Læsetid: 6 min.

Dansk Flygtningehjælp: Stop for kvoteflygtninge svækker mulighederne for en global flygtningeaftale

Hvis regeringen vil nedbringe antallet af asylansøgere, er en global flygtningeaftale dens bedste håb. Men det stop for kvoteflygtninge, som i dag førstebehandles i Folketinget, er med til at svække Danmarks forhandlingsposition i den igangværende FN-proces, mener Dansk Flygtningehjælp
Christian Friis Bach, den tidligere radikale udviklingsminister, er blevet ny generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. Han mener, at det kan svække den danske forhandlingsposition, at regeringen har indført midlertidigt stop for kvoteflygtninge.

Christian Friis Bach, den tidligere radikale udviklingsminister, er blevet ny generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. Han mener, at det kan svække den danske forhandlingsposition, at regeringen har indført midlertidigt stop for kvoteflygtninge.

Joachim Adrian

28. november 2017

Når Folketinget i dag førstebehandler et nyt lovforslag, der skal gøre det muligt at opretholde regeringens stop for kvoteflygtninge, er det ikke bare et problem for de hundredevis af mennesker, der går glip af muligheden for en billet ud af flygtningelejrene i nærområderne.

Det er også med til at svække Danmarks position i de igangværende forhandlinger om en global flygtningeaftale.

Sådan lyder advarslen fra Dansk Flygtningehjælps nytiltrådte generalsekretær, Christian Friis Bach.

»Det er svært for de dygtige danske topforhandlere, som sidder i New York og Geneve og forhandler lige nu, at hæve stemmen,« siger han.

»Det er helt afgørende, at vi sender et signal til lande som Jordan, Libanon og Uganda, der huser millioner af flygtninge, om at vi tager vores del af opgaven. Hvis ikke europæiske lande som Danmark gør det, så får vi ikke en stærk, global aftale.«

Midlertidigt og permanent

Siden 1989 har Danmark taget imod 500 kvoteflygtninge om året. Men for to år siden indførte regeringen et midlertidigt stop.

Da kvoten er opdelt på treårige perioder, vil Danmark under den nuværende lovgivning i stedet skulle tage 1.500 kvoteflygtninge til næste år. Det vil regeringen lave om på. Fremover skal det hvert år være op til den siddende minister at afgøre, om Danmark skal modtage kvoteflygtninge – og i så fald hvor mange. Forslaget støttes af Socialdemokratiet.

»Med det her forslag rydder vi bordet for både 2016 og 2017. Derudover etablerer vi en mere moderne model for modtagelse af kvoteflygtninge, så vi fremover selv kan fastsætte antallet, i forhold til hvor mange asylansøgere der selv er søgt hertil, og hvor godt det går med integrationen,« sagde udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), da hun i september lancerede forslaget i Berlingske.

Hun ville dengang ikke love at tage imod kvoteflygtninge igen i 2018.

Baggrunden for udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) forslag til ændring af udlændingeloven er ifølge bemærkningerne til lovudkastet, at antallet af nytilkomne flygtninge de senere år har stillet det danske samfund over for ’en række udfordringer’ i forhold til bl.a. integration.
Læs også

Paradoksalt nok er det kontraproduktivt i forhold til regeringens målsætning om at begrænse antallet af asylansøgere, mener Christian Friis Bach. For de igangværende forhandlinger om en global flygtningeaftale er »det bedste håb« for en løsning på flygtningekrisen. Aftalen skal sikre »en mere lige og forudsigelig« fordeling af ansvaret for verdens flygtninge, og den skal være klar til at blive præsenteret for FN’s generalforsamling i 2018.

»Jeg forstår det politiske argument sådan, at man ikke ønsker, at der kommer alt for mange flygtninge til Danmark. Hvis man vil opnå det, så skal vi sikre bedre aftaler med landene i nærområderne,« siger Christian Friis Bach.

»De lande vil stille to krav: Øget finansiering og hjælp til at tage sig af nogle af de flygtninge, som ikke kan være i lejrene, og som skal løftes ud. Vi kunne gå styrket ind i de forhandlinger, hvis vi sagde, at nu tager vi ekstra mange kvoteflygtninge. Så ville vi med stor kraft kunne sige, at vi gør vores, og så ønsker vi også, at der bliver gjort en stærkere indsats i nærområderne.«

Sverige tager flere

Tilsyneladende er Danmark det eneste land, der vil indføre et stop for kvoteflygtninge. Som Information tidligere har beskrevet, kender FN’s Højkommissariat for flygtninge, UNHCR, ikke til andre lande, der har indført et tilsvarende stop for kvoteflygtninge.

Tværtimod har Sverige øget sin årlige kvote for FN-flygtninge fra 3.500 til 5.000. Norge har i årene 2015-17 øget sin kvote til i alt 8.000, men vil fra næste år gå tilbage til niveauet før 2015. Og Island skulle ifølge UNHCR også have planer om at øge sin årlige kvote.

Det skyldes, at andre lande godt kan se, at »det er vigtigt at sende et signal lige nu for at få forhandlingerne til at glide«, siger Christian Friis Bach.

– Men når andre lande ligefrem øger deres kvote, vil det så reelt påvirke forhandlingerne, at et lille land som Danmark som de eneste lukker ned?

»Jo jo, Danmark er et lille land, og vi skal selvfølgelig ikke overdrive, hvilken indflydelse det her vil få på verdens gang. Men vi har tidligere været et lille land med en stor stemme. Nu bliver vi et lille land med en lille stemme. Det påvirker selvfølgelig forhandlingerne. Og hvis andre lande gør det samme, vil forhandlingerne bryde sammen. Heldigvis ser det ikke ud til at gå sådan. Men man kan ikke undskylde sig med, at der ikke er andre, der gør det samme som os. Det er ikke et stærkt argument for at gøre noget forkert, at andre ikke gør det.«

– Regeringens argument er jo, at der er kommet rigtig mange asylansøgere de seneste år. Mere end 20.000 i 2015. Og at dem er vi nødt til at få integreret, før vi kan begynde at tage flere. Hvorfor er det ikke et godt argument, som du ser det?

»For det første er der jo en del af de 20.000, der er sendt hjem eller sendt tilbage til et andet land via Dublin-forordningen. For det andet har vi historisk løftet endnu større opgaver tilbage i 1990’erne. Og for det tredje har vi indtil den 1. oktober i år modtaget 2.287 asylansøgere. Det er det laveste antal i ti år. Det her kan Danmark sagtens klare, hvis vi står sammen og gør det i fællesskab.«

Støjberg afviser

– Men hvorfor skal flygtningene komme hertil? Kunne man ikke lade dem blive i nærområderne, hvor man kan hjælpe dem til en lavere pris og dermed hjælpe flere?

»UNHCR har identificeret 1,2 millioner flygtninge, som de mener har behov for at blive genbosat under kvoteflygtningeordningen. Det er en vurdering, som bliver foretaget på baggrund af den enkelte families behov og en afvejning af, om den opgave kan løftes lokalt. Så der er rigtig mange derude, som efter FN’s vurdering ikke kan få den støtte og beskyttelse, de skal have, i nærområdet. Det kan være flygtninge, som tilhører en særlig minoritet og måske ikke kan få den sikkerhed, de behøver, i flygtningelejrene.«

Information har forgæves forsøgt at få et interview med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. I en skriftlig kommentar erklærer hun sig uenig i, at stoppet for kvoteflygtninge skulle svække Danmarks forhandlingsposition.

»Danmark er blandt de lande, der yder den største indsats i forhold til flygtninge i verdens brændpunkter, og vi har et humanitært budget, der er på et historisk højt niveau,« skriver hun.

»I øvrigt er det kun i omegnen af 40 lande i verden, der er med i kvoteflygtningesystemet. Så langt hovedparten af FN-landene tager slet ikke kvoteflygtninge overhovedet. Så jeg mener ganske enkelt ikke, at det, at vi har sat kvoteflygtninge på pause i en periode, hvor vi har haft en historisk høj tilstrømning, ændrer på, at Danmark har en meget høj anseelse på flygtningeområdet i FN. Og derfor mener jeg også, at vi forhandler fra et stærkt udgangspunkt.«

Fakta: Hvad er kvoteflygtninge?

Der er den type flygtninge, der bare kommer. Dem, der krydser Middelhavet i gummibåde og selv søger asyl. Og så er der dem, der bliver tilbage i flygtningelejrene i nærområderne. Det er blandt denne gruppe, at kvoteflygtningene findes. Via UNHCR kan de søge om at blive genbosat.

Det kan de, hvis de kommer fra udvalgte geografiske områder, har særligt behandlingskrævende sygdomme eller risikerer hjemsendelse eller overgreb i opholdslandet.

Embedsmænd fra Udlændingestyrelsen interviewer de enkelte flygtninge og afgør, hvem der skal tilbydes at komme til Danmark. Styrelsen lægger vægt på, om de kunne have fået opholdstilladelse, hvis de selv var rejst til Danmark som asylansøgere, og på deres mulighed for integration i form af bl.a. sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold og arbejdserfaring.

Kilde: Udlændingestyrelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Hvad vi ikke kan høre vi om tavlen op og tavlen ned hver dag til ingen verdens nytte. Hvad med til en afveksling at fortælle noget om hvad vi kan gøre?

Jens Voldby Crumlin

Kynisme og hykleri bag stop for kvoteflygtninge
Danmark er helt med i front når det gælder brug af militære operationer for at fremme en såkaldt humanitær dagsorden. Men baggrunden for deltagelse i krigene i Irak, Libyen,Syrien, Afghanistan skal findes i rent kynisk geopolitisk magtspil og den humanitære vinkel er rent spin. Vi har direkte medansvar for det totale kaos der nu præger eksempelvis Libyen og de helt igennem uhyrlige forhold med slaveri og umenneskelige forhold der præger behandlingen af flygtninge. Politikernes svar er at sende et klart signal om at det er et nødvendigt onde for at afskrække flygtninge fra at søge mod Europa. Trumfen er at sikre at der ikke findes et alternativ ved at opnå status som kvoteflygtning med adgang gennem FN beskyttede lejre i nærområderne.

Randi Christiansen

Man bør investere i overlevelsesmuligheder i nærområderne. Blomstrende byer i sahara i stedet for flygtninge, som dør af tørst. Hvorfor sker det ikke?