Nyhed
Læsetid: 4 min.

Forsvaret droppede krav om undersøgelse af nordkoreansk tvangsarbejde

Karstensens Skibsværft afviste en besked fra Forsvaret om at undersøge, om et dansk krigsskib var blevet bygget ved hjælp af nordkoreanske tvangsarbejdere. Forsvaret gjorde herefter ikke yderligere for at komme til bunds i sagen
Forsvaret blev spist af med et ikke-svar fra Karstensens Skibsværft, da Forsvaret søgte klarhed over, om nordkoreanske tvangsarbejdere havde været med til at bygge krigsskibet Lauge Koch (billedet).

Forsvaret blev spist af med et ikke-svar fra Karstensens Skibsværft, da Forsvaret søgte klarhed over, om nordkoreanske tvangsarbejdere havde været med til at bygge krigsskibet Lauge Koch (billedet).

Ritzau Foto

Indland
6. november 2017

Forsvarsministeriet bad allerede sidste år en leverandør om at undersøge, om nordkoreanske tvangsarbejdere havde været med til at bygge et dansk krigsskib.

Blandt andet ville ministeriet have hovedentreprenøren, Karstensens Skibsværft, til at undersøge, om der fandtes skriftlig dokumentation, som kunne bevise, at nordkoreanerne var blevet hyret.

Men det afviste direktøren for Karstensens Skibsværft. Og herefter skete der ingenting.

Det viser en aktindsigt i korrespondancen mellem Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og Karstensens Skibsværft, som Information har fået.

I første omgang lagde FMI altså op til at gøre netop det, som kritikere har efterspurgt. Men i stedet for at stå fast på det lod myndigheden sig spise af med en kort, skriftlig erklæring fra sin leverandør.

Senere dukkede dokumentationen op og beviste, at nordkoreanere var blevet hyret til at bygge skibet.

Afvisning fra Polen

2. september 2016 henvendte en journalist fra fagbladet Ingeniøren sig til Forsvarsministeriet. Hun bad om en kommentar til, at et polsk skibsværft angiveligt havde hyret nordkoreanske tvangsarbejdere til at arbejde på det danske krigsskib Lauge Koch i Polen.

Hovedentreprenøren Karstensens Skibsværft havde hyret det polske værft Crist Shipyard til at bygge selve skroget.

Journalisten hævdede nu, at der fandtes en kontrakt mellem et nordkoreansk firma og et polsk vikarbureau, som dokumenterede, at nordkoreanere var blevet hyret til byggeriet. Hun kunne dog ikke udlevere dokumentationen af hensyn til en kilde.

FMI gik herefter i gang med at finde ud af, hvordan de skulle svare journalisten.

En kommandør skrev til direktøren i Karstensens Skibsværft:

»Værftet anmodes om at indhente en bekræftelse fra det polske skibsværft Crist, at der ikke har været anvendt nordkoreansk arbejdskraft under den del af produktionen af inspektionsfartøjet (3. Enhed af KNUD RASMUSSEN-klassen), som har fundet sted på det polske værft.«

Den bekræftelse fik FMI få timer senere. Direktør i Karstensens Skibsværft, Knud Degn Karstensen, videresendte en kortfattet besked fra ledelsen i Crist Shipyard. Her stod, at det polske værft ikke havde ansat nordkoreanere på det danske projekt.

Men FMI ville gerne have en lidt grundigere undersøgelse.

Afviste undersøgelse

8. september skrev FMI’s daværende pressechef til direktør Knud Degn Karstensen. Han fortalte, at journalisten fra Ingeniøren hævdede at være i besiddelse af fakturaer, som beviste, at nordkoreanerne var blevet betalt for udført arbejde på det danske skib.

»FMI ønsker at få afdækket alle vinkler i denne sag,« skrev han, »og vi har i den forbindelse brug for, at Karstensens Skibsværft A/S undersøger og efterfølgende sender et skriftligt svar på, hvorvidt der er hold i ovenstående udsagn. Altså findes der sådanne ’timesedler’, hvor der fremgår, at der er blevet anvendt nordkoreansk arbejdskraft på bygningen af det danske skib? Og hvordan forholder Karstensens Skibsværft sig til, at NB428 (det danske skib, red.) nu er blevet omtalt i denne mulige forbindelse?«

Men Knud Degn Karstensen mente, at det måtte være nok med den skriftlige afvisning, som Crist Shipyard allerede havde sendt få dage forinden. Han svarede:

»I og med vi har fået en bekræftelse fra Crist Shipyard på, at der ikke har fundet brug af Nord Koreansk arbejdskraft på bygning af det 3. skib af knud klassen vores projekt NB 428 er det vanskeligt for nærværende at gøre yderligere.«

»Hvis der foreligger dokumentation for, at der er anvendt nordkoreansk arbejdskraft på vores projekt, er jeg blevet fejloplyst af Crist, og så vil vi naturligvis straks tage sagen op med Crist.«

FMI svarede ikke på denne mail og opgav altså tilsyneladende kravet om en nærmere undersøgelse.

Det ser ikke ud til, at hverken FMI eller Karstensens Skibsværft herefter gjorde mere for at undersøge, om dokumentationen eksisterede. Men det gjorde den.

Vil ikke svare

FMI videresendte afvisningen fra Crist til Ingeniøren. Desuden skrev de, at hverken FMI’s eller Karstensens inspektører havde observeret nordkoreanere på det danske skib.

Ingeniøren valgte herefter ikke at bringe historien.

9. september blev Lauge Koch navngivet hos Karstensens Skibsværft under stor fanfare.

Men i august 2017 kontaktede DR Karstensens Skibsværft og FMI igen om samme sag. DR ville lave en dokumentar om, at nordkoreanske tvangsarbejdere havde været med til at bygge Danmarks nye krigsskib. Knud Degn Karstensen bad DR-journalisten om at oplyse, hvad dokumentationen var.

DR-journalisten præsenterede både ham og FMI for den dokumentation, som Ingeniøren havde omtalt knap et år forinden. Det var altså lykkedes DR at skaffe den dokumentation, som FMI et år forinden havde bedt Karstensens om at finde.

Knud Degn Karstensen vil i dag ikke fortælle Information, om han forsøgte at finde frem til dokumentationen, som FMI bad ham om.

Nål i en høstak

Efter DR’s henvendelse indhentede Knud Degn Karstensen en ny afvisning fra Crist Shipyard, som han sendte til en kommandør i FMI.

»Jeg ved ikke, hvad yderligere jeg kan foretage mig,« skrev han.

»Jeg føler helt ærligt, at vi leder efter en nål i en høstak ... og som bekendt lever vi i en global verden, og det er som nævnt i det vedhæftede svært skråsikkert at påstå, hvordan byggeriet har foregået hos eventuelle underleverandører.«

Direktøren kunne altså ikke afvise over for FMI, at nordkoreanere havde været med til at bygge skibet. Selv om han et år forinden havde fundet det tilstrækkeligt at sende dem et svar fra det polske værft, hvor de afviste påstanden.

DR og Information bragte tidligere i år afsløringen af, at nordkoreanske arbejdere var blevet hyret til at bygge skroget til det danske krigsskib. FMI har indrømmet, at nordkoreanerne kan have været med i en del af byggefasen.

Knud Degn Karstensen vil ikke stille op til interview med Information.

FMI har pålagt sig selv ikke at svare på spørgsmål om nordkoreanske tvangsarbejdere, da der snart er samråd i Folketinget.

Serie

Pengestrømmen til Nordkoreas atomprogram

Tvangsarbejdere, lyssky forretningsfolk og en brutal diktator med nukleare ambitioner.

Det er ingredienserne i en international skandale, hvor polske virksomheder har sendt penge til Nordkorea til gengæld for flittige arbejdere, der under livsfarlige forhold knokler mere end 12 timer om dagen uden at kny.

Ikke bare er det en menneskelig tragedie. Det kan også have været med til at finansiere det atomprogram, der i dag bekymrer det meste af verden.

I denne serie undersøger Information sammen med DR sagens danske forbindelser.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Myndighedernes kontrol med eliten er i tiltagende grad mere end lemfældig, mens der postes millioner og atter millioner ind i kontrollen med ganske almindelige mennesker der er arbejdsløse.
Danmark, verdens mindst korrupte land.. Jeg må le - HULT!

Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Anne Schøtt, Bjarne Bisgaard Jensen, Børge Neiiendam, Gert Romme, Torben Skov, Egon Stich, Hans Larsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Man må formode, det er sidste gang, forsvaret bruger det værft.

Børge Neiiendam

Forløbet viser også svagheden i EUs krav om udlicitering af opgaver over en bestemt værdi. De enkelte EU-lande søger grådigt efter så lave omkostninger som muligt, og visse EU-lande er totalt døve overfor Borgernes krav om etik, moral og ordentlige arbejdsvilkår for deres arbejdere, som her Polen der indhyrer tvangsarbejdere.

Princippet om at Hæleren er lige så skyldig som Stjæleren, må og skal også gælde her. Så først Polen, så Christ og derpå Karstesens værft og FMI, og dermed Danske Stat, og det skal have konsekvenser. Men lur mig om der sker noget. Normale barrierer på disse områder, Sociallistiske partier og Fagforeninger med rod i Socialismen, har vist sig totalt handlingslammede.

Danmark må så blot håbe, ar Nordkoreanerne ikke har placeret slumrende bomber i Forsvarets skibe.

Søren Kristensen

Man skulle ellers tro det var en sag for et par raske journalister at finde ud af hvem der har leveret komponenter til det skib. Værftet har formodentlig ikke tid til den slags, hvis de også skal samle delene, hvoraf mange sikkert har mange under-under leverandører. Og kan man overhovedet købe noget i Asien, uden at det på en eller anden måde er suspekt?

Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar