Læsetid: 9 min.

Ankestyrelsen siger, at Marianne ikke er ’part i sagen’ om sin datters død. Så hun får kun et udsnit af historien

To mødre, hvis voksne børn døde som stofbrugere, har forsøgt at få aktindsigt i sagernes nærmere omstændigheder. Men ifølge reglerne må de kun se sundhedsoplysninger og ikke de socialretlige oplysninger, har Ankestyrelsen bestemt. En sag for Ombudsmanden, siger offentlighedsekspert Oluf Jørgensen
Her ses den nu afdøde Pernille med ryggen til, mens hun taler med gadejuristen Nanna Gotfredsen foran Hovedbanegårdens udgang mod Istedgade i København. Billedet er fra tiden før, Pernille kom i metadonbehandling, og er gengivet med tilladelse fra hendes mor.

Her ses den nu afdøde Pernille med ryggen til, mens hun taler med gadejuristen Nanna Gotfredsen foran Hovedbanegårdens udgang mod Istedgade i København. Billedet er fra tiden før, Pernille kom i metadonbehandling, og er gengivet med tilladelse fra hendes mor.

Elizabeth Heltoft

27. november 2017

I begyndelsen af september 2015 var den 38-årige stofbruger Pernille og hendes kæreste, der også var stofbruger, »spærret inde hele weekenden af blågårdsbanden og er lige blevet lukket ud her til morgen af politiet«.

Sådan kan Pernilles mor, Marianne BB, læse i en journal fra Socialforvaltningen i København, som hun fik aktindsigt i her i september, 11 måneder efter at politiet fandt hendes datter død i sin lejlighed i Københavns Nordvestkvarter.

Ifølge obduktionsrapporten om Pernille fra Retskemisk Institut »må dødsårsagen antages at være forgiftning med metadon«. Men det føler Marianne BB sig ikke overbevist om.

For ifølge hvad Pernille fortalte sin mor inden sin død, blev datteren og hendes kæreste afpresset og skulle betale penge hver måned. Ellers blev de truet med at få en dødelig sprøjte med insulin.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Anker Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Anker Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er jo meget bekvemt for kommunerne, at pårørende ikke kan få aktindsigt i sager, hvor der muligvis er tale om fejlbehandling eller svigt fra myndighedernes side. Så kan pårørende heller ikke klage eller få erstatning, og kommunerne kan fortsætte praksis uantastet.
Det er mørklægning af værste skuffe :-(

Roselille Pedersen, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Christel Gruner-Olesen, Ib Christensen, Martin Madsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er jo meget bekvemt for kommunerne, at pårørende ikke kan få aktindsigt i sager, hvor der muligvis er tale om fejlbehandling eller svigt fra myndighedernes side. Så kan pårørende heller ikke klage eller få erstatning, og kommunerne kan fortsætte praksis uantastet.
Det er mørklægning af værste skuffe :-(

Eva Schwanenflügel

Det er jo meget bekvemt for kommunerne, at pårørende ikke kan få aktindsigt i sager, hvor der muligvis er tale om fejlbehandling eller svigt fra myndighedernes side. Så kan pårørende heller ikke klage eller få erstatning, og kommunerne kan fortsætte praksis uantastet.
Det er mørklægning af værste skuffe :-(

Frank Rasmussen

Voksne er selvstændige individer med egne rettigheder, også til privatliv.

Familieskab giver ikke specielle rettigheder til at bryde ind i privatlivet.

Henrik L Nielsen

Eva Schwanenflügel

Jeg kan godt forstå at du siger som du gør, men det er jo mere kompliceret end som så. Når man er voksen har man et krav på fortrolighed over for forældre. Der kan jo være ting i de oplysninger som man ikke ønsker familien skal få kendskab til. Heller ikke efter døden.

Hvis man endelig vil sikre sig at man kan få de oplysninger så må man jo få sig en fuldmagt.

En anden mulighed ville være at lave et uafhængigt nævn som ville tage sager op for afdøde, hvortil pårørende kunne klage hvis de mener nogen har gjort noget forkert. En slags miniombudsmand.

Philip B. Johnsen

Det der virkelig skriger til himmelen, når jeg læser denne sørgelige beretning, er de lidelse samfundet unødigt påføre stofmisbrugere ved, at kriminalisere mennesker, der helt klart et syge, der er ingen, jeg mener absolut ingen, der ønsker et liv så langt ude på stoffer.

De omtalte nu beklageligvis alt for tidligt afdøde, kunne være forholdsvis velfungerende og jeg mener forholdsvis velfungerende i forhold til ikke misbrugere, hvis det ikke var ulovligt, at medicinere stofmisbrugere, der er kommet langt ud i deres misbrug.

Jeg kan ikke forstå, hvordan politikere kan retfærdiggøre, at udsætte andre mennesker for helt unødig lidelse, jeg kommer aldrig til at forstå det.

Jeg har stor medfølese med de efterladtes ønske om uddybende forklaring om hele forløbet.

Henrik L Nielsen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar