Læsetid: 1 min.

Folketinget vedtager lov, der kan bremse Nord Stream 2

Note
1. december 2017

Folketinget vedtog torsdag en hastebehandlet lov, der potentielt kan spænde ben for den planlagte gasledning mellem Rusland og Tyskland. Den såkaldte Nord Stream 2-rørledning, der ejes af det statsejede russiske energiselskab Gazprom.

Lovforslaget var fremsat af energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) og betyder, at der fremadrettet kan inddrages udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn, når Energistyrelsen skal give tilladelse til at etablere rørledninger i dansk farvand.

Energistyrelsen skal dermed fremover ikke alene skele til miljømæssige hensyn, men også sikkerhedspolitiske påvirkninger, når de udsteder byggetilladelser til oversøiske projekter.

De nye regler gælder også ansøgninger, der er »modtaget før lovens ikrafttrædelse, men som endnu ikke er færdigbehandlet«. Deriblandt Nord Stream 2.

Loven blev i flere høringssvar beskyldt for bl.a. at overtræde Grundloven, for at bryde med landets handelsforpligtelser over for WTO og for at være specifikt møntet mod netop Nord Stream 2.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nord Stream 2 er bydende nødvendig hvis det tyske Energiewende ikke skal bryde sammen.
Det er planlagt at tysk kernekraft skal (næsten) udfases inden år 2022 og de kulfyrede kraftværker et par år senere.

Først lidt fakta:
Gas forurener med omtrent halvt så megen CO2 som kulkraft og næsten ikke når det drejer sig om ”lokal forurening” med sod og lignende.
Med gas kan man undgå ”strip-mining” og standse fortsat ødelæggelse naturværdier og landsbysamfund.
Hvis man sammenligner med Frankrig og ser på udledning af CO2 kommer man frem til følgende data (2016):
- Tyskland genererede 545 TWh og udledte apr. 560 g CO2 per kWh
- Frankrig genererede 530 TWh og udledte apr. 58 g CO2 per kWh
I modsætning til Tyskland er den franske opvarmning for en stor del baseret på elektricitet.
Den franske ”målerpris” for elektricitet er under halvdelen af den tyske.
Forurening fra transport ændrer naturligvis lidt på gennemsnittet.

Men ikke kun det ambitiøse Energiewende afhænger af den planlagte russiske gas.
Frau Merkels politiske overlevelse er i fare - sammen med den russiske økonomi.
Og det begynder at haste.

Hvis man ønsker lidt mere vedrørende det tyske Energiewende, så foreslår jeg at man læser på http://wp.me/p1RKWc-f8
Gør det og overvej realiteterne før I falder over mig.