Læsetid: 9 min.

Carl Christian Ebbesen er DF's borgmester på Københavns røde rådhus

’Rigtig meget af min energi går med at lave et stykke politisk håndværk, så vi samlet får lavet nogle prioriteringer på kultur- og fritidsområdet,’ lyder det fra Dansk Folkepartis første borgmester, Carl Christian Ebbesen, som har måtte mestre kunsten at være en blå af slagsen i det røde København
Kultur- og fritidsborgmester i København, Carl Christian Ebbesen, der er Dansk Folkepartis første borgmester, er til valgmøde på Plejecentret Sølund ved søerne i København. Her handler det primært om partiernes ældrepolitik, og DF’s kandidat mener, at det er den ældre generation, som har opbygget vores samfund, så derfor har de også krav på en ordentlig ældrepleje

Kultur- og fritidsborgmester i København, Carl Christian Ebbesen, der er Dansk Folkepartis første borgmester, er til valgmøde på Plejecentret Sølund ved søerne i København. Her handler det primært om partiernes ældrepolitik, og DF’s kandidat mener, at det er den ældre generation, som har opbygget vores samfund, så derfor har de også krav på en ordentlig ældrepleje

Ulrik Hasemann

6. november 2017

Efter at ordstyreren har overset, at Carl Christian Ebbesen forsøger at få øjenkontakt for at få ordet, bliver det for meget for ham. Hvis ikke Dansk Folkepartis kultur- og fritidsborgmester kan komme til orde her, hvor så?

Som Ældre Sagen skriver i invitationen til vælgermødet på Plejecentret Sølund, ved søerne, er organisationens 35.000 københavnske medlemmer naturligvis interesseret i andet end ældrepolitik. De vil også gerne have, at børnebørn og oldebørn har gode skoleforhold, at forureningen i byen bliver så lille som muligt, og at vejene er vedligeholdte. Men denne dag er opmærksomheden rettet mod forholdene for de ældre.

Partiernes spidskandidater ved kommunalvalget er kommet for at fortælle, hvad de vil gøre for at forholdene for ældre »kan blive endnu bedre« i næste valgperiode. Carl Christian Ebbesen har kvitteret ved i sin præsentation at slå fast, at det er tilhørerne, som har gjort Danmark – og ikke mindst København! – til et forbillede for resten af verden.

»Det er den ældre generation, som har opbygget det her samfund og derfor er det svineri, hvis man ikke anerkender det fuldt ud og sørger for, at der er en ordentlig ældrepleje – at der også er et liv den dag, man bliver pensionist,« har det lydt fra kultur- og fritidsborgmesteren.

Alligevel har Carl Christian Ebbesen måttet høre de andre partiers kandidater – en efter en – love penge til ældreklubber, ydertimer og hovedrengøring, uden at han har kunnet få ordet. Men da SF’s spidskandidat, Sisse Marie Welling, begynder at tale om behovet for at mindske forureningen fra hovedstadens mange brændeovne, tager Carl Christian Ebbesen det selv.

»Nej, du kan ikke springe mig over i to runder,« afbryder han ordstyreren, Ældre Sagens vicedirektør, Michael Teit Nielsen.

»Det er ikke, fordi der er sure miner, for jeg er faktisk rigtig glad for den gode stemning og den gode vilje. Det, jeg i virkeligheden reagerede allermest på, det var måske Cecilies, undskyld Sisses, meldinger omkring det her med miljødagsordenen,« siger kultur- og fritidsborgmesteren.

Om nogen går han ind for grønne arealer, hvor københavnerne kan komme væk fra støjen og røgen. Men det skal også være muligt at bo og arbejde i byen.

»Jeg har stor respekt for, at nogle synes, at spejderne ikke må lave bål og bage deres snobrød, hvis det foregår inde i byen. Og jeg har stor respekt for, at nogle synes, at der ikke må være en brændeovn, som brænder i København. Men jeg må bare sige, at vi kan også lave vores samfund så umenneskeligt, at der ikke er plads til, at man får lov til at nyde livet,« fortsætter Carl Christian Ebbesen.

»Så synes jeg, at Sisse skal have lov til at sige noget,« lyder det fra ordstyreren, som giver ordet til SF’s spidskandidat, som er målløs:

»Hold da helt op, Carl Christian. Vi har kun kendt hinanden i otte år, men … jeg kan altså godt huske dit navn.«

Risikerer at blive blind

På Københavns Rådhus opfattes Carl Christian Ebbesen ellers som en flegmatisk politiker. I et parti, hvor nogle lokal- om ikke landspolitikere synes at lide af en slags politisk tourette-syndrom, bliver den 49-årige civiløkonom ofte beskrevet som »smidig«, »dygtig« og »pragmatisk«.

Senest indgik Dansk Folkeparti en aftale med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten om næste års budget for kommunen, som sikrer en cykelsti i Nordre Frihavnsgade, en park i Nordhavn og grønnere havnebusser. Til gengæld fik Carl Christian Ebbesen klare »DF-aftryk« i form af såkaldte tryghedsvagter, boliger til yngre demente samt gratis adgang for pensionister til kommunens museer.

»Det handler helt firkantet om, at jeg gerne vil bruge mit liv på at gøre en forskel og flytte nogle ting. Og det kan man ikke ved at stå og råbe ud af vinduet,« siger Carl Christian Ebbesen, da Information interviewer ham på hans kontor på Rådhuset.

Han har sat sig med ryggen til vinduerne. Som ung var Carl Christian Ebbesen ude for en jagtulykke, der i første omgang kostede ham synet på begge øjne. En operation gav ham synet tilbage på det ene øje (det andet er af glas), men nu er det begyndt at svigte, hvilket gør det stadig sværere at se i modlys. Indtil videre har lægerne anbefalet ham at vente længst muligt med at blive opereret, fordi der altid er en risiko for, at det vil gå galt. Hvilket i Carl Christian Ebbesens tilfælde vil betyde, at han bliver blind.

»Vil man vil flytte noget i politik, er man nødt til at sætte sig ned og forhandle og anerkende den politiske virkelighed,« siger Carl Christian Ebbesen.

»Og den politiske virkelighed er ens eget mandattal og den politiske sammenhæng, man befinder sig i. Det er jo ikke kun et spørgsmål om at råbe, hvor meget man selv skal have. Det handler også om at forstå de politiske modstandere i værelset, og hvad de skal have. Hvis man finder den fælles referenceramme, kan man lige pludselig få løftet et kæmpe budgetforlig til at blive en succes for alle parter, så de også føler, at de er kommet ud af lokalet med noget. Det handler om at gøre en forskel: Få bygget nogle svømmehaller, så folk føler, at de har et godt liv, når de bor i København.«

Selv om Carl Christian Ebbesen som Dansk Folkepartis første borgmester har følt, at hans embedsperiode var en prøve på, om partiet er klar til at bære de gyldne kæder, er det ikke sådan, ledelsen på Christiansborg har set det.

Hvis man spørger danskerne, hvem der er borgmester i København, vil svaret – hvis de da ellers ved det – lyde: Frank Jensen. Til gengæld er ledelsen anderledes opmærksom på, at hvis eller når partiet ved dette valg får sin første ’rigtige’ borgmesterpost, som forventes at blive finansordfører Rene Christensen i Guldborgsund Kommune, vil det blive set som netop sådan en prøve. Uanset at Carl Christian Ebbesen har ansvaret for en forvaltning, som netop svarer til en gennemsnitlig dansk kommune.

Gårdmandssøn

Den senere københavnske borgmester voksede op som mellemste barn af tre på en gård i Grølsted i Midtjylland, hvor man stemte på Venstre. Forældrene fik først en datter, og glæden var stor, da nummer to viste sig at være en søn. Håbet var, at Carl Christian Ebbesen eller den næste søn, Eskild Ebbesen, en dag ville overtage gården.

Men gården endte med at blive sat til salg. Carl Christian Ebbesen blev politiker, mens lillebroderen blev roer og har været med til at vinde OL-guld tre gange med guldfireren. På trods af, at Carl Christian Ebbesen altid har set lillebroderen som et eksempel på, hvad hvor langt kan nå, hvis viljen er til stede, har han aldrig reklameret med sin bror eller benyttet sig af brorens ’kendisfaktor’.

Efter studentereksamen aftjente Carl Christian Ebbesen sin værnepligt ved artilleriet i Skive, hvor han mødte Kristian Thulesen Dahl. Siden fulgtes deres veje i først Fremskridtspartiet og derefter i Dansk Folkeparti. Siden stiftelsen i 1995 har Carl Christian Ebbesen været med i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, ligesom han i en årrække var landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) og efterfølgende partiets organisatoriske næstformand.

Da Carl Christian Ebbesen i 1997 flyttede til København for at arbejde som politisk og økonomisk sekretær i Dansk Folkepartis sekretariat på Christiansborg, boede han først i en lejlighed klos op ad det hedengangne Ungdomshus på Jagtvej 69. Kort tid efter skiftede han adresse til først en lejlighed og senere en villa i forstaden Vanløse, hvor han siden har boet med sin familie.

’Familie’

Carl Christian Ebbesen er på grund af sin fortid også ’familie’ i Dansk Folkeparti. Familie forstået på den måde, at han og ledelsen i Dansk Folkeparti deler et skæbnefællesskab tilbage fra tiden i Fremskridtspartiet. Men modsat det højtprofilerede firkløver Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen og Pia Kjærsgaard arbejdede Carl Christian Ebbesen i mange år mest i kulissen; mindre med politik og mere med administration og styring, regnskaber og regler.

I 2001 blev Carl Christian Ebbesen imidlertid valgt til Borgerrepræsentationen og allerede i 2009 havde Dansk Folkeparti faktisk håbet på sin første borgmesterpost, netop i København. Men der skulle gå yderligere fire år, før det lykkedes ham at få posten.

Carl Christian Ebbesen var i 2013 gået til valg på integration og havde regnet med at få enten denne politiske portefølje eller sundheds- og omsorgsborgmesterposten. I stedet endte det som bekendt med kultur og fritid, da kabalen gik op på Københavns Rådhus, hvilket fik Carl Christian Ebbesen til at udnævne sig selv som »en slags værdiborgmester, fordi kulturen er der, hvor værdikampene tages«.

Den nye værdiborgmester erklærede allerede fra første dag, at han ville gøre op med religiøse særrettigheder eller hensyn (afhængig af hvordan man ser på dem). Hvilket Carl Christian Ebbesen fire år senere igen går til valg på. Det skal være slut med kønsopdelt svømning, halalslagtet kød på menuen og kommunalt tilbud om modersmålsundervisning.

Blå i en rød kommune

I dag mener Enhedslistens tidligere mangeårige gruppeformand i København, Rikke Lauritzen, at Carl Christian Ebbesen er blevet offer for det, som ofte sker, når borgmesteren kommer fra et lille parti (Dansk Folkeparti har kun fire af de 55 pladser i Borgerrepræsentationen): Borgmesterposten – og forvaltningen af denne – kommer til at fylde meget, så ideologien bliver glemt, og vedkommende ender med at blive en ’driftsborgmester’.

»Carl Christian Ebbesen har jo ikke været til at drive ud af budgetforhandlingerne, efter at han er blevet borgmester,« siger Rikke Lauritzen. »Omvendt er Dansk Folkeparti jo også rykket ind på midten politisk, ligesom i landspolitikken, så det er selvfølgelig også en velovervejet strategi. Men det er blevet lidt kedeligere, efter at han er blevet borgmester. Hvor vi før i tiden kunne have politiske skænderier på møderne i Borgerrepræsentationen, står han i dag mest og læser op af sine borgmesterpapirer.«

Selv mener Carl Christian Ebbesen, at han har formået at udnytte det råderum, der nu engang er for en blå borgmester i det røde København. Hvis de andre partier måske har lidt svært ved at kreditere kultur- og fritidsborgmesteren for hans haller og fodboldbaner – for hvem kan være imod dem!?! –  understreger han, at de ikke bliver bygget af sig selv.

»Det, som ikke er så let, er jo, at man kan se, at mine forgængere ikke har kunnet levere de svømmehaller eller haller eller fodboldbaner,« siger Carl Christian Ebbesen. »Og det betyder noget for børnene, at de har et sted. Det kræver noget at få lavet de rigtige prioriteringer, hvilket i virkeligheden er det sværeste. Hvis man sætter venstrefløjen til at omsætte deres drømme i ord, bruger de jo ikke bare hele Københavns Kommunes budget, men hele landets på at lave de forskellige ting. Rigtig meget af min energi går til at lave et stykke politisk håndværk, så vi samlet får lavet nogle prioriteringer på kultur- og fritidsområdet. Det har været den svære opgave: At samle folk – lige fra Enhedslisten og til Liberal Alliance – om nogle fælles prioriteringer«.

På hjemmebane

I pausen under vælgermødet på Plejecentret Søholm går Carl Christian Ebbesen rundt og trykker hænder og taler med tilhørerne, inden han går udenfor og tænder en cigaret. På et skilt advares mod fodring af fugle. »Vi beder om IKKE at fodre fugle. Vi er plaget af rotter i øjeblikket, og brødet tiltrækker dem. Vi arbejder for at løse problemet«.

Efterfølgende indrømmer Carl Christian Ebbesen, mens han bliver fotograferet, at han har været på hjemmebane. På trods af vredesudbruddet forinden over ikke at kunne få ordet:

»Det, man altid skal huske på med den her slags debatter, som de bliver arrangeret her, er, at de bliver røvkedelige. Der bliver for meget talen efter munden. Derfor tog jeg en chance med at prøve at piske lidt stemning i det. Om det virker, ved man jo aldrig … Men jo, det er da hjemmebane. Når man snakker lidt med dem, så ved de det sgu godt – selv de demente. Der sad en kvinde som spurgte: ’Er du Venstre-mand?’. ’Nej, nej’, sagde jeg, ’nu får du den her folder, jeg er DF’er’. ’Åh, ja!’. Men hun behøvede ikke tage folderen. Det var lige der, hvor hun var.«

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske har jeg ladet min bekymring for DF’s reelle dagsorden og deres demokratiske sindelag (eller mangel på samme) tage magten, måske har andre den samme fornemmelse. DF popper iop overalt, især i øjeblikket. Og det med lange artikler om kandidater til KV, der ikke stiller et eneste kritisk spørgsmål. Det ses tydeligt, hvor DF ønsker deres kandidater valgt. Information har sammen med weekend Avisen, EB samt diverse lokalaviser, båret Christel Gall helt ind i rådhuset, uden at spørge om, hvad hun kan og vil for borgerne. F.eks er hun dybt inde i såvel “svinekødstvang” som islamist skat på halalslagtet kød, som hun kan skrive side op og side ned om, kun på antagelser og fordomme. Konkrete oplysninger er nemlig ikke umiddelbart tilgængelige. Hvorfor er det, at Information synes hun var interessant for os at vide noget mere om.? Hvorfor ikke den nye borgmester, der skal forsvare det socialdemokratiske mandat i Odense efter Anker Bøje. Det var der da lidt perspektiv i, i stedet for en tekstannonce.
Nu fortsætter Information ved gud med endnu en DF reklame. Netop København måtte der da være noget eller nogen at skrive om, med mere substans. EL bliver spået som mulig vinder, men hvor er baggrundsartiklerne om det?
Lige nu tagnes et billede i medierne af, at det kun er DF, der opstiller kandidater. Specielt i Guldborgsund, hos Rene Christensen, og hvor han er oppe imod den siddende borgmester, John Brædder fra Lokallisten. Ville der ikke være bedre journalistik, at ballancere en historie mellem begge kombatanter, istedet for at være ensidig reklamesøjle. Det er dygtigt gennemført af DF, de har stille og roligt fået deres folk placeret de rigtige steder, men min respekt for dybdegåene og undersøgende journalistik er knage mig ved at forsvinde.

Pyha ! Det hjalp.

Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Marie Jensen, Ebbe Overbye, Dorte Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: angående Rene Christensen så var han også spået borgmester titlen ved sidste valg - han har forøvrigt dobbeltmandat og sider også i Folketinget som DF finansordfører.

Hvad med at forbyde dobbelt mandat - Dels for at give flere mulighed for at deltage i Folkestyret. Her kunne kommunalbestyrelserne også udvides så der var flere til at få mulighed for at deltage i beslutningerne samt give mindre arbejdsopgaver til den enkelte, hvis der var flere valgte.

Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

En privilegeret og opportunistisk slipsedrengs bekendelser... Relevans, Information????

Hans Larsen, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, jørgen djørup, Vibeke Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Uh det skurer i ørerne og får tæerne til at krumme, når repræsentanter for venstrefløjen papegøjer den borgerlige presses forvrøvlede analyser af DF som en slags midterfænomen. Som når Enhedslistens Rikke Lauritzen her i artiklen citeres for, at "Dansk Folkeparti er jo rykket ind på midten, også landspolitisk."

Er det mon perronen, eller er det toget, der bevæger sig? Er det racister og nationalister, der er blødt op, eller det det samlede politiske spektrum, der er rykket til højre?

DF siger, de vil give de ældre bedre vilkår og bygge nogle svømmehaller o.l. - temaer, der ligger i tråd en socialdemokratisk grundtanke. Imens har de i årtier kørt en aggressiv fuldtidskampagne for etnisk og religiøs diskrimination ift. hvem, der må være her. Det er i sig selv ikke nogen modsigelse. Nationalisme kan have velfærdsindslag, og netop velfærden er om noget blevet taget som gidsel i den fremmedfjendske syndebukkepolitik de sidste par årtier. Også det post-fascistiske Front National taler eksempelvis om fransk velfærd og franske arbejdspladser. Nationalsocialismen i Tyskland var også meget optaget af at opbygge en velfærdsstat, omend en 'Völkisch' én af slagsen, hvor der diskrimineredes mellem ariske tyskere og så de andre.

Når man deltager i den retningsforvirrede skrøne om DF og "midten", løber man ærinder for magtfulde og mørke kræfter, hvis forhold til velfærd til enhver tid er til forhandling, når blot det spiller ind til fordel for hvidvaskning og normalisering af racisme og nationalisme.

Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, jørgen djørup, Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Ebbe Overbye og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

'Det røde København'. Kunne Information ikke gøre sig den umage lige at tjekke, hvem Frank Jensen laver det meste politik sammen med inde på rådhuset? For rødt er det sgu ikke.

Eva Schwanenflügel

Vibeke Hansen, jeg har to gange kommenteret på relevansen af at vi her i avisen skal læse det ene DF portræt efter det andet, uden et eneste kritisk spørgsmål. Begge indlæg er blevet fjernet, så det bliver dette nok også. Jeg bliver harm over det, jeg opfatter som censur af kritiske spørgsmål om nærværende organ! Nu håber jeg, at flere kan nå at læse min kommentar, før den forsvinder, eller tråden bliver lukket ned.

A propos René Christensen:
Politikere med dobbeltmandater signalerer for mig: 1). Enten, at landspolitik og lokalpolitik kan klares på den halve tid Eller 2). At de kun arbejder på halv kraft begge steder.
Jeg ved ikke, hvordan det reelt forholder sig, men min stemme får de aldrig.