Læsetid: 3 min.

DF’s skuffende kommunalvalg viser, at topstyring og lokalpolitik er en dårlig kombination

Dansk Folkepartis tilbagegang viser landspolitisk afmatning og svag organisation i lokalsamfundene
Dansk Folkeparti må for første gang sande, at de gik tilbage ved kommunalvalget 2017. En af dem, der fik det at mærke, var spidskandidaten i Odense, piercer og tidligere stripper Christel Gall, som vi har fulgt i Information. Hendes valgfest begyndte ellers i højt humør på Center Pub i Tarup, men efterhånden vendte billedet, og hen mod midnat havde DF mistet den ene af sine tre pladser i byrådet.

Dansk Folkeparti må for første gang sande, at de gik tilbage ved kommunalvalget 2017. En af dem, der fik det at mærke, var spidskandidaten i Odense, piercer og tidligere stripper Christel Gall, som vi har fulgt i Information. Hendes valgfest begyndte ellers i højt humør på Center Pub i Tarup, men efterhånden vendte billedet, og hen mod midnat havde DF mistet den ene af sine tre pladser i byrådet.

Sigrid Nygaard

23. november 2017

Kommunalvalget blev en skuffelse for Dansk Folkeparti. Partiet fik ingen borgmesterposter rundt om i landet, ej heller i Guldborgsund, som forventningerne var spændt til. Og den ene borgmesterpost – som partiet har haft i København, hvor Carl Christian Ebbesen nu ikke længere er kultur- og fritidsborgmester – gik tabt.

DF mistede i København 2,4 procentpoint af stemmerne og gled ned på fem procent af stemmerne. Og det er ikke nok til at give DF en borgmesterpost i hovedstadens særlige magistratsordning.

På landsplan mistede DF 1,3 procent og måtte nøjes med 8,8 procent af de afgivne kommunale stemmer. Og det er selvsagt gabende langt fra juni 2015-folketingsvalgets DF-tilslutning på 21,1 procent.

Meningsmålinger har sidenhen – formentlig påvirket af EF-støtteskandalerne omkring DF’s EU-parlamentariker Morten Messerschmidt – vist en vigende tendens i størrelsesordenen tre procentpoint. Og så passer den kommunale tilbagegang på 1,3 procentpoint jo meget godt med tommelfingerreglen om, at landspolitiske tendenser slår igennem med halv virkning ved kommunalvalg.

Ugens Radio Information handler om Ruben Östlunds nye film ’The Square’, som chefredaktøren er faldet pladask for. Men også om dommen over Ratko Mladic, der sætter punktum for verdens mest succesfulde krigsforbryderopgør. Og David Rehling ser tilbage på KV17
Hør mere i podcasten

Selvfølgelig kan der altid ved et kommunalvalg peges på lokale forklaringer. Når det ikke lykkedes for DF’s spidskandidat i Odense, pierceren Christel Gall, at sætte sig på en rådmandspost, og det skyldes en stemmetilbagegang på 4,7 procentpoint til 6,3 … ja, så kan det forklares med, at partiets højt profilerede kulturordfører på Christiansborg, Alex Arendtsen, denne gang valgte at droppe Odense byråd for at samle sig om Christiansborg.

Uden Camre

Og når DF i hovedstadsomegnskommunen Gladsaxe gik 2,6 procentpoint tilbage til 8,3 procent af stemmene, kan man søge en forklaring i, at sidste valgs DF-stemmesluger i kommunen, den kontroversielle Mogens Camre, i mellemtiden er afgået ved døden.

Men forklaringerne om tab som følge af fravær af kendte kandidater stemmer ilde med, at Dansk Folkeparti også led et grimt tab på 3,7 procentpoint i omegnskommunen Greve, hvor partiets sundhedsordfører og formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt, genopstillede til byrådet, hvor hun har været medlem siden 2002 og beklæder hvervet som formand for social- og sundhedsudvalget.

Der er altså ikke nødvendigvis gevinst i den kendis-effekt, som Dansk Folkeparti satser på ved at være det parti, der har flest dobbeltmandater i byråd/folketing. Også i Hvidovre Kommune, der huser DF’s dobbeltmandatholder Mikkel Dencker, var tabet smerteligt, 5,6 procentpoint, ned til 13,7.

Det fører ud over den landspolitiske afmatning over til et problem, som DF’s satsning på dobbeltmandater røber: Partiet rummer ikke en overflod af talent. Det står som arvtager til Mogens Glistrups kaotiske Fremskridtsparti, som hele partiets nuværende inderkreds på Christiansborg gjorde sin politiske debut i.

Frygten for nyt kaos gør, at selvsamme inderkreds ikke ønsker en løssluppen debat i partiet, men kører en benhård topstyring. Hvis medlemmer i lokalforeninger ytrer sig på uønsket facon, bliver de smidt ud. Det lægger ikke alene en dæmper på en fornyelsesdebat, men også på den appel, som partiet kan have på artikulerede og selvbevidste personligheder i lokalsamfundene.

Svag struktur

Rekrutteringsproblemet og angsten for ekstremister bidrager til et strukturelt problem for Dansk Folkeparti: Dets lokale organisation er jævnt hen meget skrøbelig. Folketingsvalg kan DF vinde, fordi det kan bruge landsmedierne som megafon. Lokalvalg vindes derimod ved tre virkemidler: organisation, organisation og organisation.

Organisationen skal ikke alene sørge for en veltilrettelagt valgkamp, hvor der er mandskab til at hænge plakater op og uddele brochurer foran indkøbscentre. Den skal også hverve og vedligeholde talent og sørge for, at der er liv i partiet i de fire lange år, der går mellem lokalvalgene.

Det kniber gevaldigt for Dansk Folkeparti – af de årsager, der allerede er anført: Den initiativbremsende topstyring, arven efter Glistrup, angsten for tossehoveder.

At sådanne alligevel slipper igennem DF’s opstillingsfilter, bekræftes af et forløb under dette års kommunalvalgkamp i Solrød.

DF’eren Per Hauge, der var opstillet som nr. 3 på partiets liste, ophængte plakater med denne ordlyd: »Hvorfor bruge din stemme på den uægte vare – nr. 1 og nr. 2 på DF’s liste – når du med byrådsmedlem Per Hauge – nr. 3 på listen – kan få den ægte vare?« Per Hauge blev omgående ekskluderet.

At kuller også kan råde højere oppe i partiets geledder, er umiddelbart efter valget bekræftet af partiets miljøordfører Pia Adelsteen, der også er byrådsmedlem i Mariagerfjord. Hun udvandrede efter konstitueringsforhandlingerne i højlydt protest mod, at hendes to partifæller og byrådskolleger fik for få indrømmelser – om hjemsendelsesstrategier for flygtninge i kommunen – inden de gjorde Venstre-manden Mogens Jespersen til borgmester.

Nu siger Pia Adelsteen til DR, at hendes to partifæller »har et forklaringsproblem«.

Åh jo, men det er der efter dette kommunalvalg ganske mange i DF, der har.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er min klare opfattelse, at personer med dobbeltmandater kun kan arbejde på halv kraft begge steder.
Det er ubegribeligt, at nogen vil lægge stemmer til dét.

Vibeke Hansen, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Per Torbensen, Espen Bøgh, Flemming Berger, Karsten Lundsby og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Dobbeltmandater er vel blot et tegn på, at det ikke er så arbejdskrævende at være politiker. Mange af dem har jo udover deres politiske pligter både tid til at sidde i en række bestyrelser og samtidig bestride en post internet i deres parti - så afslører politikerne ikke bare, at de slet ikke er de penge værd, som de opnår i vederlag?

Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Tino Rozzo, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Hans Aagaard og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Kan forklaringen ikke være at flere vælgere ser igennem deres 'den lille mands parti' retorik og tager afstand fra den politik de rent faktisk fører.

Vibeke Hansen, Marie Jensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Espen Bøgh og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Der er vel ingen grund til at tvivle på, at nogle mennesker har større arbejdskapacitet end andre - så i nogle tilfælde kan det lade sig gøre, sikkert også afhængigt af hvilke tillidsposter, mandatet indebær. Men generelt vil jeg nok give Tino ret: multitasking betyder nok oftest, at noget sjofles. Hvilket er ærgerligt, når der er tale om valg udi det politiske. Det burde derfor efter min mening ikke være muligt.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Andersen

DFs resultat ved kommunalvalget bekræfter, at udlændingepolitik for mange betyder langt mere end andet. For i kommunalvalgkampen har udlændingepolitik stort set ikke været diskuteret og det er også meget begrænset hvad byrådene har af indflydelse på det.

Det ved vælgerne og man har lagt vægt på andre politikområder.

Alvin Jensen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Espen Bøgh og Søren Jacobsen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Enig Michael. DF's store stemmeandel ved folketingsvalget skyldes stort set udelukkende deres udlændigepolitik. Det er ved kommunal valget vælgerne viser deres reelle politiske forståelse. Og her vinder Socialdemokratiet trods alt stort over DF.

Søren Jacobsen

Det er EU borgeres adgang til de danske velfærdsydelser, samt udsigten til en endeløs strøm af migrant flygtninge, som forærer den borgerlige fløj en blanco check til at fjerne velfærdssamfundet. Hvad enten man kan lide det eller ej.

Som det ganske rigtigt påpeges er udlændingepolitik landspolitik, mens kommunalpolitik er lokalpolitik, og i det lys skal man nok se DFs dårlige resultat, selvom det kommunalpolitisk nok kunne udbredes mere selektivt her.

Dobbeltmandater som DF opererer med, viser også at deres folk fortrinsvis er skabt med to venstrehænder.

Forskellen mellem DF og købepartiet LA(Saxo-bank) er slående eksempler på gode velmenende mennesker, der oveni købet gerne vil gøre noget for Danmark, men ikke er i besiddelse af de evner der skal til.

Især for købepartiet LA(Saxo-bank) i folketinget, hvor der sidder mennesker i folketinget, som selv Seier ikke ville tildele en lavest rangerende mellemlederstilling i sin bank af samme grund, eller sagt helt konkret; "de ville end ikke egne sig til at lede et pissoir på et bryggeri"!

Søren Jacobsen

Min sorte Sønderjyske kommune blev som forventet mørkeblå med 36,9% til rød blok og 56,7% til blå blok. Ingen overraskelser her.

Men på landsplan er resultatet en helt anden snak. Her stormede rød blok frem til 51,6% og blå blok måtte nøjes med 44,7%.

Så mist ikke måden. Det tegner sig til en rød sejer ved folketingsvalget i 2019. Så fat mod og kæmp. En sejer kan let være forude mod den manipulerende svindler regering, som med vold og magt forsøger at skabe en underklasse i Danmark af overflødige mennesker, som blå blok mener ikke har nogen eksistensberettigelse.

Gårdagens kommunalvalg skaber fornyet optimisme for det kommende folketingsvalg.

Eva Schwanenflügel

DF fik alligevel Læsø.
Overraskende.
Så nu er Læsø en gul plet på landkortet.
Som det beskrives i TV.

Dorte Sørensen

PS: Hørte også i P1-morgen at Peter Skårup sige ,at borgmesterposten i København vår jo mere en udvalgspost så nu havde DF sin første RIGTIGE borgmester.