Læsetid: 3 min.

Danmark risikerer at tabe kampen om bølgeenergi

Verden over kæmper opfindere og udviklere om at komme først med et kommercielt gennembrud for bølgeenergi. Danmark har været førende, men mangler i dag penge til udvikling og afprøvning af projekter, fordi den direkte offentlige støtte er beskåret
11. november 2017

I en hal i Sæby ligger bølgeenergiselskabet Crestwings prototype næsten klar til at komme ud på Kattegats bølger og høste ren energi. Selskabet mangler bare 1,7 millioner kroner. For siden regeringen med støtte fra alle partier i Folketinget, undtagen Enhedslisten og Alternativet, sidste år skrottede PSO-afgiften, har direktør Ruth Bloom haft svært ved at finde penge til projektet.

PSO-afgiften blev tidligere opkrævet over elregningen og gik til at sikre og udvikle miljøvenlig elproduktion – eksempelvis bølgeenergi. I dag er midlerne omlagt og går i højere grad til andre formål.

»Hvis ikke det program, der støttede Crestwing var blevet nedlagt, havde jeg været på vej ud på havet med mit anlæg nu,« siger Ruth Bloom.

Endnu har ingen knækket koden til, hvordan man kommercielt kan udnytte den rene energi fra bølgekraft. Men fra at have været et af de lande, der havde førertrøjen på, står bølgeenergisektoren i Danmark i disse år mere stille. Ikke fordi der mangler ideer, men fordi der mangler penge, siger Jens Peter Kofoed, lektor ved Aalborg Universitet og Danmarks førende ekspert i bølgeenergi.

Ruth Bloom har gennem 12 år arbejdet på sit bølgeenergianlæg Crestwing – opfundet af hendes afdøde mand Henning Pilgaard. Nu er det hende, der er direktør og ansvarlig for at skaffe de millioner, der mangler for at få anlægget til søs.
Læs også

»Det er altid gået lidt op og ned i bølgeenergibranchen, men i Danmark har fokus de seneste par år været vigende. Der er en række projekter i Danmark med et betragteligt potentiale, som står over for at kunne demonstreres i fuld skala, men de kasser, som tidligere har medfinansieret bølgeenergiprojekter, er blevet afskaffet eller kraftigt beskåret de senere år,« siger Jens Peter Kofoed.

Et firårigt program under Energistyrelsen var fra 1998 til 2002 dedikeret til udvikling af bølgeenergi, senere fulgte andre former for støtte, og efterfølgende var Danmark op gennem 00’erne internationalt førende på området med flere større projekter. Men efter at resultaterne udeblev, er det blevet sværere at finde private investorer.

Og da man sidste år afskaffede PSO-midlerne, blev der færre midler. Samtidig blev støtten flyttet over i EUDP-fonden, der i mindre grad støtter udviklingsprojekter og i højere grad er fokuseret på projekter, som er tættere på et kommercielt gennembrud, forklarer Jens Peter Kofoed.

Udlandet overhaler Danmark

Resultatet er, lyder det fra Bølgekraftforeningens formand, Christian Nereus Grant, at udlandet risikerer at overhale os.

»Vi kan se, at Irland, England, Portugal og Skotland har postet milliarder i deres testområder og deres udviklere. Men i Danmark mangler der offentlig opbakning. Og det er da superærgerligt, at vi måske forpasser muligheden for at være dem, der er først med det her, fordi vi ikke får den opbakning, der skal til,« siger han.

I denne uge havde Partnerskabet for Bølgekraft, en sammenslutning af udviklere og forskere i bølgeenergi, foretræde for Energiudvalget i Folketinget. Men ikke engang Enhedslisten, som ellers i årtier har kæmpet for midler til bølgeenergi, er overbevist om, at Danmark skal satse på bølgeenergi. Selv om der er et stort potentiale – eksempelvis i kombination med havvindmøller, siger energiordfører Søren Egge Rasmusen:

»Vi må bare erkende, at udviklingen i bølgekraft ikke er gået så hurtigt, som vi havde håbet. Og hvis jeg havde 100 millioner kroner, som jeg skulle bruge på at udvikle vedvarende energikilder, ville jeg satse halvdelen på bygningsintegrerede solceller og den anden halvdel på geotermi, hvor man udnytter varmen i undergrunden. Indimellem må man prioritere og erkende, at man ikke kan det hele,« siger Søren Egge Rasmussen.

Lars Christian Lilleholt, energi- forsynings- og klimaminister (V) skriver til Information i en mail via sin pressemedarbejder, at EUDP-programmet får tildelt 200 millioner ekstra i 2018, og dem vil han opfordre bølgeenergiprojekterne til at søge:

»Jeg vil opfordre de danske bølgeenergiprojekter til at tage konkurrencen op og give de udenlandske aktører kamp til målstregen. Jeg vil gerne sikre de rette rammevilkår generelt for både udvikling og anvendelse af vedvarende teknologier, men jeg mener ikke, at det er politikernes rolle at udvælge særlige teknologier, der skal støttes.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • ulrik mortensen
  • Michael Kongstad Nielsen
Erik Karlsen, ulrik mortensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bølgeenergi har bølget frem og tilbage i lange tider.
Jeg mindes lidt om Bølgehøvlen, der for meget længe siden blev solgt til Norge.
Naturligvis vagte det forargelse at denne ”oplagte nyskabelse” gik til andre.
Men som så mange glorværdige energiprojekter forsvandt det til glemmebogen.

Jo, der er en velkendt og effektiv grøn energi.
Men det vil de renfærdige danskere naturligvis ikke – Atomkraft.
I mellemtiden drømmer vi videre og betaler for at landskabet ødelægges af fine vindmøller, som ikke er i stand til at levere strøm 24-7.
Men til gengæld kan holde folk vågne om natten – når de altså arbejder.

al energi udgår fra solen, har solen som kilde, også bølgeenergi. Der er store mekaniske udfordringer ifm bølgeenergi, måske skal vi i stedet for bruge vores økonomiske ressourcer på at billiggøre anvendelsen af solenergi samt skabe effektive lagrings- og distributionssystemer for sol og vindenergi.

Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jo flere bevægelige dele jo mindre er virkningsgraden for ikke at regne med korrosion fra havet.
En moderne vindmølle har i princippet een aksel - ingen gearkasse er lette at reparere/udskifte når nye bedre møller kommer og hele infrastrukturen skal kun bygges een gang.
Fuldstændig vindstille ude i nordsøen er lige så sjælden som en venstremand i himlen.
Det er vejen frem - som med en kunstig service-ø på Doggerbankerne ved England.

@ Hans Martens og mange andre.

Når man ikke har kikket tallene efter i sømmene, ja så er det let at ønske at man kan finde metoder til at lagre den grønne energi.
Men der er tale om meget store energimængder. Helt ufatteligt store.
OK
Lille Danmark har glæde af norsk vandkraft og lidt svensk atomkraft.
Men selv det er begrænset og ikke gratis.
Altså
Når det kommer til realiteter er der kun en mulighed for at lagre energi: Vand.
Hvis der er passende med bjerge kan man skrue op og ned for vandkraften.
Helt specielt kan man pumpe vand op i gode tider og lade det løbe ned efter behov.
99 % af den energi, der lagres på verdensplan er dette, der kaldes pumped storage.
Det er dyrt og vil aldrig blive andet end småting.

Der tales om batterier.
Fantastisk godt for småtingsafdelingen som fx telefoner.
MEN
Jeg tager et eksempel:
For at dække Californiens behov, bare en enkelt oveskyet dag ville koste 700 milliarder $.
Omtrent fire gange statens årsbudget.

Derfor: Bortset fra lille Danmark.
Hvis man vil have forureningsfri og stabil energi er der kun en mulighed: Atomkraft.
Foreløbigt drømmer Danmark og specielt Tyskland, ufortrødent videre.

@ Torben K L Jensen

Du skriver:
Fuldstændig vindstille ude i Nordsøen er lige så sjælden som en venstremand i himlen.
Det er rigtigt – Faktuelt rigtigt.
MEN
Næsten vindstille beløber sig til over 100 dage om året.
Desværre er der en grim lille detalje:
Når vindhastigheden halveres falder udbyttet til en ottendedel.

Torben K L Jensen

Nok et spørgsmål Hr. Søe Mener du at det hele er en fejlinvestering og at vi i stedet skulle bygge et atomkraftanlæg som i Finland eller i Somerset i England?

Thorkild Søe forstår ikke, at et det vil tage så lang tid at bygge et atomkraftværk, at teknologien vil være håbløst forældet. Ideen om, at det 'koster' at lagre strøm, er jo igen blot en markedsfeticistisk forestilling, da ting ikke i udgangspunktet koster noget, bortset fra en indsats. Hvis noget er værd at arbejde for i tilstrækkelig grad, giver en pris ingen mening.
På Lolland er vi på nippet til at producere vedvarende energi til store dele af hovedstadsområdet til en pris, ingen andre energikilder kan konkurrere med.

Michael Kongstad Nielsen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Nu er der vist ikke foretaget rimelig research omkring denne artikel..

For en væsentlig del af praktisk dansk bølgeenergiforsøg flyttede til Storbritannien omkring samtidig med at Danmark mistede udviklingsafdelingerne i Nordjylland for mobiltelefoner.

De danske praktiske forsøgsanlæg for bølgeenergi findes dog ikke mere, udviklingen har simpelt hen taget andre retninger, og det er tilsyneladende kun fantasien, der sætter grænser. Til gengæld har der nu kørt nogle fuld size anlæg af andre og nyere typer gennem flere år - nogle bruger bølger og andre bruger tidevandet, og de har faktisk vist sig enormt effektive.

Og i Storbritannien mener man for tiden, at en kombination af både bølge- og vindkraft absolut kan være løsningen, og man har også beregnet, at her vil Storbritannien kunne dække langt mere end Europas behov for el-kraft - også selv om energiforbruget vil stige.

Den største forhindring for dette er de kommercielle aktøre af andre energityper - herunder både kul og olie/naturgas, der lobbyer politikerne - samt selvfølgelig politikernes vanetænkning. Samt altså - at det kræver en helt ny struktur af kabler til fremføring af enorme energimængder.

Og netop dette dette med vanetænkning og kommerciel modvilje er også årsagen til, at bilbranchen ikke satser mere på vådgas (brint), der gennem en del år efterhånden er velafprøvet i praksis i stor skala hos BMW og AUDI i Bayern samt af Toyota i Japan. De 2 af bilfabrikaterne tanker vådgas, medens den ene tyske fabrikat tanker vand, og selv producerer vådgassen.

Vådgas er absolut forureningsfri, og så er den både billig og ret ufarlig sammenlignet med gasdrift.

Trond Meiring, Niels K. Nielsen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Steffen Gliese,

Tak for spørgsmålet og interessen.

Men jeg er økonom og ikke tekniker. Men jeg kan da oplyse, at kommercielle flyproducenter faktisk flyver med el-drevne fly i praktiske forsøg. Nogle stiger på el-energi, og lader bl.a. når de synker, andre flyver udelukkende på el-energi. Men hvordan de gør med de ganske tunge batterier, ved jeg ikke.

I øvrigt sælger store svenske lufthavne flybrændstof (Type A -1 og Jet B) til kommercielt brug, der er fremstillet af affald fra skovene, og på denne måde er Co2-neutralt. Råmaterialet findes i så store mængder, alene i Sverige, at der kan produceres så store mængder, at man helt kan dækker Europas forbrug - også til biler. - Men da de store olieselskaber hele tiden sætter prisen under, er salget af både fly- og bilbrændstoffet begrænset.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror ikke vi er færdige med seriøs bølgeenergi endnu.
Op på hesten igen og find nogle nye penge til mere forskning.
I kombination med havvind må bølgeenergi have en fremtid for sig,
Energien ligger i vandet lang tid efter at vinden er holdt op.
Enorme dønninger forekommer ved vindstille.
Denne hævning og sænkning af store vandmasser må kunne udnyttes lokalt i pumper.

Der blev grinet og gjort nar af vindmøllerne i starten. Det gør der ikke mere. Det vil nok gå ligesådan med bølgeenergi.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg har lige fået en idé. Man kunne på nedlagte olieboreplatforme, der bliver stående på dybt vand, montere et system af 'flydere', der kan sænkes ned i vandet og opfange den bølgeenergi, det er muligt at opfange, alt afhængigt af bølgernes karakter, materiellets stabilitet og lethed, samt evne til at transmittere energien til el.

Ideen er indtil videre gratis

Der er kommet flere bolte i luften.
Det meste vidner om manglende kendskab til andet end misinformation.

@ Torben K L Jensen
Dokumentation findes på http://www2.emd.dk/el/
100 dage om året er vist lavt sat.
Dette med at halv vind giver en ottendedel kraft, det er fra almindelig, men overset, fysik.

Fejlinvestering – ja det ved vi alle.
Men det er svært at indrømme.
Korea bygger til UAE for en pris, der er langt under skrækeksemplerne i Finland og England.
Også Rusland har opbygget en stor eksport. Nu også til Finland.
Lidt af en forklaring: Hvorfor, kan findes på http://wp.me/p1RKWc-12a

@ Steffen Gliese
Jo jeg forstår hvordan man med urimelig overforsigtighed kan få det til at blive dyrt.
Men jeg forstår også at man er meget mere død hvis man dør af stråling end hvis man hoster sig ihjel på grund af forurening.
Det første er ikke sket ved atomkraft og det andet sker dagligt – dog ikke i Danmark.
Hvis du vil forstå hvorfor vi, i vesten, har lokket os selv ind på et sidespor, så læs på http://wp.me/p1RKWc-p2

Som så mange andre, taler du om ”vedvarende energi”.
Det er et god, men falsk, varebetegnelse.
Det er ikke mere vedvarende end at der er brug for backup.
Lille Danmark kan klare skærene ved hjælp af norsk vandkraft og lidt svensk atomkraft.
Ander lande kan ikke og fx Tyskland er langt inde på et slemt sidespor. http://wp.me/p1RKWc-f8

Michael Kongstad Nielsen

Thorkil Søe, du er altid klar til at ødelægge en debat om vedvarende energi, og gøre den til en debat om atomkraft i stedet.
Selv om det altså er uden for debatemnet, og dermed på kant med Informations regler, vil jeg lige kommentere lidt på det alligevel:

Atomkraft har en vedvarende ting ved sig, som ingen andre vedvarende energikilder kender, og det er vedvarende produktion af livsfarligt affald. Endvidere er værket vedvarende en trussel mod livet ved uheld af alle slags. Ingen menneskelige produktioner er vedvarende beskyttet mod uheld, ingen mennesker er beskyttet mod fejl i al evighed, og ingen
er sikker på, at et lokalt jordskælv ikke kan slå en revne i værket.

Alle de hidtil kendte vedvarende energiproduktioner ejer ikke de risici, der er på færde her, og skulle der mangle en smule en smule spænding ved vindstille en nat, så hvad, det tager vi med, med god samvittighed, strømmen kommer snart igen.

Torben K L Jensen, Trond Meiring og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

@ Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror ikke at jeg ødelægger debatten om vedvarende energi.
Mon ikke jeg bringer lidt fortrængte realiteter frem.

Men nu kommer der en ny boldt i luften: Affald.
Det radioaktive affald er ikke mere affald end at det meste kan genbruges.
OG SÅ
Årligt kommer der under fem m^3 affald per år ved drift af atomkraft og det er let at behandle – eller deponere.
Du bruger betegnelsen ”livsfarligt” – Ja det skal ikke spises.
I de 50 år vi har haft atomkraft, har der har ikke været skader.

En sammenligning ville måske sætte det i perspektiv.
Et ton (høj?)radioaktivt affald modsvarer en besparelse på 25 millioner ton CO2, der ikke kan genbruges.
Dertil kommer megen anden forurening fx kviksølv, svovl, arsenik og radioaktive grundstoffer.
Alt dette udledes ”sådan bare” i atmosfæren.
Se fx http://www.ucsusa.org/clean-energy/coal-and-other-fossil-fuels/coal-air-...
Hvis dette ikke er nok, beder jeg dig læse på http://wp.me/p1RKWc-11J

Mon ikke vi kan blive enige om at affaldsproblemet er den megen CO2.
Og at den megen misinformation er det egentlige problem.

Michael Kongstad Nielsen

Thorkil Søe, du tror ikke du ødelægger debatten om vedvarende energi.
Det gør du heller ikke, for ingen gider ærlig talt høre på forsøgene, så de forbliver overhørte.

Johnny Winther Ronnenberg

Thorkil Søe, du er ikke alene! Verdens energi behov både i vesten og i "underudviklede" lande gør at vind, bølge og solenergi simpelthen ikke er nok, men det er et tabu efter Hiroshima og Nagasaki som det vil tage yderligere generationer at overvinde.

"Molten salt" reaktorer giver muligheden for at genbruge brugte brændselstave meget længe, men der er næppe nogen danskere der har hørt om de projekter ;-)

Torben K L Jensen

Skal vi ikke splejse til en enkeltbillet til Nord-korea så Thorkil Søe kan få udlevet sine våde atomare drømme?