Læsetid: 6 min.

DF-favoritten har svært ved at finde et emne, hvor han er uenig med Socialdemokratiet

I Guldborgsund er René Christensen storfavorit til at blive landets første DF-borgmester. Men spørgsmålet er, om det i praksis vil være så stort et nybrud. Selv har kandidaten svært ved komme i tanke om noget, han for alvor er uenig med Socialdemokratiet om
CELF i Nykøbing Falster huser 31 erhvervsuddannelser samt et teknisk gymnasium og handelsgymnasium. Her prøvekører DF’s René Christensen, der selv er uddannet automekaniker, en sæbekassebil, som nogle elever er ved at bygge.

CELF i Nykøbing Falster huser 31 erhvervsuddannelser samt et teknisk gymnasium og handelsgymnasium. Her prøvekører DF’s René Christensen, der selv er uddannet automekaniker, en sæbekassebil, som nogle elever er ved at bygge.

Sille Veilmark

9. november 2017

Brystkassen skælver under den røde blazer. Med tunge åndedrag, vidtåben mund og blikket rettet stift frem træder en ung kvinde ud på scenen til et beat a la dem, tøjbutikkerne afspiller for at stimulere kundernes købelyst.

»Be a champion,« står der på projektorlærredet bag hende. Sammen med de natklubsagtige blå og lilla lamper udgør det rummets sparsomme belysning.

Kristian Thulesen Dahl slår sig hurtigt ned på en plasticstol, sender pigen på catwalken et anerkendende smil og klapper entusiastisk i takt.

Nogle meter bagved står René Christensen tøvende tilbage og ligner et øjeblik en, der ikke helt ved, hvad han skal gøre af sig selv. Først da Thulesen Dahl kigger tilbage, sætter han sig ned ved siden af ham.

Vi befinder os på Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland-Falster (CELF) i Nykøbing, hvor eleverne er ved at gøre klar til den årlige julemesse. De to politikere er på besøg som led i en mission, der går ud på at sikre den første ’rigtige’ borgmesterpost til Dansk Folkeparti.

Trods status som landets tredjestørste parti ved seneste kommunalvalg er DF hidtil ikke kommet tættere på det mål end en kulturborgmesterpost i København. Det skal der laves om på nu. Og i den henseende er René Christensen, der bedst er kendt som finansordfører på Christiansborg, partiets bedste kort.

22-årige Adam Chnak (forrest th) er ikke så vild med DF’s udlændingepolitik. Alligevel overvejer han at stemme på partiet til kommunalvalget.

Sille Veilmark

Så stor favorit er han, at der hos Danske Spil er odds 1,50 på ham som ny borgmester. Til sammenligning er der i skrivende stund odds 1,55 på, at fodboldholdet Chelsea, der ligger nummer fire i Premier League, slår West Bromwich, der ligger femtesidst, i næste runde.

For Guldborgsund er det nærmeste, man kommer en DF-højborg.

»Første gang jeg var til pileflet, viste det sig, at næsten hele gruppen stemte DF,« fortæller den nytilflyttede pensionist Gitte, da Information møder hende foran skolen, hvor hun er ude at gå tur med sin hund.

»Det var sådan lidt overraskende for mig.«

Ved kommunalvalget i 2013 fik Dansk Folkeparti mere end 8.000 stemmer i Guldborgsund, svarende til 22,1 procent. René Christensen blev største stemmesluger med mere end 6.000 personlige stemmer – over dobbelt så mange som valgets nummer to og tre, Socialdemokraternes spidskandidat Bo Abildgaard og den siddende borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten.

René Christensen er som finansordfører for Dansk Folkeparti blevet en indflydelsesrig politiker. Han står både for kontakten i forhandlinger og er ham, der står på mål for nogle af partiets mest upopulære sager,
Læs også

Selv den person i catwalk-lokalet på CELF, der umiddelbart ligner en stereotyp på en DF-vælger mindst, overvejer at stemme på partiet. Godt nok er 22-årige Adam med det sorte fuldskæg og efternavnet Chnak ikke så vild med Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Men som han siger:

»Min mor bliver jo også ældre og skal måske på plejehjem en dag.«

Skole eller borgmesterpost

I 2013 blev René Christensen ligeledes spået gode chancer for at blive borgmester. Men det glippede i konstitueringsforhandlingerne på valgnatten. Forklaringen på dette er der forskellige bud på.

Ifølge TV Øst er der »mange, der mener«, at René Christensen »forærede« borgmesterposten til Guldborgsundlistens John Brædder, fordi han i stedet valgte at »prioritere sin post som folketingspolitiker på Christiansborg«. Den udlægning baserer tv-stationen på anonyme kilder.

Ifølge René Christensen selv er det ikke korrekt. »Jeg kunne simpelthen bare ikke skaffe 15 mandater til at bakke op om mig,« siger han.

Og tilføjer så: »Det var lidt en anden tid.«

Dengang var et af valgets vigtigste spørgsmål, om der skulle bygges en ny skole. DF og René Christensen var for. Socialdemokratiet var imod.

»De sagde: Hvis vi overhovedet skal tale om at støtte dig som borgmester, så skal vi i hvert fald ikke bygge den skole. Men det kunne jeg bare ikke,« siger René Christensen.

»Du kan ikke bruge hele din valgkamp på noget og så på valgnatten sige, at det gør jeg ikke alligevel. Så havde jeg nok kun været borgmester i fire år.«

I stedet valgte René Christensen at pege på Guldborgsundlistens John Brædder. Til gengæld fik han posterne som 1. viceborgmester og formand for beskæftigelsesudvalget. Og skolen? Den blev bygget.

Forbrødringen

Når René Christensens borgmesterchancer ser ud til at være bedre denne gang, skyldes det særligt én ting: et tættere forhold til S.

Tidligere har René Christensen »skældt meget ud« på Socialdemokratiet, som han selv formulerer det – og de på DF. Men de seneste år er der sket noget.

På Christiansborg blev det tydeligt illustreret, da Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl i februar gav deres første fællesinterview. De to partier har blandt andet samarbejdet om at få nedsat en skattekommission og blokeret regeringens plan om at hæve pensionsalderen.

Muligheden for, at Guldborgsund får landets første ’rigtige’ DF-borgmester, har fået journalister til at valfarte til Falster. Tv-kameraerne følger Kristian Thulesen Dahls besøg i mindste detalje.

Sille Veilmark

Lidt på samme måde er det i Guldborgsund. S og DF kan tilsammen mønstre et flertal i det nuværende byråd, og det har de de seneste år udnyttet til at lave adskillige aftaler uden om borgmesteren. Første gang var i 2015, hvor de to partier blev enige om at hæve kommuneskatten – blandt andet for at undgå en lukning af en børnehave i Gedser og mindske de planlagte besparelser på folkeskolen. Det gentog sig så sent som i oktober, da S og DF sammen med Venstre vedtog kommunens budget.

Konstitueringen i Guldborgsund bliver på den måde også lidt af en lakmusprøve på, hvor langt samarbejdet mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne kan bære.

Københavnsk connection

Med på besøget på CELF er skolens bestyrelsesformand Niels Henriksen. I sin rød- og blåternede skovmandsskjorte, dynejakke og jeans ligner han præcis det, han også er: mangeårig lokalformand for fagforeningen 3F og socialdemokratisk byrådsmedlem.

Det er ham, der har hjulpet René Christensen med at få besøget i stand.

Niels Henriksen kender René, som han kalder ham, »rigtig godt« og har også besøgt ham på Christiansborg flere gange.

»Det giver noget stabilitet, at det er de gamle partier, der er gået sammen, til trods for at vi har en borgerlistemand som borgmester. Jeg synes, at vi har savnet en connection til København. Og det har de gamle partier. Det er nok også lidt det, der har sat det i gang,« siger han.

»Så ved jeg godt, at I i pressen er ved at slå det op, som om René er valgt som borgmester allerede i morgen. Jeg synes godt, I kunne skrive noget om, at vi skal vente på, at vælgerne har sat deres kryds.«

Foreløbig har Socialdemokratiet ikke sagt, at det vil pege på René Christensen som borgmester. Partiets spidskandidat Bo Abildgaard går selv efter posten. Men »flere« af TV Østs anonyme kilder vurderer, at han formentlig vil ende med at støtte DF’eren. Selv siger René Christensen, at han ikke har snakket med Socialdemokraterne om det endnu, og at det hele afhænger af valgresultatet.

»Men vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde,« siger han.

René Christensen er en populær mand på Falster. Ved seneste kommunalvalg blev DF’eren største stemmesluger med over 6.000 stemmer – mere end dobbelt så mange som både nummer to og tre. Nu satser han på at blive borgmester.

Sille Veilmark

»Vi ved, hvad vi er enige om, og vi ved faktisk også godt, hvad vi er uenige om. Fordi der er jo også nogle ting.«

– Hvad er det for eksempel for nogle ting, I er uenige om?

»Jamen altså, der har vi da …«

René Christensen pruster og tænker sig lidt om.

»Ja … det ved jeg ikke. Det er ikke sådan, at der er én enkelt sag, jeg kan pege på, men det er jo ikke altid, vi stemmer med hinanden. Det kan være små ting som en vindmølleplan.«

Ingen omvæltning

Grundlæggende handler valget i Guldborgsund om to forskellige visioner for, hvad udkants-kommunen skal være.

På den ene side står borgmester John Brædder og hans støtter. De vil skabe vækst og job gennem investeringer i bl.a. lokale byggeprojekter. Efter at Nykøbing Falsters håndboldkvinder vandt DM-guld i foråret, har borgmesteren luftet idéen om en ny, moderne hal, der vil gøre det muligt at spille Champions League-kampe i byen. Borgmesteren ønsker også at opretholde den kommunale støtte til lufthavnen i Holeby på Lolland.

René Christensen vil hellere prioritere »kernevelfærd«. For ham er det godt nok at være en »bopælskommune«, hvorfra folk pendler til jobbet i eksempelvis København.

Som han formulerede det i et interview med Euroman sidste år:

»Det kan godt være, at Novo Nordisk ikke ligger her, men det gør ikke noget.«

»Jeg tror på, at hvis vi har gode folkeskoler, daginstitutioner, et velfungerende ældreområde og nogle kulturelle tilbud, vil folk også gerne bo her.«

Men spørgsmålet er, om en socialdemokrat ikke kunne have sagt det samme. Eller med andre ord: Om det i praksis vil være så stort et nybrud, hvis Danmark får sin første DF-borgmester.

»Nu har jeg jo været viceborgmester i fire år, så det er ikke sådan, at tingene vil blive fuldstændig forandret,« siger René Christensen.

»Vi har jo ikke kvindesvømning med tøj på eller speciel halalslagtet mad i vores daginstitutioner. Det er ikke noget, vi har profileret os specielt på, men jeg tror da, folk godt ved, at der er en årsag til, at vi ikke har de udfordringer.«

Sille Veilmark

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Et deeejligt DF portræt, igen, igen.. Pyha.
Heldigvis har Socialdemokraterne i Guldborgsund meldt ud, at de ikke støtter René Christensen :-)

Anne Mette Jørgensen

Heller ikke denne artikel gad jeg læse udover at skimme. Det er jo så forudsigeligt.
Man tjener mere som borgmester end som medlem af folketinget. så kan man også være der hvor man ikke stilles så meget til regnskab, men kan sige at loven er vedtaget på borgen.
Lidt uden for skiven, men det slår mig mere og mere hvor meget DF ligner det gamle DKP.
De vil kontrollere, de vil indføre rigide standarder på alt ml. himmel og jord, og de der ikke kan puttes i deres smalsporede kasse skal ekskudere af partiet.
De ved det ikke selv, for det ved fanatikere ikke. Det er fanatismens væsen.

Det var engang, hvor den slags udtalelser fra DF til Soc.dem var et dødskys. De dage er for længst forbi. Nu kan sosserne ikke hurtigt nok komme i kanen med DF'erne.
Men hvis jeg var Sosser, så ville jeg ikke stole hverken på manden med det falske smil, eller partiet som helhed. Al deres bragesnak om den lille mands parti osv. - Rend mig.! Lakmusprøven var sagerne om Vejlegården, efterlønnen og dagpengene. Da vist DF - hvis nogen da ellers skulle være i tvivl, hvem partiet var, og hvis interesser de reelt varetog.
Men i en historieløs tid som denne, da har de fleste glemt, at højrepartier overalt i Europa er nyttige og særdeles villige idioter for kapitalen.
Mht. DF's påståede interesse for arbejderne Fra beg. af 90'erne faldt LO og de reelle fagforeningers medlemstal markant, Samtidig skete der en stigning i de gule fagforeningers medlemstal. Og det var i samme periode, at højrebevægelserne som DF for alvor fik fat i arbejdervælgerne.

morten rosendahl larsen, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Hans Larsen, Finn Egelund, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Se på billedet. Sæbekassebilen er dekoreret med det tyske jernkors fra kejsertiden. Et tilfælde af freudiansk udslip?
Og nu jeg er ved kejsertiden...dengang var der noget, der hed Thuleselskabet. Mon Kristian Thulesen Dahl har noget med det at gøre - posthumt?

morten rosendahl larsen, Vibeke Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Arne Lund
Godt spottet - jeg har i øvrigt også altid funderet over Messerschmidt efternavnet. En fordanskning af et tysk efternavn Messerschmitt eller er det kun det tysk jagerfly fra Anden Verdenskrig, der hedder sådan ?.

I mange Hollywood -film fremstilles tyske officerer fra Anden Verdenskrig ofte både lidt dystre og dæmoniske, men på en lidt charmerende måde. Mon det er derfor DF, dyrker de visuelle strømninger, der trækker på mellemkrigstidens konnotationer af såret storhed, højre-konservativ melankoli og mystiske sværmerier for okkultisme. ??

Jeg føler mig til gengæld ikke genert af Dansk Folkeparti, for de gør jo alt for at få lidt presseomtale.

Til gengæld generer det anvendte billede mig ganske meget.
Men da det daværende Fremskridtparti var i sin storhedstid, havde det organiseret en række gode gamle danske nazister og deres, i øvrigt", helt uskyldige efterkommere. Og en del af de overlevende er formentlig rykket med ind i Fremskridtspartiets aftager, for trods det nye dansk- og folkeparti-klingende navn, lignede det jo mest en simpel "forretningsoverdragelse".

Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Odin Rasmussen, der er snart ikke nogen tilbage, som har oplevet Anden Verdenskrig personligt. Så krigen og de politiske omstændigheder omkring krigen er ikke længere "samtidshistorie", men er blevet noget, som historikerne nu kan undersøge uden hele tiden at skulle tage særligt hensyn til de overlevendes traumatiske erindringer.

Jeg færdes en del blandt unge mennesker, og har iagttaget en interessant tendens til almindelig forherligelse af fx SS. Fascinationen går på de fancy sorte uniformer med dødningehovederne og korpsets generelle ry for at være "badass", og det er ikke mit indtryk, at de unge er nazister. Blot har de ikke noget følelsesmæssigt forhold til SS, men betragter dem som en slags datidens tyske svar på amerikanernes marinekorps.

At en sæbekassebil udstyres med et jernkors vidner om denne fascination af historiens bad-asses, her sikkert med reference til den røde baron von Richthofen - et ualmindeligt dumt svin, politisk set, som samtidig var en af de mest succesrige tyske jagerpiloter - som jeg (pg Nuser) da heller ikke kan sige mig fri for at føle en vis benovelse over for; ligesom jeg er fascineret af fx Napoleons livshistorie og militære geni og hans "gamle garde"; ligesom jeg er fascineret af Julius Cæsar og hans militære geni og de romerske legioner. Også selv om jeg samtidig er mig fuldt bevidst, at de begge var nogle grusomme militærdespoter, som jeg ganske givet ville have hadet af et godt hjerte, hvis jeg havde været deres samtidige.

Selvfølgelig skal der råbes vagt i gevær, når danske folkeforførere som DF anvender fascistisk retorik og ikonografi i deres bestræbelser på at forvandle Danmark til en kælderstat for kældermennesker, men vi bliver nødt til at give ungdommen lidt slack. Blot at kritisere de unge for endnu ikke at kende de fulde konsekvenser af deres morbide fascinationer er jo at kritisere dem for at være unge. Lad dem lære lidt historie, så kan de fascineres med åbne øjne, samtidig med at de lærer, hvad blind fascination kan føre til.

Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Halefinne og jernkors, så kan der kun være tale om den Den Røde baron der, som bekendt, ligger i et evigt opgør med den kulturradikale Nuser. Det er meget effektiv kommunikation for små penge og dermed godt fundet på. Trump kunne ikke have gjort det meget bedre.

PS: Kan det passe, at jeg et eller andet sted har læst, at Messerschmidt er døbt Mortensen eller noget lignende?
At han altså selv har fundet på sit nazi-klingende efternavn.
Vi ved jo, at han ynder at hejle ved festlige lejligheder.

Niels Nielsen - Det er jo ikke fordi de "unge" ikke har haft mulighed for at sætte sig ind hvad der skete i perioden 1933-45 og derefter. Dels har Hitler-kanalen (aka DR K), sendt kilometervis af film om ethvert tænkeligt aspekt ved det 3. rige. der er vist ikke den sten, der ikke er blevet vendt. DR har angiveligt gjort det for at fortælle "de unge" hvad der skete og hvem, der gjorde hvad.
Desuden kører Der Untergang jo i perioder som båndsløjfe i DR. Da jeg så den da den havde premiere, var biffen fuld af unge og yngre.
Så....? Kan du ikke uddybe det lidt med at de unge fx anser SS'erne som en flok grove badass', og ikke som de krigsforbrydere de reelt var?

Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Arne Lund, jeg ved ikke, hvad der er at uddybe - jeg konstaterer bare, at de monstre, vore forældre advarede os imod, ikke betragtes helt så meget som monstre af vore børn og børnebørn, snarere som stereotyper i et historisk rollespil.

Hvad jeg faktisk ser som en god ting: Jeg blev mere eller mindre opdraget til ikke at bryde mig om tyskere, fordi mine forældre havde besættelsen i levende erindring. Men min germanofobi holdt kun indtil jeg første gang besøgte Tyskland og fandt ud af, at tyskere var ganske almindelige mennesker med en meget kompliceret historie, og ikke de uhyrer, jeg havde fået fortalt. Så jeg har aldrig rigtig købt forestillingen om, at nazisterne var særlige umennesker - utysker - hvis bevæggrunde ikke kan forstås og som vi bare skal tage afstand fra uden at prøve at forstå, hvorfor de havde de ubehagelige holdninger, som de havde.

Unge mennesker er ret ligeglade med Anden Verdenskrig som andet end en dramatisk baggrund for diverse computerspil og krigsfilm. Og fred være med det, jeg er selv født små ti år efter krigen, og har også altid fundet den patos, de gamle omgav besættelsen med, lidt latterlig. Men jeg kendte dog en masse mennesker personligt, som havde oplevet krigen på egen krop - de unge i dag har det kun på anden og tredje og fjerde hånd, hvorfor det selvfølgelig vil virke lidt altmodisch. På linje med alle fortællingerne om Napoleon Bonaparte, som jo heller ikke huskes så meget for sin fascistoide regeringsform som for sine militære og administrative bedrifter.

Anden Verdenskrig er kun en krig blandt mange, og selv om det industrialiserede massemord på civile var en nyskabelse, var krigen som sådan ikke mere grusom end så mange andre krige, og SSerne var ikke mere krigsforbrydere end så mange andre krigsforbrydere. Dumme svin, ja, men ikke i en kategori for sig, der undslår sig ethvert forsøg på at forstå.

At erklære SSerne, nazisterne, fascisterne osv. etc. for en særlig afart af umennesker, som er indbegrebet af alt ondt her i verden, stiller sig blot i vejen for at kunne lære af historien. Som Milgram og Zimbardo har vist, har vi alle et dumt svin i maven, givet de forkerte omstændigheder, og blot at projicere denne indre svinehund over på nogle forlængst afdøde SSere gør det bare endnu sværere at se den aktuelle ondskab der, hvor den viser sit grimme ansigt i vore dage.

DFs repræsentanter på Tinge begynder mere og mere at ligne den samme autoritære konservative persontype, som i sin tid blev vælgergrundlag for den tyske og italienske fascisme. De er der ikke helt endnu, men de nærmer sig. Så at tro og fastholde, at SS og fascismen var en særlig historisk tysk/italiensk/spansk/græsk/chilensk/ukrainsk foreteelse i en klasse helt for sig, hvis lige aldrig før var set, og som ikke lader sig forklare med rationelle midler, og som aldrig vil kunne opstå igen, vil blot stille sig i vejen for erkendelsen af den virkelighed, som udspiller sig lige for næsen af os.

SSerne havde ondt i røven over jøderne, DF har ondt i røven over muslimerne, men ellers bliver der stadig større ligheder mellem de to nationalistiske ideologier, og ikke mindst mellem de konkrete løsningsforslag, som blev og bliver foreslået: Eksport af jøderne til Madagascar hhv. eksport at muslimerne til Muslimistan.

Og hvad angår fancy uniformer: Vidste du, at moderne militær camouflage er en videreudvikling af de mønstre, som blev anvendt i SS? Danske soldater bar indtil for nylig kampuniformer, som ikke er til at skelne fra en SS-uniform.

https://en.wikipedia.org/wiki/German_World_War_II_camouflage_patterns

https://en.wikipedia.org/wiki/M84_camouflage_pattern

https://en.wikipedia.org/wiki/MultiCam

Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Tino Rozzo, morten rosendahl larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Niels, jeg har to gange fået indlæg fjernet, der handlede om hvorfor Information bragte så mange ukritiske DF portrætter. Det virker nemlig også temmelig påfaldende på mig, i hvor høj grad dette parti får spalteplads. Og det må åbenbart heller ikke omtales alt for tydeligt her i organet, siden det skal bortcensureres. Jeg har brokket mig til debatredaktionen, men har - efter snart en uge - fået et intetsigende svar som opfordrer mig til at fortælle hvilke indlæg der var tale om, så der kan henvises til 'rette vedkommende'. Ikke et ord om, hvorfor man uden blusel removerer indlæg der stiller spørgsmålstegn ved avisens redaktionelle prioriteringer!

Niels - Velargumenteret mht. den tyske og andre landes fascisme/nazisme mv.
Ad hensyn til yngre generationer, og de, der gerne vil læse videre, så vil jeg stærkt anbefale Hannah Arendts Eichmann i Jerusalem - et studie i ondskabens banalitet. Jeg mindes ikke, at have læst noget, der kommer tættere på hvordan det var muligt, at få helt alm. banale hverdagsmennesker til at adlyde og gøre de uhyrlige ting, de udførte.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar