Læsetid: 6 min.

Dyr medicin. Presset psykiatri. For få læger. Regionerne har rigeligt at se til efter valget

Regionerne bruger hvert år 110 milliarder kroner på sundhed. Det er næsten en syvendedel af hele det offentlige budget. Information giver dig overblikket over de største politiske udfordringer, der venter de nyvalgte regionsrådsmedlemmer
Regionerne bruger hvert år 110 milliarder kroner på sundhed. Det er næsten en syvendedel af hele det offentlige budget. Information giver dig overblikket over de største politiske udfordringer, der venter de nyvalgte regionsrådsmedlemmer

Casper Dalhoff

22. november 2017

1. Administration

En af de største kampe i sundhedsvæsenet handler om, hvordan sygehusene skal ledes. Læger og andet sundhedsfagligt personale mener, at administrationen har taget overhånd og spænder ben for det kliniske arbejde.

Finansministeriet udgav i foråret en rapport, som viser, at andelen af administrative medarbejdere i regionerne er steget fra 6,3 til 7,5 procent på ti år. Det svarer til 1.800 flere administrative stillinger.

Desuden er lægerne selv blevet pålagt mere administrativt arbejde. I de seneste 20-30 år er der kommet flere krav om registrering af data.

Det har blandt andet ført til bedre patientsikkerhed og en unik samling af sundhedsdata.

Men administrationspresset er nu blevet så stort, at mange sundhedsfaglige personer siger fra.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mireille Lacroix

Tak fordi I skriver om sundhedsvæsenet.
Som praktiserende læge vil jeg lige tillade mig at komme med nogle nuancer til punkt 3 om de praktiserende læger.
Du skriver at tallene afspejler, at det er svært at tiltrække yngre læger til provinsen. Det er selvfølgelig korrekt, men tallene afspejler primært at der burde være 1000-1500 flere praktiserende læger for at dække Danmark. Hvis der er for få læger vil lægerne flokkes om storbyerne, men lægemanglen er aktuelt så stor at der også er problemer i Vejle, Roskilde og Randers.
Nu uddannes der heldigvis flere- også i Ålborg- men det tager sin tid før det virker.
Dine betragtninger om ulighed i sundhed er gode og du har også ret i at økonomisk gevinst for at rejse til udkanten ikke virker. (Hvis man vil gå efter pengene tjener man meget mere og forpligter sig mindre ved at tage ansættelse som guldrandet vikar i Falck og Regionsklinikker). Det har vist sig at de unge læger kan lokkes til udkanten med tilbud om delepraksis, som sikrer dem en bedre work-life balance mens deres børn er små (uden delepraksis er praksislivet langt over 40 timer)- Det har for eksempel reddet Langeland fra lægemangel.
Derudover undgår vi primært stor lægemangel ved at satse på fastholdelse af de læger der allerede er indtil der kommer flere nyuddannede. Politikernes automatreaktion med ønske om større lægehuse er i den forbindelse noget misforstået. Sololægen er den mest populære hos patienterne og er netop ude i de små byer hvor patienterne er, og de sololæger vi har skulle gerne blive mange år endnu. De unge læger der køber praksis slår sig helt af sig selv sammen i lægehuse og det vil være fint at hjælpe dem med lokaler. Her taler vi dog ikke om et udkantsproblem. I udkanten er der masser af store huse til køb og leje. Problemet med at finde lokaler findes i københavnsområdet - hvor lægerne bor i små lejligheder rundt omkring som er svære at udvide. Aktuelt har man desværre satset forkert og der ligger mange kommunalt byggede "sundhedshuse" rundt omkring i landet uden læger i.

ingemaje lange og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar