Læsetid: 5 min.

Flemming Rose: JP/Politikens forsvar i sag om PET-bog er komisk

JP/Politikens Hus har selv krænket det princip i medieansvarsloven, som huset nu kæmper for ved Højesteret. Det mener tidligere redaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose. Han beskylder husets ledelse for at være opportunistisk
Tidligere JP-redaktør Flemming Rose mener, at mediekoncernen JP-Politikens Hus optræder hyklerisk i sagen om fogedforbuddet mod PET-bogen.

Tidligere JP-redaktør Flemming Rose mener, at mediekoncernen JP-Politikens Hus optræder hyklerisk i sagen om fogedforbuddet mod PET-bogen.

Sigrid Nygaard

2. november 2017

Journalist og forfatter Flemming Rose anklager nu sin tidligere arbejdsplads JP/Politikens Hus for at have et hyklerisk forhold til medieansvarsloven.

»Det hænger slet ikke sammen,« siger Rose.

Hans kritik tager udgangspunkt i en sag mellem JP/Politikens Hus og Politiets Efterretningstjeneste (PET), som torsdag bliver afgjort ved Højesteret.

Politiken trodsede sidste efterår et fogedforbud, da avisen offentliggjorde teksten fra bogen Syv år for PET. Fogedforbuddet var nedlagt af Københavns Byret efter ønske fra PET. Men forbuddet var rettet mod direktionen i JP/Politikens Hus og ikke mod chefredaktørerne på husets medier.

Københavns Byret og Østre Landsret har siden givet PET medhold i, at det var i orden at rette forbuddet mod direktionen.

Men JP/Politikens Hus og interesseorganisationen Danske Medier mener, at det er i strid med medieansvarsloven. Loven fastslår, at det er chefredaktøren, der har ansvaret for et medies indhold, og ikke direktionen eller ejerne.

Derfor er sagen principiel, mener direktør i interesseorganisationen Danske Medier Ebbe Dal:

»Vores pressefrihedssystem er jo lagt an på, at det er den ansvarshavende chefredaktør, der i sidste ende beslutter, hvad der skal publiceres i et givent medie,« siger han.

Sagen kort

  • I oktober 2016 fik Politiets Efterretningstjeneste (PET) via Københavns Byret nedlagt fogedforbud mod at udgive bogen ’Syv år for PET’. PET frygtede, at bogen ville indeholde fortrolige oplysninger. Forbuddet var blandt andet rettet mod JP/Politikens Hus.
  • Få dage senere, 9. oktober, brød Politiken forbuddet og udgav bogen i sin fulde længde som tillæg til avisen. Ifølge avisens chefredaktør Christian Jensen, fordi PET ikke skal forhåndsgodkende, hvad medier må udgive.
  • PET opgav herefter fogedforbuddet.
  • Men i februar 2017 stævnede PET JP/Politikens Hus og krævede 15 mio. kr. i bøde og fire måneders fængselsstraf til Christian Jensen for at have brudt forbuddet. Denne sag er endnu ikke afgjort.
  • Sideløbende har domstolene behandlet en sag, som skal afgøre, om PET begik en fejl, da efterretningstjenesten fik nedlagt fogedforbuddet mod koncernledelsen i JP/Politikens Hus fremfor mod mediehusets chefredaktører. Det er dette hjørne af sagen, som Højesteret i dag afgør.
  • Byretten og landsretten har tidligere afgjort det spørgsmål til PET’s fordel.

Hvis PET får medhold i forbudssagen, åbner det for, at det er direktionen, som er ansvarlig.

»Så vil redaktøransvaret være gennemhullet,« siger Ebbe Dal.

Men det principielle argument er svært at tage alvorligt, når det drejer sig om JP/Politikens Hus, mener Flemming Rose.

Håndfæstningen

Flemming Rose er tidligere kultur- og udlandsredaktør på Jyllands-Posten. Sidste år afslørede han i bogen De besatte, at ledelsen i årene efter Muhammed-krisen underlagde ham en såkaldt »håndfæstning«. Det betød, at han ikke måtte »kommentere religiøse spørgsmål«, ligesom han heller ikke måtte deltage i radio, tv, foredrag og seminarer.

Håndfæstningen kom fra JP/Politikens daværende bestyrelsesformand, Jørgen Ejbøl, og daværende direktør Lars Munch. Ledelsen blandede sig altså i Jyllands-Postens redaktionelle linje ved at diktere, hvilke emner Flemming Rose måtte beskæftige sig med.

Lars Munch, der i dag er bestyrelsesformand, har erkendt, at direktionen dengang overskred en grænse, den normalt ikke ville overskride. Men det skete ifølge ham på grund af den særlige terrortrussel, der var mod JP/Politikens Hus i årene efter Muhammed-krisen.

Flemming Rose mener, det er en smule komisk, at JP/Politikens Hus nu holder fast i redaktøransvaret som princip i forbindelse med retssagen, når ledelsen tidligere har været villig til at gå på kompromis med det.

»Det er jo beundringsværdigt, at redaktøransvaret er helligt, og alle henviser til det. Men det er svært ikke at trække på smilebåndet, når den virksomhed, som det handler om, gang på gang har demonstreret, at man ignorerer redaktøransvaret, når det handler om smertefulde beslutninger,« siger han.

Han tilføjer, at han er enig i, at det var en fejl at rette fogedforbuddet mod direktionen.

»Fogedforbud bør rettes til redaktørerne, som er de juridisk ansvarlige. Men det kræver jo, at medievirksomhederne selv efterlever redaktøransvaret.«

En dårlig sag

Flemming Rose erkender, at det kan være nødvendigt at bøje sine principper. For eksempel når terrortruslen er så høj, som den var efter Muhammed-krisen. Men man skal være ærlig omkring det.

»Jeg er kritisk over for uærligheden, dobbeltmoralen, hykleriet. Man siger på den ene side, at princippet er helligt, og på den anden side bøjer man det.«

Tidligere direktør og chefredaktør på Berlingske og nuværende ditto på Mandag Morgen Lisbeth Knudsen giver Flemming Rose ret i, at JP/Politikens Hus har sat sig selv i en svær situation, fordi ledelsen tidligere er gået på kompromis med redaktøransvaret.

»Der er ingen tvivl om, at JP/Politikens Hus havde en dårlig sag med håndfæstningen til Flemming Rose. De stod i en svær situation, men danske medier bør ikke gå på kompromis med redaktøransvaret. Det svækker tilliden til redaktionens uafhængighed,« siger Lisbeth Knudsen.

Hun er ligesom Flemming Rose enig i, at fogedforbuddet burde have været rettet mod chefredaktørerne og ikke direktionen.

»Men det er klart, at JP/Politikens Hus har et problem, når man i andre sammenhænge har lænet sig så meget ind over redaktionerne, som man gjorde i det trusselsbillede, der var dengang.«

En joke

Administrerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov vil ikke stille op til interview, men skriver i en mail:

»Vi ønsker Flemming Rose alt held og lykke med hans forehavende. Men dette er faktisk ikke en sag, der handler om Flemming Rose. Sagen handler derimod om medieansvarslovens udstrækning i forhold til sager om fogedforbud.«

Stig Ørskov vil ikke udtale sig om retssagen, som Danske Medier har påtaget sig at føre på vegne af JP/Politikens Hus. Men i februar sagde han i forbindelse med Østre Landsrets afgørelse:

»Umiddelbart finder vi det betænkeligt, at landsretten ikke fastholder medieansvarslovens grundlæggende princip om, at den ansvarshavende redaktør har det fulde ansvar for indholdet.«

»Det lyder som en joke,« mener Flemming Rose.

»Stig, se lige på, hvad der er foregået på gangene i din egen virksomhed i de sidste seks-syv år.«

’Jeg ville ikke selv have gjort det,’ sagde Lars Munch i forskellige varianter under det timelange fællesinterview, men på intet tidspunkt kristiserede han Jørgen Ejbøl.
Læs også

Danske Medier repræsenterer landets privatejede medier. Flemming Rose finder det problematisk, at de har påtaget sig sagen på vegne af JP/Politikens Hus.

»Danske Medier fremstår utroværdige, når de fremhæver et princip som helligt uden at forholde sig kritisk til, hvordan et af deres egne medlemmer har forvaltet det ansvar,« siger Flemming Rose.

»Det er et udtryk for, at branchen har store problemer med at se kritisk på sig selv.«

Noget sludder

Ebbe Dal fra Danske Medier mener ikke, at der findes tilfælde, hvor det er i orden at bøje princippet om redaktøransvar.

»Det bliver spændende at se, hvad Højesteret kommer frem til. Men ellers er svaret sådan set nej. Vores holdning er, at der skal ikke være mulighed for at gå på kompromis med det princip,« siger direktøren.

Han vil ikke forholde sig til Flemming Roses oplevelser i JP/Politikens Hus, hvor ledelsen netop gik på kompromis med redaktøransvaret.

»Jeg har ikke meget lyst til at stikke hånden i den hvepserede,« siger han.

Han mener ikke, at Danske Medier svækker mediernes troværdighed ved at føre sagen på vegne af JP//Politikens Hus uden at forholde sig til håndfæstningen til Flemming Rose.

»Det er noget sludder,« siger han.

Klare linjer

Medieansvarsloven angiver i dag, hvem der har ansvaret for mediers indhold, men ikke hvem forbud skal rettes mod. Derfor kommer Højesterets dom til at blive afgørende for fremtidig tolkning af loven.

Det er derfor, Danske Medier er gået ind i sagen.

»Vi vil sørge for, at der er klare retningslinjer omkring det her,« siger Ebbe Dal.

Han understreger, at det er det principielle i sagen om PET-bogen, der er omdrejningspunktet, og ikke JP/Politikens Hus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Hans Aagaard
Espen Bøgh og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor ejerne ikke har noget ansvar !
Er der nogen der kan forklare mig dette ?

Begrebet privat ejendomsret gi'r da ikke nogen som helst mening, hvis ikke ejerne i sidste ende har ansvaret.

Det er fint nok, at ejerne for at gardere sig mod diverse - fx i mediebranchen kan ansætte en ansvarshavende redaktør - og at denne juridisk står til ansvar, men det kan da ikke fritage ejerne ... Som sagt jeg forstår det simpelthen ikke !

Alternativt må man da ophæve begrebet privat ejendomsret - hvilket jo i øvrigt ville være en god ide :-)
(Det var godt nok en brøler af rang da man indførte dette - det er vel uden sammenligning den største dræber i historien værre end både religion og sygdom !)

Modpåstanden fra Politikens Hus er helt absurd og latterlig, Forbuddet var udstedt mod mediet Politiken Hus, hvilket helt naturligt indebærer et direktionsansvar for mediet.

Michael Kongstad Nielsen

Ejerne ansætter personalet, herunder chefredaktøren. Ejerne sørger for finansiering, aflægger regnskab, indhøster overskud osv., men overgiver ansvaret for indholdet til chefredaktøren. Hvis ejerne er utilfredse med 'linjen', kan de fyre chefredaktionen. Flemming Roses håndfæstning var speciel, men må vel skulle ses som et ansættelsesvilkår.

Jeg tror fogedforbudet havde gal adresse. Så jeg tror Danske Medier får medhold, og PET taber.

Ole Arne Sejersen

I det politisk-økonomiske system, der dominerer globalt i vor historiske periode, må aviser lissom andre massemedier anskues som varer. Ejerne af produktionsmidlet, søger at afsætte varen på markedet med størst mulig profit. Til den ende træffer de deres dispositioner, uden at indhente de ansattes samtykke. De kan udstede kontraktlige "håndfæstninger", som afskærer de ansatte fra at arbejde med bestemte emner, og forbyde dem at arbejde for andre arbejdsgivere. Systemets love, der i deres substans blot er et andet udtryk for den private ejendomsret, garanterer dem denne dispositionsret.
Det er i det perspektiv, den aktuelle sag skal forstås: Flemming Roses fortsatte arbejde med religiøse emner risikerede i ejernes øjne at mindske profitmulighederne for JP/Politikens Hus, mens publikationen af PET-bogen skønnedes at øge dem.
Ejerne har ikke noget ansvar, fordi de er ejere. De betaler andre for at tage det juridiske og moralske ansvar. Og der er ikke tale om hykleri. Sådan fungerer systemet bare.

For nylig holdt Nye Tarvelige landsmøde. Partiet havde inviteret en gæst, der skulle tale om demokrati og ytringsfrihed. Det var Fl. Rose, der jo er blevet verdensberømt på at mobbe et trængt mindretal: muslimerne. I og med, at han nu slår sine folder hos Nye Tarvelige så markerer han hvem han reelt er, og så kan man jo spørge, om troværdigheden.

Michael Kongstad Nielsen

Nå, Højesteret turde ikke gå imod PET. Det var i orden at sende fogedforbuddet til mediehuset, men i fremtiden skal man sende den slags til den ansvarshavende chefredaktør, siger Højesteret så. Øh, Goddag mand økseskaft.