Læsetid: 9 min.

Dansk-trænet milits i Irak kom med i vigtigt slag mod IS efter dansk pres

Danske jægersoldater er i øjeblikket indsat i kamp sammen med den dansk-trænede A’ali al-Furat-brigade. I et eksklusivt interview med Information løfter jægerchef Kåre Jakobsen sløret for, hvilken rolle danskerne og den irakiske stammemilits spiller i det sidste blodige kapitel af jagten på Islamisk Stat
Den officielle befrielse af grænsebyen Al-Qaim den 3. november var resultatet af en ni dage lang offensiv, fortæller jægerchef Kåre Jakobsen. Men det var først efter pres fra danskerne, at den dansk-trænede Furat-milits blev inddraget i offensiven. ’Hvis Al-Qaim var blevet befriet af alle mulige andre enheder, uden at A’ali al-Furat havde deltaget, ville det have givet en del udfordringer, når de bagefter skulle overtage sikkerheden,« siger han.

Den officielle befrielse af grænsebyen Al-Qaim den 3. november var resultatet af en ni dage lang offensiv, fortæller jægerchef Kåre Jakobsen. Men det var først efter pres fra danskerne, at den dansk-trænede Furat-milits blev inddraget i offensiven. ’Hvis Al-Qaim var blevet befriet af alle mulige andre enheder, uden at A’ali al-Furat havde deltaget, ville det have givet en del udfordringer, når de bagefter skulle overtage sikkerheden,« siger han.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

29. november 2017

De seneste tre uger har danske jægersoldater i Irak i al hemmelighed været indsat i kamp i den strategisk vigtige grænseby Al-Qaim og den omkringliggende Eufrat-dal. Her deltager de sammen med den dansk-trænede stammemilits A’ali al-Furat i den sidste del af krigen mod Islamisk Stat.

Det hører til sjældenhederne, at forsvaret fortæller om igangværende operationer, men jægerchef Kåre Jakobsen har indvilget i at fortælle om en del af den danske indsats.

»Vi er interesseret i at fortælle, hvad vi laver, fordi vi rent faktisk gør en forskel,« lyder indgangsbønnen fra oberstløjtnant Jakobsen, der ud over at være chef for Jægerkorpset også er chef for den danske specialoperationsstyrke i Irak, Task Force 61.

»Vi har været indsat i de seneste ugers offensiv ved Al-Qaim sammen med A’ali al-Furat brigaden. Deres opgave har været at sikre de områder, som den irakiske hær har erobret, og det har de gjort rigtig godt,« siger Kåre Jakobsen og fortæller, at Furat-brigaden flere gange er blevet fremhævet af den irakiske hærchef i Anbar, generalmajor Qassem Mohammedi, som et skoleeksempel på, hvordan en lokal styrke kan være støtteenhed for hæren.

Den irakiske stammemilits A’ali al-Furat, som Danmark har trænet gennem et år, skal overtage sikkerheden i den vigtige grænseby Al-Qaim. Men kaos i Bagdad truer med at føre til opløsning af militsen, siger chefen for det danske jægerkorps, Kåre Jakobsen
Læs også

»De har løst de opgaver, de har fået tildelt, og ikke bare gjort, hvad de selv havde lyst til,« siger han.

Al-Qaim-området var Islamisk Stats sidste større bastion i Irak og strategisk vigtig, bl.a. på grund af den nærliggende grænseovergang, der udgør et handelsknudepunkt og tidligere har været en yndet smuglerrute for både rekrutter og våbenforsyninger til IS.

Oprydning

Den vigtigste opgave for den 500 mand store milits, der var med til at befri Al-Qaim den 3. november, er, hvad Kåre Jakobsen med et militært udtryk kalder back clearence.

»Furat-brigaden var med fra starten af offensiven ved Al-Qaim. De har ikke været spydspids, det har den irakiske hær og antiterrorstyrken CTS taget sig af. Furat-brigadens opgave har været at lede efter IS-krigere, der måtte have gemt sig i bygninger, tunneller og lignende i de områder, som de irakiske sikkerhedsstyrker har erobret,« siger Kåre Jakobsen.

I enkelte områder har A’ali al-Furat dog også været fremme i forreste række, men det har været steder, hvor den irakiske hær vurderede, at modstanden ikke ville være overvældende. 

Kåre Jakobsen understreger, at A’ali al-Furat har til opgave at tage tilbageværende IS-krigere til fange, hvis det kan lade sig gøre, og kun slå dem ihjel, hvis de yder modstand.

»Hvis de finder nogen tilbageværende IS-krigere, er det deres opgave at få dem til at overgive sig og i øvrigt aflevere dem til den irakiske hær. Men hvis de ikke vil overgive sig, er det opgaven at nedkæmpe dem,« siger han.

Slaget om Al-Qaim

Den dansk-trænede A’ali al-Furat brigade er i øjeblikket indsat sammen med bl.a. den irakiske hær, antiterrorstyrken CTS og de shiitiske folkemilitser i ørkenen nord for grænsebyen Al-Qaim. Målet er at forhindre resterne af Islamisk Stat i at reorganisere sig i området.

»De fleste steder, hvor A’ali al-Furat er blevet sat til at rydde op, har IS imidlertid taget benene på nakken, og områderne har været tomme,« siger Kåre Jakobsen.

»I mindst ét tilfælde har Furat-militsen dog taget fanger og afleveret dem til den irakiske hær,« siger han, men afviser at oplyse yderligere detaljer med henvisning til operationssikkerheden.

Når den dansk-trænede milits er indsat, er det danskernes opgave at vejlede, rådgive og støtte dem, forklarer han.

»Udgangspunktet er, at de selv skal gennemføre operationerne. Det er det, vi har trænet dem til. Når de kører ud og gennemfører operationer, tager vi nogle gange med. Andre gange tager de alene ud. Men i begge tilfælde taler vi først med dem om, hvordan de har tænkt sig at løse opgaven, planlægger forløbet sammen med dem, og så finder vi ud af, hvordan vi kan støtte dem,« siger han.

I praksis betyder det, at de danske jægersoldater nogle gange kører bagefter A’ali al-Furat og er klar til at træde til, hvis militsen kommer i problemer.

»Hvis de får brug for hjælp, kan vi påkalde ildstøtte fra fly, artilleri eller raketter. Hvad der nu måtte være brug for. Vi kan også selv skyde, hvis vi er kommet så tæt på, og det er det, der er brug for,« siger Kåre Jakobsen.

Og det er sket flere gange, at A’ali al-Furat har haft brug for hjælp. Men hvilken form for hjælp, danskerne har ydet, vil han ikke fortælle.

»IS ved selvfølgelig godt, at koalitionsstyrkerne er i området, men hvis vi fortæller, præcis hvordan vi støtter Furat-brigaden, kan det få dem til at ændre taktik eller måske få dem til at gå efter os i stedet.«

Kan ikke holde øje 

De seneste dage har flere medier rapporteret om en hævnbølge af vilkårlige henrettelser, tortur og voldtægt af mistænkte IS-fanger i forbindelse med befrielsen af Mosul og i det traditionelle, stammestyrede Al-Qaim-område. I et enkelt tilfælde har de danske jægere også selv rapporteret om fangemishandling, foretaget af irakiske sikkerhedsstyrker.

Men Kåre Jakobsen forsikrer, at det ikke er noget, den dansk-trænede stammemilits er involveret i.

»Det er ikke det, vi oplever. De folk, vi har haft i Furat-brigaden, er uddannet i krigens love og humanitær folkeret. De er udmærket klar over, at de skal overdrage de IS-krigere, som de får fat i, til den irakiske hær. De er meget opmærksomme på ikke at overtræde konventionerne. Det må være nogle andre enheder, der gør den slags,« siger han.

»A’ali al-Furat ved, at hvis de overtræder reglerne, så mister de både koalitionens støtte og den støtte, de får fra Danmark. De ved, at vi ikke vil være med til den slags,« siger han.

– Men hvordan kan I vide, hvad A’ali al-Furat laver, når de er ude og rydde et område?

»Vi har ikke en person, der står ved siden af hver eneste soldat fra A’ali al-Furat. Det er klart, at vi ikke ser alt, hvad der foregår,« siger han.

»Vores fokus er forskellige steder, alt efter hvor der er behov for os. Men Furat-brigaden har en intern selvjustits, hvor deres chef oberst Moussa får at vide, hvis der foregår noget, der ikke bør foregå, og så vil han melde det videre til de irakiske myndigheder. Men hånden på hjertet: Jeg kan ikke sige, at vi holder øje med alt, hvad hver eneste soldat laver. A’ali al-Furat har jo også soldater indsat, hvor vi ikke er til stede, mens i stedet er på vores base, hvorfra vi kun kommer ud en gang om ugen for at høre, hvad de laver. Vi ved, hvad vi ser, og hvad de fortæller os.«

I sidste øjeblik

Den officielle befrielse af grænsebyen Al-Qaim den 3. november var resultatet af en ni dage lang offensiv, fortæller Kåre Jakobsen. Men det var først efter pres fra Task Force 61 og i allersidste øjeblik, at den dansk-trænede milits blev inddraget i offensiven.

»A’ali al-Furat blev først indsat i kamp, da offensiven i området var gået i gang. Men de nåede at være med til at befri selve Al-Qaim. Det var meget vigtigt for os, at de var med til det. Det er jo det område, størstedelen af dem kommer fra, og det er også det område, de skal hjælpe med at sikre fremover.«

I øjeblikket deltager Furat-brigaden i jagten på resterne af Islamisk Stat i ørkenområdet nord for Al-Qaim, hvor de sammen med de irakiske sikkerhedsstyrker skal forhindre, at tilbageværende IS-krigere kan reorganisere sig og angribe de irakiske sikkerhedsstyrker eller koalitionen.

Men på længere sigt er det meningen, at den dansk-trænede milits skal bidrage til sikkerheden i Al-Qaim og flere andre småbyer i den vestlige Eufrat-dal. Derfor ville det ifølge Kåre Jakobsen give store problemer for militsen, der består af soldater fra alle de førende stammer i området, hvis ikke de havde været med at befri byen.

»Hvis Al-Qaim var blevet befriet af alle mulige andre enheder, uden at A’ali al-Furat havde deltaget, ville det have givet en del udfordringer, når de bagefter skulle overtage sikkerheden,« siger han.

Usikker fremtid

I det hele taget er der en del usikkerhed omkring fremtiden for den dansk-trænede milits, der tæller omkring 500 mand fra ikke mindre end 27 forskellige stammer. Som det fremgår af dagens avis, har der løbende været store problemer med at få den irakiske regering til at udbetale løn til militsen, der er blevet trænet af de danske specialstyrker siden efteråret 2016. I perioder har militsen slet ikke fået løn, og i andre perioder har lønposerne fra Bagdad været færre end lovet, så soldaterne har måttet dele lønningerne.

Derudover er det også uklart, om den usædvanlige stammealliance kan holde, når først Islamisk Stat er fordrevet fra deres del af Eufrat-dalen.

»Man kan godt være urolig for, om sammenhængskraften er stærk nok. Indtil videre er det gået godt, og flere af stammerne er endda trådt til og har sponsoreret lønninger, når Bagdad har leveret knap så meget, som vi havde håbet på,« siger han

»Vi håber, at samarbejdet mellem stammerne kan holde. De 27 stammeledere har jo godkendt alle dem, der er med i brigaden. Det kan der forhåbentlig været et godt fremtidsperspektiv i. Vi forventer, at stammerne vil fortsætte den gode dialog og finde ud af, hvordan de efterfølgende leverer folk til A’ali al-Furat, der jo bliver en form for lokal politi- eller sikkerhedsstyrke i området.«

Det unikke ved A’ali al-Furat er, at den er sammensat af folk fra stammer, der ikke plejer at samarbejde, understreger Kåre Jakobsen. Hver stamme har udpeget en række medlemmer, som skal indgå i militsen og acceptere, at de er under kommando af en fælles leder, oberst Moussa Hamad al-Karbouly.

»Oberst Moussa har været rigtig god til at opbygge de her kompagnier, så de omfatter folk fra så mange forskellige stammer som muligt. Ikke alle enheder har medlemmer fra alle 27 stammer, men de er fordelt så ligeligt som muligt, også på befalingsmands- og officersniveau,« siger Kåre Jakobsen.

»Og det har gjort, at samarbejdet har fungeret upåklageligt, fordi soldaterne har haft det fælles mål af befri deres områder og gårde fra Islamisk Stat. Det er den mest motiverede styrke, vi har arbejdet med,« siger han.

Men når alt kommer til alt, er der grænser for, hvad de danske soldater kan gøre for at sikre militsens overlevelse på længere sigt, understreger han.

»Til syvende og sidst er det noget, de selv må finde ud af.«

A’ali al-Furat

Liwa A’ali al-Furat, på dansk Øvre Eufrat-Brigaden, er en stammemilits på cirka 500 mand, som de danske specialoperationsstyrker har trænet siden efteråret 2016.

Militsen ledes af oberst Moussa Hamad al-Karbouly og tæller soldater fra 27 forskellige store og små stammer i den vestlige del af Eufrat-dalen, som støder op til grænsen mellem Syrien og Irak.

En stor del af soldaterne kommer fra grænsebyen Al-Qaim, der domineres af Albu Mahal-stammen.

Strategisk knudepunkt

Al-Qaim husede før krigen mod Islamisk Stat omkring 150.000 indbyggere og betragtes som en strategisk vigtig by af flere grunde.

  • Grænseovergangen uden for byen har været brugt til at bringe udenlandske jihadister og våbenforsyninger ind i Irak.
  • Byen er et traditionelt handelsknudepunkt for irakisk import og eksport.
  • Al-Qaim var Islamisk Stats sidste større bastion i Irak.

Uregerlige stammer

Forholdet mellem sunnistammerne i området, der ligger i den fjerneste del af Anbar-provinsen, og centralregeringen i Bagdad har generelt været anstrengt. Selv under Saddam Husseins diktatur overlod Bagdad derfor i vidt omgang sikkerheden i området til de lokale stammeledere.

Under Irak-krigen var Al-Qaim et centrum for det sunnitiske oprør mod den nye irakiske regering og den amerikansk-ledelse tilstedeværelse i Irak. Mange lokale stammeledere samarbejdede indledningsvist med al-Qaeda, men sluttede sig fra 2005 til den såkaldte Sunni Awakening og var blandt de første til at deltage i stammemilitsen Sons of Irak.

Militsen, der var finansieret af USA, spillede en afgørende rolle for nedkæmpelsen af oprøret.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Jorgensen

Krigen i Syrien fortsætter som bekendt, selvom ISIS er næsten udryddet i landet (hvilket understreger, at ISIS aldrig var den sande begrundelse for vestlig indblanding. Russerne bombede ISIS, NATO bombede For ISIS).

SÅ ... jeg vil stærkt anbefale at kigge lidt på min side om Syrien her. Hvis man lytter til blot ét af de foredrag, som er øverst på siden, så ved man mere om Syrien end samtlige danske analytikere, journalister og politikere. Læs om Senator Black's militære baggrund, dybt hædret soldat + års erfaring i Pentagon. Og lyt så til hans fremragende forklaring af realiteterne i Syrien: http://homosociologicus.com/syria

Fakta: Alle vestlige journalister, politikere og analytikere løj om Libyen. Se den britiske parlementsrapport fra 2016. Så lad være med at sige, at det er en absurd påstand, at det samme skulle være tilfældet i Syrien.

Min artikel fra 2017: http://arbejderen.dk/medier/mediernes-ansvar-krigen-i-syrien

http://homosociologicus.com/syria