Læsetid 4 min.

Danske soldater må igen se trofæbilleder

Forsvaret erkender i en redegørelse til Folketinget, at det var en fejl at bede soldaterne ignorere fotos og videoer af mulige overgreb. Men kritikere efterlyser svar på, hvordan forbuddet overhovedet kunne opstå
Information afslørede i september, at Forsvaret havde indført en ny regel, der forbød de danske soldater at se trofæbilleder. Den er nu blevet ophævet.

Information afslørede i september, at Forsvaret havde indført en ny regel, der forbød de danske soldater at se trofæbilleder. Den er nu blevet ophævet.

Mads Nissen

3. november 2017

De danske soldater i Irak har nu igen lov til at se såkaldte trofæbilleder og videoer af tilfangetagne og dræbte IS-krigere, som deres irakiske samarbejdspartnere viser dem.

Det fremgår af en redegørelse, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har bedt Forsvaret aflevere, efter Information i september afslørede, at Forsvaret havde indført en ny regel, der forbød de danske soldater at se trofæbilleder.

Ifølge De Radikale, Enhedslisten og Amnesty International var forbuddet problematisk, fordi Forsvaret dermed valgte at lukke øjnene for mulige overgreb og brud på krigens regler, begået af Danmarks irakiske samarbejdspartnere.

I redegørelsen erkender Værnsfælles Forsvarskommando, at det var en fejl at indføre de nye retningslinjer, der kræver, at de danske soldater i Irak »venligt, men bestemt« afviser at se den slags billeder og videoer.

Reglen har kun været i funktion fra februar til august i år og er nu ophævet, fremgår det af redegørelsen, der er sendt til Folketingets forsvarsudvalg og Udenrigspolitisk Nævn.

Uklart ansvar

Flere kritikere mener imidlertid, at den fire sider lange redegørelse efterlader flere spørgsmål, end den besvarer.

Redegørelsen lægger ansvaret for det kontroversielle forbud hos chefen for den danske Irak-styrke, oberstløjtnant Henrik Hvilsom, som angiveligt har forfattet det i forbindelse med en revision af de såkaldte Standard Operation Procedures.

Det er et sæt retningslinjer, som fastlægger de detaljerede spilleregler for den danske styrke og revideres af chefen for de enkelte Irak-hold, i dette tilfælde Hold 5.

Det fremgår ikke af redegørelsen, om Hold 5’s Standard Operation Procedures blev gennemgået eller godkendt af forsvarsledelsen eller af Forsvarsministeriets departement, før de blev indført.

Og det savner bl.a. Enhedslisten svar på.

»Det er meget utilfredsstillende, at redegørelsen ikke svarer på, hvordan det i praksis kunne lade sig gøre, at Forsvaret indfører regler, som går stik imod de løfter, vi har fået fra forsvarsministeren,« siger partiets forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen.

»Claus Hjort Frederiksen har på flere samråd garanteret over for Folketingets forsvarsudvalg, at de danske styrker er meget opmærksomme på mulige overgreb og reagerer, hver gang de får mistanke om noget sådant. Og så gør Forsvaret i praksis det stik modsatte. Hvordan kan det ske?«

Også Amnesty International efterlyser svar på, hvordan det kan ske, at Forsvaret på denne måde beslutter ikke at se billeder, der kan indeholde beviser for menneskeretskrænkelser og brud på folkeretten.

»Der står ikke noget om, hvor det er gået galt. Er det den lokale styrkechef, der har begået en fejl eller er der nogen højere oppe i systemet, som har sovet i timen eller måske endda godkendt det?« spørger Amnestys chefjurist, Claus Juul.

»Der er jo nogen, der burde have fanget den smutter.«

Demokratisk problem

Nikolaj Villumsen bebuder en række spørgsmål til ministeren om sagen i forsvarsudvalget.

»Vi må have klarhed over, hvem der reelt er ansvarlig for den her situation. Det er ikke acceptabelt i et demokrati, at vi har et forsvar, som ikke følger den politik, som fastlægges i Folketinget,« siger han.

Derudover efterlyser både han og Claus Juul fra Amnesty, at Forsvaret gør rede for, hvordan man kan undgå en gentagelse.

»Der står ganske vist i redegørelsen, at styrkechefen ikke må indføre regler i Standard Operation Procedures, som strider mod de direktiver, der i øvrigt gælder, eller er imod international ret. Men der står ikke noget om, hvordan man fremover vil sikre, at det ikke sker igen,« siger Juul.

Både Amnesty og Enhedslisten savner desuden svar på, hvordan retningslinjerne så er i dag, hvor forbuddet mod at se fotos og videoer fra krigen mod Islamisk Stat er ophævet.

De Radikale har også været stærkt kritiske over for forbuddet mod at se trofæbilleder,

»Den praksis er ikke holdbar. Vi må da have en interesse i at vide, hvad der foregår, så vi kan påvirke vores partnere i den rigtige retning. Og hvis ikke danske soldater må indsamle efterretninger, risikerer det danske forsvar at gå glip af vigtige informationer, der vil påvirke kommende beslutninger om at deltage i internationale operationer af denne type,« sagde forsvarsordfører Martin Lidegaard til Information i forbindelse med afsløringen.

I dag roser han Forsvaret for at erkende fejltagelsen.

»Jeg tager redegørelsen til efterretning og noterer mig, at Forsvaret har gjort det krystalklart, hvad reglerne er og overvejer at sende jurist ud. Det, synes jeg, er en god idé. Det er helt afgørende, at vores soldater ikke er i tvivl om gældende regler,« siger Lidegaard til Information.

Tilliden genoprettet

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen var også meget kritisk over for Forsvaret i september, hvor han undrede sig over, at Forsvaret på denne måde kunne vedtage en praksis, som var i modstrid med regeringens politik.

»Forsvarsministeriet har ikke indført de pågældende retningslinjer, der er i modstrid med gældende bestemmelser, og hvad jeg løbende har oplyst til Folketinget,« sagde han i september.

Og Hjort er tilfreds med Forsvarets redegørelse.

»Det er vigtigt, at Forsvaret hurtigt har erkendt fejlen og rettet den,« siger han i en pressemeddelse, hvor han understreger, at Forsvaret har overholdt sin rapporteringspligt.

»Mistanker om menneskerettighedsovertrædelser eller brud på krigens love skal rapporteres. Og det er Forsvarets vurdering, at det er de også blevet. På den baggrund har jeg fortsat tillid til Forsvarets håndtering af mistanker om menneskerettighedsovertrædelser eller brud på krigens love,« siger Claus Hjort Frederiksen i pressemeddelelsen.

Ifølge redegørelsen er Forsvaret i gang med at gennemgå samtlige regler for Danmarks internationale indsats for at sikre, at der er overensstemmelse mellem de gernerelle regler på området og den detailregulering, der foretages i forbindelse med specifikke internationale operation, som det hedder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu