.

Peter Brixtofte nævner i sin bog Hartlings arv Jan E. Jørgensen som en af de politikere, der kan sikre, at Venstre vil være »toneangivende« i dansk politik mange år frem.

Var Peter Brixtofte ligesom Uffe Ellemann-Jensens også en inspiration?

»Ja, Peter Brixtofte og for den sags skyld også Klaus Riskær Petersen. Det er så trist, at de begge er røget bag tremmer«.

– De er begge en inspiration?

»Ja, altså på sin vis. Klaus Riskær Pedersen var måske ikke den der dybe liberale tænker. Men han havde jo en kreativitet og iværksættertænkning meget langt fra det der ’ved jorden at blive, det tjener dig bedst’, som jeg da godt kunne lide og lod mig inspirere af. Klaus Riskjær Petersen førte den bedste valgkamp ved europaparlamentsvalget i 1989, som nogen Venstremand har ført. Det var jo fantastisk. Der kom sådan en kortege kørende med ens biler med Venstres logo. Man stod bare og tænkte: Wow, det er ligesom i Amerika«.

Og Peter Brixtofte?

»Peter Brixtofte havde nogle grundfæstede liberale holdninger og var foregangsmand i integrationsdebatten. Peter Brixtofte blev jo båret i guldstol ned gennem Farum Midtpunkt af en masse glade tyrkere. Det er ærgerligt, at folk ødelægger deres eget livsværk, for der er en arv efter Peter Brixtofte, som man godt kan være stolt af.«

– Består den arv i Venstre?

»Ja, det synes jeg bestemt. På valgmorgenen i 2015 var jeg i Radio24syv sammen med Peter Brixtofte, hvor han, synes jeg, lagde en tung byrde på mine skuldre. Peter Brixtofte sagde, at det var på grund af folk som mig, at han stadig kunne se det Venstre, han kendte og brændte for, have en fremtid. Vi skulle fokusere meget mere på at få de udlændinge, som er i Danmark, eller danskere med anden etnisk baggrund ind på arbejdsmarkedet frem for kun at slå ned på det negative. Det skal man også. Men vi skal have begge ben med.«

– Alligevel svarede du: ’Jamen dog’, da jeg skrev, at du var en markant stemme i udlændingedebatten. Er du overrasket over den seneste tids megen omtale?

»Det ved jeg ikke, om jeg er. Det her indtryk af, at der er mig, og at jeg er det eneste håb for Venstre og sådan noget, er det rene vrøvl. Sådan er vi som parti. Men jeg er så måske den eneste, som nogle gange har været ude offentligt og sige nogle ting. Og det kan man også godt diskutere hensigtsmæssigheden af. Da Markus Knuth skrev det, som han gjorde om AfD, kan man sagtens argumentere for, at så skal man ikke skændes offentligt. Man skal ikke hænge sit beskidte vasketøj til tørre. Omvendt kan man sige, at hvis der ikke bliver reageret, så kommer det indtryk til at stå tilbage, og Markus kunne også godt selv se, at den var helt skæv, og har sagt, at det ikke var det, han mente. Så et eller andet sted er alt jo godt igen.«

’Sådan røg jeg ud af Venstre’

En journalist banker på døren. Endnu en gang. Kan Jan E. Jørgensen ringe? Det lover han.

»Og vi vil gerne lige have taget billeder på et tidspunkt!«

»Super,« svarer han og fortsætter, efter at døren igen blevet lukket: »Jeg skal til frisøren i morgen. Det er da skideirriterende med alle de billeder i dag.«

Inden han sætter sig til rette for også at blive fotograferet til denne artikel, ser han Anders Fogh Rasmussens Fra socialstat til minimalstat på en hylde.

»Det burde den være,« siger han efter at have taget Anders Fogh Rasmussens bog fra 1993 ned og konstateret, at den ikke er signeret. Han sætter bogen tilbage på dens plads og tager i stedet Marcus Knuths erindringer, Soldat og diplomat, ned fra hylderne. Den bog er ikke blot signeret på første side. Marcus Knuth takker Jan E. Jørgensen for »godt og fornøjeligt samarbejde«.

»Jeg vil egentlig også gerne skrive en bog, men det kniber med tiden,« siger Jan E. Jørgensen og sætter Marckus Knuths bog tilbage.

»Måske kan jeg skrive mine erindringer: ’Sådan røg jeg ud af Venstre’«.

Han griner – det er ikke første gang i interviewet.

Blå bog:

  • Jan Ejnar Jørgensen
  • Født 19. februar 1965 i Frederiksberg, søn af Einar Jacob Sørensen og Asta Noomi Jørgensen.
  • Gift med Jane Nørgaard Jørgensen. Far til Kamma Nørgaard Jørgensen og Valdemar Nørgaard Jørgensen.
  • Samfundssproglig studentereksamen, Sankt Annæ Gymnasium, fra 1981 til 1984. Juridisk embedseksamen, Københavns Universitet, fra 1989 til 1995. Advokat (L), DLA Nordic og Horten, fra 2005 til 2011.
  • Medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune fra 1998, rådmand fra 2002 og formand for by- og miljøudvalget fra 2010. Folketingsmedlem for Venstre i Københavns Storkreds fra 15. september 2011. EU-ordfører og offentlighedsordfører fra 2016, menneskerettighedsordfører fra 2014 og indfødsretsordfører fra 2011.

Kilde: Folketinget

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Damm Sørensen

Det hører med til beskrivelsen af Jan E. Jørgensen, at han som advokat for De forende Købmænd førte sagen mod BILKA i Horsens. Siden er hans syn på Planloven vist ændret markant.

Eva Schwanenflügel

Jan E. Jørgensen er den eneste Venstre-politiker jeg kan holde ud at høre på, fordi han virker beskeden, og respekterer sine modparter. Selvom jeg aldrig ville stemme på ham :-)

Ryan Klitholm og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Eva, kan godt lide din karakteristik af Jan. E.
Så ham i Deadline den anden aften. Dejligt med politikere der også tør udtrykke og stå ved deres tvivl og usikkerhed

ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Jan Guldager anbefalede denne kommentar

Jeg er skeptisk over for alle politikere med dobbeltmandater.
De signalerer for mig enten, at folketings- og byrådsarbejdet sagtens kan klares på den halve tid, eller at de på begge poster kun er halvvejs til stede.

@Tino Rosso, at være menigt byrådsmedlem er i samtlige danske kommuner et "fritidsjob", som kun beslaglægger få timer ugentligt, hvor alle møder afholdes udenfor normal arbejdstid (netop fordi byrådsmedlemmer faktisk forventes at have et rigtigt arbejde) og hvor vederlaget er såre beskedent.

Kun for borgmestre og medlemmer af magistraten (dvs. rådmænd/fagborgmestre i de kommuner, hvor man har magistratsstyre, er det politiske arbejde et fuldtidsjob.

Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Ud over måske Rønn Hornbech og Jørgensen, er der vel ikke andre i V, som viser tegn på egentlig liv.

Er det ikke interessant at selv Jan E. Jørgensen nu er enig med resten af Venstre i burka, øh, maskerings-forbuddet i DK? Dertil kommer det her: Ifølge Jan E. Jørgensen selv er han en ekstrem liberal politiker, der går ind for et liberalistisk økonomisk politik, hvor staten stort set intet skal bestemme, og hvor folket skal have en hel masse penge til sig selv.....og hvor de mest fattige i det her land bare kan sejle deres helt egen sø....

Er det ikke interessant at selv Jan E. Jørgensen nu er enig med resten af Venstre i burka, øh, maskerings-forbuddet i DK? Dertil kommer det her: Ifølge Jan E. Jørgensen selv er han en ekstrem liberal politiker, der går ind for et liberalistisk økonomisk politik, hvor staten stort set intet skal bestemme, og hvor folket skal have en hel masse penge til sig selv.....og hvor de mest fattige i det her land bare kan sejle deres helt egen sø....

Allan Bartroff

Og husk at bemeldte JEJ var et liberalistisk blålys med hang til privatisering af offentlige services inklusive privat børnbehaver med konstant videoovervågning af børn og pædagoger så forældrene ikke behøvede bevæge sig fra arbejdet for at have kvalitetstid med børnene - stoppede pga rod i regnskaber. Venstre-klassik! Så gode grudne at han satser på folketinget og på at dække Venstres 'venstre' 'flanke af