Læsetid: 3 min.

Forligspartier kræver stop for skattestop på Nordsø-olien

En særlig aftale med A. P. Møller-Mærsk har forhindret, at skatten stiger på Nordsø-olien. Men flere partier mener, at særaftalen løber ud med salget af Mærsk Oil til det fransk selskab Total
Med A. P. Møller-Mærsks nylige salg af Maersk Oil til franske Total udløber den kompensationsaftale, som ifølge flere partiet har givet A. P. Møller-Mærsk nogle urimelige skattefordele.

Med A. P. Møller-Mærsks nylige salg af Maersk Oil til franske Total udløber den kompensationsaftale, som ifølge flere partiet har givet A. P. Møller-Mærsk nogle urimelige skattefordele.

Magnus Holm

16. november 2017

Flere af partierne bag aftalen om Nordsø-olien kræver, at Danmark igen får ret til at bestemme skatten på olie og naturgas.

Kravet skyldes, at en særlig aftale med A. P. Møller-Mærsk, den såkaldte kompensationsaftale, hidtil har forhindret dette. Men med A. P. Møller-Mærsks nylige salg af Maersk Oil til franske Total udløber denne aftale. Eller det mener i hvert fald både De Radikale og SF.

»Det er naturligvis helt uacceptabelt at videreføre kompensationsklausulen længere end højst nødvendigt,« siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

Både Pia Olsen Dyhr og De Radikales finansordfører, Martin Lidegaard, henviser til, at energiminister Lars Christian Lilleholt (V) tidligere, og inden salget til Total, har oplyst, at en ny ejer ikke »uden videre« overtager kompensationsaftalen eller -klausulen.

Efterfølgende har Lars Christian Lilleholt sagt, at Folketinget bliver inddraget, hvis den igangværende juridiske gennemgang af salgsaftalen afslører, at »aftalegrundlaget for Nordsøen skal ændres«. Det er altså med andre ord ikke sikkert.

Halfdan-platform i Nordsøen overtages nu – sammen med resten af Mærsls platforme – af Total.
Læs også

»Det ville komme bag på mig, hvis ministerens udtalelser skal udlægges som, at regeringen ønsker en fortsættelse af kompensationsaftalen, da den jo netop var en aftale mellem specifikke partnere uden for undergrundsloven (lov fra 1981 om udnyttelsen af undergrunden og dens råstoffer, red.),« siger Martin Lidegaard. »Men under alle omstændigheder forventer vi selvfølgelig at blive inddraget, hvis regeringen skulle have planer i den retning.«

Aftalen med selskaberne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) har været omdiskuteret, siden den daværende VK-regering, med støtte fra De Radikale og Dansk Folkeparti, indgik den i 2003. Frem til 2042 giver den nemlig ikke alene de tre DUC-selskaber – Shell, Chevron og A.P. Møller-Mærsk – eneret til at udvinde olie og gas fra Nordsøen. Den indeholder også en særlig klausul, ifølge hvilken selskaberne skal have kompensation, hvis staten øger beskatningen.

Danmark fik til gengæld en bedre aftale end den hidtidige, hvilket mange mente ikke var et øjeblik for tidligt. De fleste var enige om, at Danmarks største selskab og dets to amerikanske partnere i årevis havde fået olien for billigt. Og i 2013 tiltrådte Socialdemokratiet og SF så Nordsøaftalen, efter at SRSF-regeringen havde skrinlagt et bebudet forsøg på at genforhandle aftalen. Ved den lejlighed frasagde A.P. Møller-Mærsk sig til gengæld frivilligt retten til at få del i de nye lettelser af selskabsskatten.

I dag understreger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, at »vi står ved de aftaler, vi indgår, og derudover går vi ud fra, at regeringen løbende holder os orienteret, hvis der sker ændringer i grundlaget for aftalen«.

Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, afventer også den juridiske afklaring af aftalen mellem A. P. Møller-Mærsk og Total, før han vil tage stilling til »den videre proces«.

»Hvis venstrefløjen drømmer om, at skatten nu sættes op, så tror jeg det er svært at forestille sig, at det kommer til at ske på den korte bane, da der for forholdsvis få måneder siden blev lavet en aftale om en midlertidig lempelse af den for at få genopbygget infrastrukturen i Nordsøen,« siger Dennis Flydtkjær.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, indkalder til gengæld energiministeren til en forespørgselsdebat i Folketinget for at få en afklaring på kompensationsaftalen. Partiet har tidligere sammenlignet aftalen om Nordsø-olien med forholdene i en »bananrepublik«, fordi den blev designet til én skatteborger: Nu afdøde skibsreder A. P. Møller.

Salget af Mærsks olie- og gasforretning til en fransk koncern vækker bekymring hos Enhedslisten, mens partierne bag den seneste Nordsøaftale fra marts forventer, at regeringen sørger for, at det udenlandske selskab lever op til de samme krav som Mærsk
Læs også

»Uden kompensationsaftalen ville Mærsk ikke kunne sælge for 47 milliarder kroner,« siger Rune Lund med henvisning til salgsprisen for Mærsk Oil. »Skatteborgerne skal ikke finansiere en høj salgspris til Mærsk, som har fået rigeligt i form af alt for lav skattebetaling gennem årtier. Kompensationsaftalen har lige fra begyndelsen været en skandale. Nu har vi en gylden mulighed for at slippe af med den.«

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet henviser til, at Energistyrelsen for øjeblikket behandler den formelle ansøgning om godkendelse af overdragelsen af selskabet Mærsk Olie og Gas til Total. Selv skriver styrelsen i en kommentar:

»Spørgsmål om, hvordan aftaler knyttet til eneretsbevillingen videreføres, er ved at blive undersøgt som en del af sagsbehandlingen. Energistyrelsen har ikke på nuværende tidspunkt yderligere kommetarer.«

A.P. Møller-Mærsk skriver, at selskabet har indgået aftale om at sælge Mærsk Oil til Total »med alle rettigheder og forpligtelser«.

»Transaktionen er betinget af godkendelser fra relevante myndigheder, og denne proces er i øjeblikket i gang. Transaktionen forventes at lukke i første kvartal 2018,« hedder det i kommentaren.

Total er det fjerdestørste olieselskab i verden med en markedsværdi på 819 milliarder kroner. Købet af Mærsk Oil for 47 milliarder kroner gør Total til den andenstørste spiller i Nordsøen og selskabet bliver med 31,2 procent storaktionær i DUC, der står for langt størstedelen af olieproduktionen i den danske del af Nordsøen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Trond Meiring
David Zennaro og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er naturligvis idiotisk at videreføre nogensomhelst aftale med Mærsk, når vi skal reducere CO2-udledningen. Hvorfor satses der ikke på andre energikilder?

Torben K L Jensen, Søren Fosberg, Steffen Gliese, Hans Larsen, Torben Bruhn Andersen, kjeld jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Tjah, i andre bananrepublikker er det heller ikke befolkningerne, som nyder frugterne af råstofferne, hvorfor skulle det så være sådan i Danmark? Hvis man vil afgøre, om Mærsk har tjent for meget, så kan man spekulere på, hvorfor det firma har haft så enorme overskud.

Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

denne sag er sådan set ret spændende - en parallel sag er nemlig muligt salg af TV2, her fremstår det ret klart, at sælges tv2 til private hænder, er første salget dermed forpligtet af eventuel public service kontrakt - MEN sælges TV2 så igen fra de private hænder til en ny tredje aktør - så er tredje aktør ikke mere bundet af eventuelt publicservice kontakt... aha - ergo Maersk har solgt sine Olieforpligtigelser, og således er staten ikke forpligtes af sine rabataftaler, da disse var indgået med Maersk..

Torben K L Jensen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Videreførelse af beskatningsstoppet til den nye ejer har sikkert været vældig godt for Mærsk. Og det har politikerne da stor forståelse for.

Credo: Hvad der er godt for firmaet er godt for os alle.