Læsetid: 8 min.

Drengene er splittede om ungdomskriminalitetspakken, men enige om én ting: Straf af forældre nytter intet

Fredag morgen offentliggjorde regeringen en ny ungdomskriminalitetspakke med en ny ’ungelavalder’ på 12 år samt ungdomskriminalitetsnævn med en dommer i spidsen. Information har spurgt fem unge mænd i et kommunalt center i Husum, hvad de tænker om pakken
I det kommunale 18+ Center i Husum mødes unge mænd for blandt andet at snakke, spille PlayStation og se tv. Et tilbud, der er oprettet for at holde unge væk fra kriminalitet. De unge mænd i klubben mener, at en tidlig indsat er vigtig, og at det skal have konsekvenser at lave noget skidt

I det kommunale 18+ Center i Husum mødes unge mænd for blandt andet at snakke, spille PlayStation og se tv. Et tilbud, der er oprettet for at holde unge væk fra kriminalitet. De unge mænd i klubben mener, at en tidlig indsat er vigtig, og at det skal have konsekvenser at lave noget skidt

Ulrik Hasemann

2. november 2017

Spredt rundt i sorte lædersofaer sidder en flok unge mænd i det kommunale 18+ center i Husum og snakker, spiller PlayStation eller ser fjernsyn. Tilbuddet blev lavet for at holde unge væk fra gaden, og her kommer unge over 18. Nogle er tidligere kriminelle, andre kommer mest for at have et roligt sted at dyrke fitness eller spille bordtennis.

I køkkenet står Lucas og laver mad. Han er med sine 24 år en af de ældste og er lige kommet ud efter en fængselsdom for røveri for seks måneder siden. Alligevel føler han sig »som mindst 30 år«, for han har oplevet lidt af hvert. Lige nu arbejder han med nedrivning og har fået en kæreste, der venter deres første barn.

Han er en af dem, som kunne være blevet omfattet af regeringens nye ungdomskriminalitetspakke, hvis den havde eksisteret i hans helt unge år.

Den længe ventede pakke blev offentliggjort af justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fredag morgen. Her vil regeringen for at fange unge på vej ud på en kriminel løbebane oprette ungdomskriminalitetsnævn rundt om i landet for personer ned til 12 år.

Nævnene skal ledes af en dommer, og med ved bordet skal der som minimum være én fra politiet og én fra kommunen. Et nævn skal kunne pålægge unge kriminelle flerårige ’forbedringsforløb’, der kan bestå af ophold på sikrede institutioner eller såkaldte ’straksreaktioner’. Det kan eksempelvis være at rydde op efter hærværk eller vaske brandbiler på den lokale brandstation.

»Det er meget godt, for de små unger kigger på, hvad de ældre laver. Og det er meget godt, hvis de kan se, at det har en masse konsekvenser,« siger Lucas efter aftensmaden.

»De skal have det lært jo. De skal lære, at alle handlinger har konsekvenser.«

– Det er faktisk lige det, udspillet hedder, altså ’Alle handlinger har konsekvenser’?

»Jamen … Ja. Og det er både de gode og de dårlige handlinger. Hvis du gør noget godt, har det også konsekvenser. Og hvis du laver noget lort … De skal have fortalt, hvad der sker.«

Pakken kan hjælpe, men den kommer for sent

Selv har Lucas oplevet en omskiftelig skolegang med skoleskift tre gange. I en periode som helt ung stjal han knallerter, men han mødte første gang politiet, da han sammen med en flok andre som 13-årig havde piftet 44 cykler på en skole. De blev taget ind på skolen og snakkede med lærere og forældre, og de fik en større bøde for skaderne.

Efter det mødtes han ugentligt med en mand fra SSP, men det fungerede ikke rigtig. For ligesom med næsten samtlige lærere, Lucas har kendt, oplevede han at blive set ned på. Som om han altid var skyldig i alle problemer, også når han ikke var.

Regeringens pakke mod ungdomskriminalitet

  • Ungdomskriminalitetspakken blev præsenteret af justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og børne- og socialminister Mai Mercado. Der skal nu forhandles om pakken med blandt andre DF, der ønsker en decideret sænkelse af den kriminelle lavalder.
  • Ét af de mest omdiskuterede tiltag i pakken er en ny ’unge lavalder’ på 12 år, hvor børn mellem 12 og 14 år skal kunne stilles for et ungdomskriminalitetsnævn med en dommer i spidsen. Der skal være et nævn i hver politikreds, og udover en dommer skal der sidde repræsentanter fra politiet og kommunen.
  • Nævnet skal kunne pålægge den unge forbedringsforløb i op til fire år. Det kan indeholde aftaler om skolegang, ophold på sikrede institutioner samt såkaldte ’straksreaktioner’.
  • Straksreaktioner kan eksempelvis være at rydde op efter hærværk eller vaske brandbiler på en lokal brandstation.
  • Regeringen vil derudover styrke muligheden for magtanvendelse på institutioner, hvor kriminelle unge er anbragt. Det gælder for eksempel mulighed for videoovervågning og kropvisitation.
  • Afgørelsen skal være bindende for både kommunen og den unge. Kommunen forpligtes til at overveje, om forældre til unge i kriminalitet skal trækkes i børne- og ungeydelse og boligstøtte, såfremt den unge ikke møder op til de pålagte aktiviteter.

Han tror, at en tidlig indsats, som regeringen lægger op til, kunne have gjort en forskel, hvis kommunen havde holdt fast og hjulpet ham mere gennem de mange skift i hans liv.

»Jeg ved det jo ikke, men jeg tror godt, det kunne have hjulpet. Hvis de havde gjort det … Men jeg tror, de er for sent på den, for rigtig mange er allerede ude i de problemer.«

– Det er ikke for voldsomt for en ung på 12-14 år at møde en dommer i sådan et nævn og få pålagt at vaske brandbiler eller noget lignende?

»Hvad er voldsomt? Han kommer hjem og sover hver aften jo. Det er da bedre end en plet på straffeattesten eller bare at ryge på opholdssted med det samme.«

Der ér dog ét element i udspillet, Lucas ikke bryder sig om. Og det er den del, hvor regeringen vil forpligte kommuner til at overveje en økonomisk sanktion mod forældre, hvis de ikke sikrer, at barnet kommer i skole og til de pålagte aktiviteter.

»Så bliver det en dobbeltstraf. Forældrene skal jo passe et arbejde og holde øje med de andre søskende. De kan ikke holde øje med dem 24 timer i døgnet.«

Gammel vin på nye flasker?

Man kan allerede i dag give de såkaldte forældrepålæg, men fremover skal kommunen overveje det, hvis en ung er i risikozonen.

»Jamen helt ærligt: Er der overhovedet noget nyt? Når der er for meget ballade, så tager de en snak med forældre og kommunen,« spørger Ahmed.

Han er 22 år og lige blevet færdig med HF. For Ahmed var det dansklæreren Jens, der i 7.–9. klasse gjorde en forskel for ham, når han lavede ballade i skolen. Jens straffede ikke, men snakkede i stedet med Ahmed som en kammerat.

»Det er godt at holde øje med dem, der begynder på ballade som 12-årig. Men det er ikke godt for børn at komme ind foran en dommer så tidligt. Så snart du kommer ind foran en dommer, så vænner du dig til det. Sådan noget som at vaske brandbiler vil blive opfattet som en straf, og man får jo også en straf både i skolen og derhjemme alligevel.«

Ved Folketingets åbning adresserede statsministeren ikke direkte den kriminelle lavalder. Men han udtalte, at »børn er børn. Og vi vil ikke sætte børn i fængsel«. Den sætning fik hurtigt flere medier og iagttagere til at konkludere, at der altså ikke bliver tale om en sænkelse af den kriminelle lavalder. Men ifølge DF og Enhedslisten er der dog ingen grund til at tro, at statsministerens udtalelser på nogen måde er en garanti.
Læs også

– Tror du ikke, det kunne afskrække nogen fra at lave mere, hvis de først oplever konsekvenser af deres handlinger?

»Det er forskelligt fra menneske til menneske. Det vil skræmme nogen, men for andre vil det have den modsatte effekt. Jeg er jo ikke socialpædagog. Og jeg siger ikke, man ikke skal gøre noget. Men i stedet skal man finde ud af, hvorfor de begår kriminalitet. En 12-13 årig bliver ikke psyko uden grund. Man skal give dem hjælp og noget at lave. En hobby og aktiviteter i stedet.«

Heller ikke Ahmed tror, det er en god idé med flere økonomiske konsekvenser for forældre til kriminelle unge. »Så kommer der jo bare mere kaos i familien, hvor der sikkert allerede er rav i den.«

Giv pengene til folkeskolelærere i stedet

Inde i et tilstødende lokale mener Andreas på 21 ligesom Ahmed, at reaktionen over for ned til 12-årige er for meget.

»Det lyder meget voldsomt. Bare hele oplevelsen og den pædagogiske effekt. Man skal ikke introducere børnene til systemet på nogen måde i den alder.«

Andreas er for nylig blevet tømrerelev og har hvide malerpletter på de sorte bukser. Det har været svært for ham at finde en lærerplads på grund af sin fortid, så han vil ligesom de andre i centeret kun have sit fornavn i avisen. Han skiftede skole i 6. klasse og fortæller, at han har haft flere problemer uden for hjemmet, hvor lærere og pædagoger ofte stod magtesløse uden at tage sig af hverken problemerne eller ham.

»Jeg står ikke og bander derhjemme, jeg bander i skolen, hvis du forstår?« Derfor mener han heller ikke, der skal straffes i hjemmet. Det skal samfundet og kommunerne.

»Kommunen giver for hurtigt slip. Efter 1-3 møder, så slipper de bare. I stedet for at hjælpe med at lave nogle aktiviteter eller få et ungdomsjob.«

Et af formålene med ungdomskriminalitetspakken er netop, at kommunerne skal forpligtes til at følge den unge i ’forbedringsforløb’ på to eller helt op til fire år, så de ikke bliver sluppet.

Men de gør det på den forkerte måde, mener Andreas.

»Alt det der, det gør man ikke med en dommer eller politiet! Det koster da også staten totalt mange penge. Det er den forkerte måde at bruge penge på. Giv nogle ekstra penge til folkeskolelærere i stedet, til efteruddannelse til pædagoger eller aktiviteter til børn – så de kunne komme ud og opleve noget andet.«

Ulrik Hassemann

Aktiviteter og et sted at være er det vigtigste

Burhan på 22 er mere positiv over for pakken. Han mener, at konsekvenserne, som han kalder ’en slags småjob’, kan være en god løsning.

»At vaske brandbiler eller komme ud til en gårdmand, det er en rigtig god idé. Så der kommer noget disciplin. Så kan man jo heller ikke lave hærværk eller noget, hvis man får dagen til at gå efter skole, i stedet for at rende rundt på gaden.«

Burhan er lastbilchauffør, men er lige nu i gang med at genoptræne sin ryg efter en diskusprolaps. Han er født og opvokset i Brønshøj og har lavet ballade som at brænde containere af som helt ung. Han er slet ikke i tvivl om, hvad han og de andre 12-13 årige havde haft godt af.

»Klubberne blev bare lukket, og vi havde ikke et sted at være, når vi blev lidt ældre. Der mangler tit et sted, hvor der er aktiviteter. For vi kunne virkelig godt trænge til at komme ud. Jeg passede skolen og var dygtig der. Balladen var først, når vi havde fri fra skole.«

I løbet af aftenen kommer flere og flere til og snakker med om ungdomskriminalitetspakken, ryger en smøg eller hører musik.

De hjælper hinanden med maden og oprydningen bagefter, og det tegner til en stille og rolig aften i Husum. Andreas har en sidste besked, han gerne vil af med til politikerne bag pakken:

»De sidder bag deres skrivebord og læser medierne. De kan jo komme herud og snakke med os, hvis det er så interessant.«

Ahmed og Lucas er ikke deres rigtige navne, mens de resterende kun er med ved fornavn. Deres navne er redaktionen bekendt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Torben Ethelfeld
ingemaje lange og Torben Ethelfeld anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det undrer mig, at vi, jeg ved ikke for hvilken gang, skal høre den samme historie om underklassedrenge, som tilsyneladende kun er i stand til at kede sig, når de er hjemme, og som ikke kan finde ud at lave andet end ballade, når de er hjemme, og som derfor kommer i konflikt med loven. Og at nogle af dem kommer på bedre tanker senere i livet.
Hvad var det der forhindrede dem i at blive hjemme, der hvor de boede og lave andre ting end hærværk og andre kriminelle ting? Hvad forhindrede dem i fx at hjælpe deres mødre med husholdningen, passe de små, læse lektier, dyrke indendørsaktiviteter eller tilsvarende uvoldelige ting? Hvad forhindrede dem i at læse bøger, synge i kor, spille et instrument? Hvad forhindrede dem i at spille skak, dam eller andre brætspil? Boede de alle sammen med voldelige og eller psykopatiske fædre og underdanige mødre? Boede de alle sammen i små lejligheder hvor der var for lidt plads til store familier? Er de alle sammen gået ud af folkeskolen som (funktionelle) analfabeter? Er det virkelig sådan at (brune) drenge alle sammen er ramt af for meget testoron? Kan ingen (brune) drenge finde ud at lave andet end at dyrke (hård eller aggressiv) sport, når de har fri? Kan (Informations) journalister virkelig ikke finde på at stille dem bare ét af de ovennævnte spørgsmål?
Det savner jeg svar på.